Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Lyder jeg som et ekko af min far?

Den voksne
23. marts 2019

Som stor teenager var det en daglig foreteelse, at jeg diskuterede politik med min far over aftensmaden. Han var borgerlig, jeg var i gang med at forme min venstreorienterede identitet. Det endte som regel med (sådan husker jeg det i hvert fald), at min far sagde noget i retning af: »Vent du bare, til du bliver lidt ældre, så bliver du klogere«.

Hvortil jeg svarede ved resolut at rejse mig, gå ind på mit værelse og smække med døren. Der kunne jeg så sidde og læse Michael Strunge og blive bekræftet i, at det at blive voksen »er at stivne og få kvalt sine visioner«...

Nu er jeg selv blevet bonusfar til et par diskussionslystne teenagere. Og jeg må af og til tage mig selv i at tænke, at de nok bliver klogere med tiden, når de f.eks. lufter synspunkter om, at det danske samfund er alt for reguleret, og at rammerne er for snævre til rigtig at kunne udfolde sig og skabe noget nyt og stort.

Så slår det mig, at jeg vel lyder som et ekko af min egen far. At det nu er mig, der er stivnet og har fået kvalt mine visioner. Hvad skal jeg gøre?

Svar I

Kære den voksne

Jeg er ikke ældre, end at jeg sagtens kan huske, hvor provokerende det var, når min far sagde, at jeg ville blive klogere en dag – han havde selv været på en rejse fra SF mod højre og var landet et sted på den borgerlige fløj. Jeg var rasende over, at han kunne være så asocial.

Men når du over for dine bonusbørn lyder som et ekko af din far, så tænk, at du gør dem en tjeneste. Når jeg ser tilbage på mine skænderier med min far, så tror jeg, at mine egne politiske holdninger blev skærpet af det. Det gav mig lyst til at kæmpe endnu mere for det, jeg troede på. Man har jo ikke lyst til at mene det samme som de gamle.

Det er alligevel ikke en midaldrende mand som dig, der kommer til at omvælte samfundet, så hold du fast i din kedelige pragmatik, og bliv ved med at spille bagklog.

For jo mere unge mennesker bliver udfordret, des bedre bliver de til at kæmpe for det, de tror på.

– Laura Friis Wang

Svar II

Du må for guds skyld ikke i en diskussion sige til teenagere, at de vil blive meget klogere med alderen. Det er noget af det mest nedladende, en voksen kan sige. Det kan højst få dem til at sværge, at de aldrig vil ændre et komma i deres synspunkter.

Jeg er usikker på, om vi politisk bliver klogere med alderen. De fleste af os ændrer synspunkter, jovist, men er det udtryk for øget indsigt? Det vil vi jo helst tro. Da jeg var 16 år, var jeg præget af min borgerlige opvækst og var formand for Konservativ Ungdom i min hjemby. Så kom jeg et år til USA og oplevede et samfund, der udfoldede de idealer, de danske konservative slog til lyd for. Det brød jeg mig ikke om. Jeg blev derpå radikal, og det har jeg i store træk været lige siden, idet jeg dog oplever det sådan, at jeg inden for det rummelige parti har bevæget mod stedse radikalere anskuelser – i yderområdet mod SF.

Men at der deri skulle ligge nogen opsamlet klogskab, vil jeg ikke belære nogen om.

– David Rehling

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Vi lyder allesammen som vores forældre indimellem.
Er det ikke det, opdragelse (også) stiler imod?

Michael W Pedersen

Er det nu også galt at blive klogere, BE THE CHANGE, under alle omstændigheder kan det kun blive bedre.

Jeg synes hele mit liv har været ét langt oprør mod især min far og min familie. For retten til bare at være mig selv, uden alt arvegodset, som i mine øjne er et værdiløst og ubrugeligt åg. Ting som min far kritikløst førte med sig. Hans eget liv handlede om at vise sine forældre, at han var noget værd. Det tror jeg aldrig lykkedes... Min farfar var et umådeligt dumt svin. Men det er ikke alle, som kan indse det...! Min far fortalte at hver dag ved aftenbordet, udpegede min farfar den blandt sine mange børn, som kl. 19 skulle stille i laden til en dragt prygl med et stykke drivrem.
Mit eget liv har været en rastløs søgen. Jeg har været et flagrende blad i vinden ud af stand til at realisere mit egentlige jeg og dets evner. Først efter langvarig depression og angstanfald udløste en førtidspension faldt der endeligt ro over mit liv. Familien er afskaffet eller døde. Der er mig, min hund og mine døtre, som jeg håber ikke har taget for meget skade. Da de var små havde jeg ikke helt forstået sammenhængene endnu. Men jeg tror forbandelsen er standset, hvilket er det vigtigste.
Kampene er dog ikke helt forbi. Engang imellem må der tages livtag med spøgelserne og mit livs onde ånder. Resultatet er ofte nye indsigter. Men også perioder hvor uforløst vrede må have tid til at fordampe. En smule siver sikkert bort gennem dette skriveri.

Lise Lotte Rahbek

Torben Skov
Alle mennesker - deriblandt også forældre - indeholder lidt/noget godt. uanset hvor skjult det kan være. Det er måske det, du ligner din far på.

Thomas Petersen

"Da jeg var 14 kunne jeg dårligt holde ud at være i stue med min far fordi han var så ignorant. Da jeg blev 21 var jeg imponeret over hvor meget han havde lært på 7 år"... Jeg husker desværre ikke citatets oprindelse. Mon ikke det er Twain.

Min evne til at gennemskue sammenhænge toppede da jeg var femten, syntes jeg selv, da jeg var femten, aldrig sidenhen har jeg været så 'klog' ;)

Men jeg er stadig venstreorienteret. Og jeg er snart 60.
Så det blir' nok ikke bedre ;)