Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Jeg nægter at kræve penge af mine børn

Svigerfar
9. marts 2019

Når vi er sammen med vores børn – de er 24 0g 26 og for længst flyttet hjemmefra – betaler vi: restauranter, biografbilletter, familieture i sommerhuset, deres besøg hos os i ferierne – og låner en af dem bilen, følger benzinkortet som regel med. Det har vi råd til, og det gør vi med glæde.

Og det gælder selvfølgelig også deres kærester.

Den ældstes kæreste er imidlertid lidt beklemt over det, og i starten troede jeg, at det bare var beskedenhed. Men nu viser det sig, at det, der trykker ham, er, at reglen ikke er den tilsvarende, når de laver ting med hans familie. Deres økonomi er nemlig mere skrabet end vores. Så han synes, han nasser på os, når gavmildheden kun går den ene vej.

De er alle sammen studerende og, jeg kan ikke få mig selv til at tage imod penge fra nogen af dem.

På den anden side vil jeg gerne bringe den unge mand ud af hans forlegenhed. Hvordan forklarer jeg ham – respektfuldt – at han bare skal tage imod?

Svar I:

Det kan være en bekostelig affære at sætte børn i verden. Jeg kender eksempler på forældre, der stadig punger ud til afkommet, selv om forældrene kun har pension at leve af, og børnene nu selv tjener rigeligt. Men det må være yngelplejeinstinktet. Du skriver, at I har råd til overførselsydelserne, og at I gør det med glæde. Hvis det er tilfældet, er der ingen grund til at lægge dæmper på generøsiteten.

Jeg kan godt forstå, at din svigersøn fra jævnere kår føler forlegenhed ved, at hans familie ikke kan vise samme gavmildhed. Den har han til fælles med mange, der ad forelskelsens vildveje føres op i de højere sociale lag. Der er ikke andet at gøre, end at du siger til den unge mand, at hans beskedenhed er al ære værd, men at du og din hustru vitterligt har det bedst med at dække udgifter for den nære familie, så længe de er studerende.

Noget andet er så, at I bør overveje at skrue ned for gavmildheden, når børn og svigerbørn kan klare sig selv. Der er ingen grund til at spolere dem.

— David Rehling

Svar II:

Jeg tror, at løsningen er at give dit barns kæreste mulighed for at bidrage til familien på en anden måde end rent økonomisk. Måske kan du, næste gang I har inviteret dem på middag eller biograftur, foreslå, at det unge par inviterer jer på middag hjemme hos (en af) dem næste gang?

Jeg kender fra mig selv den lidt skamfulde følelse af at gå i barn igen, når jeg bliver vartet op af forældre og svigerforældre. Det er på den ene side dejligt at blive inviteret på ferie og i biografen, men der er også noget lidt underligt umyndiggørende over, at man forbliver en, der skal forsørges, når man er i familiens skød. Personligt får det mig til at føle, at jeg står i en eller anden ubetalelig gæld til dem, og det er ret ubehageligt.

Så føles det godt at kunne gøre gengæld ved at servere et godt måltid mad eller rede op til en overnatning i København, når de har haft en sen aftale herinde i byen. Det kan man også klare at bidrage med på et SU-budget.

— Gry Inger Reiter

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

Der er stor forskel på at kræve penge af sine børn og så til at betale alt muligt for dem, så som familieture i sommerhuset, deres besøg hos os i ferierne, …
Money talks.
Gavemodtagerne kan vanskeligt sige ”nej tak!” til noget når nu alt er betalt.
Måske børn/svigerbørns deltagelse i ”jeres” aktiviteter/samvær er delvis begrundet i ”alt betalt”.
Forældres gaver til børn/svigerbørn skal på et tidspunkt modsvares af gaver den anden vej. På et tidspunkt er forældrenes tanke, ”for nu har vi jo gjort så meget for jer”.
Får man mange store gaver, er det udtryk for, at der er en handel i gang.

Søren Kristensen

Der er vel bare tale om en investering - og fornøjelighed samtidig. What´s not to like? Penge er til for at blive brugt.