»Jeg afslørede mit mest sårbare punkt, og nogle så det som en invitation til at true min familie«

— Du modtog for nylig en trusselsbesked. Hvad handlede den om?

»I weekenden tikkede der en besked ind på Messenger: ’Du og dit barn fortjener at dø! Helst dit klamme afkom først, så du kan lide, og først flere år senere, efter du har levet i mørk depression, da skal du dø en langsom og smertefuld død.’ Jeg får ofte rigtig grimme kommentarer, men den her var særlig grov. Den blev anmeldt til politiet, og jeg valgte at skrive om den på min facebookprofil.«

— Hvorfor vil du gerne sætte fokus på emnet?

»Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle lægge det op. Giver jeg vedkommende for meget opmærksomhed, og spiller jeg bare offerkortet, tænkte jeg, men så mindede min mand mig om, at det kan have en præventiv effekt. Ved at skabe opmærksomhed omkring emnet håber jeg, at folk ude bag tasterne forstår, at de kan blive straffet for at skrive den slags ting. Samtidig vil jeg gerne minde andre om, at de skal sige fra og anmelde det, hvis de selv bliver udsat for trusler.«

— Hvornår begyndte du at modtage trusler?

»Det har jeg gjort i lang tid. Også før jeg blev valgt ind i Folketinget for otte år siden. I al den tid, jeg har været aktiv i debatten om udlændinge, har jeg modtaget grove kommentarer og trusler. Min telefon er fuld af screenshots af ting, sagt om mig, der er over grænsen. Især før jeg fik familie, var jeg dårlig til at anmelde truslerne. Jeg havde ikke lyst til at være én, der rendte rundt og politianmeldte folk, og jeg turde heller ikke, fordi jeg troede, folk ville håne mig og hovere, hvis ikke der faldt dom. Men da jeg fik familie, og truslerne begyndte at handle om dem, blev jeg bedre til at reagere.«

— Hvad går truslerne oftest på?

»At jeg skal være IS-slave, gøres tavs, og at jeg skal voldtages af muslimer, så jeg selv kan smage den kulturberigelse, jeg arbejder for.«

— Hvilken trussel har gjort mest ondt?

»Efter at jeg åbent fortalte om min datter, der blev født alt for tidligt og døde, afslørede jeg mit mest sårbare punkt, og nogle så det som en invitation til at true min familie. Da jeg blev gravid igen efter at have mistet, modtog jeg en telefonsvarerbesked. Jeg hørte den kun én gang og lagde så på, hvorved den blev slettet – det har jeg siden fortrudt. Stemmen i røret tilhørte en kvinde, som sagde, at hun synes, det var klamt, at jeg havde fortalt om min døde datter, og at jeg kun gjorde det for at få sympati og vinde stemmer. Derefter sagde hun, at nogen burde komme med et baseballbat og tæske løs på min gravide mave, så jeg én gang til kunne prøve at miste.«

— Modtager du flere trusler end tidligere?

»Nej. Måske næsten tværtimod. Men det skyldes alene, at jeg er blevet bedre til at styre, hvornår de kommer. Trusler kommer aldrig ud af det blå, men altid i forbindelse med, at jeg har udtalt mig om et emne, som er betændt – f.eks. i udvisningssager eller om menneskerettighederne. Der er sikkert nogle, der tror, at jeg er politisk tonedøv, men jeg har en sindssyg fin fornemmelse for, hvornår jeg udtaler mig om et emne, der kan generere had og trusler. På en måde føler jeg, at jeg kan styre det. Lige nu sidder jeg og skriver et indlæg om racisme, og jeg ved, at beskederne vil komme, når jeg lægger det op. Så jeg kan nå at forberede mig på det. Andre gange vælger jeg ikke at udtale mig til pressen, fordi jeg ved, at jeg ikke kan overskue alt det had, der følger med.«

— Vil det sige, at man kan true dig til tavshed?

»Nogle gange ser jeg i hvert fald mig selv som en kujon, fordi jeg ikke har lyst til udtale mig og sige de ting, jeg mener, fordi jeg ikke orker truslerne og hadet, der følger med. Jeg taler ikke frit mere, og det er jeg ked af at indrømme. Umiddelbarheden og spontaniteten er forsvundet. Jeg skal tænke mig ekstremt godt om, før jeg poster noget eller udtaler mig til medierne, som strammer mine udtalelser, så de vækker endnu mere vrede. Skal jeg partout udtale mig om et emne, som jeg ved vækker vrede, gør jeg det på en så nøgtern og juridisk måde som muligt.«

— Ved du, om nogle af truslerne mod dig har ført til domfældelser?

»Jeg har kendskab til tre domme, men det er muligt, at der er faldet flere, for det lidt specielle er, at man som den forurettede ikke bliver orienteret, når nogen bliver dømt. Men jeg ved, at blandt andet en nynazist er blevet dømt og en 61-årig kvinde, der mente, at jeg skulle aflives.«

— Har du overvejet at finde et andet job?

»Ja. Særligt efter mordet på den britiske politiker Jo Cox, som på mange måder havde en profil, der mindede om min, var jeg i en proces med mig selv, hvor jeg vurderede, om det var det hele værd. Jeg var nået helt dertil, hvor jeg oppe i mit hoved, havde skrevet et brev til mine børn, som de skulle have, hvis der skulle ske mig noget. I brevet sagde jeg undskyld og bad om forladelse for, at de skulle mangle mig, og forsikrede dem om, at livet i politik ikke havde været det værd. Efter lidt tid, glemte jeg selvfølgelig alt om brevet igen, og jeg går ikke og er bange for at dø. Man kan være superprincipfast og kæmpe for sine værdier til døden, men sådan er jeg ikke. Min egen og min families sikkerhed kommer først.«

— Hvad er dit bedste råd til en, som får en trusselsmail?

»Anmeld det. Og insistér på, at politiet skal tage det alvorligt.«