Læsetid: 5 min.

Pia Kjærsgaard: Jeg køber altid økologisk, når det er muligt

Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti elsker dansk mad som hakkebøf, flæskesteg og pølser, men stikker også ud med sin kærlighed til mad fra Thailand og Grækenland. Og så er dyrevelfærd vigtigt for Folketingets formand, som ikke kan spise foie gras, fordi hun bare ville sidde der ved middagsbordet og tænke på den stakkels gås, der er blevet tvangsfodret
Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti elsker dansk mad som hakkebøf, flæskesteg og pølser, men stikker også ud med sin kærlighed til mad fra Thailand og Grækenland. Og så er dyrevelfærd vigtigt for Folketingets formand, som ikke kan spise foie gras, fordi hun bare ville sidde der ved middagsbordet og tænke på den stakkels gås, der er blevet tvangsfodret

Jakob Dall

2. februar 2019

Frem mod valget taler vi hver uge med en politiker om mad, identitet og ideologi. Denne uge taler vi med Pia Kjærsgaard. Hun er formand for Folketinget og stiller op til folketingsvalget for Dansk Folkeparti.

– På en skala fra 1-10, hvor madglad er du?

»Jeg er meget madglad. Jeg kan rigtig godt lide god mad. Man kan sige, at min livret er mad. God mad er selvfølgelig vigtigt ved festlige lejligheder, men det er måske endda særlig vigtigt også at spise godt i hverdagen.«

– Hvor nationalkonservativ er du på en skala fra 1-10?

»Jeg er meget nationalkonservativ. En 10’er.«

– Spiser du som en nationalkonservativ?

»Det gør jeg nok. Jeg holder rigtig meget af danske retter som en god hakkebøf, en frikadelle og simreretter, der især smager fantastisk dagen efter, når de har fået lov at trække lidt. Men jeg kan også sagtens stikke ud og holder utrolig meget af thaimad. Og så har vi jo sommerhus i Grækenland, og jeg holder derfor også meget af græske retter som græsk salat, mad med auberginer og tzatziki.«

Livretten: Autentisk græsk moussaka

  • 1 kg auberginer, 1 dl olivenolie, 1 kg store skrællede kartofler, 1 løg, persille, 500 g hakkede bøftomater, 250 g hakkede skalotteløg, 5 fed presset hvidløg, et halvt bundt bredbladet persille, kanel, 1 spsk. rødvinseddike og 1,5 dl reven ost.
  • Bechamelsovs: 35 g smør, 25 g hvedemel, 3,5-4 dl mælk, 4 sammenpiskede æg, salt og peber.
  • Grøntsagerne skylles. Auberginerne skæres i 2 cm tykke skiver på langs og steges i olivenolie. Kartoflerne skæres i 1 cm tykke skiver på langs og dampes let møre i saltvand tilsat et løg og lidt persille. De hakkede løg, tomater, presset hvidløg, hakket persille og et drys kanel steges i olivenolie. Der tilsættes rødvinseddike.
  • Smørret smeltes, og melet drysses i. Der bages op med mælk, sovsen bringes i kog og koger i 3-5 minutter under kraftig omrøring, smag til med salt og peber. Derefter afkøles den let og de piskede æg røres i.
  • Et ovnfast smøres med olivenolie, og auberginer, kartofler og tomatblanding lægges lagvis i fadet. Det sidste lag skal være auberginer, hvorefter sovsen hældes over, og der til sidst drysses med ost. Bages i ovnen ved 170 grader i 45-50 minutter.

– Hvad er din mest nationalkonservative, DF-agtige madoplevelse?

»Det er, når jeg spiser flæskesteg. Og skal jeg nævne konkrete oplevelser, må det være vores årsmøder. Her har vi som helt fast inventar en god dansk pølsevogn, som serverer pølser for os. Og så er det tradition, at vi sent lørdag aften, når årsmødet er slut, konsekvent køber nogle ekstra pølser og Tuborg og tager med op på hotelværelserne og hygger sammen. Ikke, fordi vi er sultne, men det hører sig bare til.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Jeg holder fantastisk meget af rigtig, ægte, hjemmelavet øllebrød og laver det ofte. Det må ikke være pulver, men skal være fra bunden. Derfor har jeg altid rugbrød, hvidtøl, citroner og piskefløde, som man kan piske til flødeskum og sætte i fryseren, selv om det nu slet ikke er lige så godt, som hvis man pisker flødeskummet, når man skal bruge den.«

– Hvad burde være Danmarks nationalret?

»Det burde være flæskesteg. Jeg står faktisk lidt mellem flæskesteg og hakkebøf.

– Hvad er der galt med stegt flæsk?

»Jamen det er også okay, men den kan jeg jo ikke lige vælge, for det er allerede vores nationalret. Men en god, saftig flæskesteg med sprød svær samt alt det, der hører med som hjemmelavet rødkålssalat, det er der ingen, der kan stå for.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som en identitetsmarkør?

»Det er jeg ikke så bevidst om. Jeg gør egentlig bare det, jeg bedst kan lide.«

– Spiser du nogensinde shawarma?

»Det gør jeg faktisk ikke. Det kunne jeg sådan set godt. Men det falder mig ikke bare lige ind.«

– Hvilken politisk modstander vil du, af gastronomiske årsager, nødigst til middag hos?

»Åh … Jeg vil ikke nævne navne, men jeg vil i hvert fald ikke hjem hos nogen, der ikke spiser etisk ordentligt. Jeg vil for eksempel ikke spise foie gras. Sådan noget vokser simpelthen i munden på mig, og så tænker jeg på den stakkels gås, der er blevet tvangsfodret.«

– Så det handler om dyrevelfærd?

»Ja. Jeg gør meget op i, at dyrene har haft det godt, og jeg køber så vidt muligt også altid økologisk.«

– Tænker du på klimaet i forhold til, hvad du spiser?

»Nej. Det gør jeg faktisk ikke, for at være helt ærlig. Jeg tænker på, at dyrene skal have haft det godt. Men jeg hopper ikke med på alt det der med, at man kun må spise kød så og så mange gange om ugen. Jeg er bare interesseret i, at det jeg spiser skal være godt produceret.«

– Hvad er Dansk Folkepartis største bidrag til dansk madkultur?

»Det er jo nok, at vi værdsætter den gode danske madtradition. Og ofte giver udtryk for det.«

– Er det ikke netop politisk?

»Nej. Det eneste politiske er, at jeg bestemt ikke kunne finde på at spise kød fra et dyr, der er halalslagtet. Det har selvfølgelig noget med kultur at gøre, men også etik.«

– Næste gang skal jeg tale med Liberal Alliance. Hvad er den mest liberalistiske spise, du kan komme i tanke om?

»Det tror jeg er, hvis man er fuldstændig ligeglad og spiser kød alene fra dyr, der har stået staldet op, og hvor svinene bare ligger og føder og alene er produktionsdyr. Det synes jeg simpelthen ikke, at vi skal acceptere. Og det er liberalistisk, fordi det jo bunder i den der holdning om, at det hele bare handler om produktivitet.«
 

Joachim Sperling:

Er pølserne fra Hanegal, Pia?

Pia Kjærsgaard er en dreven politiker, som har fundet sig godt til rette som Folketingets formand. Også i Informations spalter har hun en sikker hånd, for jeg har svært ved at sætte en finger på, hvad hun bringer til bordet. Ingen udskamning af politiske modstandere og ingen overdrevne fremhævelser af gris.

Til gengæld spiser Pia gerne økologisk og får også lige placeret partiets mærkesag om dyrevelfærd, så ikke et øje er tørt. I denne version bliver Dansk Folkeparti helt spiselig.

Men går det ikke lidt over gevind, når Pia fremturer med den halvetniske moussaka som sin livret? Skal vi virkelig tro på, at det ikke er flæskesteg med sovs og kartofler, som hun jo også mener burde være vores nationalret?

Jeg er også lidt skeptisk over for påstanden om, at Pia kun spiser noget, som er etisk i orden. Her er hun på farlig grund, for hvad med de pølser, hun spiser med de andre på hotelværelset – mon de er fra Hanegal? Jeg tænker, de er lavet af kød fra burgrise.

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Han vurderer hver uge den politiske menu

Serie

Stemmegaflen

Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvordan spiser en konservativ, findes der særlig venstreorienteret mad, og hvad er Dansk Folkepartis største bidrag til dansk madkultur? Frem mod valget taler Moderne Tider hver uge med en politiker om mad, identitet og politik. Og Mavefornemmelsen skifter navn til Stemmegaflen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels K. Nielsen

Pia siger: "Og det er liberalistisk, fordi det jo bunder i den der holdning om, at det hele bare handler om produktivitet.«

Folketingets formand ved øjensynligt ikke, hvad liberal betyder.
I den liberale verden kan Pia frit vælge at købe halal, økologisk eller..
og producenterne kan producere, hvad de vil, så længe loven overholdes - og sælge til hvem de vil frit over grænserne
- også til en Pia trunte med partikassen fyldt med stjålne EU penge.

Tænk - hvor er det egentlig uinteressant, hvad Pia Kjærsgaard indtager.

Hver gang jeg støder på navnet, associerer det til en hændelse i Flensburg, der fandt sted i 2001, hvor konen påstod, at hun var blevet (usynligt) overfaldet, medens Søren Espersen stod og skreg "svin" efter alle.

Desuden mindes jeg også nogle citater, der mere end noget andet viser, hvad konen står for, og hvilke niveau hun befinder på:

"Danmark er et lille land, og vi vil ikke forstyrres. Og selv om det lyder lidt firkantet, så mener jeg faktisk ikke, at Danmark er et naturligt sted for muslimer".

"Fremmede formerer sig som kaniner".

"Bistandsloven er passé, fordi den passede til en dansk familietradition og arbejdsmoral og ikke til muslimer for hvem, det er hæderligt at blive forsørget af andre, mens konen føder en masse børn".

"Det har været nævnt, at den 11. september blev anledningen til en kamp mellem civilisationerne. Deri er jeg ikke enig. For en kamp mellem civilisationer ville jo betinge, at der var tale om to civilisationer, og det er ikke tilfældet. Der er kun én civilisation, og det er vores".

"Vi har en religion i Danmark i det tusindårige rige, som Danmark er, og det skal vi holde fast i. Og derfor er det væsentligt, at islam ikke vinder frem i Danmark".

"De ville i år 1900 ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig, at store bydele i København og andre danske storbyer i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning – og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 – i stedet for i 2005 – er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig".

Arne Lund, Christel Gruner-Olesen, Karsten Lundsby, Erik Karlsen, Annemette Due, Rikke Nielsen, Søren Bro, Trond Meiring og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Kurt Svennevig Christensen

Der er rodet der på højrefløjen med den rene natur, økologi, dyrevelfærd, Dansk Folkeparti, Heidegger osv. Pia Kjærsgaard køber ex, "økologisk hvor det er muligt". Ergo må vi andre jo gøre dét, hvor det er umuligt.

Søren Kristensen

Jeg køber også fine økologiske varer, hvis det er muligt. Ikke mindst når det kommer til kød, hvor jeg er lidt bange for at der er for meget antibiotika i det konventionelle. I Netto har de fx et slogan der hedder: Alle skal have råd til økologi, men desværre har de ofte kun Ø-mærket hakket kød og leder du efter en økologisk flæskesteg eller - bøf, leder du forgæves.

Erik Fuglsang og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Jo, jo, hende Pia er en slemmer én, derom kan ingen tvivl herske. Hvis Pias yndlingsfarve er rød, så hader jeg alt det røde. Hvis hun gerne vil gøre noget for de ældre, miljøet eller dyrene, så er hun en gemen hykler.

Hvis hun synes, Danmark er et yndigt land, så er hun en ækel fascist. Og hvis hun vover sig ud på Nørrebro eller til Flensborg, så gør hun det blot, fordi hun er en konfrontatorisk, splidsskabende kælling.

Men hvad pokker, andet kan man vel ikke forvente, når hjemmehjælpere og kældermennesker bevæger sig bort fra kakkelbordene og begynder at blande sig i politik.

christian christensen, Torben Lindegaard, claus dahl, Ole Arne Sejersen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar

Information tåler åbenbart ikke, at man antyder, at visse artikler burde stå i Familie-Journalen og ikke Information.

Hvis man formaster sig til det alligevel - bliver indlægget sletter.

Føler man sig krænket....?

Carsten Nørgaard

Problemet med udtrykket »nationalkonservativ«, selv hvis det bliver brugt kritisk, er, at det anerkender det »nationale« og at der er tale om et ønske om at bevare noget. Men det »nationale« skal slet ikke anerkendes som en meningsfuld kategori, og hverken Pia Kjærsgaard eller resten af hendes slæng bevarer noget som helst -- de er en avantgarde, som med tvetunget tale har haft og stadig har meget travlt med at indføre en helt ny, hidtil ukendt (og på alle måder uønsket) virkelighed.

olivier goulin

Ja, jeg synes også de skull have solgt den til Familiejournalen.
Børge Outze må vende sig i sin grav.

/O

Gert Romme
Du glemte den med kræftknuderne, men ellers er det fint, at rekapitulere.

Fra arkivet - dvs. Ole Ravns bog om De danske førere 1922-1945 - kan man læse om hvordan 30'ernes højregrupper omtalte jøderne:

I bladet Hagekorset hed det i 1930 bl.a. "Vi kræver racebeskyttelse for de sande og nordiske dele
af det danske folk inden for alle samfundsklasser. Vi kræver ved erhvervelse af dansk statsborger-
skab racebiologisk legitimation."

Vaaben fik snart konkurrence, bl.a. fra Wilfred Petersens National Socialistisk Parti (NSP), der i
partiprogrammet skrev om "beskyttelse af de folkelige værdier skulle ske gennem en begræns-
ning af indvandringen af raceelementer af fremmed moralsk støbning eller af mindre værd, og
kastrering af åndeligt og legemligt sygdomsbelastede".

Andre fremtrædende jødehadere var pastor Anders Malling, piloten Poul Sommer, og især translatør Aage H. Andersen, der stod som periodens værste jødehader, og talte om jødepestbylder, jødeparasitter, og omtalte jøder som en som en forbryderbande.

Hadet bredte sig til de etablerede medier. I1936 advarede en landsdækkende avis mod tildeling af
statsborgerskab til 20 russiske jøder - folkesundheden ville tage skade deraf.

Nutidens nationalkonservative er godt klar over, at de ikke skal bruge det platvulgære "race"-begreb som identitetsmarkør, nu er det i stedet "kulturen", der skal bruges for at markere hvordan "vi" - den danske stamme - adskiller os fra de fremmede.

Svend Jespersen

@ Arne Lund.

Og i den forbindelse, nu hvor vi taler om fortidens synder og syndere, er det måske værd at huske på ordene fra Dr. Phil. Lene Koch i 1997 i Information om eugenik: »Stort set alle – selv venstrefløjen, feminister, socialister og kulturradikale – har accepteret den arvehygiejniske grundtanke«, her citeret fra modkraft.dk.