Læsetid: 4 min.

Mulle Skouboe fra ’Danmarks lækreste spasser’: Slap nu af, det er bare et ord

Unge med handicap skal have nogen at spejle sig i, og derfor kan det ikke være rigtigt, at der aldrig har været en handicappet model i danske modeblade. Det mener Mulle Skouboe, der selv er spastisk lammet, og som har skabt debat om ordet ’spasser’ i sit nye program på DR
Hvis der sidder en 14-årig pige med et handicap derude, så har hun ikke nogen at spejle sig i, når hun kigger i modebladene. Det husker jeg, at jeg selv følte, siger Mulle Skouboe.

Hvis der sidder en 14-årig pige med et handicap derude, så har hun ikke nogen at spejle sig i, når hun kigger i modebladene. Det husker jeg, at jeg selv følte, siger Mulle Skouboe.

Agnete Schlichtkrull

16. februar 2019

– Okay, hvordan fungerer det her? Må jeg godt kalde dig for spasser, eller er det ligesom, at man kun må bruge n-ordet, hvis man er sort?

»Du må gerne kalde mig spasser. Ordet spasser fungerer rigtig godt for mig. Den dag, jeg valgte at tage ordet til mig og sige: ’Ja, jeg er spasser, og det er der intet galt med’, blev livet bare nemmere for mig.«

»Jeg siger jo ikke, at du skal gå rundt og kalde enhver for spasser. Når der kommer en kørestol rullende forbi dig på gaden, så skal du ikke råbe ’HEY, HVAD SÅ, SPASSER?’. Men min pointe er, at det bare er et ord. Og jeg synes, det er vildt, at jeg har fået Danmark vendt på hovedet over at bruge ordet i mit program.«

– Du er medarrangør og hovedperson i programmet ’Danmarks lækreste spasser’ på DR. Hvad går programmet ud på?

»Målet er at finde ud af, om handicappede godt kan være lækre og pæne, og at afholde en skønhedskonkurrence for folk med handicap. Og så handler det om at finde ud af, hvorfor der aldrig er blevet brugt handicappede modeller i Danmark. Det er sket nogle gange i udlandet, men ikke her. Man ser jo store modeller, mørke modeller, alle mulige slags modeller. Men man ser aldrig en skæv model. En dværg, en med muskelsvind eller en spastiker.«

Blå bog: Mulle Skouboe

  • Født i Iran i 1987, kom til Danmark i 1994.
  • Opvokset i Kolding.
  • Bor med sin mand Sonny og sine døtre Jasmin og Natasha.
  • Foredragsholder og medarrangør af DR-programmet ’Danmarks lækreste spasser’

»Jeg synes, at det gør skønhedsidealerne skæve. For hvis der sidder en 14-årig pige med et handicap derude, så har hun ikke nogen at spejle sig i, når hun kigger i modebladene. Det husker jeg, at jeg selv følte. Så jeg håber bare, at programmet kan være med til at vise, at mennesker med handicap kan være lige så lækre som andre.«

– Programmets medvirkende diskuterer, at folk vil klage over ordet spasser, og det er der også nogle, der har gjort. For eksempel Sarah Gleerup fra Enhedslisten, som skriver, at hun ikke vil kaldes spasser, og at du sparker nedad. Hvad siger du til det?

»Jeg er ikke enig med hende. Og jeg mener jo ikke, at det er det, jeg gør. Jeg mener bare, at jeg prøver at hjælpe nogle mennesker ved at dele ud af mine råd.«

»Helt ærligt, så synes jeg virkelig, at dem, hvis pis jeg får i kog, er nogle pylregøje. Slap nu af, det er bare et ord. Hvis de ikke ser sig selv som er spassere, så lad være med det, og kom videre. Jeg ser også tit noget på fjernsynet, hvor jeg tænker ’hold kæft en idiot’, hvorefter jeg zapper videre.«

»Kritikken rører mig ikke rigtig. Det vigtige for mig er, at jeg hjælper nogen med at få et bedre syn på sig selv. Hver eneste dag får jeg beskeder fra unge handicappede, der nu har lettere ved at holde af deres handicap. Det betyder noget.«

– Men er det ikke okay, at nogen ikke vil kaldes spasser?

»Jo, jo. Jeg siger bare, at jeg er spasser, og at det har virket for mig at bruge ordet. Det er ligesom hvis nogen siger, at du er grim, og du så bare siger ’ja, det er jeg’. Hvad skal de så mere sige?«

– Hvem synes du selv er den lækreste spasser eller person med fysisk handicap i verden – og du må ikke sige dig selv?

»Det er en af deltagerne i programmet; hun hedder Sarah. Hun er lyshåret, er kunstmaler, har muskelsvind, og jeg synes jo hun er … altså … Hvis jeg havde været til piger, ik’? Hun er smuk uden på og inden i.«

– Du siger, at du har nemt ved at score. Har dit handicap nogensinde været en barriere på det punkt?

»Nej, for min person har altid overshinet mit handicap. Selvfølgelig har de set mit handicap ved første øjekast. Men når de begynder at tale med mig og gå i dybden med mig, glemmer de, at jeg er handicappet. Og det er, fordi jeg har den her power, personlighed og gåpåmod, og det synes, fyrene er frækt.«

– Har du altid været selvsikker, som du er nu?

»Det tror jeg. Og det er jo fordi mine forældre og søskende altid har boostet mig med selvtillid og sagt, at jeg er smuk og dejlig.«

– Du har to børn. Er der gennem dit liv nogen, der har frarådet dig at blive mor?

»Ja! Hold da op! Jeg tror mere, at jeg er blevet frarådet det, end jeg har fået det anbefalet. Og det er, fordi jeg er handicappet. Jeg blev mor som 20-årig, og efter det vendte hele systemet sig mod mig. De mente ikke, at jeg kunne tage vare på min datter, og hun blev endda tvangsfjernet fra mig i to år. Men nu har jeg bevist, at jeg kan være en god mor, og kommunen tror på mig.«

– Hvis du skulle leve i en anden tid end nu, hvilken skulle det så være?

»Jeg kunne godt tænke mig at have levet i 1970’erne. Der var folk generelt meget mere frisindede, og der var ikke så meget krænkelseskultur.«

– Hvilken sang burde alle høre?

»Rasmus Seebachs ’Tusind farver’. Den handler om, at man skal huske, at der altid er håb, selv om psyken driller.«

– Hvad giver dig håb?

»Mine børn. Jeg er så stolt af mine unger. Det skal jeg jo sige, men ærligt, jeg bliver simpelthen så glad, når jeg ser min ældste datter hvile så meget i sig selv og ikke give en fuck for, hvad nogen tænker. Det synes jeg er sejt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Nina Højland
  • Frede Jørgensen
Erik Karlsen, Nina Højland og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Spasser er på en rejse fra skældsord til mainstream, men er tydeligvis ikke nået helt i mål endnu. Det samme kan sige om ordet neger, men med modsat fortegn.

John Drage Thomsen

Godt gået; kald tingene ved deres rette navn - også neger, som egentlig kun betyder sort, negro på latin. Mens ingen peger fingre ad rufus, som betyder rød(håret).
Romerne havde mange af den slags betegnelser, som blev til mellemnavne; de fleste havde fire navne, også Cæsar, som var noget med håret eller frisuren.
Så al respekt for Mulle, selv om jeg personligt ikke kan finde hende lækker med tatoveringerne.

John Drage Thomsen

Godt gået; kald tingene ved deres rette navn - også neger, som egentlig kun betyder sort, negro på latin. Mens ingen peger fingre ad rufus, som betyder rød(håret).
Romerne havde mange af den slags betegnelser, som blev til mellemnavne; de fleste havde fire navne, også Cæsar, som var noget med håret eller frisuren.
Så al respekt for Mulle, selv om jeg personligt ikke kan finde hende lækker med tatoveringerne.

Anders Sørensen

John Drage, "nigger" betyder også bare sort ... Så det må du jo mene vil være en oplagt betegnelse at bruge?

Selvfølgelig ikke. Ord har nu engang den betydning, de til enhver tid tillægges, og er ikke statiske størrelser med en enkelt, oprindelig betydning.