Læsetid: 3 min.

Europa: Et svækket parlament eller bredere samarbejde?

De euroskeptiske partier ventes at gå frem ved europaparlamentsvalget i maj. Nogle spår dem op til en tredjedel af pladserne. Det har ført til en bekymring om, at Europa-Parlamentet vil blive splittet og derved blive en svækket lovgiver. En anden mulighed er et styrket samarbejde på tværs af fløjene
2. marts 2019

I en ny rapport udgivet af European Council on Foreign Relations advarer forfatterne om, at hvis andelen af euroskeptikere i Europa-Parlamentet når 30 procent, vil det svække parlamentets evne til at gennemføre lovgivning, ligesom det vil medføre, at centrale udvalgsposter går til euroskeptiske parlamentarikere.

Rapporten udtrykker bekymring for, at Europa-Parlamentet ikke vil være i stand til at varetage en række opgaver. Blandt andet understreges det, at det kan blive vanskeligt at få valgt en kommissionsformand og få forhandlet EU’s langsigtede budget på plads.

Hvis den næste kommissionspræsident skal vælges efter spidskandidatproceduren, der blev afprøvet første gang ved valget i 2014, skal den nye kommissionsformand vælges af Europa-Parlamentet med absolut flertal. Hvis euroskeptiske partier i forening modsætter sig denne valgmetode og derfor ikke bakker op om Europa-Parlamentets kandidat – og midten er splittet – så kan det besværliggøre valget.

Forfatterne til rapporten er ligeledes bekymrede for forhandlingerne om EU’s næste langsigtede budget – den flerårige finansielle ramme. Den skal vedtages næste gang i år. Den flerårige finansielle ramme kortlægger, hvordan EU’s midler skal prioriteres mellem forskellige områder. Den kortlægger således, hvordan penge kan bruges i EU’s årlige budgetter.

Forslaget til rammen fremsættes af Kommissionen og vedtages af regeringslederne i Rådet. Men det sker i samarbejde med parlamentet, der skal godkende rammen. Jo mere forskellighed der er på de store politiske gruppers politiske prioriteter, des sværere kan det blive at få rammebudgettet godkendt.

Hvis og hvis

Forestillingerne om et lammet Europa-Parlament hviler dog på en række antagelser, som både hver især og samlet set er tvivlsomme.

Mest afgørende vil det kræve, at euroskeptiske partier står sammen. Hvorvidt euroskeptiske partier, særligt på højrefløjen, kommer til at samle sig omkring én politisk gruppe i Europa-Parlamentet, er et af de helt store spørgsmål ved valget i maj. Der er mange ubekendte i den ligning.

For det første kommer Storbritanniens planlagte udtræden til at ryste op i de nuværende politiske grupper. På højrefløjen kommer det særligt til at ramme gruppen Europe for Freedom and Direct Democracy, hvor de engelske UKIP sidder.

For det andet, er det stadig ikke klart, om de euroskeptiske partier vil kunne finde hinanden. Selv om de ikke samles i én gruppe, kan de selvfølgelig godt stå sammen, når det kommer til enkelte lovforslag. Det kan godt være realistisk i tilfældet med valget af kommissionsformanden. Spidskandidatproceduren, der blev afprøvet første gang i 2014, er blevet mødt af kritik fra en bred palette af euroskeptiske partier og kan måske være kandidat til fælles modstand.

Men på mange andre områder har de euroskeptiske partier vidt forskellige holdninger både på tværs af  højre- og venstrefløjen og internt på de to fløje. For eksempel på spørgsmålet om migration, her ønsker et parti som Lega i Italien at finde en fælles løsning på fordeling af migranter, mens polske Lov og Retfærdighed ikke er interesserede i europæiske kvotesystemer. Skræmmebilledet af én samlet europæiske modstand er derfor langtfra sikkert.

Bredere samarbejde

En anden central antagelse bag argumentet om, at fremgang til euroskeptiske partier vil give et svækket Europa-Parlamentet er, at midten ikke skulle kunne samarbejde.

Men selv om socialdemokraterne og kristendemokraterne nok ikke kommer til at kunne danne flertal uden opbakning fra andre grupper, er det ikke det samme som, at et flertal er umuligt. Særligt kan man forestille sig, at den nye orden i Europa-Parlamentet vil føre til tættere samarbejde mellem de to største politiske grupper og den liberale gruppe.

Man kan også forestille sig forskellige udmøntninger af et bredere samarbejde med f.eks. de liberale, de grønne, venstrefløjen eller de moderate dele af den euroskeptiske højrefløj. I 2014 blev den selvudråbte ’eurorealistiske’ gruppe European Conservative Reformists dannet. Gruppen eksemplificerer, hvordan dele af den euroskeptiske højrefløj og midten har nærmet sig hinanden.

Den udvikling mod en styrkelse af den moderate euroskeptiske højrefløj vil med al sandsynlighed fortsætte. I takt med, at euroskeptiske partier bliver en del af den politiske magt nationalt, modereres kritikken af EU, og mange af de store euroskeptiske partier ønsker reform snarere end udmeldelse.

Endeligt kan en svækket midte også tænkes at have som afledt effekt en styrkelse af partidisciplinen i de store politiske grupper. Når flertallet ikke længere er givet, bliver det endnu vigtigere at stå sammen omkring de politiske prioriteter. Der er ikke længere plads til slinger i valsen, når lovgivning skal stemmes igennem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu