Læsetid: 6 min.

Fire stemmer om den rumænske eksodus

Bogdan og Lea lever af at indsamle og videresælge metalskrot til genbrug. Også de ville gerne rejse til Tyskland eller Danmark, men de har ingen penge at rejse for, fortæller de.

Bogdan og Lea lever af at indsamle og videresælge metalskrot til genbrug. Også de ville gerne rejse til Tyskland eller Danmark, men de har ingen penge at rejse for, fortæller de.

Ioana Moldovan

16. marts 2019

’Alle familier har en, der er rejst’, ’De besøger os til påske, men de flytter aldrig hjem igen’, ’Vi ville gerne rejse, men vi har ingen penge ...’

Alle i den lille rumænske by Zemnicea har deres entydige fortælling om den massive udvandring fra Rumænien. Det går kun én vej, og omkostningerne for landet er enorme.

Her fortæller fire indbyggere fra byen mod syd tæt ved den bulgarske grænse om den rumænske eksodus, og hvordan de ser sig selv i den.

»Vi skal først spare sammen til nye hestesko«

I en faldefærdig landsby på vejen mod Zimnicea er den 38-årige Bogdan og hans kone Lea ude med deres hestevogn og samle metalskrot. De lever af at sælge det til genbrug.

»Her er mange, der bruger hestevogne. Selvfølgelig ville vi hellere have en bil, men det har vi slet ikke råd til, selv om hestene også skal have foder,« fortæller Bogdan, der er en af Rumæniens mere end 600.000 romaer.

Ved spørgsmålet om EU’s betydning for regionen og for Rumænien lyser han op.

»Vi er begge ordblinde. Jeg vidste ikke, at Rumænien har formandskabet i EU. Men jeg synes, at EU er en god ting. Så kan man rejse frit og se andre lande,« siger han. Bogdans kone nøjes med at smile.

De kender en masse, der er taget afsted til Vesteuropa. Men de er næsten alle sammen vendt tilbage. Selv har de aldrig været uden for Rumænien.

— Kan I forestille jer, hvordan der er i Danmark eller Tyskland?

»Ha, nej ikke rigtigt. Der er koldt, ved jeg. Og folk har det bedre. Det er nok også derfor, de er bedre ved hinanden,« siger Bogdan.

»Selvfølgelig ville vi også gerne rejse ud, men vi har ikke penge til det.«

— Sparer I sammen til at tage et andet sted hen?

»Nej,« siger Bogdan. Han peger på dyrene foran vognen.

»De går rundt uden sko på. Så før vi tænker på at rejse til Europa, sparer vi sammen til sko til hestene, men det er svært.«

Ved indvendingen om, at vi her i Rumænien allerede er i Europa, trækker han på skuldrene med et grin.

»Måske,« siger Bogdan. Han giver signal med munden, og hestene traver videre med Bogdan, konen, vognen og metalskrottet. Men uden sko.

»Hellere fattig her end leve på gaden ude i Europa«

Den 39-årige Chircan Catris er født og opvokset i rumænske Zimnicea. Han fortæller om sit liv og sit forefaldende arbejde som daglejer, mens han viser os hen til sit hus, hvor han har en lejlighed i den øverste af fire etager. Et identisk nabohus er ryddet og spærret, fordi det er ved at styrte sammen.

»Det er lovligt at bo i,« siger han med et skuldertræk.

»Jeg ville gerne byde jer ind på en kop te, men jeg har ikke vand i lejligheden, og der er måske heller ikke så rart som herude.«

Hele sit voksenliv har Chircan arbejdet som daglejer på byggepladser, fortæller han.

»For tiden arbejder jeg for en her fra området, som tog til Italien og virkelig blev til noget. Så nu bygger han to huse her i nærheden. Dem er jeg med til at bygge, når der er noget at lave.«

To af Chircans venner er lige taget afsted til Italien uden planer om at vende tilbage. Men han tror ikke selv på, at han kommer afsted.

»Jeg har set i tv, at folk har det bedre i EU. Eller det rigtige EU. Jeg vil også gerne afsted, men jeg har ikke råd til billetten, og så længe jeg ikke har nogen kontrakt, er jeg bange for at ende med at bo på gaden. Så vil jeg hellere være her,« siger han. Han peger op på sit hus.

»Jeg har endda oplevet, at folk tog her fra Rumænien til Vesteuropa, og så endte de med at få penge hjemmefra, fordi de ikke fik job. Det må virkelig være skuffende.«

— Ville det være ydmygende?

»Nej, det er ikke ydmygende, synes jeg. Hvis man tager afsted for at arbejde og ikke for at stjæle, så er det redeligt nok. Og så kan man være heldig eller uheldig.«

»Folk forsvinder bare, men jeg er for gammel«

På en mudret vej i udkanten af Zimnicea har den 46-årige sygeplejerske Ciobanu Iuliana Mihaela boet siden 1990. Vores besøg huer ikke hendes fulde nabo, men bag lågen er der hyggeligt. Haven er én stor nyttehave, og stuen er fuld af stiklinger og opvarmet af en ovn, der varmer hele huset.

»I næsten alle familier er der nogen, der smutter til Vesteuropa. Folk forsvinder bare. Men jeg er for gammel og har et godt job som sygeplejerske,« fortæller hun. »Der er næsten ingen, der vender tilbage her til Zimnicea, når de først er rejst ud. Her er jo ingen job. Om få år vil her kun være nogle statsansatte og slet ingen børn tilbage.«

Hendes ældste på 18 vil måske være politimand, men han ved det ikke endnu. Den yngste på 15 er vild med IT. Det er en god chance for at komme væk, vurderer den 46-årige sygeplejerske Ciobanu Iuliana Mihaela.

Ioana Moldovan
Selv har Ciobanu kun været i Bulgarien og ellers aldrig i udlandet. Det synes hun ikke er slemt, men hun ønsker mere for sine to sønner på 15 og 18.

»Min ældste på 18 vil måske være politimand, men han ved det ikke endnu. Vores yngste søn på 15 er vild med IT. Det er en god chance for at komme væk,« siger hun.

»Selvfølgelig synes jeg, de skal rejse ud. Det er bedre for dem end at blive her. De skal vælge deres fremtid, og som det ser ud nu, er der ikke så meget fremtid i Rumænien. Men måske kommer landet mere på fode.«

Ciobanu deler traditionelle rumænske martsgaver ud og anbefaler os at ringe til en af hendes kolleger og høre hans historie. Halvdelen af hans familie er nemlig allerede taget til Vesteuropa. Han vil egentlig gerne, fortæller han til tolken over mobilen. Men lige i dag er han på vej til lufthavnen i Bukarest med sin svigerinde, der er ved at flytte til Storbritannien.

»De flytter aldrig hjem igen«

Den 67-årige Petre Slavu er en af de otte pensionerede mænd, der nyder det spæde forår på bænkene i Zimniceas eneste park. Da isen først er brudt, står mændene nærmest på nakken af hinanden for at fortælle om byens hedengangne skønhed og om, hvor trøstesløst her er blevet, efter firmaet InterAgro er gået ned, og alle er begyndt at flytte væk. De er enige om, at de selv er for gamle til at komme væk.

Petre Slavu skynder sig hen til sin cykel, hvor han fisker en hel bunke billeder af sine fire børn, der alle sammen er flyttet til Skotland, op af cykeltasken.

»Det er jeg lykkelig for. Og stolt« siger han og viser feriebilleder af sig selv og sine døtre og svigerfamilier i skotske landskaber.

»Det var hårdt for dem i starten i Skotland – for dem alle fire. Men i dag har de alle sammen både hus og bil. Det er strålende,« siger han begejstret.

»Nogle gange kommer de her til Rumænien i påsken, men de flytter aldrig tilbage. Gud forbyde det. Jeg kan leve et helt år af minderne, når de har været her,« siger han.

I dag er hans børn ved at få skotsk pas. De kan klare sig og har økonomisk fine kår, så han er ikke bekymret. Petre Slavu tænker sig om, mens alle mændene omkring ham snakker videre i munden på hinanden.

»Når jeg skal være ærlig, så er jeg faktisk meget alene her. Det er ikke altid sjovt,« siger han, før vores veje skilles.

»Men hvad skulle mine børn her?«

Her så hæsligt, at guderne må græde, lyder vurderingen på det næsten tomme værtshus i den lille landsby Zimnicea tæt på den bulgarske grænse.
Læs også

 

Serie

Rumænien – bunden af EU i centrum

Rumænien har været EU-medlem siden 2007 og sidder nu på formandskabet i EU i dette skæbnesvangre halvår med Brexit og valg til Europa-Parlamentet. Samtidig foregår der en bitter rumænsk kamp om retsstatsprincipper og korruption, og landet plages fortsat af en massiv udvandring af arbejdskraft. Information har besøgt landet på bunden af EU, der stadig ser Europa som sit store håb.

Seneste artikler

  • EU-kritik a la Orban er tabersag i Rumænien. Derfor er landet en chance for EU

    18. marts 2019
    Mange rumænske problemer er hjemmelavede. De står i vejen for, at landet kan modtage og bruge forhåndenværende EU-midler, og de er med til at fastholde den onde cirkel af udvandring, arbejdskraftmangel og vækst svækkelse. Men EU må både vise økonomisk storsind og arbejde benhårdt for det proeuropæiske land, Rumænien
  • I Rumænien er det udvandring, der er ved at splitte samfundet ad

    16. marts 2019
    I Vesteuropa renoverer de vores huse, driver vores landbrug og deler vores reklamer ud. Men siden årtusindskiftet er der forsvundet mellem tre og fire millioner rumænere fra deres eget land, og nu begynder den store udvandringskrise at true Rumæniens vækst og fremtidsudsigter. Information har besøgt en af Europas fattigste regioner, hvor de, der kan, for længst er rejst mod vest
  • EU’s formandsland er tæt på at falde tilbage i korruption og nepotisme

    11. marts 2019
    Samtidig med at Rumænien for første gang har fået EU’s formandsskab, kæmper regeringen aktivt med at undergrave landets korruptionsjægere, hvilket var en forudsætning for overhovedet at komme med i EU. Det er måske ikke så overraskende, når nu landet ledes af en mand, der venter på at afsone tre års fængsel for korruption og valgfusk.
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben Bruhn Andersen
  • Christian Mondrup
  • Steen Voigt
  • Torben Lindegaard
  • Trond Meiring
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steffen Gliese
David Zennaro, Torben Bruhn Andersen, Christian Mondrup, Steen Voigt, Torben Lindegaard, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Rigtig interessant og spændende -
og hvis man skulle blive lidt klogere på verden derude, så er det så meget desto bedre.

Her ser vi så den grusomme mangel på solidaritet landene imellem.
Arbejdskraftens fri bevægelighed - vor herre bevares.
Og det er ikke noget nyt. Flere år siden at vi kunne læse om og lægeflugten til andre lande med England og Danmark i spidsen for dette hjerne og hænder tyveri.