Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: Hvis vi tænker anderledes, er der en løsning

For Inge-Margrethe Madsen var det at skrive lige så vigtigt som at trække vejret. Ingen hændelse var for lille til at blive transformeret om til et læserbrev, en kronik eller en artikel
Inge-Margrethe Madsen var insisterende i sin trang til at finde løsninger, både for sig selv og for verden omkring hende.

Inge-Margrethe Madsen var insisterende i sin trang til at finde løsninger, både for sig selv og for verden omkring hende.

Anja Wiaum

16. februar 2019

En dag i 1970’erne var Inge-Margrethe Madsen kommet hjemmefra uden kontanter og uden sit månedskort til toget. Hun havde sit checkhæfte, men det kunne hun ikke bruge til at betale de tre kroner og 60 øre, som en togbillet fra Vesterport til Farum kostede, fortalte de hende på billetkontoret.

Hun måtte tage chancen og krydse fingre for ikke at møde en kontrollør i toget, lød opfordringen.

Inge-Margrethe Madsen var måske heldig den dag, for hun mødte ingen kontrollør.

Da hun kom hjem, satte hun sig foran sin gamle rejseskrivemaskine og skrev et brev til generaldirektøren for De Danske Statsbaner og vedlagde en check på 3 kroner og 60 øre. For det kunne da ikke passe, at man ikke kunne betale med check hos en af landets største virksomheder?

Inge-Margrethe Madsen

  • Født den 11. marts 1941.
  • Journalist, redaktør, kunstner og digter.
  • Efterlader sig to børn og tre børnebørn.
  • Død den 26. december 2018

Checken fik hun uindløst retur, men kort efter kunne man betale for sine togbilletter med check.

Inge-Margrethe Madsen blandede sig, hvis hun mente, at noget burde eller kunne være anderledes.

»Hvordan kan vi tænke anderledes for at ændre det her problem?« var de ord, hun levede efter.

Med pen og pensel

Inge-Margrethe Madsen voksede op som enebarn af en ung enke. Hun blev mobbet i skolen, for hendes mor ejede en chokoladeforretning og med lidt ekstra chokoladesul på kroppen, skilte hun sig ud i årene efter Anden Verdenskrig.

Allerede som 12-årig gik hun i lære hos en kunstner. Og kunstmaleriet fulgte hende hele livet.

Maleriet forblev hendes foretrukne udtryksform. Det troede hendes børn i hvert fald, men da de skulle rydde ud i hendes bo fandt de 55 flyttekasser fyldt med tekster. Kronikker, afslag på kronikker, artikler, digte og indignerede læserbreve.

Hendes trang til at blande sig begyndte, efter hun fik børn i starten af 1960’erne. Hun kastede sig ind i skolebestyrelser og foreninger med en tørst efter små revolutioner.

Følte hun sig ikke hørt, fandt hun en vej. Efter hendes død, fandt børnene en laset aktie i Danske Bank i hendes gemmer. Den havde hun købt for 175 kroner, da hun arbejdede som assistent i banken sidst i 1960’erne og oplevede, at direktøren ikke ville lytte til alle hendes ændringsforslag. Med en aktie i hånden, var hun aktionær, og tog ordet på den årlige generalforsamling.

Endelig journalist

Midt i 1970’erne begyndte Inge-Margrethe Madsen at arrangere køkkenmøder for lokalpolitikere i familiens spisekøkken i Farum. Hun meldte sig ind i Det Radikale Venstre, og nogle gange ud igen, hvis hun var uenig i linjen.

De to børn sad altid med om bordet og diskuterede med lokal- og folketingspolitikere, og deres holdninger var lige så værdsatte som de voksnes.

En af hendes største og mest personlige kampe, var kampen for et pressekort. I Dansk Journalistforbund kvalificerede hendes skriverier som redaktør på diverse personaleblade hende ikke til et pressekort. Men efter mange års intens brevudveksling fik Inge-Margrethe Madsen det som hun ville, og i 1990 fik hun endelig sit pressekort. Siden da så man hende aldrig uden.

Som 57-årig fik hun sin drømmestilling som journalist hos lokalaviserne i Furesøområdet. Hun arbejdede 60 timer om ugen, og der var ikke et lokalt arrangement, hvor hun ikke dukkede op med kuglepen, blok og sit karakteristiske orange hår.

Af og til kunne man høre hendes ivrige klik på tasterne midt om natten, fordi hun ikke kunne vente til næste dag med at nedskrive sin tekst.

»Hvis jeg bare tænker anderledes«

Inge-Margrethe Madsens sociale indignation kom også til udtryk i hendes malerkunst. Som et stort feministisk projekt malede hun 12 malerier af de 12 apostle, hvis de havde været kvinder. Både Hillary Clinton, Astrid Lindgren og Suzanne Brøgger fik en plads blandt de 12, mens Pia Kjærsgaard blev portrætteret særskilt som en mørk skikkelse på et 13. maleri. 

Tidligere havde hun malet flere portrætter af Anna Politkovskaya, og i dag hænger et af malerierne af den russiske journalist i Dansk Journalistforbunds lokaler.

På et tidspunkt begyndte Inge-Margrethe Madsen at blive forvirret. Når hun skrev, hoppede bogstaverne rundt på skærmen, og hun kunne pludselig ikke finde rundt i byen.

Da hun fik konstateret Alzheimers, var det første, hun sagde til sine børn: »Hvis jeg bare tænker anderledes, må der være en løsning på det her problem.«

Og selv da hun flyttede på plejehjem, fortsatte hun med at blande sig. Hvis hun syntes, at plejepersonalet talte grimt til hendes demente nabo, protesterede hun højlydt igen og igen.

Inge-Margrethe Madsen døde 2. juledag 2018.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: Mejeristen uden grænser

    21. november 2020
    Arne Fokdal var mejerikonsulent og fascineret af alverdens forskellige oste. Det drev ham til 34 lande, mens han også stiftede et lille ostelaug og lærte sin familie ostehåndværket
  • Et liv er forbi: Man stiller ikke op for at tabe

    14. november 2020
    Peter Arildsen var det bankende hjerte i sin orienteringsklub. Han løb sig til et hav af medaljer og et både dramatisk og smukt farvel
  • Et liv er forbi: Ellen Oppenhejms liv gik gennem Theresienstadt

    7. november 2020
    Som 17-årig blev Ellen Oppenhejm sammen med sin familie deporteret til den tyske kz-lejr Theresienstadt. Her nåede de at være i 548 dage. En periode, der blev afgørende for resten af hendes liv, men som hun først sent indviede andre i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu