Læsetid: 12 min.

»Det tekniske ved sex har vi lært. Det er grænserne, vi stadig ikke helt forstår«

Det er uge 6, og alle landets skoleelever er i denne uge blevet undervist i køn, krop og seksualitet. Men på ungdomsuddannelserne er der ingen obligatorisk seksualundervisning, og det er et problem. Det mener tre gymnasieelever fra Københavns Åbne Gymnasium, som gerne vil lære mere om grænser og om at sige fra overfor en kæreste
Fra venstre: 16-årige Seher Esma Camur, 17-årige Julie Kjærulff Christensen og Magne Bundvad på 17 år . De er ikke i tvivl: De har brug for seksualundervisning, også selv om de er forbi folkeskolealderen. Spørgsmålene er nemlig ikke blevet færre, i takt med at de er blevet ældre og mere modne.

Fra venstre: 16-årige Seher Esma Camur, 17-årige Julie Kjærulff Christensen og Magne Bundvad på 17 år . De er ikke i tvivl: De har brug for seksualundervisning, også selv om de er forbi folkeskolealderen. Spørgsmålene er nemlig ikke blevet færre, i takt med at de er blevet ældre og mere modne.

Sigrid Nygaard

9. februar 2019

— Synes I, at det er en god idé at gøre seksualundervisning obligatorisk på de videregående uddannelser?

»Ja,« siger 16-årige Seher Esma Camur, 17-årige Julie Kjærulff Christensen og Magne Bundvad på 17 år nærmest i kor.

De går alle tre i 1. g på Københavns Åbne Gymnasium og kunne godt tænke sig, at seksualundervisningen ikke stoppede efter 9. klasse, men fortsatte op igennem ungdomsårene.

Seher: »Vi er meget mere modne til at høre om den slags nu. Men undervisningen skal ikke være det samme som i folkeskolen. Det skal ikke bare handle om klamydia og kondomer. Det skal være noget nyt. Noget, vi ikke ved. Vi ved allerede meget om digital opførsel, men der er også ting, vi ikke ved nok om.«

Magne: »Jeg oplever f.eks., at mange har svært ved at finde ud af, hvad der er okay, og hvad der ikke er okay, når man f.eks. er fuld og til fest. Der kan man godt blive i tvivl om, hvorvidt en pige egentlig har lyst til at kysse. Sådan kan jeg i hvert fald selv have det, og derfor gad jeg godt, at vi lærte mere om gråzoner.«

Julie: »Ja! Det tekniske ved sex har vi lært og hørt om. Det er grænserne, vi stadig ikke helt forstår«.

— Hvilke emner kunne I ellers godt tænke jer at blive undervist i?

Seher: »Grænser. Det der med, at vi ikke må dele nøgenbilleder uden samtykke, har vi fået at vide tusind gange, men da det er et stort problem, synes jeg ikke, at det skader, at vi får det at vide igen og igen.«

Det kan være rigtigt svært at være muslim og tale åbent om seksualitet, for der er altid nogen, der trækker haramkortet og siger, at noget er forbudt, og hvis man gør det, vil Gud, siger Seher Esma Camur.

Sigrid Nygaard

Magne: »Det er jeg enig i. Men så skal undervisningen også foregå på en måde, hvor man accepterer, at unge tager nøgenbilleder. Lige nu er der en tendens til, at folk siger, at vi bare skal lade være med at tage billeder, men jeg synes, at man skal flytte fokus, så budskabet i stedet er, at man kun skal sende nøgenbilleder til nogen, man stoler på, og at det under ingen omstændigheder er okay, hvis de videresender dem.«

Gammel stodder

— Kender I nogen, der har fået delt nøgenbilleder?

»Mhmm« siger Julie.

Alle tre nikker.

Julie: »Og jeg synes faktisk, at det værste er, når de, det er sket for, ikke tør sige det til deres forældre. De må føle sig så alene med det. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvis det var mig, det var sket for, og jeg skulle sige til min far: ’Far, jeg har sendt et nøgenbillede, og nu har hele skolen det’. Jeg synes, vi skal have mere at vide om, hvem vi skal involvere, når sådan noget sker.«

— Har I prøvet at modtage nøgenbilleder?

Seher: »Nej, men jeg har engang fået tilsendt en video med to, der kysser, som ikke havde givet lov til, at der blev filmet.«

Julie: »Jeg har altså fået dick pics mange gange, og det er så ulækkert. F.eks. var der en, som tilføjede mig på Snapchat, og jeg vidste ikke, hvem det var, så jeg skrev ’hvem er du’, og så svarede vedkommende bare med et billede af sin pik. Det synes jeg ikke er super lækkert. Og man aner jo ikke, om det er en jævnaldrende eller en gammel stodder.«

Magne: »I min folkeskole skete det indimellem, at hvis et kærestepar gik fra hinanden, så videresendte den, som var blevet droppet, nøgenbilleder af sin eks for at ramme ham eller hende. Og meget ofte svarede vedkommende tilbage ved at dele et nøgenbillede den anden vej. Det synes jeg godt, man kunne sætte fokus på. Altså at finde en god løsning i stedet for at tage hævn.«

— Føler I, at jeres forældre forstår, hvilke udfordringer jeres generation har i forhold til digital adfærd?

Julie: »Ja. Min fars arbejde handler meget om sådan noget, så han forstår det ret godt. Han er radiovært og taler om datasikkerhed og alt muligt mærkeligt, og han var meget obs på det før alle andre.«

Seher: »Min mor forstår det også. Hun siger tit, at jeg skal passe på med, hvem jeg skriver med over nettet. Jeg skriver med nogle veninder, som jeg aldrig har mødt i den virkelige verden, og selv om jeg har set billeder af dem, kan min mor finde på at sige, at man ikke kan vide, om den, man tror, man skriver med, i virkeligheden er en 50-årig mand.«

Magne: »Jeg tror virkelig ikke, at mine forældre forstår det. Jeg har aldrig snakket med dem på den måde, jeg kan høre, at I to snakker med jeres forældre. Og sådan tror jeg, mange har det.«

Da jeg selv havde en kæreste, havde jeg f.eks. svært ved at forstå, hvorfor hun nogle dage ville have sex og andre dage ikke, og jeg kunne blive helt sur, når hun ikke ville, siger Magne Bundvad.

Sigrid Nygaard

— Er det et problem, at dine forældre ikke forstår det?

Magne: »Det ved jeg egentlig ikke. Jeg føler på en måde, at sociale medier er mit sted. Et sted, hvor jeg hænger ud med mine venner. Og ligesom, når man hænger ud i den fysiske verden og ikke gider have, at ens forældre er der, så har jeg faktisk ikke lyst til at diskutere alt det, der kan ske på nettet, med dem. Men netop derfor er det måske særligt vigtigt, at vi taler om det i undervisningen.«

Afvisningens svære kunst

— Har nogen af jer prøvet at få jeres grænser overskredet?

Julie: »Ja, f.eks. her den anden dag. Da jeg stod af bussen, var der en mand, der var meget ældre end mig, som begyndte at følge efter mig. Han gik meget tæt på og spurgte, hvad jeg hed, og jeg svarede ’Julie’, fordi jeg har lidt svært ved at afvise folk, når jeg ikke ved, om det er i orden tydeligt at bede folk om at gå, eller om de bare vil spørge om vej. Men han blev hurtigt klam, og selv om jeg ignorerede ham og bare forsatte med at gå, mens jeg kiggede ned i jorden, blev han ved længe. Til sidst spurgte han, om jeg ville med ham ud og have en drink, og jeg sagde, at jeg havde en kæreste, selv om jeg ikke har. Jeg gad faktisk godt have noget undervisning i, hvordan man afviser folk på en bestemt, men ordentlig måde.«

Seher: »Jeg har prøvet nogenlunde det samme. Og jeg synes også, det er svært at afvise folk.«

Magne: »Jeg tror, piger er meget mere udsatte for sådan noget. Men jeg har også prøvet det. Jeg gik ved Nørreport, og klokken var mange om natten, og så kom der en bil kørende op til mig. En mand rullede vinduet ned og begyndte at blinke til mig, sige, at jeg så sød ud, og spurgte, om han ikke skulle køre mig hjem. Det var mega ubehageligt, men jeg havde let nok ved at sige nej tak.«

Man ved jo ikke altid, om andre oplever noget som grænseoverskridende, siger Julie Kjærulff Christensen om behovet for at tale om grænser.

Sigrid Nygaard

Julie: »Men det, der gør det svært, er jo, at man ikke per definition kan sige nej tak, når drenge gør sådan noget. På en måde ville jeg synes, det var virkelig prince charming-agtigt, hvis der kom en flot dreng på min egen alder hen og sagde ’ej, hvor ser du smuk ud, vil du ikke mødes en dag?’ Det ville jeg jo synes var megasødt.«

— Hvorfor er det svært at afvise folk?

Julie: »Det er svært at gøre det på en god måde. Man har jo ikke lyst til at gøre nogen kede af det. Og det er især svært, hvis en dreng, som man før har kysset, lægger an på en, og man ikke har lyst igen. Der kan drenge nogle gange godt føle, at de har ret til at komme og tage en på røven, og jeg synes, det er svært at vurdere, om man skal sige det på en meget direkte måde, så de risikerer at bliver sure, eller på en mindre kontant måde, så man risikerer, at de måske ikke forstår et nej.«

— Er der nogen af jer, der selv har prøvet at blive afvist?

Seher: »Ikke mig.«

Julie: »Det er muligt, at jeg i en god brandert har prøvet at kysse en og så er blevet skubbet væk.«

Magne: »Jeg har prøvet det og har også stået i situationer, hvor det har været svært for mig at acceptere et nej og at skulle slippe følelsen af, at man ikke har krav på noget – især, hvis man har kysset før, men nu ikke længere må. Nogle gange, når jeg har fået et nej, er jeg blevet stædig, og det er virkelig dumt. Så jeg synes helt klart, at drenge skal blive bedre til at acceptere en afvisning, men piger skal også være bedre til at give en klar afvisning. Lige nu er det nemlig meget svært at kende forskel på et nej, fordi nogen ikke gider, og et nej, fordi nogen spiller kostbar, men faktisk gerne vil.«

— Er der nogen af jer, der har prøvet at overskride andres grænser?

Julie: »Måske. Man ved jo ikke altid, om andre oplever noget som grænseoverskridende.«

Magne: »Jeg tror, at jeg har prøvet at overskride nogens grænser. I sjette klasse var vi nogle drenge, der syntes, det var sjovt at gå rundt og tage på pigerne. Jeg synes selv, at det er helt forfærdeligt nu, men jeg var ung og ikke særligt informeret om, hvad der var okay, og hvad der ikke var okay at gøre.«

Haramkortet

— Hvad taler I om, når I diskuterer sex og seksualitet med jeres venner?

Seher: »Der er mange, der har svært ved at tale med forældre med anden etnisk baggrund om de her ting. Det gælder ikke mig. Jeg er kurder fra Tyrkiet og føler godt, at jeg kan snakke med min mor om det, selv om det godt kan blive lidt akavet. Men det kan være rigtigt svært at være muslim og tale åbent om seksualitet, for der er altid nogen, der trækker haramkortet og siger, at noget er forbudt, og hvis man gør det, vil Gud straffe en. Hvis man f.eks. har gjort noget med en dreng, som andre muslimer ikke synes godt om, kan man hurtigt blive stemplet som en dårlig muslim.«

Magne: »Mine venner og jeg taler tit om, hvor grænserne går, når man er i et forhold, for det synes vi er svært at vurdere. Da jeg selv havde en kæreste, havde jeg f.eks. svært ved at forstå, hvorfor hun nogle dage ville have sex og andre dage ikke, og jeg kunne blive helt sur, når hun ikke ville. Sådan noget burde vi også lære om, for det er den slags situationer, der kan ende med overgreb, hvis ikke man respekterer et nej, og jeg tror, at der er mange, der tænker, at man da ikke kan komme til at voldtage sin egen kæreste.«

— Er I enige? Grænserne er sværere at trække, når man er i forhold?

Julie: »Ja, det vil jeg sige. Nogle gange kan man føle, at man nærmest er nødt til at have sex, fordi man er bange for, at forholdet går i stykker, og at man går fra hinanden, hvis ikke man har nok sex. Og det kan være helt vildt svært at forklare sin kæreste, at man er meget forelsket, men bare ikke har lyst til sex lige nu. Det synes jeg i hvert fald.«

Magne: »Jeg tror, mange drenge har lyst til at have sex hele tiden.«

Julie: »Det tror jeg altså også, der er mange piger, der har.«

Seher: »Jeg har aldrig haft en kæreste, men er enig i, at vi skal have viden om, hvordan man kan sige fra over for sin kæreste. Det synes jeg er meget, meget vigtigt. Jeg vil ikke selv have kæreste nu. Selv hvis jeg godt måtte, så føler jeg ikke, at jeg er klar til det. Jeg har – og det lyder lidt som en kliché – travlt med lektier og mit eget liv, så jeg ville ikke kunne have en kæreste lige nu.«

»Seksualitet er ikke noget, unge automatisk får kørekort til forstå og beherske«

Sex & Samfund vil have seksualundervisning på skoleskemaet på ungdomsuddannelserne, for det er  ofte her, at de unge gør sig deres første seksuelle erfaringer, siger generalsekretær Bjarne B. Christensen

— Hvorfor burde seksualundervisning være obligatorisk på ungdomsuddannelserne?

»Spørgsmål relateret til køn, krop og seksualitet fylder rigtig meget for børn og unge. Ikke mindst nu med den digitaliserede kommunikation. I grundskolen er seksualundervisningen obligatorisk og systematiseret, men lige så snart eleverne forlader skolen, er der stort set ingen veje i uddannelsessystemet til at nå dem med oplysning og dialog om sex. Og seksualundervisning er ikke en engangsoplysning. Det er en løbende dialog, man skal have, i takt med at børn og unge udvikler sig og gør sig deres egne erfaringer. Danske unge er i gennemsnit 16 år, når de har sex første gang, og rigtig mange unge vil være i gang med en ungdomsuddannelse, når det sker. Derfor skylder vi som samfund de unge, at vi også her kan tilbyde dem samtaler om seksualitet.«

— Er sager som Umbrellasagen og puttemiddage udtryk for, at unge er for dårligt oplyst?

»De er i hvert fald udtryk for, at unge ikke altid handler forsvarligt eller kender lovgivningen og konsekvenserne af deres adfærd på nettet. Internettet er som at række folk en megafon, hvor alt hvad man skriver og deler hurtigt kan sprede sig helt ukontrollabelt. Derfor er vi nødt til at lære unge at bevare deres kritiske sans og interagere på nettet på en respektfuld måde. Og puttemiddagene ser jeg desværre som et udtryk for, at kønsrollerne stadig er langt mere stereotype, end de burde være.«

— Hvad oplever I, at unge på ungdomsuddannelserne synes er svært?

»Jeg tror ikke, at jeg kan nævne én specifik ting, de unge synes er svært. Jeg tror, de kæmper med de samme spørgsmål, som alle børn og unge slås med: Hvem er jeg? Hvad har jeg lyst til? Og hvor går mine grænser? Seksualitet er ikke noget, unge automatisk får kørekort til at forstå og beherske. Det kræver løbende uddannelse at klæde de unge på til den del af livet.«

— Sidste år lancerede Det Kriminalpræventive Råd undersøgelsen ’Seksuelle Krænkelser’, der viser, at teenagere er i særlig risiko for at blive udsat for overgreb. 40 procent af dem, der har været udsat for tvungen sex eller forsøg på det, er mellem 13 og 19 år. Tror du, at obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne kan nedbringe antallet af overgreb?

»Ja, det tror jeg. Undervisning kan ikke løse alle problemer, men jeg tror, det er meget vigtigt at skærpe unges bevidsthed om grænser og gråzoner, så de bliver mere opmærksomme på, hvornår nogen kan føle, at de har en grænseoverskridende adfærd. Derfor ønsker vi også i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd at sætte seksuelle grænser og overgreb på skoleskemaet. Det sker med en ny række undervisningsmaterialer målrettet ungdomsuddannelserne samt niende og 10. klasse, som har fokus på grænser, flirt, normer og forebyggelse af seksuelle grænseoverskridelse og overgreb blandt unge.«

— Hvordan presser I politisk på i forhold til at gøre oplysning om køn, krop og seksualitet obligatorisk på ungdomsuddannelserne?

»Vi taler med samtlige politiske partier og oplever meget stor interesse. Men der er ingen tvivl om, at der er lang vej fra de gode viljer. Rammerne er svære at få til at gå op, men derfor står obligatorisk seksualundervisning på de videregående uddannelser stadig meget højt på vores ønskeliste, og vi håber på, at det vil lykkes.«

Sex & Samfund har i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd udarbejdet undervisningsmateriale, som blandt andet tager udgangspunkt i Informations serie ’Grænseland’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Viggo Okholm
David Zennaro og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Johansen

Det lyder som om at sex og magt blandes sammen i artiklen. Helt afgørende selvfølgelig, at man - som ung eller ældre kan skelne mellem ligeværdig sex og ydmygelse, underkastelse og rå dominans.

Anders Sørensen

Hvor svært kan det tekniske også være? Den skal ind, så skal den ud, og så skal den ind igen. Det er ikke raketvidenskab. Brug kondom, hvis du har sygdom. To, hvis du har flere sygdomme. Det er vel faktisk det.

Jens J. Pedersen

Sex er blevet teknisk og en salgsvare, der egentlig ikke har noget med varme følelser og mennesker at gøre. Markedssamfundet har sneget sig ind under huden på os alle.
Marked og system har overtaget vort liv.
Computing gør ikke livet bedre, men alt går hurtigere, og dem der tjener meget kan tjene mere.

Torben K L Jensen

Underligt at noget der har virket upåklageligt i omkring 100.000 år skulle være så svært. Det må være et pseudo-projekt lavet af nogle djøffer der ikke har noget at lave - særligt når man har pornosider på internettet der bliver besøgt 1 mio. gange - i sekundet.

Jens J. Pedersen

@ Torben K L Jensen
Jeg er bange for at det er markedsøkonomisamfundet, der har overtaget menneskets liv. Men det kan være uendelig svært for nogen at erkende. Det er især svært for dem, at lever i og af markedesøkonomi.

Jeg er helt uenig i jeres bemærkninger her, for jeg synes netop det er vigtigt at de unge får gode snakke og dialoger omkring følelser og seksualitet Vore følelser har vi og engang imellem blandes vore biologiske behov/begær grundigt med moral og gensidighed de to køn imellem. Der bør kunne snakkes om det og ingen bliver dummere af det.PS jeg er en ældre mand men stadig med en tydelig hukommelse for tiden den gang imellem, 63 til ca 68.

Grethe Preisler

Frem og tilbage er lige langt

"De fine noble viser i Den gamle Pavillon de var kendt af hvert et barn,
og efter den om nonnen og matrosen fra Hongkong, var man ikke uerfar'n.
Nu lærer skolebørn, hvad de har nødig, om seksualitet på enhver facon,
så nu' man faktisk blevet overflødig i Den gamle Pavilon."
('Bakkesangerinden' - lanceret af Erika Voigt i Tivolirevyen 1945)

jens peter hansen

Helt ærlig så har det altid undret mig at ungdomsuddannelserne ikke har haft en række af de forpligtelser som folkeskolen er ved at segne under. Sex er mere udbredt i efter 16 års alderen end i folkeskolen. Det samme gælder forbruget af stoffer og sprut. Jo giv de unge en platform hvor de nu er. 14- årige er imod det mindste forbrug. 16-17- årige er igang. Det er der oplysning og erfaring kan mødes.