Ugerevy: Loyal to America

Med alle de aktuelle krige i Syrien og Yemen og Ukraine kørende i nyhedssløjfe skulle man tro, at folk var mætte af den slags. Men så kom den såkaldte krigsudredning i denne uge – 674 sider om Danmarks krigsdeltagelse siden krigen i Kosovo – og så kom der gang i gaden.

Blandt de undersøgte krige er Irakkrigen nok den mest kontroversielle, og i krigsudredningen konkluderede forskerne, hvad mange nok allerede havde på fornemmeren – nemlig at Danmarks allerøverste politiske ledelse fortiede eller ligefrem fordrejede de oplysninger, den gav Folketinget op til Danmarks deltagelse i Irakkrigen – en krig, der i det store hele blev klappet af mellem en lille gruppe politikere, embedsmænd og amerikanske kontakter. 

Sådan lidt groft skåret kan man sige Irakkrigen mest af alt handlede om at forny vores abonnement på USA. Og det er et abonnement, der betales med ubetinget loyalitet, våbenhåndtering og unge mænds blod.

Uden yderligere sammenligning er loyalitet, våben og blodsudgydelse også blandt de værdier, som banden Loyal to Familia hviler på. Men modsat de danske politikere befinder Loyal to Familia sig for tiden midt i en juridisk ganske bindende udredning, nemlig en såkaldt retssag, der gik i gang i denne uge.

Målet for anklagemyndigheden er at få Loyal to Familia forbudt som forening – en øvelse, der tidligere er mislykkedes med rockergruppen Hells Angels og fanatikergruppen Hizb ut-Tahrir. I første omgang skal det dog bevises, at Loyal to Familia overhovedet er en forening, og det er ikke helt let, når der hverken ligger indkaldelse til generalforsamling eller vedtægter med vendinger som »regnskabsåret følger kalenderåret«.

Og dog – for i retten blev der nu fremlagt en liste, som anklageren faktisk mener udgør en slags vedtægter, selv om de ikke minder om dem, du finder i din lokale håndboldklub: Ikke ryge hash, når du er i krig, ikke lave kriminalitet i klubtøj, ikke snakke i telefon er blandt reglerne. Og selv om de måske er lidt aparte, så er der også dele af regelsættet, der garanteret ville føre til færre hverdagskonflikter, hvis de blev udbredt til alle landets foreninger. Tag bare den her:

»Alle mænd skal holde sig fra hinandens kærester, koner, ekskærester og ekskoner.«

Ekstremisme og drukkenbolte

I Rusland har myndighederne generelt mere held med forbyde foreninger, og russiske regler førte denne uge til, at en dansk mand fik en dom på seks års fængsel. 46-årige Dennis Christensen er ikke med i Loyal to Familia, han er bare Loyal to Jehova, og i Rusland er det alvorligt nok i sig selv.

Tilbage i 2017 erklærede Rusland nemlig, at det kristne trossamfund Jehovas Vidner var ekstremistisk, og kriminaliserede det at missionere og lede menigheder. To uger efter at forbuddet trådte i kraft, blev Dennis Christensen anholdt ved en bibellæsning, og i denne uge blev han så dømt.

Danske politikere kaldte det for et angreb på menneskerettighederne, mens DF-politiker Marie Krarup i Berlingske valgte det ledige standpunkt, at der ikke var nogen tvivl om, at den dømte selv var skyld i sin situation.

»Han har jo selv overtrådt de regler – selv om det er ubehagelige og dumme regler. Men sådan er de,« lød det fra Krarup.

At russerne sådan slår ned på det fredelige trossamfund, har ført til en mindre flygtningestrøm. For eksempel har omtrent 250 Jehovas Vidner søgt asyl i Finland, hvor de i denne uge kunne møde en lokalbefolkning, der var ekstra ordknap og forknyt – på grund af et dødsfald. 

I den kendte bog Populærmusik fra Vittula lærer man, at der findes tre former for heltedød for en finne: Man kan dø i krig, man kan dø af druk, eller man kan begå selvmord. Og nok var finnen Matti Nykänen i løbet af sit liv både drukkenbolt, knivstikker, voldsmand, sanger og stripper – men han var også verdens bedste skihopper nogensinde, og med sine fire OL-guldmedaljer og fem VM-sejre har han skrevet sig ind som nationalhelt, uanset hvad det var, der tog livet af ham i søndags.

Så lad os slutte med en tanke til de døde. Til Matti Nykänen, til Ole Stephensen, til alle krigenes ofre.