Læsetid: 3 min.

Center for Vild Analyse: Hvis man zoomer lidt ud, er det først og fremmest højrefløjen, der føler sig krænket

De krænkelsesparate mænd lever ikke i fortiden, men i en slags tidslomme, hvorfra de bekæmper nutiden og fremtiden. De søger efter en indgang til verdenshistorien igen
Spørgsmålet om bukser og kjoler på trafiklysene var i følge den radikale byrådspolitiker Christopher Røhl ikkeeksisterende, lige indtil Kristeligt Dagblad ringede op.

Spørgsmålet om bukser og kjoler på trafiklysene var i følge den radikale byrådspolitiker Christopher Røhl ikkeeksisterende, lige indtil Kristeligt Dagblad ringede op.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

30. marts 2019

Det er blevet en almindelig antagelse, at venstrefløjen excellerer i ’krænkelsesparathed’, som det lidt frisk kaldes. Ikke mindst de unge, kvindelige studerende, der har læst for meget feminisme og Judith Butler, bliver automatisk betragtet som ømskindede og skingre og som nogen, der farer i flint ved den mindste anledning.

Men holder det i virkeligheden? Er det ikke nærmere tilfældet, at det er reaktionerne på de formodede tyndhudede feminister, der bliver skingre?

Tag for eksempel den mærkværdige sag om kønsneutrale lyskryds, der huserede for et par uger siden. På ingen tid fik borgerlige medier blæst en kæmpe sag op om, at nu ville de politisk korrekte i deres emsige, kroniske krænkethed have de små, uskyldige trafiklysmænd udskiftet med politisk korrekte alternativer.

Komikeren Uffe Holm fik 21.000 likes på sin facebookside for bl.a. at sige

»Nu stopper det kraftedeme. Det er da fucking lige meget, om det er en mand, eller det er en dame, eller det er en stor, fed pik, der er der«.

Det, Holm reagerede på, var en historie, der tilsyneladende blev startet af en journalist på Kristeligt Dagblad, der havde hørt, at man havde opsat kønsneutrale lyskryds i flere europæiske storbyer og nu ville vide, om det var noget, nogen støttede indførslen af i Danmark også.

Den radikale byrådspolitiker Christopher Røhl har forklaret, at før Kristeligt Dagblad begyndte at interviewe folk om emnet, havde der aldrig været nogen, der for alvor havde overvejet det i danske politiske kredse. Sagens kerne bestod snarere i, at avisen satte sit eget forslag på forsiden af avisen med det formål at skyde det ned.

Således illustrerer sagen, at det er de metakrænkede, dvs. dem, der er krænkede over, at nogen kan føle sig krænkede, der driver de fleste diskussioner om krænkelser fremad. Overraskende mange danskere er parate med likes, latter og temmelig megen aggression, når folk som Uffe Holm brøler op og kræver, at nu må det stoppe.

Selv om disse metakrænkede ofte påberåber sig ytringsfriheden og retten til at råbe pik og læse børnebøger, hvor der står »negerkonge«, er det paradoksalt nok samtidig dem, der mest direkte kræver ytringsfriheden begrænset. Nye udtryksformer og symboler bør holdes nede, og ’det må stoppe’, at nogen bliver stødt over måden, andre taler på.

Hvis man siger noget vederstyggeligt som »denne film rummer et stærkt, misogynt budskab«, skulle man næsten have et drag prygl. Det er beviseligt blandt de metakrænkede, at vi finder de fleste direkte trusler om vold som reaktion på andres ytringer.

Nu stopper det

Den irske forfatter Angela Nagle har i sin bog Kill All Normies fra 2017 beskrevet, hvordan onlinekulturen i forskellige sociale medier gennem de seneste par årtier har forøget hastigheden og voldsomheden i reaktionerne mod især feminister og etniske minoriteter og været med til at skabe politiske bevægelser som den, der har bragt Donald Trump til magten i USA.

Et af de mange eksempler, Nagle refererer til, er den amerikanske blogger og mediekritiker Anita Sarkeesian, der blev et kendt ansigt, fordi hun producerede en række godt formidlede og pointerede feministiske analyser af videospil og superheltehistorier.

Sarkeesian blev udsat for en ekstremt aggressiv forfølgelse på nettet, der kulminerede i dødstrusler og en bombetrussel mod et arrangement i 2014, hvor hun skulle modtage en pris for sit arbejde.

Selv om der naturligvis er langt fra dødstrusler og forfølgelse til Uffe Holms billige forsøg på at reklamere for sit eget standupshow (hvilket var anledningen til hans forargelse over de neutrale trafiklys), er nogle af elementerne de samme: forargelse, højrøstethed og teknologisk mulighed for at nå enormt mange mennesker meget hurtigt.

Hvornår, mor?

Uffe Holm spørger i sin facebookvideo oprevet: »Hvornår er der noget fornuft tilbage i Danmark?«

Dette spørgsmål rummer måske med sin sammenblanding af grammatiske tider en slags forklaring på noget af hypen.

Formentlig ville Holm sige:

»Er der overhovedet noget fornuft tilbage?« eller »Hvornår kommer fornuften tilbage?«

Men det er, som om han ikke kan formulere det i hverken nutid eller fremtid (måske fordi det netop er et temmelig overdrevet spørgsmål), og i stedet skaber han en blandingsform: Hvornår kommer vi frem til det tidspunkt, hvor der vil være noget af fortiden tilbage?

De gode gamle dage er forsvundet, og der er jo ikke længere nogen, der egentlig ønsker at fremstå som racist eller misogyn. Men kan vi ikke alligevel få noget af fortiden tilbage, så den i det mindste er her, omkring os, og gør os lidt mere trygge?

De krænkelsesparate mænd lever ikke i fortiden, men i en slags tidslomme, hvorfra de bekæmper nutiden og fremtiden. De søger efter en indgang til verdenshistorien igen.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Lerche
  • Christian Mondrup
  • Ib Gram-Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Søren Hjernøe
  • Thomas Tanghus
  • Katrine Damm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Kurt Nielsen
  • Steffen Gliese
Jesper Lerche, Christian Mondrup, Ib Gram-Jensen, Torben K L Jensen, Alvin Jensen, Gert Romme, Søren Hjernøe, Thomas Tanghus, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars Steffensen

Den feministiske ømskindhed er et faktum. Men det er selvfølgelig yderst tænkeligt at det er noget man overser indtil at man selv løber ind i fænomenet. Ofte er de skingre reaktioner fra feminister jo så skingre og urealistiske at dette bidrager til at redegørelser for disse er lette af affeje som "urealistiske" eller "overdrevne". Hvilket jo på en måde er korrekt...

Kristian Fogh Thomsen

Ja Lars, skal vi ikke lade dit udsagn stå for bevis på at artiklens pointe er korrekt. Dem der kalder kalder femistier skingre, urealistiske osv reagerer fordi de føler sig krænkede. Derfor er de mindst lige hvis ikke mere egnede til at blive kaldt krænkelsesparate som dem de stempler som krænkelsesparate.

Tinne Simonsen, Vivi Rindom, Hanne Ribens, Katrine Damm, Steen K Petersen, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen og Maya Lumina anbefalede denne kommentar

Hvor langt ud til højre kan man kalde det for højrefløjen? For de der er mest krænket, er nok dem, ude på White Power-fløjen som Anders Breivik, Donald John Trump og deres disciple.

Ida Larsson, Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Dem du omtaler er den ekstreme højrefløj, Gert Romme. Og du har ret. De er de mest kranket tosser vi har i landet. De er så stok konservative at nogen af den høre hjemme i "den mørke midelander"

Runa Lystlund

Lars Steffensen.
Er du flagellant eller ugift? Du er ude på dybt vand.

Jeg havde engang en kæreste i knapt 8 år. Det tog mig 6 år at komme af med ham, for han græd hver gang jeg ville flytte. Nu har jeg en sød mand, som er akkurat ligeså følsom som de feminister du nævner. Han er faktisk meget sød. Vi har holdt hinanden ud i mange år.

Jeg tror ikke hysteri er forbeholdt kvinder, med al respekt, selv om selve hysterien (livmoderen) er forbeholdt kvinder

Min mands familie på moderens side er fra Jylland, de kommer helt i falset, hvis man nævner landbrugets store tilskud og store gæld. Det hygger jeg mig med, når jeg kommer på juleferie til "Hovedlandet". De er nu også meget søde, trods falsetten.

Fornuft er fælleskøn og ville derved skulle erstattes af nogen og ikke noget. Idet komikerens spørgsmål er så tåget, spiller det vel ingen rolle, om grammatikken er korrekt.

Nu vil komikeren Anders Stjernholm ind i politik for Alternativet, Pernille Vermund og Klaus Riskær stifter egne partier og vil ligeledes i Folketinget. På den måde løses økonomien for den dalende stjerne hos komikeren, den opgavefattige arkitekt og konkursramte finansmand.

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Morten Andreasen, Christian Mondrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Runa Lystlund

For nogle mennesker er det den rene fornærmelse, at ikke alle ligner dem. DF for eksempel. Jeg er nu alligevel glad for, at jeg ikke ligner Pia Kjærsgaard eller Pernille Vermund, selv om de er højdepunkterne for ægte dansk skønhed. Jeg er mørkhåret og brunøjet, men jeg har nu alligevel pænere tænder end de to skønheder.

Krænkelsesparatheden i Danmark skyldes nok mest fraværet af reelle og alvorlige problemer og fraværet af stor fattigdom, så er der plads til det åndelige flueknepperi. Måske er det et tegn på overflod?

Morten Andreasen

Det kunne være interessant at spørge ind til hvilke overgreb disse feminister (m/k?) har udsat Lars Steffensen for, men jeg forstår hvis han ikke vil dele sådan en traumatiserende oplevelse.

Hvis man har set den amerikanske krimiserie Special Victims Unit (oversat: enheden for specielle ofre[sic]), ved man at det er vigtigt at få konfronteret sin krænker, evt. i form af en politianmeldelse, for at arrene ikke skal blive for dybe. Hvis der dog ikke er basis for en straffesag, er det måske værd at prøve domstolen for menneskerettigheder?

Lars Steffensen

@Rune
"Jeg tror ikke hysteri er forbeholdt kvinder, med al respekt, selv om selve hysterien (livmoderen) er forbeholdt kvinder"

Det er heller ikke forbeholdt kvinder at være feminister...

Lars Steffensen

Realiteten af det hysteriske lader sig iagtage, så snart at man rejser en diskusion af emner, der ikke passer ind i det feministiske narrativ. Der er mange af den slags emner, men de mest kendte er vel genetik, kønsbiologi, intelligens og klima forandringer.

I behøver ikke at forlade jer på mine erfaringer, det er forholdsvis let at forsøge at rejse en sådan detbat og se resultatet udfolde sig.