Formand for Foreningen mod sommertid: »Jeg kan til nød se, at det er dejligt, når det er lyst om aftenen«

— Hvorfor gik du ind i kampen mod sommertid?

»Det begyndte helt tilbage i 1980, da EU besluttede, at man skulle gå over til sommertid. På det tidspunkt arbejdede jeg på CERN, det fælleseuropæiske forskningscenter, mens jeg boede i Genève i Schweiz, og de var ikke med i EU, men diskuterede, om de skulle følge trop. De havde forbehold på grund af deres bjergbønder, der levede i pagt med køerne og naturen, som man mente skulle respekteres. Og så var der også den schweiziske urindustri og en holdning til, at måleinstrumenter skulle man ikke pille ved. Så Schweiz holdt fast i normal tid, og det gjorde jeg også. Men så kom Frankrig og Italien året efter og bad Schweiz dække de store ekstraudgifter, de havde haft i forbindelse med koordinering af fly- og togplaner. Og ud over at have forstand på ure har schweizerne også forstand på penge, så de hoppede med på sommertid. Men min stædighed var blevet tændt, så jeg holdt fast i normal tid og har gjort det lige siden.«

— Du har altså været på normaltid hele året lige siden 1980?

»Ja, bortset fra en kort periode i begyndelsen af 90’erne, da mine børn var begyndt i skole og skulle lære klokken. Jeg tænkte, at jeg ikke skulle gøre dem forvirrede. Derfor prøvede jeg at dreje viserne en time frem, så de ikke mødte forskellig tid hjemme og i skolen. Men det var så indgroet i mig automatisk at trække en time fra, så jeg kom for sent til tre møder på en uge. Det var for voldsomt. Så jeg måtte sætte uret tilbage igen.«

— Hvad så med børnene?

»Mine børn har lært klokken, og selv om de er enige med mig, stiller de i dag på deres ure som de fleste andre.«

— Tid er vel bare en aftale imellem os. Kan den ene ikke være lige så god som den anden?

»For så vidt jo. Man kan blive meget filosofisk, når man taler om tid, men det er jo mest af alt en praktisk størrelse. For eksempel kan de, der driver jernbanen, skrive, at toget kører klokken otte, og møder man op lidt før otte, kommer man med toget. Men derfor skaber det jo også forvirring, når man begynder at dreje på viserne. Det oplever vi hvert år ved denne tid, og derfor er det enklere at lade urene passe sig selv.«

— Har du en smartphone? Og hvad gør du, når den automatisk tilpasser sig sommer- og vintertid?

»Min computer og telefonen hopper desværre i tid af sig selv. Men mit armbåndsur og mit stueur på væggen kører på normal tid.«

— Hvad synes du om EU-beslutningen om at fjerne sommertid i 2021?

»Jeg synes overordnet, det er rigtig fint, og jeg jublede, da jeg hørte afstemningsresultatet. Men jeg er noget bekymret ved, at landene selv må bestemme. Det kan blive noget værre rod. Jeg mener, vi skal være enige med de andre lande. Det ville da være tåbeligt og trættende, hvis vi skulle til at stille uret, når vi kører ned gennem Tyskland, Østrig og Italien, hvis de vælger noget forskelligt.«

— Hvad er det bedste ved sommertid?

»Jeg har svært ved at finde noget godt ved det. Jeg kan til nød se, at det er dejligt, når det er lyst om aftenen.«

— Og det værste?

»Det allerværste er skiftet: Det her med at stå op en time tidligere, som vi skal på søndag. Biologer, der studerer tidsrytmer hos mennesker og dyr, ved, at det er usundt at pille ved uret.«

— Hvad mener du om dem, som gerne vil have permanent sommertid?

»Prisen for at holde fast i de lange lyse sommeraftener året rundt er, at vi får meget lange mørke vintermåneder i december og januar. Det ville blandt andet betyde, at de børn, der går og cykler i skole, skal rave rundt i mørke i længere perioder.«

— Hvis du skulle leve i en anden tid – altså bortset fra en uden sommertid – hvilken skulle det så være?

»Jeg kunne rigtig godt tænke mig at leve i fremtiden, og jeg ville gerne bo på Mars, når det engang kan lade sig gøre. På den anden side synes jeg, at renæssancen er en fantastisk spændende tid. Der vågnede Europa og fik overskud, og selv om bønderne havde det forholdsvis hårdt, skete der mange spændende ting blandt andet på kulturområdet. Jeg er naturvidenskabsmand, og også på det område spirede det. Det nye verdensbillede groede frem, og man fandt ud af, hvor stort universet er.«

— Hvad har du i tasken?

»Forskellige tidsskrifter. Blandt andet Scientific American og Space Flight fra The British Interplanetary Society. Jeg har altid været meget fascineret af rumforskning. I det hele taget er jeg nok meget nysgerrig.«