Læsetid: 7 min.

Jair Bolsonaro fører en ideologisk kamp mod klimaet

Landbrugslobbyen og stærke religiøse interesser har bragt Brasiliens nye præsident til magten i det, som kritikere frygter vil blive et klimafjendtligt regime med fokus på vækst og aggressiv kriminalitetsbekæmpelse. Men spørgsmålet er, om Jair Bolsonaro har tænkt sig at gøre alvor af sine trusler om at trække sig ud af Parisaftalen og fælde Amazonas-skoven, eller om der mest af alt er tale om symbolpolitik? Information tegner et portræt af den nye leder
Da Jair Bolsonaro tiltrådte som præsident for to måneder siden, afstedkom det frygt hos miljøfolk og menneskerettigheds-forkæmpere i store dele af verden. Det er dog et åbent spørgsmål, hvor mange af hans valgløfter, der vil blive omsat til politik.

Da Jair Bolsonaro tiltrådte som præsident for to måneder siden, afstedkom det frygt hos miljøfolk og menneskerettigheds-forkæmpere i store dele af verden. Det er dog et åbent spørgsmål, hvor mange af hans valgløfter, der vil blive omsat til politik.

Evaristo Sa

2. marts 2019

I 1987 bragte det brasilianske nyhedsmedie Veja Magazine en detaljeret artikel, der på baggrund af anonyme kilder og skitser beskrev et kommende bombeattentat på en række militærbarakker i Rio de Janeiro.

Kort efter blev en ung brasiliansk militærkaptajn af relativt lav rang anholdt og sigtet for at være den hemmelige kilde og en af hovedkræfterne bag attentatplanerne. Han havde længe været offentligt utilfreds med regeringens nedskæringer på hæren efter militærdiktaturets afvikling to år tidligere og de lave lønninger, det resulterede i.

Nu var den unge militærmand klar til at handle på sin utilfredshed, lød anklagerne. Og derfor havde han tegnet skitserne af bomben og planlagt attentatet.

Han endte med at blive frikendt, fordi der ikke var nok beviser mod ham. Men sagen mod ham og den medieopmærksomhed, den fik, er alligevel afgørende. Hans kritik rørte nemlig noget i de mange brasilianere, der drømte sig tilbage til tiden under militærdiktaturet. Det formåede han at udnytte, og allerede året efter var han byrådsmedlem i Rio de Jainero og er siden kravlet op gennem det politiske system.

Den unge kaptajn var Jair Bolsonaro. I efteråret blev han valgt som Brasiliens nye præsident, og nu er han klar til at gøre sit valgslogan til virkelighed: Brasilien frem for alt andet – og Gud over alt.

Allerede inden Jair Bolsonaro blev valgt som præsident, var han lidt af et fænomen på grund af udtalelser om, at sorte menneske skal gå tilbage til zoologisk have, at grimme kvinder ikke engang fortjener at blive voldtaget, at det var et øjeblik af svaghed fra hans side, da han fik en datter i stedet for en søn, og at hvis en af hans fire sønner sprang ud som bøsse, ville han håbe, at sønnen døde i en ulykke. For at nævne nogle få. Derudover har han markeret sig ved at tordne mod korruption, kriminalitet og på et ønske om at styrke det militære politi.

Men det, der har skabt mest nervøsitet i verdenssamfundet, er den nye præsidents syn på klimaforandringerne og kampen mod dem, som han ser som det rene gudsforagtende hokuspokus.

Klimaduks

Engang var Brasilien en klimaduks – et af de lande, der blev fremhævet som nogle af de førende inden for kampen mod klimaforandringer. Nogle af verdens største aftaler om bekæmpelse af klimaforandringer blev for eksempel underskrevet under en historisk FN-konference i Rio de Janeiro i 1992, og Brasilien var en drivende faktor bag udformningen og implementeringen af disse aftaler.

Men den arv er nu ved at forsvinde, mener kritikere og miljøorganisationer som Greenpeace, førende klimaforskere i Brasilien og de oprindelige brasilianske befolkningsgruppers organisationer.

De græmmes over, at Bolsonaro flirter med tanken om at trække Brasilien ud af Parisaftalen, over at han ved topmødet i Davos i februar igen understregede, at vækst og økonomiske interesser ikke skal bremses af hensyn til klimaet, og over at han har udpeget en klimabenægter som udenrigsminister, mens hans miljøminister, Ricardo Salles, tror på klimaforandringerne, men ikke føler sig overbevist om, at de er menneskeskabte. Få timer efter, at han indtog præsidentembedet, lagde han desuden reguleringen af oprindelige folks reservater ind under landbrugsministeriet – som styres af Brasiliens magtfulde landbrugslobby.

Den klimapolitik, Bolsonaro vælger at føre, kan være afgørende for resten af verden. Over halvdelen af Amazonas, verdens største regnskov, ligger i Brasilien. Regnskoven bliver ofte kaldt verdens lunge, fordi den omdanner CO2 til ilt, og derfor er det åbenlyst et problem, hvis Bolsonaro intensiverer den fældning af regnskoven, som allerede har været stigende de seneste år, fordi han vil udnytte jorden til landbrug.

En langstrakt deroute

Men Brasiliens deroute som klimanation begyndte ikke med Bolsonaros. Det siger Georg Walter Wink, der er lektor i brasilianske studier på Københavns Universitet. Den er blot eskaleret.

»Det er meget længe siden, at Brasilien sådan for alvor har vist tegn på at være bekymret for miljøet,« siger lektoren.

Derouten skal i stedet allerede findes tilbage i 2003 under præsiden Lula da Silva. På dette tidspunkt boomede den brasilianske økonomi, og selv om regeringen dengang i de efterfølgende år udgjorde en centrum-venstre-regering, var der – ligesom hos Bolsonaro – stor fokus på vækst.

»Og det, der primært har betalt regningen for boomet, er miljøet og klimaet,« siger Wink, der dog alligevel mener, at noget har ændret sig markant med Bolsonaro.

Indtil nu, mener han, har Brasilien nemlig været dygtigt til at iscenesætte sig selv som klimaets forkæmper på den internationale scene. Det har Bolsonaro gjort op med.

»Så jeg vil mene, at klimapolitikken nu ligner sig selv på hjemmefronten, mens Brasilien har foretaget en 180-gradersvending på den internationale scene,« siger han.

En del af en større kamp

Der er to overordnede grupper, der har bragt Jair Bolsonaro til magten. Den ene er den magtfulde landbrugslobby, som forventer, at Bolsonaros regering fjerner alle forhindringer for, at landbruget kan vokse sig større.

Den anden er Brasiliens pinsebevægelse.

Jair Bolsonaro er egentlig født ind i en katolsk familie. Men i 2016 rejste han til Israel for at lade sig døbe i Jordanfloden, så han også kunne kalde sig en del af pinsebevægelsen.

Hele seancen kan ses i en video på YouTube, hvor Jair Bolsonaro iklædt et hvidt stykke stof bliver lænet tilbage i det turkise vand af en præst.

»Det er et fuldstændig afgørende øjeblik for Bolsonaros sejr. Det var sådan, han vandt valget,« siger Georg Walter Wink.

Mens Brasiliens hvide middelklasse i høj grad er katolikker ligesom Bolsonaro selv, er en stor del af Brasiliens fattigere befolkning og særligt mange af de sorte en del af pinsebevægelsen, fortæller lektoren. Egentlig burde disse befolkningsgrupper være varsomme med at stemme på Bolsonaro, på grund af hans negative udtalelser om sorte og hans holdning om, at fattige kun er fattige, fordi de er dovne.

Men alligevel sendte dåben de fattige vælgerskarer lige i armene på den nye kandidat, lyder valganalyserne i Brasilien. Den har nemlig hjulpet præsidenten med at underbygge hans påstand om, at han ikke er en del af eliten.

Derudover passer mange af ideerne fra pinsebevægelsen faktisk med Bolsonaros politik og egne holdninger, siger Georg Walter Wink: Det handler om de traditionelle, konservative værdier, såsom at kvindens plads er som mor i familierne, at alle er ansvarlige for deres eget liv, og at så længe, du bare arbejder hårdt nok, giver Gud dig, hvad du ønsker.

»Og dette meget konservative, næsten reaktionære, passer godt med doktrinen på det nye højre. Det er et perfekt ægteskab mellem de meget konservative ideer på en ene side og det frie marked og minimalstaten på den anden side. Det er formlen på politisk succes i Brasilien i dag,« siger Georg Walter Wink.

Særligt Bolsonaros udenrigsminister, Ernesto Araújo, har talt om klimaforandringer som et marxistisk dogme, som venstrefløjen har fundet på for at vinde verdensherredømmet, og kampen om klimaforandringerne bliver gjort til en kamp mellem brasiliansk suverænitet på den ene side og en globalistisk tankegang på den anden – en tankegang, som udenrigsministeren kalder ’anti-kristen’.

Og derfor frygter kritikere, at Bolsonaros udmeldinger på klimaområdet er mere end blot en kamp om økonomiske interesser, men i stedet en del af en større ideologisk kamp mellem videnskaben på den ene side og religion på den anden.

Allerede begrænset i sin magt

Jair Bolsonaro har stadig til gode at vise, præcis hvordan han vil ændre brasiliansk lovgivning, og hvilket retning han vil styre landet i.

Siden han blev taget i ed som præsident den 1. januar, er han kommet med mange politiske udmeldinger særligt gennem hans foretrukne sociale medie WhatsApp. Men det er flere gange sket, at han har meldt noget ud for derefter at trække det tilbage.

For eksempel truede han som beskrevet under sin kampagne gentagne gange med at trække Brasilien ud af Parisaftalen. Men siden har hans miljøminister sagt, at landet ikke vil trække sig, men blot vil afvise enhver form for international indblanding i Brasiliens territorier og brug af ressourcer.

Noget lignende skete, da et brasiliansk medie fandt ud af, at kravene til skolebøger var blevet ændret, så det fremover ville blive muligt at undervise de brasilianske børn i kreationisme og det, som kritikere kaldte religiøs pseudovidenskab og alternative fakta. Efter massiv kritik gik den nye brasilianske regering ud kun få timer efter og sagde, at det var en fejl at fjerne kravene, og at det var den forrige regering, der stod bag.

»Det viser, at ikke alt, der kommer fra regeringen, er helt gennemtænkt,« siger Georg Walter Wink.

Desuden, tilføjer han, er Bolsonaros popularitet ikke stabil. Hans første tid som præsiden har ud over at være præget af et sygdomsforløb også handlet om korruptionssager i hans nærmeste familie. Hans søn, Flavio Bolsonaro, som netop er blevet valgt som senator, ser ud til at have tætte kontakter til den organiserede kriminalitet, militia.

»Det kan blive farligt for Bolsonaro, som har slået sig stort op på, at han vil bekæmpe korruption, siger Georg Walter Wink.

»Så man skal ikke nødvendigvis regne med, at alt, hvad han siger, vil blive til reel politik.«

På trods af sin åbenlyse beundring af fortidens militærstyre, vandt den etablerede Jair Bolsonaro gårsdagens valg i Brasilien og bliver dermed landets næste præsident. Rigtig mange af de brasilianere, som har stemt på ham, havde ikke noget alternativ
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • Gert Romme
Frede Jørgensen og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Om officer og præsident Jair Bolsonaro også er korrupt, ved jeg endnu ikke. Men han er en ekstrem højreorienteret populist, der er helt uden nogen ansvarsfølelse for landet eller folket. Ind til nu virker han som en mellemting mellem Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, Egyptens ,Abdel Fatah al-Sisi, og USA´s præsident, Donald John Trump.

Jeg tror ikke, at denne militære officer egentlig har nogen formel politik, ud over at holde sig selv ved magten, - også med magt om nødvendigt. Men når det bliver aktuelt, tror jeg, at han helt uden betænkning trækker Brasilien ud af Parisaftalen, fører en klimafjendtligt politik - herunder også i forhold til Amazonas.

Hans Larsen, Torben K L Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar