Læsetid: 3 min.

De Gule Vestes ’tolk’ forudså oprøret for flere år siden

Frankrigs voldsomme protestbevægelse kom som et chok for nationens eliter og middelklasse – men ikke for geografen Christophe Guilluy, der i fraværet af intellektuelle gule veste efterhånden er blevet bevægelsens førende fortolker
Christophe Guilluys grundlæggende tese er, at den franske middel- og overklasse har ghettoiseret sig selv ved at afskærme sig fra almindelige mennesker. Derved erflertallets problemerne forsvundet ud af elitens synsfelt.

Christophe Guilluys grundlæggende tese er, at den franske middel- og overklasse har ghettoiseret sig selv ved at afskærme sig fra almindelige mennesker. Derved erflertallets problemerne forsvundet ud af elitens synsfelt.

Georges Gobet

16. marts 2019

Raser den gule feber ud? De Gule Veste har standhaftigt aktioneret i Frankrig over 17 lørdage i træk. Nu aftager mobiliseringsevnen. 28.000 var på gaden forrige lørdag, 39.000 lørdagen før og 47.000 lørdagen før den. Samtidig radikaliseres de veste, som er loyale over for en af bevægelsens førerfigurer: Langturschaufføren Eric Drouet, en af de mest rabiate talsmænd, plæderer nu for et skift af aktionsform. Han vil have sine aktivister til at besætte havne og blokere raffinaderier.

De Gule Veste er så ramt af fragmentering og radikalisering, at deres chance for nye sejre snart kan afskrives. Rystet nationen og skrevet politisk historie har bevægelsen dog. Frankrigs intellektuelle er på overarbejde for at fordøje fænomenet. Hvad skal man læse for at forstå baggrunden for De Gule Veste?

Geografen Christophe Guilluys La Crépuscule de la France d’en haut er en central fremstilling til at forstå, hvilke modsætninger i det franske samfund, der har kunnet frembringe en så markant og voldsom bevægelse. Bogen er fra 2016 og kan læses af ikkefranskkyndige, for i februar udkom den også på engelsk under titlen Twilight of the Elites: Prosperity, the Periphery, and the Future of France.

Forfaldsfortællinger

Guilluy hører til de franske venstreintellektuelle – filosoffen Michel Onfray og historikeren Georges Bensoussan er andre eksempler – som komponerer forfaldsfortællinger om et Frankrig (en øvelse, franske højreintellektuelle har dyrket siden 1789). Men Guilluys omdrejningspunkt er ikke truende islamisk radikalisme eller ’sædernes forfald’. For ham er Frankrigs deroute strukturel og et resultat af, at landet er blevet et sted »hvor det sociale spørgsmål forsvinder«.

Guilluy hører til det fåtal af franske intellektuelle, der ikke har frekventeret landets eliteskoler. Guilluy er vokset op i Belleville, engang et parisisk arbejderkvarter. I et interview fortæller han, hvordan han og familien i en periode måtte genhuses i forstadsghettoen La Courneuve på grund af nedrivnings- og renoveringsarbejder. Få år senere var Belleville et andet sted. »Jeg så gentrificeringen på første hånd. Det, som provokerede os, de indfødte, var ikke, da indvandrerne kom, men da bobo’erne kom.« ’Bobo’ står for bourgeois-bohême og betegner Frankrigs mondænt venstreorienterede fra den velaflagte ’kulturradikale’ middelkasse.

Den gennemgående tese i Guilluys bøger er, at Frankrigs elite har ghettoiseret sig gennem eksklusion af folk som han og hans familie. I bogen La France périphérique: comment on a sacrifié les classes populaires fra 2014 beskrev han fremsynet denne proces som »en tidsindstillet bombe«: Frankrigs arbejderklasse er fordrevet fra landets storbyer til landbokommuner i udkanten som følge af ejendomsspekulation og stigende boligpriser.

Ude af syne og sind

I storbyernes banlieues har indvandrerarbejderklassen overtaget de ’indfødte’ arbejderes plads. Disse er spredt ud i landet og må hutle sig igennem i afindustrialiserede regioner. Det betyder, at Frankrigs eliter ikke længere møder arbejderklassen i hverdagen. Sidstnævntes fravær har befæstet førstnævntes greb om magten. Storbyerne er nu forbeholdt dem, som har råd til at bo der, og deres tjenende ånder.

Dermed forsvinder de synlige tegn på klassemodsætninger og social konflikt fra det urbane hverdagsliv. Middel- og overklassen i Paris kan overbevise sig selv om, at alt er i den skønneste orden. For de, som kunne udfordre den holdning, bor nu et andet sted. De er usynliggjorte – eller var det, før De Gule Veste tog synlighedsveste på.

Siden De Gule Vestes første aktioner er Guilluy af fransk presse trukket frem som manden, der forudså deres opkomst. De Gule Veste synes da også at bekræfte hans profeti om elitens forræderi mod folket.

Da De Gule Veste har ikke frembragt en eneste intellektuel, bliver Guilluy nu set som deres fortolker. I bogen No Society: La fin de la classe moyenne sociale fra 2018 formulerer han den advarsel, som synes at være De Gule Vestes: »Den populistiske bølge, som skyller hen over den vestlige verden, er kun den synlige del af en soft power fra arbejderklassen, der på sigt vil tvinge eliterne til at reintegrere sig i samfundet – eller til at gå under.«

Om en af de to profetier går i opfyldelse i lyset De Gule Vestes nu sandsynlige nederlag, kan kun tiden vise. Guilluy er omdiskuteret. Her kan hans kritikere kun omtales kursorisk. Økonomen Denis Clerc afviser f.eks. Guilluys beskrivelse af arbejderklassens fordrivelse – han mener, at »drømmen om eget hus på landet« lige så vel kan være drivende for bevægelsen ud af storbyen. Geografkolleger som Michel Lussault og Samuel Depraz bebrejder ham »en for grov og forældet modstilling mellem by og land«, mens sociologen Olivier Galland beskylder ham for at bære ved til Marine Le Pens og andre højrepopulisters sammensværgelsesteori om elitens sammenrotning mod folket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Kurt Nielsen
  • Trond Meiring
Bjørn Pedersen, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Af grunde jeg ikke har ransaget, har Frankrig i mindst et par århundreder været forstørrelsesglasset, som viste, hvad der foregår i hele Vesten.

Henrik Thomsen, Kurt Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

I går, lørdag, marcherede op mod 100.000 mennesker til forsvar for klimaet i Paris. Og et andet sted i Paris demonstrerede 8.000 "gule veste" med sorte hætter på hovedet, hvor mange også var maskerede. Herunder blev omkring 1.500 af dem genkendt af politiet som "ultra-voldelige".

Kontrasten var slående. Mens området mellem Place de l'Opera og Place de la Republique var fuld af fredelige demonstranter, blev der på samme tid sat ild på banker og beboelseshuse, og mange butikker blev smadret og plyndret på Champs-Elysees - den smukkeste avenue i verden.

Efter en periode med konstant nedgang i antallet af deltagere, havde de "gule veste" denne gang sat ind for igen at gøre demonstrationen enorm. Men i stedet er den nu helt nede på 8.000 deltager, hvoraf en ret stor del kommer fra forskellige voldelige grupper. Og 12 blev skadet, medens 151 blev anholdt.

Kilde: https://www.lexpress.fr/actualite/societe/marche-pour-le-climat-ou-gilet...

Egentlig havde de "gule veste" et sympatisk formål, men kort efter starten var denne ikke-organisation uden leder blevet "besat" af en række andre organisationer med helt andre formål - herunder fascistiske, white-power-folk, ultra-konservative katolikker og så videre. Efterhånden som tiden er gået, blev de "rigtige" "gule veste" splittet i 2 grupper - for eller imod at gå ind i politik. Og nu er man altså nede på omkring 8.000 deltagere, der enten er voldelige, - eller i hvert fald ikke tager afstand fra vold. Så måske er "vestenes" tid snart forbi, og trods optøjerne er der efterhånden en del franske aviser, der i en vis grad ignorerer disse ugentlige demonstrationer.

Carsten Wienholtz, Ole Schwander og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar
Poul Erik Jacobsen

Gert Romme,

Fald nu ikke i de urbane middelklassemediers fortælling om, at den vigende mobilisering betyder at menneskene under vestene er forsvundet..

Bjørn Pedersen, Kurt Nielsen, Ole Arne Sejersen, Trond Meiring og Per Torbensen anbefalede denne kommentar