Læsetid: 17 min.

Hvordan går det egentlig med de der 2020-mål? Der er kun 291 dage, til de skal være indfriet

Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?
Regeringen er for længst gået over til 2030 og 2050, når der skal sættes mål for fremtiden. Men hvordan går det egentligt med de 2020-mål, VK-regeringen satte efter den store ministerrokade i 2010?

Mia Mottelson

16. marts 2019

»Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden«, »Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden«, og »mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas topti«.

Sådan lød tre af de i alt ti punkter i planen ’Danmark 2020 – Viden, vækst, velstand, velfærd’, som den daværende VK-regering lancerede i februar 2010 som målsætning for Danmark frem mod år 2020, efter at Lars Løkke Rasmussen foretog en storstilet ministerrokade i februar 2010.

I dag er VK blevet til VLAK. Lars Løkke Rasmussen er igen statsminister, efter at have lånt nøglerne ud til Helle Thorning-Schmidt i fire år fra 2011-2015, og på Christiansborg er man for længst gået over til at snakke 2030 og 2050, når der skal sættes fremtidige mål for nationen. Men hvordan går det egentlig med at indfri målsætningerne frem mod 2020? 

Information vurderer her sammen med en række af eksperter, om 2020-planen er ved at være opfyldt, eller om vi skal til at spænde livrem og seler og sætte i løb de resterende 291 dage inden lukketid.

1. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden

Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger. Og den økonomiske politik skal være holdbar på sigt. I 2020 skal Danmark være blandt de lande i verden, hvor virksomhederne er mest innovative. Og Danmark skal i 2020 være blandt de lande, der er bedst til at skabe nye vækstvirksomheder.

Ifølge Carl-Johan Lars Dalgaard, professor i økonomi på Københavns Universitet og medformand for Det Økonomiske Råd, er vi et godt stykke fra top 10, og det er der gode grunde til. 

»Når man købekraftsjusterer, hvilket man helst skal for at kunne sammenligne mellem lande, så ligger vi vel inden for top-20, men vi er stadigvæk et godt stykke fra topti, hvis vi tager udgangspunkt i 2017, som er det seneste år, vi har tal fra. Hvis vi skal op i topti, skal vi opnå velstand, som overstiger lande som Qatar og Forenede Arabiske Emirater, der er meget velstående i kraft af eksempelvis råolie, eller lande som Cayman Islands, der har en systematisk evne til at tiltrække ressourcer udefra, så på den baggrund kan det være vanskeligt at nå en målsætning om at komme i topti,« siger Carl-Johan Lars Dalgaard.

Mia Mottelson
Der er dog flere måder at sammenligne BNP pr. indbygger på. Ifølge Lars Lønstrup, lektor i økonomi på Syddansk Universitet, vil det være mere fair at se på, hvordan vi klarer os i forhold til andre OECD-lande, og her sidder vi længere fremme i bussen. 

»Hvis man kigger blandt OECD-lande, som måske er det mest fair, da det er dem, der minder mest om os, så er vi verdens niende rigeste land i dag, mens vi tilbage i 2010 var nummer syv, så hvis man anskuer det sådan, er målsætningen opfyldt, selv om vi er gået tilbage,« siger Lars Lønstrup.

Når det kommer til målsætningen om innovative virksomheder og vækstvirksomheder ser Lars Lønstrup heller ikke, at der er sket det store.

»Ud fra det faktum at vi er gået fra at have det 7. højeste til det 9. højeste niveau af BNP pr. indbygger blandt OECD-lande, kan man konkludere, at væksten i BNP pr. indbygger i Danmark ikke har været særlig høj forhold til andre lande i OECD. Det tyder på, at vi i Danmark ikke har klaret os specielt godt på det område.«

  • Status: I målsætningens ordlyd står der ikke noget om OECD-lande, men derimod alle lande i verden. Her er vi fortsat et stykke fra top 10. Målsætningen er derfor ikke opfyldt.

2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden

I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden.

Ifølge Lars Lønstrup er det ikke helt klart, hvad man fra VK-regeringens side har tænkt med formuleringen i målsætningen:

Mia Mottelson
»Man kan opgøre arbejdsudbuddet på mange forskellige måder og få forskellige svar. Arbejdsstyrken er dog nogenlunde uændret i dag i forhold til dengang i 2010. Med tilbagetrækningsreformerne er det lykkedes at øge andelen af personer mellem 55 og 64 år i arbejdsstyrken fra cirka to tredjedele i 2010 til tre fjerdedele i dag. Det, der måske er lidt bekymrende, er, at det er gået lidt tilbage for dem, som er mellem 25 og 54 år. Her er der lidt flere, der har meldt sig ud af arbejdsstyrken. Tilbagegang i den aldersgruppe ser vi ikke i særlig mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med,« siger Lars Lønstrup.

Ifølge Finansministeriets egne beregninger skyldes tilbagegangen i aldersgruppen 25-54 år dog, at »flere vælger en boglig vej frem for erhvervsuddannelse«, hvilket ifølge ministeriet vil bidrage til et højere uddannelsesniveau og til højere erhvervsdeltagelse og lavere ledighedsrisiko senere i livet.

Og ifølge Finansministeriet, er det overordnede danske arbejdsudbud faldet fra det 7. højeste tilbage i 2002 til at være det 13. højeste i 2017, da der har været »en relativt kraftigere vækst i antallet af over 65-årige i Danmark sammenlignet med andre lande.«

  • Status: Målsætningen er ikke opfyldt.

3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden

I 2020 skal danske skolebørn være i top fem internationalt – både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.

Lad os tage det kedelige først: Danmark er ikke i topfem internationalt i den seneste PISA-undersøgelse i hverken læsning, matematik eller naturfag, og hvis vi kigger på elever i fjerde klasse, er resultatet fra internationale undersøgelser nogenlunde det samme, forklarer Claus Holm, institutleder på institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet. 

Mia Mottelson
»Vi er over gennemsnittet, men ikke placeret i topfem i et eneste af fagene. Vi er dog kommet et godt stykke væk fra chokket over læseundersøgelsen fra 1991 og PISA-chokket 10 år efter i 2001, (ved det såkaldte PISA-chok rangerede danske skoleelever noget lavere end eleverne i lande, vi normalt sammenligner os med, red.). Vi er altså ikke i den topfem, som Løkke havde sat som ambition, men hvis man skal se positivt på det, så er vi kommet langt,« siger Claus Holm.

I PISA-undersøgelsen rangeres de 72 lande, som er med i testen efter deres færdigheder i læsning, matematik og naturfag. Her var Danmark i den seneste test placeret som henholdsvis nummer 18 i læsning, 12 i matematik og 21 i naturfag. 

Hvad angår engelsk målt i forhold til ikkeengelsktalende lande, er det Education First (EF), der laver sådanne undersøgelser. Her er Danmark nummer fem på den seneste opgørelse fra 2018. Men opgørelsen har dog fået stor kritik i forskerkredse, da den ikke er repræsentativ og gør det svært at sige noget om Danmarks placering i forhold til andre lande. 

  • Status: Målsætningen er ikke opfyldt.

4. Mindst et dansk universitet skal være i Europas top 10

I 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top 10 i Europa, og alle danske universiteter skal fastholde eller forbedre deres internationale ranking målt ved de mest relevante, anerkendte sammenligninger.

Mia Mottelson
Den målsætning er Danmark langt fra at indfri.

»Danmark har ikke et universitet i Europas topti. Ser man eksempelvis på Times Higher Educations årlige liste, kan man se, at Aarhus Universitet ligger som nummer 123 i verden, mens Københavns Universitet er nummer 116 på den seneste opgørelse. Vi er ikke i topti,« siger Claus Holm.

Tager man andre anerkendte ranglister som QS' rangliste over verdens universiteter, befinder Københavns Universitet sig lidt længere fremme som nummer 79 på verdensplan og nummer 26 i Europa, så også her er vi et stykke fra målsætningen om topti. 

  • Status: Målsætningen er ikke opfyldt.

5. Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst

I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.

Her går det heller ikke, som VK-regeringen havde håbet. Ja, faktisk har vi klaret os dårligt, forklarer Lars Lønstrup, lektor i økonomi på Syddansk Universitet.

Mia Mottelson
»Vi har haft et stort potentiale for at komme fremad på listen, men det er ikke sket. Ser vi på forventet levetid i 2010, var vi nummer 34 blandt alle verdens lande, mens vi i 2016 var nummer 32. I OECD var vi nummer 24 ud af 32 lande i 2010, mens vi i 2017 var nummer 25, så her er vi gået en plads tilbage blandt de lande, som vi normalt sammenligner os med,« siger han.

Udviklingen i middellevetiden var i mange år stagneret i Danmark, men det er lykkedes at knække den tendens igen. Det er dog ifølge Sine Lehn-Christiansen, lektor på Center for Sundhedsfremmeforskning ved Roskilde Universitet, ikke lykkedes at komme helt derop, hvor lande, som vi normalt sammenligner os med, befinder sig. Og selv om middellevetiden i Danmark stiger, er ikke alt fryd og gammen. 

»Når vi kigger lidt ind i tallene, kan vi se, at vi har nogle samfundsgrupper, som har fået en væsentlig bedre sundhed, mens vi også kan se, at ikke alle grupper har fået samme andel i forbedringerne, hvorfor vi for tiden taler meget om ulighed i sundhed. Så selv om vi kan sige, at vi generelt har fået en bedre sundhed, så et det altså ikke alle, der har fået lige meget ud af det. Det er ikke drankeren på bænken, vi taler om, men helt almindelige mennesker, der ikke har lange, flotte uddannelser,« siger Sine Lehn-Christiansen.

  • Status: Målsætningen er ikke opfyldt.

6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande

I 2020 skal Danmark være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD. Samtidig skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020. I 2020 skal vi have mindst 100.000 hektar ekstra natur. Og i 2020 skal belastningen af vores vandmiljø med næringsstoffer reduceres yderligere i forhold til den aftalte reduktion på 19.000 tons kvælstof i 2015.

Ifølge tal, som Dansk Energi har udarbejdet for Information, indtager Danmark en placering som det næstmest energieffektive land i verden, når energiforbruget sættes i forhold til BNP. Danmark indtager en førsteplads i at løfte den vedvarende energiandel mest frem mod 2020, idet vi har løftet andelen med 22 procentpoint siden 2009, så den i 2020 vil udgøre mindst 42 procent, lyder det fra Dansk Energi. 

Alligevel er Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, ikke videre begejstret over måden, hvorpå vi har løftet andelen af vedvarende energi. 

Mia Mottelson
»Jeg er meget kritisk over for vores enøjede satsning på bioenergi i forhold til kraftvarmesektoren. Vi bruger stort set alle de danske biomasseressourcer alene til el og varme, hvor vi ikke engang er kommet i gang med industrien og transporten endnu, og det er et problem. Men ja, vi er blandt dem, der har løftet deres vedvarende energiandel mest frem mod 2020,« siger han.

Ifølge Københavns Universitets årlige opgørelser over skove og plantager havde vi i 2010 586.487 hektar med skov og anden træbevoksning. I den seneste opgørelse fra 2017 havde vi 625.603 hektar, hvilket i runde tal vil sige, at vi har fået lidt under 40.000 hektar ekstra skov- og plantageområder. Ifølge Miljøstyrelsen og Aarhus Universitets opgørelse af arealer under Naturbeskyttelsesloven § 3 var der i 2006 407.209 hektar og i 2016 444.071 hektar, altså knap 37.000 hektar ekstra arealer. Disse arealer omfatter sø, mose, eng, strandeng, overdrev og hedearealer.

»Naturpakken fra 2016 indeholdt blandt andet yderligere udlæg af 13.800 hektar statslig skov til urørt- og biodiversitetsskov, så Naturpakken har selvfølgelig bidraget med noget. Men mere ’natur’ er et mål, der er svært at måle på, hvis man ikke definerer, hvad man mener med ’natur’. Det er et svært mål at følge op på,« lyder det fra Vivian Kvist Johannsen, seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet

Målsætningen om, at belastningen af vores vandmiljø med næringsstoffer skal reduceres, er ikke indfriet, forklarer Stiig Markager, professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. Siden 2010 er vandmiljøets tilstand forringet, og vi nåede ikke de planlagte målsætninger i 2015, og vil heller ikke nå dem i 2020.

»I 2010 var den årlige udledning af kvælstof til havmiljøet på 55-56.000 tons pr. år, og burde været reduceres ned til 42.000 tons. I stedet er den steget til i dag omkring 60.000 ton.«

  • Status: Målet om at være i top tre, når det gælder energieffektivitet og løft af vedvarende energiandel, er opfyldt. Det er uvist, hvorvidt Danmark har fået 100.000 hektar ekstra natur, mens vi ingenlunde er i mål med at vandmiljøet. Målsætningen er delvist opfyldt.

7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder

Danmark skal i 2020 fastholde sin position som et af de rige lande i verden, hvor indkomstforskellene er mindst, og hvor vi bekæmper fattigdom, men ikke rigdom.

Danmark er fortsat et af de lande, hvor uligheden er mindst, hvis man anskuer indkomstforskellene i forhold til gini-koefficienten.

Mia Mottelson
»Uligheden er steget i Danmark de sidste mange år, blandt andet som følge af den demografiske udvikling. Uligheden er dog steget ret lidt sammenlignet med andre lande,« siger Lars Lønstrup.

Med hensyn til at være bedst til at skabe lige muligheder, er det ifølge Lars Lønstrup svært at lave retvisende sammenligninger med andre lande.

»Typisk måler man uligheden i muligheder ved at se på, hvor stærk den statistiske sammenhæng mellem forældres og børns indkomst er. Her ser det ud, som om at mobiliteten er lidt større i de lavere indkomstgrupper – sandsynligheden for at de børn, der vokser op i hjem med de laveste husstandsindkomster, kommer til at tjene lidt mere end deres forældre, er højere i de nordiske lande i forhold til andre udviklede lande. At måle ulighed i muligheder er dog kompliceret, og derfor er det vanskeligt at sammenligne på tværs af lande,« siger Lars Lønstrup.

  • Status: Målsætningen er opfyldt.

8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration

Danmark skal i 2020 fastholde sin position som et af de lande i verden, der er mest frie, både hvad angår politiske rettigheder og generelle frihedsrettigheder. Vi skal være verdensmestre i demokratisk integration. Samtidig skal Danmark i 2020 være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikkevestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet målt ved beskæftigelsesfrekvensen.

Mia Mottelson
Hvert år laver den uafhængige organisation FreedomHouse en rangliste over de mest frie og demokratiske lande i verden. På listen er Danmark år efter år med fremme som et af verdens frieste lande, men i den seneste rapport er vi gået en smule tilbage, som følge af at Danmark har haft udfordringer med at opretholde alle fundamentale frihedsrettigheder for immigranter og nytilkomne, og Danmark indtager i 2019 en niendeplads. 

Torben Tranæs, der er forskningsdirektør hos VIVE, mener ikke, at VK-regeringens målsætning er let at evaluere på, da det ikke er en europæisk standard at se på ikkevestlige indvandrere og efterkommere, men at man typisk deler op i kategorierne ’EU’ og ’uden for EU’.

»Det samme gælder demokratisk integration, der heller ikke er nogen veletableret sportsgren, hvor det er lige til at udpege en verdensmester. Derudover er spørgsmålet vel, om man har de samme integrationsambitioner i dag,« siger Torben Tranæs.

  • Status: Det er uvist, hvorvidt målsætningen er opfyldt. 

9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk

I 2020 skal Danmark fortsat være i den absolutte verdenselite, når det gælder borgernes tillid til hinanden og til myndighederne. Danmark skal i 2020 fastholde sin topplacering af lande uden korruption. Og i 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en alvorlig forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.

Ifølge Lars Lønstrup er Danmark det land i verden, hvor folk generelt har mest tillid til hinanden og myndighederne, så her klarer vi os rigtig godt.

»Vi er kendte for at have en høj tillid til hinanden i Danmark, og det ser ikke ud, som om den ændrer sig over tid. Det tyder ikke på, at økonomi har nogen indflydelse på tillidsniveauet. Om vi har høj- eller lavkonjunktur, eller om det er en rød eller blå regering, så er tillidsniveauet nogenlunde konstant,« siger Lars Lønstrup.

Mia Mottelson
Sandsynligheden for at blive udsat for en »alvorlig forbrydelse« er derimod sværere at opgøre. Først og fremmest fordi »alvorlige forbrydelser« er en difus størrelse, og derudover er det svært at finde fyldestgørende statistikker over frekvensen af forbrydelser på tværs af lande i Europa. På The Institute for Economics & Peace’s liste over verdens mest fredelige lande indtager Danmark i 2018 dog en femteplads, og på den baggrund er det antageligt at sige, at Danmark er en af verdens fredeligste lande, men det er altså vanskeligt at sige, hvor stor sandsynligheden for at blive udsat for en alvorlig forbrydelse er. 

  • Status: Målsætningen er opfyldt.

10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden

I 2020 skal produktiviteten i den offentlige sektor være blandt de højeste i EU. Samtidig skal den danske offentlige sektor være blandt de mindst bureaukratiske i OECD.

Ifølge Eva Sørensen, professor i offentlig administration på Roskilde Universitet, skelner man mellem to ting, når man anskuer effektivitet.

»På engelsk deler man begrebet i efficiency og effectiveness. Jeg vil mene, vi har fået en mere efficient offentlig sektor, hvor vi får flere opgaver løst for færre penge. Omvendt har det store fokus på resultatmåling, rekruttering og dokumentation, som vi kender under termen New Public Management, trukket i retning af mere bureaukrisering. Det er det, man ser på ved effectiveness, hvor den bedste danske oversættelse for begrebet måske er kvalitet. Man kan godt sige, at der er sket noget ved produktiviteten i den offentlige sektor, men i forhold til kvaliteten i den offentlige sektor er det til en vis grad gået i den anden retning, fordi offentligt ansatte har mindre tid til at løse opgaverne og bruger meget tid på dokumentation frem for på at få gode ting til at ske,« siger Eva Sørensen.

Mia Mottelson
Og når det kommer til at være blandt de mindst bureaukratisk i OECD, går det heller ikke særligt godt.

»Det er ikke, fordi det nødvendigvis går så godt i de andre lande, men det går i hvert fald heller ikke så godt i Danmark. Afbureaukratisering har været på den politiske dagsordenen siden Anden Verdenskrig, men reglerne og lovene går kun en vej: Der kommer flere og flere af dem.«

  • Status: Vi får flere opgaver løst til færre penge. Omvendt er kvaliteten blevet forringet, mens vi har fået flere regler. Målsætningen er delvist opfyldt.

Men vent nu lige lidt – kom SRSF-regeringen ikke også med en 2020 plan? Jo, under parolen ’Danmark i arbejde – Udfordringer for dansk økonomi mod 2020’ fremsatte Helle Thorning-Schmidts regering i maj 2012 sin plan frem mod 2020, hvor nogle af hovedpunkterne lød, at vi i 2020 skulle have 180.000 flere i job, 95 procent af alle unge skulle have gennemført en ungdomsuddannelse, den samlede økonomi målt ved BNP skulle vokse med i gennemsnit 2,25 procent om året i perioden 2014 til 2020, og så skulle der være en vækst i den offentlige service på 0,8 procent om året fra 2014 til 2020. Og hvordan går det så med det?

»Danmark har opnået en ret stor vækst i beskæftigelsen de senere år. I 2012 var der godt 2.650.000  beskæftigede, mens vi i dag ligger på den anden side af 2,8 millioner beskæftigede, så det snerper i retningen af, at det ikke er utænkeligt med 180.000 flere i job i 2020,« siger vismand Carl-Johan Lars Dalgaard.

»Vækstraten i BNP på 2,25 procent kommer vi ikke til at nå. Væksten har været lavere, og vi skal vokset meget, meget hurtigt, hvis vi skal nå op på 2,25 procent i gennemsnit per år fra 2014 og frem til 2020. Fra 2006 og frem til i dag ligger BNP-væksten omkring en procent. Derudover kniber det også med at få væksten i den offentlige service op på 0,8 procent om året.«

Britt Bager (V): Men de næste planer bliver indfriet

Det er langtfra alle punkter i den tidligere VK-regerings 2020-målsætning, der står til at blive opfyldt, men Venstre »havde ikke regeringsansvaret mellem 2011 og 2015, og derfor er det svært at skulle stå på mål for dem,« lyder det fra Venstres politiske ordfører, Britt Bager

Der skal ske meget, hvis alle punkter i den daværende VK-regerings 2020-målsætning, ’Danmark 2020 – Viden, vækst, velstand, velfærd’, skal være opfyldt inden nytår.

Og det er der ifølge Venstres politiske ordfører, Britt Bager, en god forklaring på:

»Vi havde ikke regeringsansvaret mellem 2011 og 2015, og derfor er det svært at skulle stå på mål for dem,« siger Britt Bager.

– Hvordan synes du, det er gået med at indfri de mål, I satte?

»Fra 2015 og frem har det set fint ud: Vi har investeret massivt i sundhedsvæsnet. Vi har investeret i børns uddannelse. Vi har haft en periode, hvor der er skabt flere arbejdspladser. Og vi har færre, der er på offentlig forsørgelse.«

– I planen hedder det, at belastningen af vores vandmiljø med næringsstoffer skulle reduceres. Men i dag udleder vi endnu mere. Hvorfor er det gået den gale vej her?

»Vi skal have undersøgt grundigt, hvorfor udledningen af kvælstof ikke er faldet som forventet. Jeg synes, at Jakob Ellemann-Jensen har været ude med ret klare meldinger om, at det her er noget, der betyder noget for os som parti. Han har bedt Aarhus Universitet om at levere en opdateret vurdering af situationen.«

– Det er langtfra alle punkter i planen, som I er lykkedes med at opfylde. Når nu I begynder at sætte mål for 1.000.000 elbiler i 2030, og at vi skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050 – kan vælgerne så stole på, at det sker, hvis det er jer, der har magten frem til 2030 – eller 2050 for den sags skyld?

»Ja, det er vores helt klare mål, men vi har også mange flere. I Venstre har vi klare mål om, at vi skal have flere med i det arbejdende fællesskab. Vi skal have færre på offentlig forsørgelse, og vi skal blive ved med at holde antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, på et lavt niveau. Når vi skal det, er det, fordi vi også kan forvente, at der vil være massive investeringer i vores velfærdssamfund.«

I hele Lars Løkke Rasmussens regeringsperiode siden 2015 har kun to promille af statens bilkøb bestået af elbiler. Både regioner og kommuner køber langt mere grønt
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Steen Voigt
  • Niels Duus Nielsen
Johnny Christiansen, Steen Voigt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu