Læsetid: 7 min.

Elizabeth Warren går til angreb på techgiganternes magt

Verdens tre største techselskaber Google, Amazon og Facebook er blevet en del af den amerikanske valgkamp med præsidentkandidat Elizabeth Warrens forslag om at tvangsopdele dem. Spørgsmålet er, om 2019 bliver for techmonopolerne, hvad 2008 var for finanssektoren
Elizabeth Warrens hovedargument for at ville regulere de store techselskaber hårdt er, at de er blevet en essentiel del af samfundet på linje med el- og vandforsyningen.

Elizabeth Warrens hovedargument for at ville regulere de store techselskaber hårdt er, at de er blevet en essentiel del af samfundet på linje med el- og vandforsyningen.

Drew Angerer

16. marts 2019

»Vil I vide, hvorfor jeg mener, Facebook har for meget magt,« spurgte Det Demokratiske Partis præsidentkandidat Elizabeth Warren på Twitter først på ugen. »Lad os starte med deres mulighed for at lukke en debat om, hvorvidt Facebook har for meget magt.«

Facebook havde netop blokeret en af Warrens nye politiske annoncer på, nå ja … Facebook.

»Tre firmaer har en kæmpe indflydelse over vores økonomi, vores samfund og vores demokrati,« hed det i annoncen. »Facebook, Amazon og Google. Vi bruger dem alle sammen. Men på deres vej til magten har de smadret konkurrencen. De bruger vores private informationer til at opnå profit, og de har forandret hele spillepladen til deres fordel.«

Facebook åbnede hurtigt for annoncerne igen, efter at Politco.com havde rapporteret om sagen, og selskabet forsvarede sig med, at Warren i reklamerne havde misbrugt deres firmalogo. Desuden havde Facebook ikke ’censureret’ andre af Warrens antitechreklamer på Facebook.

Men da havde hun fået understreget pointen i sin nye politiske plan: At hun vil tvangsopsplitte de store techmonopoler med en global omsætning på over 25 milliarder dollar via skærpet konkurrencelovgivning og reguleringer, hvis hun bliver præsident i 2020.

Sammenstødet med Facebook var bare et lille skvulp i den ret så massive omtale, præsidentkandidaten har fået af sit nye udspil, som hun offentliggjorde i sidste uge på netmediet Medium og ved et vælgermøde i Long Island City, Queens – hvor aktivister, politikere og lokale beboere netop har smidt skatteunddragerne i Amazon og deres nye hovedkvarter på porten i protest mod ublu skattefordele og mørklagte aftaler.

De store techselskaber er mildest talt ikke i kridthuset hos politikerne for tiden.

Og deres stjerne falmer også i den amerikanske befolkning. Ifølge en ny undersøgelse 2019 Harris Poll Reputation Quotient falder Facebook 43 pladser til en bundplacering, Google taber 13 pladser, mens Amazon holder skansen og bevarer en andenplads i amerikanernes agtelse.

Men Elizabeth Warren er den første prominente politiker, der kommer med et konkret politisk udspil, som går direkte efter at begrænse techgiganternes magt. Og magasinet Wired spår ligefrem i en analyse, at 2019 kan blive for techindustrien, hvad finanskrisen og året 2008 var for de store banker:

»Det kan blive det punkt, hvor offentlighedens holdning til techgiganterne vender og bliver mere aggressiv og negativ, mens kravene om reguleringer stiger.« Det samme skete for bankerne efter finanskrisen. De havde vokset sig så store, at de var blevet to big to fail, samtidig med at de begrænsede fri konkurrence og innovation.

»Big Tech har ikke deres Dodd-Frank-øjeblik med udsigt til massiv ny regulering og øget tilsyn endnu,« hedder det i analysen med henvisning til Obamas finansreform efter krisen i 2008: »Men Warrens manifest kan ses som en advarsel om, at det er på vej.«

Økonomisk populisme

Elizabeth Warren har gennem hele sin karriere på Harward Law School og senere i sit politiske embede arbejdet med konkurrencelovgivning. Det er på den baggrund – og i forlængelse af en række andre politiske udspil om at begrænse lobbyisme i amerikansk politik og skabe en sundere kapitalisme, i amerikanske medier ofte kaldet »økonomisk populisme« – hun angriber de store techmonopolers praksis med at opkøbe deres konkurrenter.

For at genskabe fair konkurrence skal Facebook derfor skilles ad fra Instragram og WhatsApp; Amazon fra supermarkedskæden Whole Foods og e-handelsvirksomheden Zappos, og Google fra trafik- og navigationsfælleskabet Waze, fra Nest, der sælger digitale assistenter til smart homes og annoncefirmaet DoubleClick.

Techgiganterne opfører sig som om »både dommer og ejer af et baseballhold. Mit synspunkt er, at du ikke kan være begge dele på en gang«, har Warren sagt og henvist til tal, der viser, hvordan techmonopolerne har skadet mindre konkurrenter og innovation – samtidig med at de tilbyder kunderne adgang til varer og service til en billigere pris, og som passer bedre til kundernes behov.

Næsten halvdelen af al internethandel i USA går gennem Amazon. Og mere end 70 procent af alt internettrafik går gennem hjemmesider, der er styret af Google eller Facebook.

»I stedet for at blokere for de transaktioner og deres langsigtede negative effekter på konkurrence og innovation, har myndighederne bare vinket dem fremad,« skriver Warren på Medium.

Den anden strategi Google og Amazon bruger, påpeger Warren, er at kopiere eller blokere mindre konkurrenters produkter og sælge dem i deres eget brandnavn. Ifølge en undersøgelse som Warren refererer fra National Bureau of Economic Research er antallet af nye techstartups faldet med 22 procent siden 2012.

Warrens hovedargument er altså, at techselskaberne er blevet en slags »forsyningsselskaber«, fordi den service, de tilbyder, er blevet lige så essentiel for amerikanerne som forsyningen af elektricitet eller vand.

Analysen er ikke ny. For eksempel har Donald Trumps tidligere chefstrateg, Steve Bannon, udtrykt samme tanker. Og i dagene op til Warrens udspil blev offentliggjort angreb den republikanske senator Josh Hawley f.eks. techselskaberne med ordene:

»Hvordan kan det undre, at der er stigende pres for konkurrenceregulering, når de her selskaber optræder, som de gør?«

Det politiske pres på techgiganterne er allerede steget betydeligt, efter at demokraten Jerry Nadler, der er formand for retsudvalget i Repræsentanternes Hus, er gået i gang med at se på, hvordan man kan regulere techindustrien.

Behovet for antitrust-lovgivning til at beskytte demokrati og konkurrence har også længe været et udtrykt ønske blandt kritikere som Matt Stoller, der er fellow ved Open Markets Institute. Det er en organisation, der forsøger at overbevise demokratiske politikere og græsrødder om, at de skal bruge kampen mod monopolerne som en bærende strategi i genrejsningen af partiet. Det har han bl.a. forklaret i et interview med Information. Og med Warrens udspil må det siges at være lykkedes.

»Den type selskaber ødelægger den frie presse, og de dominerer amerikansk handel. Den eneste måde at løse det problem på er ved at splitte dem op og afdække de forskellige interessekonflikter i deres forretningsmodel. Det er, hvad hun (Warren, red.) gør,« siger Matt Stoller til BuzzFeedNews om Elizabeth Warrens plan.

Den forskningsmæssige opbakning til Warrens ideer kommer blandt andet fra Lina Khan, der i 2017 fik stor opmærksomhed for en forskningsartikel i Yale Law Journal med titlen Amazon’s Antitrust Paradox, hvor hun argumenter for at regulere e-handelsvirksomheder, fordi så mange uafhængige firmaer er afhængige af Amazon til at sælge deres varer, selv om de på andre områder også konkurrerer med selskabet.Kahn er netop tiltrådt en stilling som Det Demokratiske Partis repræsentant i House Subcommittee on Antitrust, Commercial, and Administrative Law, hvilket bliver set som endnu et tegn på, hvilken vej vinden blæser for techmonopolerne.

Dårlig idé

Elizabeth Warren påberåber sig desuden USA’s historisk stærke tradition for at tackle monopoler. Under industrialiseringen i slutningen af det 19. århundrede opstod nogle af de største virksomheder i amerikansk historie som f.eks. Standard Oil, JPMorgan og AT&T. Men både republikanere og demokrater satte ind med antitrust-lovgivning, fordi de var bekymrede for den koncentration af magt, der følger med koncentration af kapital. Siden er den form for regulering blevet udvandet i kraft af liberaliseringer og deregulering, mener folk som Matt Stoller.

Eleanor Fox, der er professor i handelsreguleringer ved New York University School of Law er på linje med en række andre amerikanske juraeksperter uenig i den udlægning, siger hun til Information. De eksempler, Warren henviser til, er nemlig mere undtagelsen end reglen. 

Domstolene har i de seneste årtier fortolket antitrust-lovgivning meget konservativt. Det betyder, at firmaer primært er blevet dømt, hvis mangel på konkurrence førte til eksempelvis højere priser på produkter.

»Men,« forklarer Eleanor Fox: »Den eksisterende lovgivning udelukker ikke, at man kan splitte store konkurrenceforvridende firmaer op. Men domstolene gør det ikke. Derfor er det centrale spørgsmål, som jeg ser det, ikke så meget, hvorvidt det kan lade sig gøre, men om det overhovedet er en god idé. Elizabeth Warrens udspil kan virke tiltalende, fordi det er en drastisk løsning. Men jeg mener ikke, det er en god idé. Der er andre mere effektive og mindre dramatiske løsninger.«

Et andet problem er ifølge eksperterne, hvordan man skiller eksempelvis Googles kortfunktion fra resten af Google. Mange af de data, Google har fundet ud af at bruge i deres kortfunktioner, kommer nemlig fra firmaets søgefunktion.

»At forhindre fjendtlig overtagelse af andre mindre firmaer er ikke så svært med den eksisterende lovgivning,« siger Eleanor Fox. »Det er en helt anden sag at splitte de store techfirmaer op. Selv om der er tale om interessekonflikter og monopolisering, når de store techfirmaer integrerer flere services på deres platforme, så vil det også være til betydelig skade for kunderne, hvis man gjorde det. Problemet er, at det er meget komplekst, fordi der både er åbenlyse fordele og ulemper ved integration.«

Vestager imod

EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, har tidligere åbnet op for, at det kan blive nødvendigt at underlægge Google og Facebook offentlig regulering på linje med vandværker og jernbaner for at sikre fair priser og lige vilkår. Men Vestager vil gå efter at regulere og konkurrenceudsætte de enorme mængder af persondata, som techselskaberne ejer, snarere end at splitte dem op, som Warren foreslår.

»Set fra et europæisk perspektiv vil det være den absolut sidste udvej,« sagde Vestager på en stor techkonference i den amerikanske by Austin i denne uge:

»Det er et meget vidtrækkende indgreb at tvangsopdele et selskab og på den måde opbryde et privat selskab. Det vil kræve, at du har meget stærke argumenter for, at du med det tiltag vil skabe bedre resultater for forbrugerne, end du vil kunne med andre mere ’mainstream tiltag’.

I stedet argumenterer Margrethe Vestager for, at den europæiske model med at fastsætte regler for persondata, føre monopolretssager og udstede bøder til selskaber, der misbruger deres dominerende markedsposition, er en bedre fremgangsmåde.

Eleanor Fox er på linje med konkurrencekommissæren.

»Det meget drastiske tiltag vil formentlig skade forbrugerne mere, end det vil hjælpe dem. Desuden er det svært at gennemføre,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Bjarne Andersen
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Peter Knap
Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Runa Lystlund

Problemet er i al sin enkelthed, at de nævnte giganter forvalter, tjener penge på og sælger oplysninger om borgerne, som er ejet af borgerne selv.

Giganterne har derimod intet ansvar for, hverken sikkerhed eller misbrug og spørger borgerne heller ikke om tilladelse til anvendelse af borgernes data og ej heller ideer borgerne ofte får frastjålet.

De er nemlig private firmaer med private strategier, private målsætninger og er sat i verden for at tjene penge til investorer og alt uden skattebetalinger.

De er ikke underlagt noget ansvar, ingen oplysningspligt som andre serviceinstitutioner og kan gøre hvad der passer dem. De kan sælge borgernes oplysninger til hvem der ville købe og har penge og indflydelse. Dette er farligt for demokratiet i Vesten.

Vores politikere sover bare videre, emnet er stort og kompliceret. Politikernes løn kommer ju tikkende ind på kontoen, så længe vi stemmer på dem. Hvorfor skulle de interessere sig for emnet, andet sælger bedre til deres fortsatte deltagelse i politik. I Danmark indvandrere. Her er dog en, der tilsyneladende interesserer sig for emnet, om det så er et forsøg på at få et springbræt til en præsidentpost, eller ej. Vi må håbe på, at det sætter noget i gang.