Læsetid: 6 min.

Mere end 100 danske forskere har udgivet i falske tidsskrifter

Svindelforlag har overraskende stor succes med at lokke videnskabsfolk til at udgive deres forskning i falske tidsskrifter uden kvalitetskontrol og peer review. Flere tusinde forskere er faldet i, herunder mere end 100 danskere. Det slider på videnskabernes troværdighed, erkender dansk forsker, som selv er faldet i fælden.
Svindelforlag har overraskende stor succes med at lokke videnskabsfolk til at udgive deres forskning i falske tidsskrifter uden kvalitetskontrol og peer review. Flere tusinde forskere er faldet i, herunder mere end 100 danskere. Det slider på videnskabernes troværdighed, erkender dansk forsker, som selv er faldet i fælden.

Mia Mottelson

9. februar 2019

Kim Brøsen bliver bombarderet med mails. Det vælter ind med tilbud fra alle mulige mærkelige videnskabelige tidsskrifter, han aldrig har hørt om, der vil publicere hans forskning eller have ham til at præsentere sine studier ved en konference.

Langt de fleste kasserer han uden videre. Som professor og forskningsleder i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet er Kim Brøsen udmærket klar over, at han ikke skal være alt for smigret over de mange henvendelser. Tværtimod har hans kolleger formentligt modtaget nøjagtigt de samme mails.

»De her mails er det rene ævl. Der sidder nogle maskiner og spytter automatiske mails ud til forskere,« siger Kim Brøsen.

Det er falske videnskabelige tidsskrifter, der forsøger at få fat i Kim Brøsen og hans kolleger. Predatory publishing, kalder man fænomenet på engelsk, og det er den seneste udfordring for videnskabernes efterhånden hårdt prøvede troværdighed.

Rundt om de etablerede tidsskrifter, der generelt bidrager med at vurdere, kvalitetssikre og formidle ny forskning, er der opstået en underskov af digitale fuptidsskrifter, som forsøger at lokke forskere til at udgive i deres tidsskrift. Tricket er, at forskerne skal betale penge, ofte mellem 10.000 og 15.000 kroner, for at blive udgivet i tidsskrifterne.

Sat på spidsen er den akademiske verdens svar på de phishingmails, vi alle sammen modtager fra nigerianske prinser, som fortæller, at vi har vundet 15 millioner dollar i et eksotisk lotteri, vi aldrig har deltaget i. Målgruppen er bare ikke godtroende fjolser, men lektorer og professorer, der forsker i molekylærbiologi og atomfysik.

Alligevel er der forbavsende mange, som hopper i fælden. I efteråret kunne fagbladet Ingeniøren afsløre, at mere end 100 forskere ved danske universiteter siden 2009 har udgivet artikler i såkaldte fuptidsskrifter. I sommer viste en lignende opgørelse foretaget af Guardian og Süddeutsche Zeitung, at de fem største og mest berygtede pseudoakademiske forlags tidsskrifter har udgivet 175.000 forskningsartikler.

Forskerne handler ofte i god tro, og der er ikke nødvendigvis noget galt med den forskning, der optræder i tidsskrifterne. Men tidsskrifterne lever ikke op til de almindelige krav for kvalitetssikring og peer review. Det vil altså sige, at underlødig forskning og pseudovidenskab kan stå side om side med etablerede forskere.

Det er ikke bare et problem for de forskere, som udgiver i tidsskrifterne. Det gnaver også i selve videnskabens troværdighed, hvis omverdenen ikke længere kan regne med, at ‘publiceret forskning’ er kvalitetssikret ved peer review.

En undtagelse

Én gang har Kim Brøsen også fået udgivet en artikel i et digitalt tidsskrift, han ikke kendte. Det har senere vist sig at være udgivet af et forlag, der er berygtet for predatory publishing.

Normalt ville Kim Brøsen aldrig publicere sådan et sted, understreger han. Faktisk er han redaktør på det etablerede tidsskrift Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology, der blev stiftet i 1945 »og kører med meget høj fane i forhold til kvalitetsstandarder og peer review«, som han formulerer det.

Sammen med to kolleger havde han lavet et studie, som efter peer review blev udgivet på dansk i Ugeskrift for Læger. Efterfølgende blev en af Kim Brøsens medforfattere kontaktet af et digitalt tidsskrift, der – mod betaling – tilbød at udgive artiklen på engelsk.

Lige i det enkelte tilfælde gjorde Kim Brøsen en undtagelse, forklarer han.

Han står helt og aldeles inde for det konkrete studie, som handler om effekterne af en bestemt type antidepressiv medicin, understreger han, men erkender, at man ikke altid kan regne med, at det, der står i den slags tidsskrifter, er rigtigt. Generelt er det et problem i den videnskabelige verden, at iveren efter hele tiden at udgive ny forskning er blevet for stor. Der er for stor fokus på kvantitet frem for kvalitet, mener Kim Brøsen.

»Og hvis man har lavet et studie af en art, kan man altid finde et eller andet tidsskrift, som vil udgive det, hvis man betaler et gebyr.«

Open access

Tidligere var der et relativt begrænset antal akademiske tidsskrifter, som alle var finansieret ved, at forskere og institutioner abonnerede på dem. Efter internettet er der opstået et virvar af digitale open access-tidsskrifter, hvis artikler er frit tilgængelige for alle og enhver. Til gengæld skal forskerne betale et gebyr for at blive udgivet.

Størstedelen af de nye tidsskrifter fungerer glimrende, og open access-udgivelse har den fordel, at forskningsverdenen er blevet mindre lukket om sig selv. Flere mennesker har adgang til ny viden, og forskning udsættes for flere kritiske blikke. Mange af de fine, etablerede tidsskrifter tilbyder også open access-udgivelse mod betaling.

Problemet er, at der er så mange tidsskrifter, at forskerne taber overblikket. De kender måske udmærket de mest anerkendte og autoritative tidsskrifter inden for deres felt, men de har svært ved at skelne de velfungerende digitale tidsskrifter fra de falske. Og det udnytter de falske forlag. I de fleste tilfælde er forskerne, ligesom Kim Brøsen, slet ikke klar over, at de udgiver i et fuptidsskrift.

'Global parasit' 

Den største udgiver af falske tidsskrifter er OMICS International. Forlaget er baseret i Indien og udgiver mere end 700 tidsskrifter. Det var i et af deres tidsskrifter, at Kim Brøsen og hans kolleger udgav deres oversatte studie.

Men OMICS er langt fra de eneste. Den tidligere bibliotekar ved University of Colorado, Jeffrey Bealls, redigerede indtil 2017 en åben liste over tidsskrifter, som alene havde til formål at tjene penge på at udgive mest muligt. Det er også ham, der har fundet på begrebet predatory publishing.

Han har tidligere skønnet, at cirka 10 procent af de digitale open access-tidsskrifter driver rovdrift på håbefulde forskere.

Der er adskillige tilfælde, hvor forskere har fået udgivet det rene opspind i tidsskrifter, der foregiver at være seriøse. For eksempel fik den australske it-forsker Peter Vamplew i 2014 optaget et studie med titlen Get Me Off Your Fucking Mailing List i et tidsskrift med det alvorstunge navn International Journal of Advanced Computer Technology.

Studiet bestod udelukkende af de syv ord – »get me off your fucking mailing list« – som blev gentaget i en lang smøre over flere sider.

De fordækte tidsskrifter udgiver ikke bare hvad som helst. I efteråret kunne fagbladet Ingeniøren afsløre, at flere danske forskere står anført som medlemmer af redaktørgruppen eller peer review’ere for tidsskrifter, de ifølge dem selv aldrig har hørt om.

Internationalt findes der talrige eksempler på den slags historier, der har til formål at få tidsskrifterne til at fremstå mere legitime og få flere forskere til at falde i.

I 2011 stod der 18 tidsskrifter på bibliotekaren Jeffrey Bealls åbne liste. I 2016 var der næsten 1000. Flere af de anførte forlag har truet Jeffrey Bealls med søgsmål, blandt andre OMICS International, som bibliotekaren tidligere har beskrevet som en »global parasit« og »de værste af de værste« i mediet Bloomberg.

I 2017 lukkede Bealls liste, men er siden blevet afløst af lignende tiltag.

Forurener

At Kim Brøsen har udgivet i et såkaldt fuptidsskrift er ikke noget, der har »holdt ham vågen om natten«, forklarer han.

»Faktisk havde jeg ikke tænkt nærmere over det, inden du ringede,« siger Kim Brøsen.

Han lever nemlig ikke af at udgive i ukendte digitale tidsskrifter. Nok kan man altid finde et tidsskrift, der vil udgive ens ting, men forskerne ved udmærket, hvilke tidsskrifter der er anerkendelsesværdige at udgive i. Ingen kan skabe sig en akademisk karriere ved at betale sig fra at udgive artikler i perifere, digitale tidsskrifter.

»De her tidsskrifter rangerer jo ikke højt i den videnskabelige verden. Det er jo ikke sådan, at man pludselig ændrer behandlingspraksis på hospitaler på grund en artikel, som er udkommet i et lille digitalt tidsskrift. Men som forskere forsøger vi at komme bredt ud med vores budskaber,« siger Kim Brøsen.

De mange tidsskrifter forurener nok mere end de gavner, fortsætter han.

 – Er det ikke et problem, at du som anerkendt forsker investerer noget af din troværdighed i tidsskrifter, der muligvis bringer studier, som ikke er kvalitetssikrede?

»Som sagt havde jeg egentlig ikke tænkt sådan over det, inden du ringede. Det kan godt være, at man som forsker burde holde sin sti for ren til det her. At man er med til at støtte en industri, som ikke burde støttes. I mit tilfælde burde vi måske have sagt, at hvis vi vil publicere studiet på engelsk, må vi prøve i de anerkendte tidsskrifter, og hvis de ikke vil tage det, er det nok, fordi det ikke bidrager nok til international forskning. Det vil jeg tænke mere over fremadrettet.«

OMICS International har ikke svaret på Informations henvendelser.

Kim Brøsen har efterfølgende bedt Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital om at udvikle en politik for predatory journals, skriver han i en mail til Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
ulrik mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Sørensen

Hvorfor skulle "forskere" være mindre tilbøjelige til at falde i fælder, lokket af ussel mammon? Som om "forskere" var moralsk uangribelige pr. definition.

De vil da udgives og tjene penge. Derfor falder de i fælder.

Ole Arne Sejersen, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Og fælderne kan lægges fordi vi har en komplet uansvarlig omgang med vore ressourcer på planeten. En pervers økonomisk verdensorden, som enten vil blive ændret drastisk i fremtiden eller blive bragt til fald af naturkræfter.

Philip B. Johnsen

Selvfølgelig er der mængder af betalte ‘alternative fakta’ eller løgne om man vil, købt for penge.
Hvordan skulle verden ellers være havnet i den sørgelige forfatning den er i?

Eksemplerne står i kø.

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Center for Olie og Gas' ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.”
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/dtu-derfor-forsker-vi-i-olie-og-gas

Mord for dollars og bonus og resultatløn til de centralt placerede i Danske Bank.
Link: https://youtu.be/2KnR0lOH1dk

Jeg behøver ikke at nævne, at vores korrupte politikere efterfølgende har belønnet deres kriminelle samarbejdspartner Danske Bank, med foruden blod på hænderne, 1.500 milliarder fra international organiseret kriminalitet på bøgerne, med en fireårig kontrakt, som Folketingets finansinstitution.

Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, David Wedege og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Problemet er ikke kun manglende peer-review. Man kunne nemt overse, at problemet også er peer-review i sig selv.

Den danske befolkningsundersøgelse af sammenhængen mellem mobiltelefoni og kræft, er af mange kaldt en krise for peer-review systemet.

Den danskledede forskergruppe med Joachim Schüz og Christoffer Johansen fik TeleDanmark og Sonofon til at diske op med data om privatabonnementer på mobiltelefoni i perioden 1982 til 1995.

Derefter sammenlignede de gruppen af abonnenter i 1995 med resten af populationen og fandt frem til, at mobiltelefoni ikke giver øget kræftrisiko. Tværtimod.

Men hvem finder man i den såkaldte kontrolgruppe - foruden folk som aldrig har rørt en mobiltelefon?

I kontrolgruppen for ikke-eksponerede fandt man:

- Erhvervsbrugere uden eget privatabonnement. Denne gruppe har overordnet haft det største forbrug.
- Brugere af trådløse telefoner med fastnet-telefoner. Deres minuttakst var betydeligt lavere i 90'erne.
- Folk som begyndte at tale i mobiltelefon efter 1995.

Og hvad blev straffen for at lave et historisk dårligt studium?

- Joachim Schüz fik et topjob hos WHO's kræftagentur IARC i Lyon.

- Christoffer Johansen har siden været nærmest enerådig ekspert for Sundhedsstyrelsen og af danske journalister været givet en monopolstatus som ekspert, selv om en hel verden af uafhængig forskning er lodret uenig med ham.

Den videnskabelige krise er desværre mere langtrækkende.

https://microwavenews.com/DanishCohort.html

Gert Hansen, Estermarie Mandelquist, Anne Eriksen, David Joelsen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Sandsynligheden for ulødig forskning må være højst, når undersøgelser af risikofaktorer udføres for og betales af industrien/ivrige regeringer.

Bettina Jensen, David Wedege, Estermarie Mandelquist, lars søgaard-jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar