Læsetid: 4 min.

Idedebat: Kina tager patent på fremtidens kunstige intelligens

Kina søger om langt flere patenter inden for kunstig intelligens end noget andet land. Det afspejler den store kinesiske satsning på området, men er ikke nødvendigvis sigende for kvaliteten eller graden af innovation
9. marts 2019

Den årlige kinesiske folkekongres er i fuld gang i Beijing. De delegerede fra hele landet har til opgave at diskutere politik og godkende ny lovgivning – og ender altid med at være enige i kommunistpartiets synspunkter.

Det er en travl periode for journalister i den kinesiske statspresse. Men i år bliver de aflastet af en ny kollega. Hos det kinesiske nyhedsbureau Xinhua bliver nogle af nyhederne læst op af en animeret vært, der benytter kunstig intelligens til at sammensætte og udvælge dagens nyt.

Robotværten er et forsøg og en gimmick, der skal fremvise kinesiske egenskaber inden for AI – articficial intelligence. Den er blevet mål for en god del latterliggørelse blandt dem, der mener, at Kinas monotone og meget lidt kritiske nyhedsoplæsninger i forvejen var rigeligt robotagtige. Men det er næppe et tilfælde, at verdens første AI-nyhedsvært er en kineser.

Stor statsning

Kina satser stort på kunstig intelligens og har sat sine bedste hoveder til at udvikle intelligente systemer til brug i biler, fly, i finanssektoren, informationsbranchen og på forsvarsområdet. De overordnede mål blev lagt frem i sommeren 2017, hvor den kinesiske regering offentliggjorde en national strategi for kunstig intelligens.

I 2030 vil Kina være verdensførende inden for kunstig intelligens med en hjemlig industri, der skal have en værdi på 150 milliarder dollar. Allerede i 2020 skal kinesiske virksomheder og forskningsinstitutioner være på niveau med førende lande som USA. I 2025 skal de samme virksomheder og universiteter opnå gennembrud, som kan være en drivkraft i landets økonomiske udvikling fremadrettet.

Den kinesiske satsning er begyndt at kaste resultater af sig. Senest har den britiske revisionsvirksomhed UHY Hacker Young set nærmere på, hvor mange patentansøgninger inden for AI, det internationale patentkontor under FN indsamler.

Baseret på tal fra 2017 viser det sig, at Kina ligger på en klar global førsteplads. Kinesiske virksomheder og forskningsinstitutioner søgte om 473 patenter svarende til hele 77 procent af ansøgningerne. USA er nummer to på listen med 65 AI-ansøgninger.

Staten er drivkraft

»Lige nu er USA førende på antallet af AI-virksomheder og på forskning og udvikling og har flere talenter. Så deres udgangspunkt er bedre. Men Kina har adgang til data og en mindre restriktiv regulering. Det er Kinas store konkurrencefordel. Hvis data er det nye guld, er Kina verdens største guldmine,« siger Christina Boutrup, forfatter til bogen Den Store Tech Revolution – Sådan former Kina vores fremtid.

Hun peger på, at den kinesiske stat er den vigtigste drivkraft. Kina har gjort det attraktivt at investere i sektoren ved at støtte forskningen med midler direkte fra centralregeringen, mens lokalregeringer mange steder i landet tilbyder skattefordele, billig husleje og andre incitamenter.

»De satser så meget på kunstig intelligens, fordi de har forstået, at det er den vigtigste nye teknologi, der kommer til at indgå i alt fra selvkørende biler til sundhedssystemet og spille en rolle sikkerhedspolitisk i fremtidens krige. Derudover har de en aldrende befolkning og er allerede begyndt at mangle arbejdskraft. Man har for eksempel en enorm mangel på læger samtidig med, at man har en middelklasse, der har fået råd til at købe sundhedsydelser. Så motivationen til at give sig i kast med AI-diagnosticering og robotteknologi er stor,« lyder det fra Christina Boutrup.

Bedst eller bare størst?

Den kinesiske satsning er markant, men spørgsmålet er, om antallet af patentansøgninger er retvisende for udviklingen. Sandsynligvis ikke helt. Ser man samlet på Kinas patentansøgninger er antallet det sidste årti eksploderet. Fra 2008 til 2017 steg antallet fra 204.000 til 1,3 million.

Men som erhvervsmediet Bloomberg sidste år redegjorde for, opgiver størstedelen af kinesiske virksomheder og forskningsinstitutioner deres patenter efter nogle år. Det koster et årligt gebyr at beholde dem. Samtidig ligger Kina på en femteplads efter Sydkorea, når det kommer til at ansøge om patenter i udlandet.

Både hjemme og ude tyder noget på, at mange kinesiske patentansøgere ikke har stor tro på potentialet i deres egne nyskabelser. En del af forklaringen på den dramatiske stigning i kinesiske patentansøgninger er de statslige støtteordninger, der har gjort området til en pengemaskine og en adgangsbillet til lukrative fordele.

Noget tyder dog på, at den kinesiske forskning i kunstig intelligens er kommet op på et relativt højt niveau. Størstedelen af de 473 AI-ansøgninger blev søgt af Kinas største tech-selskaber, hvilket burde give en form for garanti for kvaliteten.

»For nylig har forskere fra Oxford Universitet kortlagt udviklingen af kunstig intelligens i Kina og USA. De kom frem til, at inden for forskning og udvikling var Kina stadig bagud, men at det er et område, hvor Kina leverer kvalitet og begynder at blive citeret i internationale akademiske tidsskrifter. Der har ellers været meget stor skepsis i forhold til mange af de videnskabelige artikler, der kommer fra Kina, men der er en ny tendens inden for kunstig intelligens,« siger Christina Boutrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Forbløffende at man kan tage patent på intelligens.
Skulle der opstå en egentlig intelligent struktur, må et af intelligensen grundlæggende kendetegn, selvstændig tænkning og erkendelse, altså analyser og løsninger ud over det ingeniøren har sat rammer for, være til stede.
Kan man forestille sig, at en AI struktur vil kræve rettighed over sine egen teknologi, og hvordan vil en højintelligent AI struktur uden vores følelsesliv, reagere, hvis den finder ud af, at den har magt til at styre verdens elektronik, reagere?

@ Peter Knap,

Man kan da både tage patentbeskyttelse af hardwaren, softwaren og immaterielle "ware".

Der er faktisk multinationale virksomheder i USA, der har opkøbt den lokale frøsæd i fattige lande, og derefter har beskyttet den, og dermed skal de have penge af fattige bønder, hvis de vil dyrke netop denne afgrøde. Og at dette overhovedet lader sig gøre, er da langt mere underligt.

Skal det gøres Wold Wide vil det koste en formue, både at beskytte og løbende at kontrollere, men Kina har råd til det.

Noget andet er det der kaldes "første brugers ret". Det vil sige, at opfinder du noget, men ikke har råd til at beskytte et, skal du bare begynde at udnytte din opfindelse kommercielt. Og herved har du første brugers ret til din opfindelse. Men du skal altså samtidig sørge for dokumentation for, at du har opfundet den, og at du udnytter den på samtlige markeder.