Interview
Læsetid: 10 min.

Armbrydning er en sport for både strateger og de bomstærke

Alle mennesker har prøvet at lægge arm. Enten i skolegården eller på et brunt værtshus. Men armbrydning er ikke bare en duel om styrke og maskulinitet, men en rigtig sport, som kræver disciplin og hård træning. I weekenden var der DM i armlægning på Nørrebro i København
Armlægning er en nichesport, og miljøet i Danmark er ikke særligt stort. Derfor skiftes deltagerne til at dømme for hinanden. Her er Tobias Pedersen dommer i en af Gintare Stravinskaites kampe.

Armlægning er en nichesport, og miljøet i Danmark er ikke særligt stort. Derfor skiftes deltagerne til at dømme for hinanden. Her er Tobias Pedersen dommer i en af Gintare Stravinskaites kampe.

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
9. marts 2019

Han bliver kaldt Danmarks stærkeste venstrearm. 23-årige Daniel Lund Kristensen er knap to meter høj, vejer 125 kilo, og hans venstre overarm har en omkreds på 52 centimer. Han er smuk og ligner samtidigt et bæst, som han står der på scenekanten i Nørrebrohallen og byder velkommen til Danmarksmesterskabet i armlægning – eller armbrydning, som han foretrækker, at man kalder det.

»Armlægning vækker associationer til et værthus, hvor armbrydning mere signalerer, at det er en rigtig sport,« siger han.

Han forklarer kort reglerne og siger, at der først konkurreres i venstre arm og derefter i højre. Hans fysiske fremtoning viser, at han tager sin sport alvorligt.

Seks dage om ugen træner han – og helst fire timer ad gangen. Mandag lægger han arm med folk fra sin klub. Tirsdag træner han ryg. Onsdag, håndled og skuldre. Fredag, biceps. Lørdag, bryst og triceps. Søndag restituerer han. Og ben træner han aldrig. Det behøver man ikke, når man lægger arm.

»Der bor et alfainstinkt i mig, som gør, at jeg gerne vil være den stærkeste. Det er ikke, fordi jeg er en hulemand, der bare synes, det er sejt at kunne sige, at jeg kan vinde over alle de andre, men jeg synes, det er interessant at se, hvor langt jeg kan presse mig selv«.

Armlægning handler ikke nødvendigvis om store muskler. Det vigtigste er stærke fingre, hænder og sener. Det får man blandt andet ved at lave de samme bevægelser rigtig mange gange. Håndværkere er derfor ofte gode armbrydere.

Armlægning handler ikke nødvendigvis om store muskler. Det vigtigste er stærke fingre, hænder og sener. Det får man blandt andet ved at lave de samme bevægelser rigtig mange gange. Håndværkere er derfor ofte gode armbrydere.

Anders Rye Skjoldjensen

Mesterskabet bliver holdt i en foyer, og hver gang, den automatiske glasdør går op, vælter kulden ind. Armbryderne trækker fleecehylstre ud over armene for at holde dem varme, indtil de skal op og duellere, og mange af tilskuerne beholder deres jakker på.

Blandt de fremmødte er en far med sine to små børn, en kvinde med meget store muskler, en mand i kørestol med iltmaske, en mand i skræddersyet blåt jakkesæt med vest og to veninder, som ifølge dem selv er kommet for at »se på muskler«.

En lille tæt mand, som stiller op i vægtklassen -85 kilo, som er for dem, der vejer mellem 80 og 85 kilo, finder sin kone blandt tilskuere og giver hendes skulder et klem. »Har du min næsespray med?« spørger han. Hun roder lidt i sin taske, finder den så, og han sprayer et pift op i hvert næsebord, inden han finder en bred træningselastik frem og giver sig til at varme sine biceps op.

Første duel er i den laveste vægtklasse, som er -70 kilo. Her stiller 28-årige Gintare Stravinskaite op. Hun er fra Litauen, men bor i Hvidovre, hvor hun driver sit eget rengøringsfirma. Hun skal møde en lille mand med briller.

Der er stillet sparsomt med plasticstole frem, da Danmarksmesterskabet går i gang, og arrangørerne må flere gange hente ekstra stole ind. Mange tilfældigt forbipasserende bliver grebet af kampene og stopper op.

Der er stillet sparsomt med plasticstole frem, da Danmarksmesterskabet går i gang, og arrangørerne må flere gange hente ekstra stole ind. Mange tilfældigt forbipasserende bliver grebet af kampene og stopper op.

Anders Rye Skjoldjensen
Armlægningen foregår ved et højt specialdesignet bord, som står på en scene. Deres hænder griber fat om hinandens, og der er ikke mere end 15-20 centimeter mellem deres ansigter. En dommer ser efter, at deres greb er korrekt, at deres hænder er parallelle, og at der ikke er nogen låsninger. Da han er tilfreds, råber han: »Ready go!«

På under et sekund er kampen overstået. Gintare Stravinskaite lægger øjeblikkeligt sin modstander ned. Hendes arm ryster, da hun kommer ned fra scenen.

Armlægning er en ekstrem eksplosiv sport. Musklerne skal spænde op så hurtigt, at de ikke altid kan finde ud af at slappe af igen. Derfor hopper og danser de nogle gange bagefter. Gintare Stravinskaite fandt for 12 år siden ud af, at hun er usædvanligt stærk.

»Jeg stillede for sjov op til en armlægningskonkurrence i Litauen, hvor sportsgrenen er meget populær, og helt uden at have trænet, blev jeg nummer to. Jeg tænkte: ’Wauw – det her kan jeg blive rigtigt god til,’ og så begyndte jeg at træne.«

Gintare Stravinskaite er eneste kvinde blandt atleterne, der stiller op. Hun træner for det meste altid mod mænd, for i Danmark er der er stort set ingen kvinder i sporten.

»Det er svært for mig at træne mod mænd, for de har større hænder, og er tit meget større end mig, men omvendt nyder jeg at være en kvindelig superstjerne i miljøet«.

Inden kampene begynder, har armbryderne – her Tobias Pedersen – ét minut til at finde en håndstilling, som de begge er tilfredse med. Lykkes det ikke, bestemmer dommeren, hvordan grebet skal være.

Inden kampene begynder, har armbryderne – her Tobias Pedersen – ét minut til at finde en håndstilling, som de begge er tilfredse med. Lykkes det ikke, bestemmer dommeren, hvordan grebet skal være.

Anders Rye Skjoldjensen
Armlægning handler ikke om at have store muskler. Det fortæller 49-årige Jesper Vang Nielsen, som for 10 år siden var en af de første i Danmark til at dyrke armlægning.

»Det handler om at have stærke sener, fingre og håndled,« siger han.

Til dagligt er Jesper Vang Nielsen skolelærer og bor i Sverige med sin kone og to små børn på fire og seks år, som han håber, at han snart kan lokke med til træning.

»I Sverige er armbrydning en familiesport. Alle lægger arm. Piger og drenge, kvinder og mænd. Når der er mesterskaber i Sverige, stiller 400 atleter op,« siger han. Til sammenligning stiller 32 i dag op til det danske.

»Så armlægning handler ikke om at være stor og rå. Det er tværtimod en meget tilgængelig sport,« siger Jesper Vang Nielsen. »Alle har prøvet at lægge arm, enten i skolegården eller på værtshuset, og alle synes, der er noget fascinerende ved at duellere mand mod mand om styrke og psykologi,« siger han.

Og så er armlægning en sport for alle aldre, siger han.

»De gamle kan være med uden at skulle have en høj kondition og fare rundt, og de unge har aggressiviteten, hurtigheden og får adrenalinsuset,« siger han. »Så der er plads til både strateger og dem, der bare er hammerstærke«.

Jesper Vang Nielsen har lagt en nøje gennemtænkt plan for, hvordan han skal vinde sine kampe. Især kampen mod Daniel Lund Kristensen bliver svær, siger han. Han forklarer over flere minutter, hvordan han vil snyde ham og lave et overraskelsesangreb. Daniel Lund Kristensens strategi for, hvordan Jesper Vang Nielsen skal besejres er mere enkel: »Jeg smadrer ham bare,« griner han.

Daniel Lund Kristensen bliver endnu en gang kåret til at have Danmarks stærkeste venstrearm. Han træner seks dage om ugen og driver en selvstændig virksomhed, hvor han sælger brugte videospil.

Daniel Lund Kristensen bliver endnu en gang kåret til at have Danmarks stærkeste venstrearm. Han træner seks dage om ugen og driver en selvstændig virksomhed, hvor han sælger brugte videospil.

Anders Rye Skjoldjensen
Det psykologiske aspekt fylder meget i armlægningen. Kampene er ofte afgjort på et sekund eller to, men i det indledende halve eller hele minut, hvor man griber fat i hinanden og venter på dommerens ’ready go!’, er der tid til at psyke hinanden.

Og alle har forskellige taktikker. Danmarks stærkeste venstrearm, Daniel Lund Kristensen, nyder f.eks. at ændre personlighed, når han går op til armlægningsbordet.

»Til dagligt er jeg en meget stille og rolig person, men når jeg går op til bordet, er jeg en egocentrisk og højtråbende satan‚« siger han.

Jesper Vang Nielsen ændrer ikke personlighed, men bruger derimod de indledende sekunder på at forvirre sin modstander. Når han griber fat i modstanderens hånd, mærker han grundigt efter, hvilke tryk, de laver, så han får en fornemmelse af, om modstanderen vil sætte ind med et hook, press eller top roll. Samtidig laver han selv nogle tryk, der signalerer, at han gør det modsatte af det, han egentligt vil.

»Jeg er ikke altid den stærkeste, men jeg er dygtig til den psykologiske del, og derfor vinder jeg mine kampe,« siger han.

Det lød for mandebøvet

Et par meter fra scenen, hvor der forsat kæmpes – nu i vægtklasse -95 – sidder 25-årige Belinda Knudsen. Hun har hennarødt hår, tatoverede øjenbryn og en piercing i hagen. Hun er sammen med sin kæreste kørt hele vejen fra Løgstør for at støtte deres ven Kim, der stiller op til DM for første gang.

»Da Kim for et års tid siden sagde, at han var begyndt til armwrestling, tænkte jeg bare: ’hold kæft et fjols’. Det lød som den største joke ever, for jeg anede ikke, at armlægning var noget, man kunne gå til,« siger hun.

»Jeg synes bare, det lød helt vildt bøvet og mandeagtigt på en meget primitiv måde. Men nu har jeg siddet her i et par timer, og jeg må indrømme, at jeg er blevet revet med.«

»Og så det fedt at se, at Kim går så meget op i det. Han har spillet håndbold i mange år og fået rigtigt mange skader i knæ og ryg, så det er perfekt for ham, at han nu har fundet en sport, hvor man kun skal bruge sin arm«.

En lille dreng kommer til at løbe ind i bordet, hvorpå pokaler og medaljer ligger. Pokalerne skramler, da de rammer jorden og brækker i to dele. Heldigvis kan de nemt samles igen.

En lille dreng kommer til at løbe ind i bordet, hvorpå pokaler og medaljer ligger. Pokalerne skramler, da de rammer jorden og brækker i to dele. Heldigvis kan de nemt samles igen.

Anders Rye Skjoldjensen
Oppe på scenen står 26-årige Tobias Pedersen klar til at møde sin modstander, som er på vej op til armlægningsbordet. »Han er helt ny«, hvisker dommeren i Tobias Pedersens øre.

Tobias Pedersen er et af de største danske talenter. Han er uhyggelig stærk og har blandt andet vundet det nordiske mesterskab i sin vægtklasse. Fordi modstanderen er ny, går Tobias Pedersen ikke så hårdt til ham, som han ellers ville gøre.

»Især de nye kan godt få skader, og jeg har ikke lyst til at brække nogens arm,« siger han efter kampen, som han selvfølgelig vandt. Blandt tilskuere sidder hans forældre, som hepper og filmer alle hans kampe, så han kan se dem igennem, når han kommer hjem.

Tobias Pedersen har dyrket armlægning siden slutningen af folkeskoletiden. En dag, hvor han lå og stenede fjernsyn, blev der transmitteret billeder fra en amerikansk armlægningskonkurrence, og Tobias Pedersen var solgt.

»Jeg blev bidt af det med den samme. Jeg kunne godt lide, at man var én mod én, og at der var masser af eksplosivitet og høj adrenalin,« siger han. Bagefter googlede han armlægning og så, at der tre måneder ude i fremtiden var et stævne i Sverige, som han tilmeldte sig uden nogensinde at have lagt arm andre steder end i skolen.

»Jeg fik en andenplads i højre arm og begyndte derefter intenst at træne hænder, fingre og overkrop,« siger han. Da han startede vejede han 75 kilo. Mange timer i fitnesscenteret senere vejer han i dag 89 kilo.

»De ekstra 15 kilo gør da noget ved selvtilliden. Det er bare federe at være større og stærkere«.

Hvis armbrydernes hænder glider fra hinanden, råber dommeren »strap match« og afbryder kampen. Duellanterne får så en rem på, som gør, at de ikke kan glide fra hinanden. Nogle elsker remmen, andre hader den.

Hvis armbrydernes hænder glider fra hinanden, råber dommeren »strap match« og afbryder kampen. Duellanterne får så en rem på, som gør, at de ikke kan glide fra hinanden. Nogle elsker remmen, andre hader den.

Anders Rye Skjoldjensen
Der er pause inden finalerne. Armbryderne trækker igen i fleeceærmerne, så de ikke bliver kolde. Nogle spiser bananer, mens andre drikker energidrik. Elastikkerne tages igen ivrigt i brug.

Et stort brød af en mand går over til et andet stort brød og spørger: »Skal vi varme håndled op sammen«. »Ok,« siger det andet brød, og de to fletter fingre og ryster håndleddene.

En anden finalist bruger pausen på at traske frem og tilbage med sit barn i en barnevogn for at få det til at sove. I foyeren er der sat et armlægningsbord frem, så tilskuerne selv kan prøve at lægge arm. Et par unge fyre, der lige har været inde og spille fodbold i en af de tilstødende haller, forsøger sig.

En mand omkring 60 år kommer hen og retter på dem. »Albuen skal være i bordet hele tiden, ellers dømmes der fejl,« siger han. Han hedder Kim Jakobsen, er gammel maler og vandt engang i armlægning over Joachim B. Olsen. Det fik ham til at dyrke armlægning, og siden er han blevet nummer tre i verden inden for sin aldersgruppe.

Finalerne er nu godt i gang. Mange forbipasserende er blevet grebet af kampene og har sat sig på tilskuerrækkerne.

En flok venner har kigget med de sidste par timer. De har efterhånden drukket en del øl og bliver mere og mere højlydte. »Fuck hvor overlegent« råber en af dem op til 31-årige Mikkel Andersson, som er taget hele vejen fra Grønland for at dyste. Han har netop vundet sin finale. Og fuldstændigt ubesværet lod han sin modstander køre træt, indtil han med et snuptag lagde modstanderens arm ned.

Mikkel Andersson brøler fra scenen, rækker armene i vejret og svøber sig i det grønlandske flag. Blandt tilskuere sidder en far med sin 15 måneder gamle søn, som sutter i en pasta bolognese-ret på tube. »Han er rigtig sej ham der,« siger faderen og peger op på scenen.

Armlægning er en ekstrem eksplosiv sport, som udløser meget adrenalin. De fleste kampe er overstået på ét til to sekunder.

Armlægning er en ekstrem eksplosiv sport, som udløser meget adrenalin. De fleste kampe er overstået på ét til to sekunder.

Anders Rye Skjoldjensen
Danmarks stærkeste venstrearm står selvfølgelig også med en guldmedalje om halsen. Ingen af dem, han har været oppe imod, har givet ham reel konkurrence, og han har lagt sine modstandere ned indenfor et til to sekunder.

»Nu er jeg Danmarksmester inden for min vægtklasse, men om lidt er jeg Danmarksmester i det hele,« siger Daniel Lund Kristensen selvsikkert inden åben klasse-konkurrencen starter, hvor vægtklasserne opløses og de bedste fra alle kategorier mødes mod hinanden.

»Det er først nu, det bliver rigtigt interessant,« siger han.

Daniel Lund Kristensen begyndte at dyrke armlægning, da han var omkring 16 år. Han havde altid været klassens store dreng, og fandt ud af, at armlægning var en god sport for ham at dyrke.

I overall-finalen i venstre arm skal han møde Tobias Pedersen. De to armlæggere stiller sig over for hinanden ved armlægningsbordet og griber fat i hinandens hænder. Vægtmæssigt er der 35 kilo mellem de to duellanter. Daniel Lund Kristensen er markant større end Tobias Pedersen.

Dommeren råber »go!« og i samme sekund spænder alt op i kroppen hos dem begge. Blodårene i deres arme træder tydeligt frem, ansigterne bliver røde og begge skærer grimasser, mens de forsøger at lægge hinanden ned. For første gang i dag møder Daniel Lund Kristensen modstand. Spændingen opretholdes i næsten ti sekunder. Så giver Daniel Lund Kristensen det sidste, han har i sig, og tvinger Tobias Pedersens arm i bordet.

»Wouh!« udbryder han og hæver armene mod loftet. Danmarks stærkeste venstrearm er stadig ubesejret.

Anders Rye Skjoldjensen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her