Læsetid: 8 min.

Pensionsdebat: Kampen om alderdommen og hvorfor alle skal arbejde længere

Unge, der træder ind på arbejdsmarkedet i dag, kommer nok ikke til at forlade det, før de er midt i 70’erne. Men hvorfor er det egentlig, at vi alle sammen skal arbejde længere? Og hvad betyder ulighed i alderdom? Information guider igennem de store stridspunkter i debatten om pensionsalderen
Pension handler om mere end nedslidning. Den handler også om det gode liv, retfærdig byrdefordeling og solidaritet. Det gjorde det også, da denne gruppe ældre mænd gjorde gymnastik i De Gamles By i København i 1962 – fem år efter vedtagelsen af loven om folkepension.

Pension handler om mere end nedslidning. Den handler også om det gode liv, retfærdig byrdefordeling og solidaritet. Det gjorde det også, da denne gruppe ældre mænd gjorde gymnastik i De Gamles By i København i 1962 – fem år efter vedtagelsen af loven om folkepension.

Ebbe Andersen

16. februar 2019

45 år endnu. Så længe skal jeg sidde her i mit lille hjørne af arbejdsmarkedet og hamre i tasterne. I 2063, når jeg er 73 år gammel, får jeg lov til at gå på pension. I hvert fald hvis man skal tro på den pensionsberegner, som Danmarks Radio har lagt ud på internettet.

Diskussionen om, hvornår man bør kunne gå på pension, er en nyklassiker i dansk politik. Når spørgsmålet er på dagsordenen igen, skyldes det, at Socialdemokratiet i januar foreslog at lade dem, der har haft de mest nedslidende job gå på pension før de øvrige lønmodtagere.

Forslaget er ikke særlig konkret. Det fremgår ikke præcist, hvilke grupper det drejer sig om, eller hvor mange år tidligere de skal kunne gå på pension. Men ganske kort tid efter, at Dansk Folkeparti havde erklæret sig enige, indkaldte statsminister Lars Løkke Rasmussen til forhandlinger på området. I en video på Facebook fastholdt han dog, at han mest af alt betragtede Socialdemokratiets udspil som »valgflæsk«.

Præmissen for diskussionen er altså, som den altid har været: Udgangspunktet er, at vi alle sammen skal arbejde længere. Det ligger fast. Spørgsmålet er, om nogle særligt udsatte grupper skal have lov til at arbejde lidt mindre længere, for nu at bruge en Lars Løkkesk formulering.

Men hvorfor er det egentlig strengt nødvendigt, at mine jævnaldrende og jeg arbejder til et godt stykke op i 70’erne? Og er det nu også så urimeligt, at vi alle sammen går på pension samtidig?

Hvis og hvis

I en boks under testen på DR’s hjemmeside kan man læse, at den baserer sig på beregninger fra DREAM-gruppen, som foretager »langsigtede strukturanalyser af den danske økonomi«.

Forskningschef i DREAM, Peter Stephensen, er glad for, at det lige præcis er deres beregninger om folks forventede pensionsalder, jeg ringer for at forhøre mig om. Det er nemlig ret simpelt, forklarer han.

I det såkaldte Velfærdsforlig fra 2006 blev den daværende VK-regering enig med Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokratiet om, at pensionsalderen skal stige i takt med den forventede levealder, så man sigter efter, at folk i gennemsnit har 14,5 år, fra de går på pension, til de dør.

Hvert femte år mødes politikerne og hæver pensionsalderen baseret på, hvor mange år en 60-årig på det tidspunkt kan forvente at leve, forklarer Peter Stephensen.

»Så vores beregning holder selvfølgelig kun, hvis levealderen udvikler sig, som vi forventer, og politikere opfører sig, som de har erklæret, at de vil,« siger forskningschefen.

»Men den model, vi bruger til at fremskrive den forventede levealder, er kendt for at være forsigtig, så du skal sikkert blive på arbejdsmarkedet, til du er endnu ældre, end der står i testen.«

Ulighed

På DR’s hjemmeside kan man også se, hvor nedslidende ens arbejde er. På en skala fra 1-10 er det angiveligt 1,1 hårdt at være journalist. Det er også én af de faggrupper, hvor arbejdsrelateret smerte og sygdom er mindst udbredt. Til gengæld er vi mere stressede end for eksempel portører og gartnere.

Derudover har jeg taget en lang uddannelse og er først trådt ind på arbejdsmarkedet her i slutningen af 20’erne. Pointen er, at nogen bliver hårdere ramt end mig.

En af dem er Mia Kvistgaard fra Aalborg. I 8. klasse begyndte hun at arbejde i køkken og var knap fyldt 20, da hun fik sit første faste fuldtidsjob som færdiguddannet kok. I dag er hun 25 år. På grund af et trafikuheld har hun for mange rygsmerter til at arbejde i et køkken, så nu kører hun bus.

»Det er meget underligt, at vi først kan gå på pension, når vi er langt oppe i 70’erne. Selv om vi også bliver ældre, kan jeg simpelthen ikke se fidusen i det,« siger Mia Kvistgaard.

Når det er sagt, mener hun dog også, at der bør være forskel på, hvornår hun og jeg kan gå på pension. Fysisk arbejde er bare mere nedslidende.

»Jeg startede jo også i lære som 15-årig, og man burde vel tælle fremad fra den dag, man starter på arbejdsmarkedet,« mener hun.

Det er også en løsningsmodel, som flere af venstrefløjspartierne har foreslået. Alternativet mener for eksempel, at man skal kunne trække sig tilbage efter 45 år på arbejdsmarkedet. I mit tilfælde ville det altså ikke gøre nogen forskel, men Mia Kvistgaard kunne gå på pension som 60-årig. Enhedslisten vil gøre det muligt at komme på ’seniortid’ efter 40 år på arbejdsmarkedet, hvor man får en ydelse svarende til dagpenge, indtil man når pensionsalderen.

Større regning

Hvad er så fidusen i, at vi alle sammen skal arbejde længere?

Ifølge overvismand Michael Svarer fra Aarhus Universitet er der stærke økonomiske grunde til, at pensionsalderen skal stige.

Helt grundlæggende er der tre faser i alle menneskers livsforløb, forklarer han.

Først går man i skole og uddanner sig. Så er man aktiv på arbejdsmarkedet, og til sidst går man på pension.

»Man kan sige, at man i løbet af de erhvervsaktive år betaler regningen for, at man har en lav arbejdsevne som barn og ung, og man har en lav arbejdsevne som gammel,« siger Michael Svarer.

Groft sagt er der altså til hver en tid tre generationer i live, og den midterste betaler for de to andre. Den rette pensionsalder handler altså om at finde det punkt, hvor overskuddet fra den erhvervsaktive dækker underskuddet fra de unge og de gamle.

»Den midterste generation er relativt lille nu, og den udvikling fortsætter de kommende årtier. Der bliver flere pensionister, som skal forsørges, og vi bliver færre til at betale,« siger Michael Svarer.

Derudover bliver folk ældre og ældre og skal altså forsørges i længere tid. Men alle bliver ikke lige gamle. Kvinder lever længere end mænd. De rige lever længere end de fattige, og man bliver ældre, jo længere ens uddannelse er.

I 2016 kunne de 25 procent rigeste blandt de 65-årige mænd regne med at blive 85,4 år, mens den fattigste fjerdedel gennemsnitligt ville dø som 81-årige. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Når vi når pensionsalderen, er jeg altså ikke bare mindre nedslidt end mine ufaglærte jævnaldrende. Jeg kommer også til at leve længere. Det virker åbenlyst uretfærdigt.

Michael Svarer erkender, at jeg sandsynligvis får mere ud af pensionssystemet end for eksempel Mia Kvistgaard. Alligevel mener han ikke, at ideen om differentieret pensionsalder er uproblematisk.

»Vi sparer kollektivt op til pension ved at betale skat af vores indkomst. Dem, der tjener mest, betaler også den højeste skat. Via det progressive skattesystem har vi altså en udligning, så de, der får mest ud af pensionen, også betaler mest ind til pensionssystemet,« siger Michael Svarer.

»Desuden giver det et uheldigt incitament til ikke at tage en lang uddannelse,« tilføjer han.

Hugo Andersen er 63 år gammel har arbejdet med asfalt, siden han var 15. Var han begyndt i dag, skulle han – ifølge DR’s test – arbejde i 60 år, indtil han var fyldt 75 år. Det ville være fuldstændig urealistisk, siger han. Hugo Andersen har været formand i sjakket store dele af sit arbejdsliv og hører altså ikke til blandt dem, der har arbejdet allerhårdest. For et halvt år siden måtte han alligevel give op, og i dag kører han lastbil.

Han synes, at det er noget forfærdeligt vås, når Michael Svarer siger, at samfundet er delt op i tre grupper, hvor den ene betaler for de to andre.

»De kalder det en ældrebyrde. Men for fanden, havde de bare taget fem procent af mine skatteindbetalinger og lagt dem til side, kunne jeg leve som en greve resten livet,« siger Hugo Andersen.

Når nu samfundet bliver rigere og rigere, kan Hugo Andersen simpelthen ikke forstå, hvorfor man nødvendigvis skal arbejde længere.

»Vi, der går herude med skovlene og skaber værdien, kan ikke få noget. Ikke engang når vi bliver gamle,« siger han.

»Jeg er ikke efter akademikerne, men du er ikke vigtigere end snedkeren eller bageren. Det handler om at fordele kagen, og som det er nu, bliver den altså ikke fordelt rimeligt,« siger Hugo Andersen.

Han understreger, at det først og fremmest er de unges kamp. Det er muligt, at vi bliver ældre, mener han. Men skal man have 14 år med nogenlunde livskvalitet, skal man stoppe senest som 65-årig.

»Tag ud på et plejehjem og se, hvad der sker med dem, som nu bliver fem år ældre. De sidder og kigger ud i luften. Vi lever ikke længere. Vi har bare udskudt døden,« siger han.

Flere tænder

Her rammer Hugo Andersen et af de centrale spørgsmål i diskussionen om pension. Sund aldring. For betyder det faktum, at vi bliver ældre, at vi også er sundere i længere tid? Har man samme glæde og livskvalitet i sit otium, uanset om det ligger, fra man er 65 år til 79 år eller fra 75-89?

Det er svært at sige, forklarer professor Kaare Christensen, der er leder af Dansk Center for Aldringsforskning på Syddansk Universitet. For to uger siden udgav Sundhedsstyrelsen rapporten Ældres sundhed og trivsel, hvor man undersøger ældre over 75 års sundhedstilstand i 2010 og 2017.

Hvis man kigger på, hvordan de ældre selv har svaret, når de er blevet spurgt, om de føler sig sunde og er i stand til at gøre det, de har lyst er der ikke noget, som tyder på, at de ældre har fået det bedre.

»Men det kan også skyldes, at 75-årige i dag har højere forventninger til, hvad de bør kunne,« forklarer Kaare Christensen.

Der er heller ikke en større andel af de 75-årige, som kan gå 400 meter uden at holde pause eller løfte fem kilo.

Kigger man på helt utvetydige, fysiske faktorer – og dem er der ikke særligt mange af, understreger professoren – er der til gengæld sket en udvikling. Der er for eksempel flere 75-årige, der stadig har 20 tænder, siger han. Meget tyder også på, at de ældre bliver bedre fungerende intellektuelt.

»Overordnet kan man sige, at de år, der er blevet lagt til i form af højere levealder, er fortrinsvist gode år. Det er ikke sådan, at vi bare har trukket dødsprocessen ud,« siger han.

»I hvert fald hvis vi kigger på år, hvor hovedet fungerer.«

Noget, der til gengæld ligger helt fast, er, at vi ankommer til pensionsordningen med meget forskelligt helbred. I Sundhedsstyrelsens undersøgelser fremgår det, at ældre med en lang uddannelse på alle parametre har det bedre end ældre med kort uddannelse.

»Vi ankommer til alderdommen med meget forskelligt helbred. Det med at have én grænse, der gælder for alle, er åbenlyst urimeligt,« mener Kaare Christensen. Han ved ikke, hvordan man konkret skulle indrette et differentieret system. Det bedste ville være, hvis man havde en klar metode til at måle, hvor meget »strøm folk havde tilbage på batterierne«. Men det har man ikke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Kim Folke Knudsen
Ib Christensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Vi skal have tvungen pensionsopsparing for alle der arbejder, som vi kender det fra ATP. Herefter kan man gå på pension når man selv ønsker det. Statslig pension skal være forbeholdt borgere der ikke har haft arbejdsevne eller kun har kunnet arbejde med mindre kraft.

Frode Sørensen

Danmark bliver mere og mere en arbejdsslavestat, hvor vi er til, for at kapitalen kan udnytte os længst muligt.
Det, døende fortryder mest, er, at de har arbejdet så meget og ikke levet livet.
Som gammel arbejdsmiljøforsker bliver jeg mere og mere opmærksom på, at det demokrati vi kender, er udviklet i bl. a. slavesamfund som i Grækenland og USA, hvor op til den 7. præsident var slaveejer.
Der er reelt kun gjort meget lidt for et bedre arbejdsmiljø, men verbalt er man umådelig positivt som Beskæftigelsesministeren, der ikke har problemer med, at 2000 årligt dør i Danmark ifølge ILO af snigende sygdomme, især arbejdsbetinget kræft.
Socialdemokratiets forslag er kun en lille lap på, at man ikke har gjort noget for et bedre arbejdsmiljø.

Karsten Aaen, Michael Waterstradt, Torben Bruhn Andersen, Jørgen Kærbro Jensen, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Christel Larsen, Kurt Nielsen, Ib Christensen, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Mogens Holme, Tue Romanow, Henrik Peter Bentzen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Man skal leve og nyde livet før pensionsalderen.
Første prioritet er at helbredet er godt nok til at man kan arbejde indtil man engang kan blive pensioneret. Derfor skal der fokus på arbejdsmiljø både det fysiske og det psykiske. Dernæst skal der være reelle omskolingsmuligheder for den enkelte til mindre belastende job. Som det sidste skal der være invalidepension til de varigt skadede der ikke kan omskoles.
Som det er nu bliver arbejdsmiljøarbejdet sjoflet af myndighederne (folketing og regering).

Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Ib Christensen, Kim Folke Knudsen, Tue Romanow og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

På den ene side synes jeg det er vedkommende med en debat om tidlig tilbagetrækning eller ej. På den anden side er jeg lidt irriteret over timingen, for spørgsmålet er næsten for vigtigt til at blive afgjort i en valgkamp.

".... hvorfor alle skal arbejde længere "
Hvad er forkert i dette lille citat ? Ordet SKAL !
Eksperter og politikere kan observere, måle og beregne til de bliver nedslidte. De kommer ikke med løsningen. Den ligger nemlig gemt i borgeren selv. Han og hun ved bedst, hvordan det går.

Arbejdsmarkedet består af tagere og givere. Prøv at bytte det om. Arbejdstagerne giver sin ydelse til tagerne, men politikerne følger fantasiløst med i vanetænkningen.

Det er på tide, at tagerne bliver anerkendt som givere, når de hyres.
Det er på tid at det normalt gode forhold mellem parterne accepteres af politikerne ved at overlade cirkusset til parterne selv og nedlægge jobcenterne og alt det andet bureaukrati.
Løsningen er, at vi selv bestemmer vores tilbagetrækning ved at fjerne pensionsalder helt.
Basisindkomst er løsningen.
Den kommer også andre befolkningsgrupper til gode.

Skulle den materielle levestand derved falde, så pyt. Det skal den alligevel, hvis klimaet skal reddes.

Michael Waterstradt, Anders Reinholdt, Steffen Gliese og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

" Alternativet mener for eksempel, at man skal kunne trække sig tilbage efter 45 år på arbejdsmarkedet."

Står der i artiklen. Passer det Å-folk ?? Hvis ja, spiller Å med på systemets præmisser ;-(

Steen K Petersen

Det er her problemet er, nemlig

"I det såkaldte Velfærdsforlig fra 2006 blev den daværende VK-regering enig med Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokratiet om, at pensionsalderen skal stige i takt med den forventede levealder, så man sigter efter, at folk i gennemsnit har 14,5 år, fra de går på pension, til de dør"

At der er taget (tyvstjålet) 5 år af fremtidige pensionisters otium, da vi før disse nedskæringer på efterlønnen, havde gennesnitlige 19.5 år på pension, nemlig 14.4 år som pensionist og 5 år som efterlønner I 2006 havde man ikke forringet efterlønnen, det kom senere.

Og som Hugo siger:

»De kalder det en ældrebyrde. Men for fanden, havde de bare taget fem procent af mine skatteindbetalinger og lagt dem til side, kunne jeg leve som en greve resten livet,«

Vi har både arbejdet og betalt vores skat (med glæde) i gennem mange årtier, så hvis der mangler penge til en anstændig folkepension, så har politikerne IKKE forvalter vores penge redeligt og ordenligt.

Karsten Aaen, Carsten Bjerre, Michael Waterstradt, Kim Houmøller, Steffen Gliese, Ib Christensen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Middellevetiden i Danmark for mænd og kvinder er ikke steget i den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik. Den er uændret i forhold til forrige opgørelse. Middellevetiden er for mænd 79 år og for kvinder næsten 83 år og som sagt uændret.

Kilde Danmarks Statistik link:
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=28481

Vi skal ikke tage det for givet, at middellevetiden bliver ved med at stige i Danmark. I det land som vi politisk er ved at tilnærme os og meget påvirket af USA. Der er middellevetiden faldet. En af de vigtigste årsager er en betydelig forekomst af narkodødsfald. I USA omkommer op imod 70.000 mennesker hvert år i relation til narko og stofmisbrug.

Og nu det store spørgsmål til de danske politikere ?

Hvis middellevetiden i Danmark begynder at falde, skal Pensionsalderen så tilsvarende sættes ned ?

Det har vi ikke fået noget svar på. Svaret fra de danske politikere er meget interessant. Stil dem dette spørgsmål i den kommende valgkamp ?

Begrundelsen for Velfærdsforliget fra år 2006 er, at alle skal have en gennemsnitlig tid som pensionist på jeg erindrer omkring 14,5 år. Jo højere levetid jo mere er vi nød til at forhøje pensionstidspunktet. Men hvis Middellevetiden begynder at falde, så falder det argument i Velfærdsforliget bort eller det må logisk set tælle modsat: Pensionsalderen skal hermed sættes ned igen.

Desuden middellevetiden er ikke ens for alle socialgrupper her i landet. Der er en stigende afstand i middellevetid mellem de socialt udsatte grupper og mennesker med god økonomi og med gode boligforhold og sundhedsforhold.

Det er det problem, som nu med rette sættes på spidsen ved, at Socialdemokraterne foreslår, at visse grupper skal kunne gå på pension tidligere. Men er politikerne i stand til at træffe en sådan beslutning på et retfærdigt og objektivt grundlag ?. Jeg har mine tvivl om dette. Men vi må fortsætte debatten om det her meget relevante spørgsmål.

En tilføjelse. En persons private pension er vedkommendes eget værk. Den skal kunne frigives fra det fyldte 60 år for alle uanset status og økonomi. Staten skal ikke bestemme over vores opsparede penge og trække dem væk for næsen af os, fordi de mangler arbejdskraft. Fingrene væk fra de private pensionsordninger og vær I glade for, at der overhovedet er nogen i dette land, som gider at spare op, for I politikere har ikke gjort for meget for at hjælpe befolkningen med denne opsparing til deres otium.

Karsten Aaen, Henrik Peter Bentzen, Susanne Kaspersen, Torben Bruhn Andersen, Steen K Petersen, Kim Houmøller, Steffen Gliese og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

'Derudover bliver folk ældre og ældre og skal altså forsørges i længere tid. Men alle bliver ikke lige gamle. Kvinder lever længere end mænd. De rige lever længere end de fattige, og man bliver ældre, jo længere ens uddannelse er.'

Det ligger jo lige til højrebenet så: Alle skal naturligvis bare arbejde til de er totalt nedslidte. Så slipper vi vel for denne her ydmygende diskussion. Så vil vi jo også langt om længe kunne sikre de rige, der ikke kan finde ud af det der med skattely, skattefrihed i al evighed, amen.

Henrik Peter Bentzen, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er ikke økonomi, problemet er, at politikerne udmærket kan forudse, at en befolkning, der er uafhængig af arbejde i måske halvdelen af sin levetid, har ganske meget tid og lyst til at deltage i beslutningerne om, hvad samfundet skal.
Vi ved, at meget store dele af det, der i dag går for at være arbejde, er unødvendigt, grænsende til det skadelige for det arbejde, der faktisk har et formål. Vi er nødt til at se på, om ting har en egentlig værdi for samfundet, eller om det blot er tidsfordriv for at skabe en illusion om, at vi alle arbejder.
Forhåbentlig vil rigtig meget arbejde blive aflastet og snarere kræve teknologisk snilde i fremtiden, så der objektivt set kan opereres med en større iagttagelig lighed; men der er jo også glæden ved at kunne udrette noget med sine hænder, blot og bart, så opgaven er også at sikre en borger-lighed, hvor hånd og ånd ikke nærer en eller anden grad af foragt for hinanden.
Det er der meget af i dag - bl.a. er uddannelsessystemet over hele Europa jo blevet forfladiget ud fra den tanke, at masseuddannelse hverken kan eller skal bibringe de mange det, som tidligere kun var en lille eksklusiv kreds beskåret; men selvfølgelig kan langt de fleste det, sådan er det jo gået i udviklingen: det er tydeligt, at såkaldt almindelige mennesker har ganske store intellektuelle ressourcer, hvis de får mulighed for at bruge dem. Det er, som et demokratisk samfund, vores vigtigste skat og vores største forpligtelse at sikre, at folk kan opnå den personlige magt og frihed, som viden og kritisk sans giver mennesker.

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Michael Waterstradt, Kurt Nielsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad min opfordring til de nu 20- og 30-årige være: så snart I har et flertal af pladserne i Folketinget, skal I give jer selv en bedre fremtid som pensionister - ned med pensionsalderen til de 60.

Med de opfordringer til at vise solidaritet, der er sædvanlige på kommentarsporet, synes jeg, at det er underligt, at så mange samtidig synes, at det at arbejde er en uudholdelig vederstyggelighed, som vi burde befries for.

Det at arbejde er da i den grad at vise solidaritet og dermed meningsfuldt. For det er gennem at arbejde, man yder sit bidrag til velfærdssamfundets opretholdelse - til at der er fri uddannelse, gratis lægehjælp, hospitaler, retsvæsen, forsvar og penge til dem, der er ude af stand til at forsørge sig selv. Stoltheden over at arbejde og yde sit bidrag til fællesskabet burde være større end lysten til lediggang og dagdriveri.

Steffen Gliese

Jens Winther, det er jo kun LØNarbejdet, der er uudholdeligt. Aktivitet,der har sig selv som formål, er livgivende, positiv og lykkebringende.

@Steffen Gliese, der er sgu da egoismen i fuldt flor! Det kan godt være, at du fx synes, at det er livgivende for dig at male akvareller. Men hvis ikke nogen vil købe smørerierne, så er de samfundsmæssigt værdiløse. Vi kan jo ikke lønne lærere, læger, politifolk, dommere - eller politikere, for den sags skyld, endsige betale til nedslidte eller handicappedes ophold med dine akvareller.

Hæmningsløs, usolidarisk egoisme.

Jeg forudser at unge/folk ikke gider at spare op til pension der ligger så mange år ude i tiden, at det slet ikke ikke giver mening for dem, enten er de døde inden de når så langt, eller også får de så få år på pension at det heller ikke giver mening, så hellere leve livet i mens de har det.

Steen K Petersen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Jamen Jens Winther, omkring 70% af os går på arbejde, for at holde fri. Fri til at nyde familie livet, vores hobbyer og ikke mindst, nyde livet. Er det nu at være egoistisk?, hvor var det lige jeg læste om det, man klandre venstrefløjens for at være egoister .... hvem er det nu der bruger den retorik...hvilke segment af det politiske segment bruger denne retorik, en gang notorisk sludder og vrøvl...intet kunne være mere forkert.
Forsæt selv og søg på google, med søge ordet "venstrefløjens egoister"

Thomas Frisendal

Er jeg den eneste der kan huske, at vi i skolen og gymnasiet i 60erne og 70erne lærte, at pensionen er en del af den sociale kontrakt? I og med at man betalte sin skat gennem et langt arbejdsliv, fik man naturligvis en god pensionisttilværelse. Men sådan er det helt åbenbart ikke længere.

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Steen K Petersen, næh det er da helt ok. Men Gliese taler jo ikke om at gå på arbejde - han anser det øjensynligt for urimeligt at skulle (løn)arbejde.

Steffen Gliese

Det er ikke det, jeg skriver, Jens Winther! Der er tale om, at de nødvendige opgaver i samfundet er langt mere givende og interessante for dem, der udfører dem alene med det formål at udføre dem - ikke som en anledning til at tjene penge til at gøre noget andet, hvilket er den egentlige marxistiske forståelse af fremmedgørelse.
Vi bliver nødt til at adskille den postulerede, men falske sammenhæng mellem aktiviteter: det er ikke bondens arbejde på marken, der giver os mulighed for at udvikle avancerede behandlingsmetoder og kurere folk på sygehusene! Men hver især har de nyttige og nødvendige pladser i den brede diversitet af et samfund, vi bebor. Det er tydeligt, og bliver tydeligere dag for dag, at vi driver rovdrift på os selv som individer, når vi adskiller det, vi gør, fra det, vi vil opnå.

Karsten Aaen, Henrik Peter Bentzen, Niels Duus Nielsen, Steen K Petersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Synd at hele området vedr kompetencer ikke berøret i pensions diskussionen. Med de ressourcer (eller mangel på samme) som danske virksomheder bruger på efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere så vil jeg nødigt skulle ansætte mig selv som 65årig uanset helbredstildstand, og det vil forringe konkurrenceevnen at man har en stor gruppe medarbejder med forholdsvis høj løn grundet ancinitet men der ikke nødvendigvis har opdateret viden.

@Gliese, nu lever vi heldigvis ikke i et marxistisk samfund. De steder, hvor de forsøgte sig med den samfundsform, blev landets egne borgere pløkket ned, når de forsøgte at flygte. Jeg tror sgu egentlig, at de følte sig mere fremmedgjorte end den gennemsnitlige dansker.

@Karin Hansen, problemet er, at der er arbejdskraftmangel. Noget andet er, at vi er et stigende antal, der ikke er gået i stå, selvom vi er i 60-erne. Der mangler ikke muligheder for at man kan holde sine kompetencer ved lige.

Steffen Gliese

Det er heller ikke så meget et spørgsmål om marxisme - du vil næppe finde et land med kommunistisk styre, der ikke fungerede på benhårde materialistiske principper - men om analysen af motiverende faktorer og jagten på en stadig bedre tilværelse for mennesker.
At der skulle være arbejdskraftmangel er jo så en kapitalistisk misforståelse: der er kun mangel på arbejdskraft, hvis vi forudsætter, at vi stadig skal fremstille en hel masse, blot fordi der er en kunde til det.

Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Henrik Peter Bentzen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Har vi nogle politikere, der ganske enkelt ikke ved, hvad et gennemsnit er?

Ved de ikke, at et gennemsnit på 79 år for mænd ikke betyder, at alle mænd bliver 79 år! Men at nogle mænd, dør som 74-årige, andre mænd dør som 84-årige, atter andre mænd dør som 63-årige, og andre mænd lever til de er højt oppe i 90'erne, f.eks. dør de først som 96-årige.

Jeg spørger fordi man skulle tro det!

Især fordi som jeg lige husker det var gennemsnitalderen for mænd i 2006 cirka 78 år, mens den var cirka 81, måske 82 for kvinder. Hvis man virkelig mente det der med med 14,5 år efter pensionen så satte man pensions-alderen til 65 år år for både mænd og kvinder, eller til 67 år for begge køn. Og så lavede man (igen) en retfærdig ordning, så folk der havde indbetalt til f.eks. ATP i 35 eller 40 (hele år) kunne gå pension, altså en slags frührentner, som de siger i Tyskland.

Derudover har Disruptionsrådet lige haft besøg af en meget prominent person, som bestemt ikke sagde det, borgerskabet, magthaverne, og Lars Løkke ville høre, se f.eks. her:

https://politiken.dk/viden/Tech/art7030461/L%C3%B8kkes-guru-sagde-ikke-j...

"Vi skal arbejde mindre. Og vi skal købe os endnu mere fritid ved at hyre rengøringshjælp, børnepasning, gartnere og andre håndværkere. Og gerne nogen til også at passe og pleje ældre og syge pårørende. Vi skal slappe af og nyde livet, men vi må endelige ikke bare slappe af på sofaen. Vi skal rejse, vi skal gå på de gode restauranter, vi skal lege og udforske livet. Vi skal søge oplevelser med andre mennesker. Og på den måde skabe nye jobs. Det er ifølge Christopher Pissarides sådan, et velstående samfund som det danske skal møde udfordringen fra robotter, algoritmer og kunstig intelligens."

Interessant er også denne her kommentar fra manden selv:

"Christopher Pissarides anbefaler imidlertid at gå i den stik modsatte retning. Man skal i stedet fokusere på de bløde kvalifikationer: nysgerrighed, kreativitet, evnen til at lære nyt livet igennem og, ikke mindst, evnen til at omgås andre mennesker. »Hvis du er helt vildt optaget af tal og ikke interesserer dig for andet, skal du da forfølge din interesse og læse matematik. Men du skal være klar over, at der kommer meget få nye jobs på det felt«, siger Christopher Pissarides, der møder Politiken på Marienborg, lige efter han har holdt oplæg for de otte ministre, topchefer i fagbevægelsen og erhvervsorganisationerne og spidser fra erhvervslivet, der sidder i Disruptionrådet."

Og bl.a. dette er en af grundene til, at vi bestemt ikke skal arbejde mere, men mindre :) i hvert fald arbejde forestået som traditionelt lønarbejde...

@Steffen Gliese, ja, under et marxistisk/socialistisk styre er det diktatoren eller den selvbestaltede centralkomite, der bestemmer hvad folket skal - og ikke skal - have mulighed for at købe. I et markedsbaseret system, er det den enkeltes frie valg - og det, der efterspørges, bliver produceret. Hvis nogle producerer en vare, der ikke er efterspørgsel efter, stopper det helt af sig selv.

Men du har altså større tiltro til centralkomiteen... Med sådan en i operation er der heller ikke nogen "risiko" for arbejdskraftmangel.

@Karsten Aaen, jeg mangler endnu at høre et rimeligt argument for, at politikerne skal udvælge tilfældige faggrupper, som skal have ret til at gå på pension tidligere end andre. Hvad med personer, som har skiftet fag/job på et eller flere tidspunkter? Skal rygere også have ret til at gå tidligere på pension, fordi de statistisk lever kortere end ikke-rygere?

Det er da fint, at Pissarides synes at vi skal arbejde mindre og købe og assistance til rengøring, børnepasning, havearbejde osv. Det er der mange travle småbørnsfamilier, der gerne ville. Men det sætter kombinationen af arbejdskraftmangel, høj moms og høje marginalskatter en effektiv stopper for i Danmark. Men jobbene skal måske udføres at sort-betalte illegale indvandrere?

At et samfund kan imødegå "udfordringen fra robotter, algoritmer og kunstig intelligens" ved at fise verden rundt, gå på restaurant, lege og udforske livet er en gang naivt ævl uden forbindelse til virkeligheden. Men det er da rigtigt, at når vi spiser ude, så skaber det nye jobs. Problemet er imidlertid ikke at skabe nye jobs, men at finde medarbejdere til at udføre de nye jobs! Vi har arbejdskraftmangel ikke mangel på jobs.

Påstanden om, at der i fremtiden ikke vil være brug for mennesker med interesse for matematik er ligeså uintelligent og ubegrundet. Og der er bestemt ikke nogen modsætning mellem matematik og evnen til at vise nysgerrighed og lære nyt hele livet.

Tåbeligheden når ny rekord i den afsluttende påstand. På den ene side skal vi arbejde mindre (især traditionelt lønarbejde) - på den anden side skal der skabes nye jobs indenfor rengøring, havepleje, børnepasning, restauranter, ældrepleje, osv. Men det er måske ikke "traditionelt lønarbejde", men jobs, der alene skal udføres af mennesker, der med Glieses ord "udfører dem alene med det formål at udføre dem - ikke som en anledning til at tjene penge til at gøre noget andet.."?