Læsetid: 8 min.

Meet the Sacklers – familien, der gjorde USA afhængig af opioider

En amerikansk rigmandsfamilie har i årtier formået at holde familienavnet rent til trods for, at det var dem, der opfandt OxyContin – de smertestillende piller, der har spillet den største rolle i den amerikanske opioidkrise. Et nyt søgsmål prøver nu at fælde familien
Demonstrationer mod Purdue Pharma foran retsbygningen i Boston tirsdag. Anklager Maura Healey får knus af Paula Haddad, hvis søn døde af opioider 26 år gammel.

Demonstrationer mod Purdue Pharma foran retsbygningen i Boston tirsdag. Anklager Maura Healey får knus af Paula Haddad, hvis søn døde af opioider 26 år gammel.

Suzanne Kreiter

2. februar 2019

De amerikanerne, der kender navnet Sackler eller husker, at de har set det stå på en bygning, forbinder det som regel med velgørenhed. For der findes nærmest ikke et amerikansk museum, som ikke har en Sackler-fløj eller en Sackler-støttet udstilling, og mange af de store prestigefyldte universiteter har både Sackler-professorater og Sackler-stipendier.

Hvad få amerikanere ved er, at Sackler-familien også står bag de stærkt kritiserede, smertestillende piller OxyContin, som i dag er et af hovedproblemerne i den opioidkrise, der siden 1999 har kostet mere end 200.000 amerikanere livet på grund af overdoser.

Det er salget af OxyContin, som har gjort Sackler-familien til en af USA’s rigeste. De penge, familien uddeler til velgørenhed for at gøre godt i verden, er tjent på baggrund af andres smerte og afhængighed.

Men det er der ikke så mange, der ved.

Sackler-familien har nemlig været eminente til ikke at sætte sig selv i forbindelse med de piller, de opfandt.

De giver aldrig interview om dem, de tropper aldrig op på virksomheden, der fremstiller dem, og de dukker aldrig op på konferencer i medicinalbranchen. Når de en sjælden gang imellem optræder offentligt, taler de om uddannelse, deres jødiske baggrund eller om skønheden ved kunst.

I årtier har Sackler-familien altså formået at gemme sig bag Purdue Pharma, som er den medicinalvirksomhed, de ejer, og som producerer de receptpligtige opioider. Men netop nu er statsadvokaten i Massachusetts ved at opbygge en sag, som ikke bare går efter Purdue Pharma, men som for første gang indeholder dokumenter, der kriminaliserer otte medlemmer af Sackler-familien.

Et af de dokumenter, som indgår i sagen, er en e-mail fra starten af 00’erne, hvori familiemedlemmet Richard Sackler skriver, at den voksende kritik mod OxyContin skal besvares med et angreb på misbrugere.

»Vi skal slå løs på misbrugere på alle måder. De er synderne og problemet. De er hensynsløse kriminelle.«

Statsadvokaten skriver i et nyt 274 sider langt notat, at Sackler-familien vidste, at OxyContin var afhængighedsskabende og årsag til adskillige overdoser, men at familien alligevel valgte at fortsætte deres aggressive markedsføring af de smertestillende piller som et vidundermiddel.

Men hvem er Sackler-familien egentlig, og hvordan drev de deres sundhedsimperium så vidt? Det skrev The New Yorker i 2017 en meget lang artikel om med titlen The family that build an empire of pain, som vi her gengiver det bedste fra.

En revolution

Medicinalvirksomheden Purdue Pharma blev grundlagt af brødrene Arthur, Mortimer og Raymond Sackler, som voksede op i Brooklyn under depressionen i 1930’erne. De læste alle tre medicin, men kom til at beskæftige sig med reklameverden.

Den ældste bror, Arthur, markedsførte lægemidler og blev meget hurtigt meget god til at lure, hvordan produkterne skulle præsenteres for de læger, der senere skulle udskrive recepterne. Allen Frances, en tidligere psykiater fra Duke University, er i The New Yorker-artiklen citeret for at sige, at »de fleste af de tvivlsomme metoder, der driver lægemiddelindustrien og har gjort den til den plage, den er i dag, kan tilskyndes Arthur Sackler«.

I 1950’erne markedsførte Arthur Sackler et nyt antibiotikum for Phizer, og i reklamematerialet oplistede han en lang række doktorer, som alle anbefalede det nye medikament. En graverjournalist afslørede dog, at lægerne ikke fandtes, men blot var navne, Arthur Sackler havde opdigtet.

I 1953 opkøbte de tre Sackler-brødre en mindre medicinalvirksomhed, som de kaldte Purdue Pharma. Deres store gennembrud var morfinpillen MS Contin, som revolutionerede markedet med sin særlige udløsningsmekanisme, som betød, at morfinen blev frigivet løbende i stedet for på én gang, hvilket betød, at pillen ikke skulle tages lige så ofte som de smertestillende præparater, der allerede fandtes.

En kronisk smertepatient kunne med MS Contin nu sove hele natten uden at skulle stå op og smertedække sig igen.

Da patentet i slutfirserne var ved at udløbe, ville brødrene skabe en pille, som var endnu bedre end forgængeren. Raymonds søn, Richard, som havde arbejdet sig op gennem firmaet, fik ansvaret for opgaven og erstattede morfinen fra MS Contin-pillen med stoffet oxycodon, som er en syntetisk pendant til heroin. Pillen blev sat i produktion i flere udgaver: en med 10 milligram oxycodon, en med 80 og en med 160.

Purdue Pharma nedsatte forud for lanceringen en række fokusgrupper, som advarede og sagde, at den største årsag til, at pillen skulle floppe, var at de praktiserende læger ville afvise den, fordi det var veldokumenteret, at oxycodon var stærkt afhængighedsskabende.

I mellemtiden døde Arthur Sackler, men heldigvis for Sackler-klanen havde han lært resten af familien alt, hvad han vidste om markedsføring af dubiøse præparater.

’Opiophopia’

I 1995 blev OxyContin sendt på markedet. Pillerne blev ifølge The New Yorker godkendt af lægemiddelmyndigheden, uden at der forelå studier af, om OxyContin var afhængighedsskabende. Ham, der stod i spidsen for godkendelsesprocessen, blev sjovt nok kort efter ansat hos Purdue Pharma.

I forbindelse med lanceringen ansatte Purdue Pharma en hær på 1.000 sælgere, som blev sendt ud i verden med et budskab om, at OxyContin var svaret på stort set alle slags smerter. Sælgerne var gode til at overbevise praktiserende læger, som jo ikke var smertespecialister, om at OxyContin var det oplagte præparat at udskrive bredt til folk, der havde ondt. Derudover sendte Purdue Pharma læger på ferier med alt betalt, og hyrede forskere til at tale varmt om det nye opioid i tidsskrifter og på konferencer.

Essensen af markedsføringen var, at Purdue Pharma overbeviste de praktiserende læger om OxyContins fortræffelighed og sikkerhed ud fra forskning, som Purdue Pharma havde betalt. Det lykkedes i en periode at skabe en generel folkestemning blandt læger om, at frygten for opioider var overdreven. Opiophobia blev det kaldt, skriver The New Yorker.

Og hvis nogen anførte, at opioider havde det med at gøre folk afhængige, svarede Purdue Pharma, at det bestemt ikke gjaldt OxyContin. Færre end én procent blev afhængige, sagde de – helt uden videnskabelig evidens.

Det sorte marked

Men i det øjeblik, OxyContin ramte markedet, fandt folk ud af, at pillerne kunne knuses og pulveret sniffes eller injiceres direkte ind i blodbanerne. På den måde ødelagde man den gradvise udløsning og fik hele stoffet på én gang.

I The New Yorker-artiklen møder vi en mand, der bliver kaldt Jeff. Han fortæller, at han som teenager misbrugte opioider og mindes, hvordan de var »overalt«. Han foretrak OxyContin, fordi rusen var så stærk. Først suttede han pillernes røde hinde af, og så knuste han resten med sin lighter og sniffede pulveret.

Fordi OxyContin var ekstremt egnet til misbrug, ramte det hurtigt gaderne og det sorte marked, og så begyndte historierne om dødsfald efter overdoser at rulle.

Purdue Pharmas svar på dødsfaldene var bemærkelsesværdigt. Virksomheden følte sig på en måde krænket over, at deres produkt ikke blev taget ordentligt og pointerede, at det ikke var patienter, som tog pillerne efter anvisning, der var døde, men misbrugere, som indtog pillerne, som det passede dem.

David Haddox – Purdue Pharmas medicinske rådgiver – svarede ifølge The New Yorker dengang offentligheden:

»Hvis jeg gav dig en stængel bladselleri og du spiste den, ville det være sundt for dig. Men hvis du puttede den i en blender og forsøgte at skyde den ind i dine årer, ville det ikke gå godt.«

Pseudoabstinenser

Smerteimperiet voksede. Lægerne fortsatte med at udskrive OxyContin, milliarderne rullede ind, og Sackler-familien behøvede aldrig nogensinde igen bekymre sig om penge. Patienterne, som tog OxyContin korrekt og efter lægens anvisning, begyndte dog at opleve abstinenslignende symptomer. De gik i hobetal til lægen og klagede over kvalme, rystelser og svimmelhed.

Purdue Pharma meddelte, at der ikke var tale om rigtige abstinenser, men pseudoabstinenser udløst af smerte. I deres egne brochurer skrev de, at symptomerne ville forsvinde, hvis lægerne udskrev en højere dosis. Og kvalmen og rystelserne forsvandt rigtigt nok. Men kun i en periode. Snart vendte kvalmen tilbage, og patienternes kroppe kaldte på mere OxyContin.

Igennem årene har der været adskillige søgsmål mod Purdue Pharma.

Et af de opsigtsvækkende var i 2003, hvor 5.000 patienter, som var blevet afhængige af OxyContin efter at have indtaget pillerne korrekt, i fællesskab lagde sag an. Purdue Pharma indgik forlig med dem alle for 75 millioner dollar – et greb i lommen, for virksomheden, der menes at have tjent i omegnen af 35 milliarder dollar på OxyContin.

Purdue Pharma kan godt lide at sige, at de aldrig har tabt en retssag, og det er rigtigt nok. Men det er mere retvisende at sige, at Purdue Pharma aldrig har ladet en sag blive afprøvet ved retten, for virksomheden er altid kommet en eventuel dom i forkøbet med et forlig.

Fra OxyContin til heroin

I 2010, da patentet på OxyContin var ved at udløbe, lavede Purdue Pharma en ny udgave af pillerne, som ikke kan pulveriseres, men som får en form for gummikonsistens, hvis man forsøger at knuse dem. Salget faldt herefter med omkring 40 procent, hvilket kan indikere, at op mod halvdelen af dem, der tog OxyContin, knuste pillerne for at blive høje.

Purdue Pharma udviste en form for socialt ansvar ved at fjerne det element, der gjorde, at pillerne let kunne misbruges. Men paradoksalt nok menes dette stunt også at være årsagen til, at mange amerikanere vendte sig mod heroin. Ifølge foreningen American Society of Addiction Medicine har fire ud af fem, som tager heroin, indledt deres misbrug med receptpligtige opioider.

Måske har du bemærket, at Sackler-familien har fyldt ganske lidt i denne artikel, som egentlig skulle være et portræt af dem.

I dag er alle brødrene, som stiftede Purdue Pharma, døde, men de fik tilsammen 15 børn, som også fik børn, så Sackler-klanen er i dag meget stor. Nogle har ikke noget med virksomheden at gøre, men lever et stille liv, hvor de nyder godt af arven. Andre driver aktivt Purdue Pharma videre, selv om de holder sig skjult i smukke palæer på afsides bakketoppe og udadtil gør alt for ikke at blive sat i forbindelse med deres forfædres opfindelse.

Måske spiser Purdue Pharma endnu en gang statsadvokaten i Massachusetts af med et forlig. Eller også bliver dette retssagen, som retter spotlyset mod Sackler-familien, så alle amerikanerne pludselig ved, at det er salget af OxyContin – pillen, der har udløst en af historien største sundhedskriser – der har betalt deres børns stipendier og hele nordfløjen på The Metropolitan Museum of Art.

Talsmanden for Repræsentanternes Hus, Paul Ryan, holder et billede af sig selv sammen med en tidligere misbruger. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Kåre Wagener
  • Samuel Grønlund
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Toke Kåre Wagener, Samuel Grønlund, Peter Beck-Lauritzen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Thramadol/Gruenenthal historien om igen, med inkompetente/uduelige og naive (pga. manglende test for afhængighed) sundhedsmyndigheder. Igen inhabilitet hos godkendende myndighed, efterfulgt af et godt job i virksomheden. Det skete også ved godkendelsen af Round Up.
Derfor kan og bør tiltroen til myndighederne ligge på en lille sted. Føj for en råddenskab.

Trond Meiring, Hans Bruun Jensen, John Andersen, Jørn Andersen, Samuel Grønlund og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Peter Beck-Lauritzen,
Du har desværre fuldstændigt ret i din vurdering af råddenskaben til myndighederne, men det er fuldt ud lovligt i et demokrati. Det kaldes lobbyisme.
Gyldendals definition - ”lobbyisme, er den uformelle aktivitet, der udøves af enkeltpersoner eller organisationer for at påvirke medlemmerne af en lovgivende forsamling.” Altså det er ikke altid de folkevalgte politiker som bestemmer, men firmaer med uanede mænger af kontanter, som udøver lobbyvirksomhed overfor letkøbte politikere. Money talks.

Jørgen Wentzlau

Det forekommer også i Danmark
Mange piller kan man ikke holde op med, men skal aftrappes og det er næsten umuligt.
se selv i indlægssedlen. Boykot dem, hvis du ikke vil være afhængig!!!!