Læsetid: 4 min.

Center for Vild Analyse: At overskride alle konventioner om, hvad politik er

Om forsøget på at uddrive én illusion med en anden
Om forsøget på at uddrive én illusion med en anden

Jim Watson

23. marts 2019

Når man skal karakterisere den almindelige midtsøgende, velmenende (kort sagt borgerlige) politiske bevidsthed – det, som Heidegger engang omtalte som ’man’ – så kan det være frugtbart at lægge mærke til, hvordan man har det med at sætte ord og fænomener sammen til syntetiske størrelser.

Således har en klog mand engang bemærket, at man gerne taler om fænomenet ’etikogmoral’. ’Etikogmoral’ er den slags ting, som man godt kan lide, men som ikke rigtig betyder noget. Derfor kan folketingsmedlemmer eksempelvis stilles fri til ikke at stemme efter partidisciplinen, når det kommer til ’etikogmoral’.

I dag er der et andet dobbeltfænomen, der er yderst fremherskende, og som hedder ’trumpogbrexit’.

Hvor ’etikogmoral’ er et fænomen, man godt kan lide, om end man ikke sætter det specielt højt (økonomisk politik er eksempelvis altid vigtigere), så er ’trumpogbrexit’ derimod noget absolut forfærdeligt. ’Trumpogbrexit’ er et regulært kors for forstanden. Det er noget uhyrligt, som man på det kraftigste tager afstand fra.

’Trumpogbrexit’ er på mange måder alt det, der er galt med verden i dag, hvis man spørger den almindelige, midtsøgende borgerlige bevidsthed, vi kalder ’man’.

Illusioner

Sådanne sammensatte fænomener kalder naturligvis på en analyse. Det er især svært at forestille sig, at nogen taler om en bestemt, entydig ting, når de taler om ’trumpogbrexit’. Der findes naturligvis Trump på den ene side og Brexit på den anden, men de færreste vil alligevel mene, at disse to udgør en enkelt samlet ting. Der er med andre ord tale om en eller anden form for illusion.

Men hvor ligger illusionen?

Almindelige illusioner forstås igennem deres sandhedsværdi. Man tager fejl om et eller andet sagforhold. Hvis man for eksempel tror, at man ser en oase, mens man vandrer igennem ørkenen, og det så viser sig, at det blot var et fatamorgana, så var problemet, at man tog fejl i forhold til den ting, man troede, at man så.

’Trumpogbrexit’ handler tydeligvis om noget andet. Det er snarere en bestemt vending, der har sat sig fast i sproget på en sådan måde, at vi nu taler, som om vi troede på, at tingen for alvor fandtes.

Det er lidt på samme måde, som når man prøver at starte en gammel bil en kold vintermorgen. Bilen hoster forkølet, men vil ikke rigtig starte. Og så siger vi: »Kom nu! Start for pokker.« Ingen af os kunne på nogen måde forestille os, at det virkelig hjælper at sige den slags, men vi gør det alligevel.

Stolthed og nydelse

Den østriske filosof Robert Pfaller kan hjælpe os her. Han har beskrevet en interessant dobbelthed i forhold til de illusioner, som de fleste af os på forskellig vis går omkring med: Der findes illusioner, som vi ejer, og så findes der illusioner, som vi ikke ejer, og som lever deres liv, uden at nogen aktivt går ind for dem.

Illusioner med ejerskab kunne f.eks. være sådan noget som ’etikogmoral’.

»Hvad er der blevet af etikogmoral,« siger man indigneret til sine bordherrer og -damer ved middagen, uden at uddybe nærmere, hvad det skulle betyde, men med kraftige gestikulationer og måske et par himmelvendte øjne.

Illusioner med ejerskab er noget, man tager alvorligt.

Illusioner uden ejermænd er derimod den slags illusioner, vi har, blot uden at vi helt er villige til at indrømme det. Vi ved f.eks. godt, at horoskoper ikke siger noget, der kan bruges til noget, og at stjernernes konstellationer ikke påvirker vores skæbner, men derfor kan vi alligevel godt finde på lige at følge med i, hvad der nu sker på den front.

Vi ved også godt, at der ikke findes sådan noget som ’trumpogbrexit’, men vi bliver alligevel lige nødt til at have 22 Nyhederne kørende i baggrunden for at få at vide, hvordan verdensstemningen er. Eller vi bliver nødt til lige at vende med hinanden, hvordan det nu står til med ’trumpogbrexit’.

Robert Pfallers pointe er, at illusioner med ejermænd skaber stolthed: Vi går virkelig ind for ’etikogmoral’ osv. Men illusioner uden ejermænd skaber ikke stolthed; de skaber snarere en form for nydelse, en slags guilty pleasure og en følelse af at være med i et fællesskab om noget, uanset at ingen egentlig rigtig ved, hvad det er. Det er lidt spændende og lidt farligt, det med at melde sig ud af EU eller (som Trump) at overskride alle konventioner om, hvad politik er, derfor giver det en lidt kildrende nydelse at tage afstand fra det.

Helt skidt bliver det først, når vi forsøger at løse ’trumpogbrexit’ med ’etikogmoral’. Desværre er det den mest almindelige holdning, når seriøse kommentatorer og journalister kræver ’integritet’, ’værdighed’, ’common sense’ osv. tilbage i højsædet. Det er at forsøge at overvinde en illusion, vi ikke vil kendes ved, med en illusion, vi er stolte af.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gustav Wegener Tams
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Gustav Wegener Tams, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu