Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal jeg stemme på Riskær?

Tvivleren
Klaus Riskær Pedersens projekt afføder automatisk mange skeptiske blikke og bekymringer, men på nogle virker politkken alligevel æggende.

Klaus Riskær Pedersens projekt afføder automatisk mange skeptiske blikke og bekymringer, men på nogle virker politkken alligevel æggende.

Jonas Olufson

2. marts 2019

Jeg er uddannet, har stemt venstreorienteret hele mit liv og plejer ikke at være i tvivl om, hvor krydset skal sættes. I mit miljø diskuterer vi fænomenet Klaus Riskær Pedersen og hans projekt med ironisk distance. Men da jeg under en middag kom til at pippe, at man måske skulle overveje at give ham en stemme, gik de amok: Han er jo bedrageridømt, projektet er dødsdømt og man skal stemme fornuftigt ... Problemet er, at jeg efterhånden afskyer dem alle sammen: Karrierepolitikere med stive blikke og indlærte remser.

Der er noget ved Riskærs indignation, som taler til mig: ud med det gamle, ind med det nye, lavere skat for almindelige mennesker, højere for de rige. Ud med plastikposer, ind med gratis cykelparkering i siloer. Riskær prøver at profilere sig som en almindelig mand, der vil ind og rydde op. Og det lykkes til dels. I hvert fald tager jeg mig selv i at blive en smule forført. En svindler fra eller til, efterhånden kan jeg ikke se forskel. Kort sagt: Skal jeg stemme på Riskær?

Svar I:

Så vidt jeg kan se, er Riskær en anden måde at være Lars Løkke Rasmussen på. Snedige fif, populære emner uden nogen sammenhæng. Men LLRs sammenhæng nedenunder kender man jo. Hvad Riskær mener i morgen, tør jeg ikke spå om.

Han er også en anden måde at være Jacob Haugaard på, bare ikke så sjov. Højere skatter til de rige og lavere til de fattige er ikke et program, han lige kan gennemføre, bare fordi han synes det.

Må jeg henlede din opmærksomhed på Enhedslistens gennemarbejdede og gennemregnede klimaprogram? De synes ikke bare, men forsøger faktisk at gøre noget ved det.

— Karen Syberg

Svar II:

For godt fem år siden, da Alternativet blev stiftet, stod jeg i en tilsvarende situation, hvor min forsigtige nysgerrighed spydigt og hånligt blev manet til jorden af alle, jeg delte den med.

Nu er jeg heldigvis så Lotte-modsat-agtig skruet sammen, at mine kammeraters kritik kun styrker min interesse – og det er en facon, der varmt kan anbefales: Ignorer dine reaktionære, automatkonservative venners snak om dødsdomme og ’fornuft’, og prøv at stille dig et sted, hvor du ikke fra starten hopper i takt med alle de andre veluddannede venstreorienterede – for det er simpelthen for nemt.

Betyder det, at du skal stemme på Riskær? Ikke nødvendigvis.

Men det betyder, at du selv skal tage stilling. Og derfor kan jeg heller ikke hjælpe dig. Når det er sagt, tænker jeg, at der er tre spørgsmål, du kan overveje: Synes du principielt, at tidligere kriminelle bør udelukkes fra Folketinget? Hvorfor tror du, Klaus Riskær vil ind på Christiansborg? Og sympatiserer du med hans politiske projekt?

— Nikola Nedeljkovic Gøttsche

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Bliver du glad i låget af sol-og-vår mænd, der lover guld og grønne skove med et fingerknips, så stem endelig på KRP.

Men Karen Syberg har ret.

Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Rikke Nielsen, Thomas Tanghus, Torben Skov og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke se Karen Sybergs svar, da jeg ikke har råd til at være abonnenent - desværre, da jeg generelt anser Karen Syberg for en klog kone, emn lad mig så lægge mig forlængelse af Eva Schwanenflügels (en anden klog kone) kommentar :
hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det løgn. Især da, hvis man som KRP peger på LLR som statsminister - allerede der hopper kæden af.
P.S. ikke at Mette "Arbeit macht frei" Frederiksen vil være meget bedre :-(

Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Rikke Nielsen, Thomas Tanghus, Torben Skov, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Herdis, det er sgu æv du ikke har råd til at være abonnent :-(
Men her er hvad Karen Syberg svarede til slut :
"Må jeg henlede din opmærksomhed på Enhedslistens gennemarbejdede og gennemregnede klimaprogram? De synes ikke bare, men forsøger faktisk at gøre noget ved det."

PS. Tak for komplimentet. Du er også selv en 'klog kone' ;-)

Mogens Holme, Kim Folke Knudsen, Thomas Tanghus og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Til tvivleren: du kan eventuelt spørge digselv om, hvor mange penge (ansvar) ville du føle dig tryg ved at betro KRP?

Personligt ville ikke betro manden to bukkede 50-ører, og jo selvfølgelig ville jeg det, for han må få dem, den stakkels mand, som ikke ejer en rød reje, men dog kan bebo en lejlighed på en mondæn adresse i 50-millioners-klassen.
Nogle af KRP,s ideer - punkter lyder i mine ører ganske fornuftige, så spørgsmålet kan også lyde: hvornår, hvorvidt mandens megalomani vil - er steget ham til hovedet (igen)?
Jeg går også med Karen Syberg, Enhedslisten, her får du ideerne - tankerne i mere ædruelig form;)
Og bare lige: KRP vil pege på LLR, blev dog lidt i tvivl i 'Debatten' men er efterfølgende ikke mere i tvivl, så er svaret for dig vel egentligt klart?
Man kan selvfølgelig også spørge KRP: Hva' så Klausemand - Why not go with 'the Skipper'?
Her tror jeg, og det er selvfølgelig bare noget jeg tror, men at Klausemand vil svare: nharh, det gider jeg så ikke lige, og i øvrigt er det jo mig, som er 'The Skipper'.... ;)

Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Herdis Weins, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"ud med det gamle, ind med det nye, lavere skat for almindelige mennesker, højere for de rige. Ud med plastikposer, ind med gratis cykelparkering"

Hvis det er hvad som tiltaler dig, så vil jeg da anbefale dig at stemme på dem som arbejder for det, nemlig Enhedslisten.

Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Den slags følelser overfor politikerne har jeg også, men se hvad de fik i USA, da de handlede på det, en karriereforbryder af rang, der på kort tid har ødelagt det i forvejen skrøbelige renomme, de havde derovre, så nej, ikke en til af slagsen.

Allan Filtenborg

Kan kun tilslutte mig en vis træthed om de samme politikere...Hvordan er vi nået til alm. mennesker opfatter vores folkevalgte med afsky?

Problemet med amoralske svindlere er, at selvom de siger alt det rigtige, så glemmer de tit alt om det, så snart de har opnået det, de ville.

Når man først er valgt ind i Folketinget, er man ikke forpligtet på andet end sin samvittighed. Lad derfor være med at stemme på en mand, der åbentlyst ikke har nogen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Carsten Wienholtz, Søren Bro, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

KRP vil redde kapitalismen! Han kan nemlig godt se hvor de ultrariges oligarki og deres liberale tjenere leder os alle hen. Brexit er blot en lille forsmag i et land hvor uligheden er vokset mest! Trumpismen er en anden.
Jeg ser det ikke som en udelukkende dårlig idé at lade liberalisterne fortsætte. Deres endelige fald vil blive så meget mere markant. Men det kaos der er på vej vil koste dyrt og oligarkerne vil bare forskanse sig i Dubai etc.

Socialdemokraterne er ikke et alternativ. Det er min fremmeste anke mod EL, at de vil pege på Mette Frederiksen og at det er utænkeligt, at EL vil vælte hende! Uanset hvad hun laver. Det svarer for EL til at rykke sine egne tænder ud! Dur ikke!

Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Herdis Weins og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Men hvad gør man hvis man ikke tror på Enhedslistens fatamorgana-økonomiske modeller, Alternativets vidtløftige eksperimentarium og SFs identitetsprojekt?
Føler sig utilpas ved gammelpartiernes forbenede systemtænkning og end ikke overvejer, at stemme på tosserne helt ude ved styrbord ræling?
Det er sgu ikke nemt!

Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Thomas Hjulmand og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det er derfor vi har en valgkamp. Giv tid og prøv manden af. Klaus Riskær Pedersen har nogen interessante pointer omkring fordelingen af skat på borgere og på store multinationale virksomheder. Men at stemme på ham - der er mange andre forhold som indgår i dette valg.

Som Liberal er jeg i denne omgang næsten 99% sikker på, hvor jeg sætter mit kryds. Der skal nærmest et kup til i det pågældende parti førend at jeg skifter min stemme ud med et andet parti.

Men jeg finder det forfriskende når andre liberale kræfter og også når socialister melder sig på banen med samfundskritik og tør tage store spørgsmål op til debat fremfor at møde frem med en lang liste af ønsker, som der alligevel ikke er råd til efter et valg eller er mulighed for at gennemføre på grund af den parlamentariske situation efter et valg.

Det der bekymrer mig i dansk politik er de partier som de ene øjeblik befinder sig næsten ude i det liberale hjørne men kalder sig selv noget helt andet for 2-3 år senere at bevæge sig ud af den nationalistiske glidebane, for nu er der lukrativt at være der. Deres ageren skader demokratiet forvirrer med rette vælgerne og skaber lede og uvilje om den poltiske debat. Vælgerne har i en omskiftelig tid brug for at vide, hvor partierne sådan cirka står.

Vælgerne kan ikke træffe et valg, hvis partiet skifter mening uafbrudt eller endnu værre hvis pariterne indbyrdes skifter mening og position uafbrudt. Den der med tilliden til personen: Tja hvor meget ved vi egentlig som borgere om en persons habitus formåen og fortid ? Det er og bliver i bedste fald et kvalificeret gæt, som vi hver for sig må nå frem til.