I retten: »Jeg smadrer dit knæ, så du ikke kommer til at gå mere«

Tiltalte, T, ankommer et kvarter inden retssagen går i gang. Han går fredsommeligt ned ad den smalle gang med udsigt over Lyngby for at finde retssal 4.4.

»Retssag om trusler via sms-beskeder,« konstaterer han, at der står på døren ud for retssalen, og han går småforvirret tilbage mod venteområdet på byrettens fjerde sal.

I mellemtiden har både forsvarer og anklager fundet vej til retssalen. Da klokken slår 13.01, kalder forsvareren T ind i retssalen, hvor han tager plads ved bordet i midten af salen. Han er en spinkel, gråhåret herre, der er iklædt mørke arbejdsbukser og en hvid skovmandsskjorte med røde og blå tern.

T er ifølge anklageskriftet tiltalt for at have overtrådt straffelovens paragraf 266 ved i to tilfælde at have sendt trusler via sms, der har »fremkaldt alvorlig frygt for eget liv, helbred eller velfærd« hos J.

»Er J en person, du kender godt,« spørger anklageren.

»Han har været min stedfar i 35 år. Vi har haft meget med hinanden at gøre,« svarer T. 

Anklageren vil gerne vide, om det rigtigt, at T har sendt sms’en med ordlyden: »Jeg smadrer dit knæ, så du ikke kommer til at gå mere. Du er ligeglad med, om jeg får lavet mine egne tænder. Jeg er kommet i Ribers og kan ikke optage lån selv. Det er farligt for mit helbred med mit dårlige hjerte ikke at få lavet nye tænder.« til J.

»Ja,« siger T resolut. 

»Og er det korrekt, at du har sendt sms’en med ordlyden: ’Jeg spænder dig fast til en stol med gaffatape og optager dig på video, hvor du kommer til at svare på mange spørgsmål,’ spørger anklageren.

»Ja, men der mangler så lige det, at det var til optagelse til familien.«

Kautionerede for hans tænder

Ifølge T, var det J og J’s nye kone, A, der begyndte med at true ham, hvorefter T anmeldte episoden til politiet, der ikke ville gøre noget.

»Nu går jeg rundt og er bange for, at jeg bliver slået ned. For et år siden blev jeg slået ned af J ovre på kirkegården. A truer mig med, at hendes sønner vil komme efter mig, og at jeg skal kigge mig over skulderen. Jeg har dårligt syn og pacemaker, så jeg er bange,« siger T.

I 2011 og igen i 2013 kautionerede T for et lån til tandlæge til J, der ifølge T beløber sig på godt 40.000 kroner.

»Det hele starter med, at min mor dør, og J nægter at betale noget til min mors begravelse. Og han holder op med at betale det tandlån, som jeg har kautioneret for. Han bedrog min mor, og J’s nye kone, A, flyttede ind ugen efter.«

Inden T’s mor døde, havde der ikke været nogen uoverensstemmelser mellem T og J, og J havde troligt afdraget gælden.

»Ja, lige ind til den dag, hvor min mor døde for to år siden. Der stoppede han med at betale. Jeg har rykket ham, jeg har været i civilretten og i fogedretten, hvor han udebliver fra alting,« siger T.

»Så du er kommet til at betale for det her lån for J’s tænder,« spørger dommeren. 

»Ja, jeg er blevet dømt til at betale det her tandlån til tandlægen, hvor der står, at jeg skylder 10.700 kroner.«

Forsvareren vil gerne høre J’s udlægning af sagen, og beder anklageren om at hente J ind i salen til en vidneforklaring.

Ind ad døren kommer J sammen med en ældre kvinde, formodentligt A.

Anklageren henviser J til at tage plads ved bordet i midten at retssalen, mens A – en lav kvinde med kort, rødbrunt hår, pelsfrakke og voldsomt meget parfume på – tager plads på en af tilsynspladserne.

»Jeg vil godt bede jer om at tale højt, for jeg har høreapparat,« starter J, 75, med at indskyde med lidt mumlen. 

Forsvareren spørger J, om han er klar over, hvorfor T er så sur, at han synes det er nødvendigt at true med vold.

»Det er jo, fordi vi har nogle uoverensstemmelser med nogle penge,« siger J, men når forsvareren spørger J, om han synes, han skylder T penge, er J’s svar »nej«.

J medgiver, at T har kautioneret for hans tænder, men mener omvendt, at de to har et andet mellemværende efter begravelsen, hvor T ifølge J skylder penge for en tredjedel af begravelsen. Og gælden skulle have været udlignet med det beløb, men det har T ikke accepteret, forklarer J.

»T har sagt, at baggrunden for, at han sender de her sms’er, er, at han selv bliver truet i begyndelsen af januar 2018. Er det noget, du kender noget til,« spørger forsvareren.

»Nej, det er det 110 procent ikke. Ingen trusler fra vores side,« slår J fast.

Sms omfatter ikke bestemmelsen

T sidder ivrigt og vil fremlægge beviser for, at J og A har sendt trusler til ham, men forsvareren bliver ved med at betone over for T, at det er en anden sag. 

Efter et par opklarende spørgsmål yderligere har forsvareren og anklageren ikke flere spørgsmål, og J og A forlader igen retssalen. 

Til de afsluttende bemærkninger betoner anklageren, at skyldsspørgsmålet er enkelt, idet T erkender at have sendt de to sms'er.

Forsvareren vægter, at det kun er den sms med ordlyden »jeg smadrer dit knæ«, der går ind under straffelovens paragraf § 266 om trusler på helbredet, hvorpå dommeren og de to lægdommere går ud og drøfter sagen.

Ti minutter senere vender de tilbage med en afgørelse.

»Thi kendes for ret. T skal straffes med fængsel i ti dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis T overholder følgende betingelser: T må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på et år.«

Efter T og forsvareren har drøftet dommerens afgørelse uden for døren i et par minutter, vender de tilbage ind i retssalen.

»Min klient modtager dommen.«