Læsetid: 12 min.

Den nordjyske profet Martinus Thomsen fandt den perfekte hamoni

Mange tusinde danskere følger den danske mystiker og profet Martinus Thomsen. Inden sin død skrev han 'Det Tredje Testamente' på 10.000 sider, hvor han forklarer, at samfundet vil være i perfekt harmoni om knap 2.000 år. På det tidspunkt vil alle mennesker nemlig have udviklet kosmisk bevidsthed på samme måde som Jesus og Martinus selv havde det. Information har besøgt Martinus Institut på Frederiksberg
Den store foredragssal i Martinus Instituts palæpå Frederiksberg. Andreas Pauli Bertelsen er i baggrunden på vej ud.

Den store foredragssal i Martinus Instituts palæpå Frederiksberg. Andreas Pauli Bertelsen er i baggrunden på vej ud.

Jakob Dall

30. marts 2019

For enden af en blind villavej på Frederiksberg ligger et prægtigt, hvidt palæ med glaserede teglsten og egen rundkørsel foran hoveddøren. Midt på facaden er der formet et stjerneformet symbol med en skinnende trekant i midten.

Det er Martinus Institut. Samlingspunktet for et åndeligt fællesskab, der følger noget, de selv kalder Sagen. D

e tror på, at meningen med livet og sandheden om livets små og store mysterier står forklaret i et næsten 10.000 sider langt værk med titlen Det Tredje Testamente, som er skrevet af den nordjyske mystiker og profet, Martinus Thomsen. 

På sin vis er det passende, at palæet ligger her, gemt væk bag de høje hække på Frederiksberg. For selv om der stadig er mange tusinde danskere, der følger Sagen, og Instituttet har en formue på godt 40 millioner kroner, er det de færreste, der har hørt om Martinus’ åndsvidenskab. 

Efter sigende havde Martinus svaret på alt.

Han kunne stille sig selv et hvilket som helst spørgsmål, og så kom svaret bare til ham. Helt intuitivt og uden videre. Sådan havde det været siden en aften i 1921, da han var 30 år gammel. Den aften sad han i en spinkel kurvestol på sit værelse på Jagtvej i København, da et gennemtrængende lys pludselig brød ud. Stolen begyndte at knitre af elektricitet, og Jesus trådte ud af lyset og ind i Martinus’ krop.

Der blev han angiveligt, indtil Martinus døde i 1981. På det tidspunkt havde den nordjyske seer efterladt sig en detaljeret totalteori om stort set alting i hele universet.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt menneskene udvikler kosmisk bevidsthed og træder ind i utopia, forklarer underviser Lene Jeppesen. Det er et spørgsmål om hvornår.

Jakob Dall
Afhængigt af hvem man spørger, er der cirka 20.000 ’Martinus-interesserede’ i Danmark og omtrent lige så mange i udlandet. Det er det, de foretrækker at kalde sig, ligesom de insisterer på hverken at være en sekt eller en kult. Faktisk beskriver de kun nødigt Martinus’ lære som en religion. Så hellere åndsvidenskab eller kosmologi.

Det er nemlig ikke simpel overtro, fortæller Ole Therkelsen. Han har skrevet flere bøger om Martinus og har tidligere været medlem af Rådet, der er Sagens øverste myndighed.

»Det hele er logisk og sammenhængende beskrevet. Så man behøver egentlig ikke tro på noget. Martinus selv opfordrede også til, at man var kritisk og selv efterprøvede hans teorier i sit eget liv,« siger han.

»Nu har jeg studeret Martinus i 50 år, og jeg har aldrig erfaret noget, der har modbevist Martinus’ teorier«.

Information har besøgt miljøet og de venlige mennesker, som insisterer på at forstå verden på en radikalt anderledes måde uden at blive afskrevet som en skør sekt.

’Puff’

I den hvide foyer i det hvide palæ byder underviseren Lene Jeppesen velkommen til et introduktionskursus om Martinus’ åndsvidenskab. Kurset har undertitlen: 

»Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen? Er der en mening med det hele?«

Der er altså nok at tage fat på her lørdag formiddag.

12 mennesker sidder i en rundkreds. Lene Jeppesen har lilla trøje, lilla kjole og lilla hårbånd på i dag. Og så rører hun ret konsekvent de mennesker, hun taler til, på armen. Da hun spørger kursisterne, hvorfor de er mødt op, viser det sig, at der for de færreste af dem er tale om en egentlig introduktion. 

59-årige Heidi Janken har for eksempel interesseret sig for Martinus i fem år. I dag har hun taget sin datter, Lærke på 23 år, med. Ligesom sin mor har Lærke Janken altid troet på noget, at der fandtes noget større, end vi lige er i stand til at forstå og forklare.

»Da jeg så begyndte at læse Martinus for et halvt år siden, sagde det bare ’puff’,« fortæller hun og åbner sin knyttede næve.

Heidi Janken nikker.

»Man ved endda, man kommer hjem igen med alle sine penge, og der er ikke noget med, at man skal tilbede nogen,« siger hun.

Den næste i cirklen er Johnny Vig på 59 år, han arbejder som vicevært. Han løfter lidt i sin six pence og fortæller, at han har følt sig fri, siden hans nye kæreste indviede ham i Martinus’ univers for et år siden.

Inden da var han medlem af en »ekstremt kristen sekt« ved navn Menigheden Lys og Salt, som kun bestod af syv mennesker og blev ledet med hård hånd af hans daværende svigerinde.

»Martinus har allerede været med til at åbne mit hjerte og få mig til at føle mig fri igen,« fortæller Johnny Vig.

Lene Jeppesen sidder med foldede hænder og smiler.

»Lad os starte med den helt overordnede teori,« siger hun. De 12 kursister drejer stolene mod et lærred på den ene væg. 

’Livets mysterium og verdensaltets struktur,’ står der på Lene Jeppesens første slide.

Verdensbilledet

Et helt grundlæggende princip i Martinus’ lære er, at alle mennesker, alle levende væsener og alt i naturen er forbundet i ét stort verdensalt.

Forskellige livsformer befinder sig bare på forskellige udviklingsstadier. For mange tusind år siden var »vi jordmennesker,« som Lene Jeppesen kalder os, planter. Ved at leve, lære og blive genfødt har vi siden udviklet os ind i dyreriget, og snart er vi klar til at tage endnu et skridt op ad udviklingsstigen.

Men vi er altså ikke »rigtige mennesker« endnu. Det bliver vi først om 2-3.000 år.

Portrætmaleri af Martinus Thomsen. Han foretrak selv bare at blive kaldt Martinus

Jakob Dall
»Lige nu kan vi stadig kun sanse og forstå den fysiske verden. Men der er en hel åndelig verden, som vi først får adgang til, når vi er blevet rigtige mennesker og har udviklet intuition eller kosmisk bevidsthed,« forklarer Lene Jeppesen. Og indtil da skal vi se Martinus’ værk som et »landkort over den åndelige verden«.

’Kosmisk bevidsthed’ er det, Martinus havde. Jesus havde det også før ham, forklarer Lene Jeppesen. Ingen af dem var guder. De var bare prototyper på den type menneske, vi alle sammen vil udvikle os til. Man skal forestille sig os jordmennesker som en larve, der endnu ikke ved, at den en dag vil blive til den mest guddommelige sommerfugl, siger hun.

Lige nu forstår vi kun meget lidt. Men mennesker reinkarneres. Og hvert eneste liv skal liv skal forstås som en læreproces, indtil vi endelig har den samme form for kosmisk bevidsthed, som Jesus og Martinus havde. 

Så vil vi have fuldkommen klarsyn. Så vil vi se, at Gud er overalt. At Gud i virkeligheden bare er verdensaltet. Vi vil aldrig igen være i stand til at gøre noget ondt eller handle forkert. Alt ved vores væremåde vil være til glæde og velsignelse for andre levende væsener.

»Så vil der være en fuldstændig paradisisk eller utopisk tilstand. Det er altså kun i denne her lille fase af vores udvikling, som vi befinder os i nu, at der er lidelse, smerte og ubehag,« siger Lene Jeppesen.

Derfor skal man som Martinus-interesseret også opfatte dårlige oplevelser som noget godt. Det er hårde, men nødvendige erfaringer, som i sidste ende er en forudsætning for, at vi kan udvikle kosmisk bevidsthed.

»Puha, så har I fået livets mysterium på en time. Det burde jo egentlig være umuligt,« siger Lene Jeppesen og griner.

Eksploderer

Tilbage i den hvide foyer står Andreas Pauli Bertelsen og passer reception. Han er 40 år, har en lang sort hestehale og taler i et roligt toneleje. Det er fire år siden, han begyndte at arbejde for Instituttet, men han har »studeret Martinus’ åndsvidenskab,« siden han som 17-årig lånte en Martinus-bog på Hørsholm Bibliotek.

»Jeg begyndte at se verden som god. Når jeg ser forfærdelige ting i nyhederne, møder jeg det med en indre ro, fordi jeg ved, at det, der sker, har et positivt slutprodukt,« forklarer han.

Andreas Pauli Bertelsen finder en nøgle frem og åbner en dør til en trappe, der fører ovenpå til Martinus’ gamle bolig på palæets første sal. Den er bevaret, præcis som han efterlod den. Ligesom på et museum kigger man ind i de forskellige rum gennem store, beskyttende glasplader. 

I stuen hænger nogle orientalske tæpper på væggene, men ellers ligner det en almindelig fireværelses lejlighed fra 1970’erne med brune møbler og turkise klinker på badeværelset. 

»Der er den,« siger Andreas Pauli Bertelsen og peger på en kurvestol på arbejdsværelset. »Det var i den, Martinus sad, da han fik sin første, store kosmiske oplevelse«.

Andreas Pauli Bertelsen har selv haft spirituelle oplevelser, fortæller han. Naturligvis ikke på samme måde som Martinus. Mere som korte, kosmiske glimt. Små sprækker ind i den uendelige visdom, som vi alle sammen vil få adgang til en dag.

Da han var i starten af 20’erne, kort efter han var startet på RUC, kom et væsen til ham om natten og indledte en form for samleje med ham, forklarer Andreas Pauli Bertelsen.

»Det ender med, at der skyder en strøm af energi fra mit kønsorgan, op langs ryggen, til mit hoved, hvor jeg eksploderer i en kæmpe orgasme,« siger han, mens han løfter sine åbne hænder fra sin hoftehøjde og op til skuldrene. Stadig uden at hæve stemmen.

Dagen efter var alting forandret.

Siden da har han kunnet mærke, at alting er levende, og at det hele hænger sammen. Planter i vindueskarmen, de store birketræer udenfor. Selv bordet, han spiser morgenmad ved og brostenene ude på gaden. Det hele er en del af den samme, store, sammenhængende livskraft. 

»Så for mit vedkommende har jeg selv sanset eller oplevet nogle af de ting, Martinus beskriver. Det er ikke bare noget, jeg har læst i en bog,« siger Andreas Pauli Bertelsen.

Martinus tegnede en lang række symboler, der skulle visualisere hans tanker. En håndfuld af dem hænger på væggen i stuen i Martinus’ bevarede lejlighed på første sal.

Jakob Dall
Man kommer ikke udenom, at det i et eller andet omfang er en religion, medgiver han. For almindelige mennesker – som ham selv – har endnu ikke selv mulighed for at sanse og erfare hele den åndelige verden selv. Men det havde Martinus, og de er nødt til at tro på hans udlægning.

»Jeg er faktisk ret kritisk anlagt. Men jeg har læst hele Martinus’ værk, og der er bare en sammenhæng og en logik. Spørger du mig, om nogen bare ville kunne finde på et så sammenhængende verdensbillede og skrive mange tusinde sider, der beskriver det i detaljer, uden fejl og huller, så siger min logiske sans mig, at det ikke er særlig sandsynligt,« siger Andreas Pauli Bertelsen.

To plus to

Kun sjældent fortæller Andreas Pauli Bertelsen, at han er Martinus-interesseret. Når han går til fest, spiller badminton eller laver andre ting uden for Martinus-kredse, siger han det kun, hvis han bliver spurgt direkte. Tidligere arbejdede han som sosu-assistent, og her fortalte han også kun om Martinus, hvis han ikke kunne undgå det. 

»Eller hvis jeg fornemmede, at vedkommende var oprigtigt interesseret,« siger han.

Sådan er det for mange Martinus-interesserede. De er bange for at blive dømt som skøre sektmedlemmer. Det er også en af grundene til, at de forsøger at distancere sig fra ordet ’religion’. Martinus selv kom fra et indremissionsk miljø og ville undgå, at der kom en lignende aura omkring hans åndsvidenskab, forklarer det tidligere medlem af Rådet, Ole Therkelsen.

Det er blandt andet derfor, at der ikke er nogen menighed eller forening, man kan være medlem af, påpeger han. Der er heller ingen ritualer, de missionerer ikke, og Martinus har kun anvisninger – ingen regler – for, hvordan de interesserede bør leve, understreger Ole Therkelsen.

For Lene Jeppesen er det helt oplagt, at mange går stille med dørene om deres interesse for Martinus. Det er hendes indtryk, at størstedelen af de interesserede kun nødigt taler om det.

»Stigmatiseringen er der. Det kommer vi ikke udenom. Folk er nødt til at tænke på deres karriere,« siger Lene Jeppesen.

Retskrivning

For nylig er der opstået en strid i Martinus-miljøet, der er meget klassisk for religiøse eller åndelige fællesskaber.

Efter Martinus Thomsens eget ønske, er det Rådet, som er Sagens øverste ledelse. Det består af fem medlemmer, som er valgt fem år ad gangen. De har ansvaret for at udgive Martinus’ bøger, drive undervisningscentret og forvalte Martinus’ Instituts formue på 40 millioner kroner.

Men nu har fire personer, der har brudt med Martinus Instituttet, men stadig betegner sig som »sagens venner,« lagt hele Martinus’ Det Tredje Testamente frit tilgængeligt til download på internettet. De fire er utilfredse med, at Instituttet har udgivet en ny udgave af værket, hvor det originale layout er ændret, og retskrivningen i teksten er opdateret.

»Martinus’ værk skal bevares fuldstændig, som han efterlod det. Der sker et tab af indhold, når vi ændrer i det. Uanset hvad vi ændrer. Vi almindelige mennesker er slet ikke kvalificerede til at redigere i det,« siger en af dem, Søren Ingemann Larsen.

Dengang han stadig havde sin gang på instituttet, foreslog han at skanne hele værket for at sikre det i tilfælde af, at der skulle ske det noget. Og det er altså den digitale version, de fire udbrydere nu har lagt til fri download på nettet.

Martinus Institut, som ejer rettighederne til værket, har nu sagsøgt fire personer for brud på ophavsretten.

Ifølge Søren Ingemann Larsen må man slet ikke nævne retssagen på Martinus Institut eller undervisningscenteret. Han kender til flere eksempler på folk, der er blevet bortvist, fordi de har nævnt sagen.

»På den måde er det begyndt at få karakter af en sekt,« siger han.

Det billede kan Ole Therkelsen ikke genkende. Han forstår udmærket, at Rådet ikke kan acceptere, at der ligger en gratis udgave. Det var Martinus’ ønske, at instituttet skulle forvalte hans værk, understreger han. Men alt i alt er det en beklagelig sag, mener han.

»Men det er jo uundgåeligt med den slags på vores nuværende udviklingstrin, hvor vi stadig er ærgerrige og selvoptagede. Det gælder både i samfundet og i Sagen«.

Lille fnug

Nu har Lene Jeppesen præsenteret kursisterne for de store linjer i Martinus’ åndsvidenskab. Resten af dagen handler om ’det nære’. De ting, vi står over for lige nu og her, forklarer den anden underviser, Marin Hansen.

Der findes nemlig ting, den enkelte kan gøre for at tilskynde sin udviklingsproces. Hvis man har spillet klaver hele livet, er man også bedre til det i det næste liv, forklarer Marin Hansen. På samme måde kan man skærpe sin intuition og accelerere processen med at udvikle kosmisk bevidsthed.

»Narko og alkohol er noget, Martinus skriver meget om. Det er noget, der virkelig kan nedbryde vores talentkerner,« siger Marin Hansen.

ȁhh, I am to

oyoung for this,« udbryder Lærke Janken på 23 år og griner.

»Nej nej, alle skal udvikle sig i deres eget tempo,« siger Marin Hansen.

Flere af de øvrige anvisninger er bemærkelsesværdigt tidstypiske. For at gøre mindst muligt skade på verdensaltet skal man helst være vegetar. Og Martinus’ bifaldt homo- og biseksualitet. I takt med at vi udvikler os til ‘rigtige mennesker’ ville det maskuline i kvinden og det feminine i manden vokse. Til sidst vil opdelingen i køn ikke give mening.

Og så har hele den overordnede udviklingstanke nogle klare fællestræk med den positive psykologi.

»Man kan altid tænke sig til at få det bedre,« forklarer Marin Hansen. Selv de negative oplevelser er jo nødvendige skridt på vejen til at udvikle kosmisk bevidsthed, påpeger hun.

Til sidst arrangerer Lene Jeppesen stolene i en rundkreds igen. »Nu kan I stille spørgsmål,« siger hun og lægger sin hånd på armen af kvinden ved siden af hende.

»Hvordan kan der være reinkarnation, når vi hele tiden bliver flere mennesker på jorden+ Hvor kommer de så fra,« vil Lærke Janken vide.

»Der findes jo andet liv i universet end vores lille fnug af en planet. Vi er interplanetare væsener, så de nye kommer fra andre planeter i universet,« forklarer Lene Jeppesen.

En mand i islandsk sweater spørger til værkets navn, Det Tredje Testamente.

»Det er jo blevet diskuteret meget,« siger Lene Jeppesen. »Der må man bare sige, at det Gamle Testamente og Det Nye Testamente fortalte det, som vi jordmennesker var i stand til at forstå på de tidspunkter i vores udvikling. Nu har vi brug for hele den logiske forklaring, og den får vi i Det Tredje.« Hun holder en lille pause.

»Og i forhold til navnet, der sagde Martinus jo selv, at i fremtiden vil samfundet blive mindre religionsforskrækket.«

Scientology er en blanding af selvhjælpsterapi, der kan minde om psykoterapien – og persondyrkelse af bevægelsens stifter, L. Ron Hubbard. Med hans science fictions-univers som endestation efter en trappe af erkendelsesfaser.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • odd bjertnes
  • Jørn Andersen
Johnny Christiansen, odd bjertnes og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Maj-Britt Kent Hansen

Efter Martinus' død i marts 1981 var der en højtidelighed i Tivolis Koncertsal. Dette blev meddelt i en lille annonce i Politiken, hvis jeg husker rigtigt. Jeg kørte den dag gennem Tietgensgade og så mange ældre kvinder bevæge sig ind i Tivoli, som dengang ellers kun var åben fra 1. maj til september.

Siden kom jeg til at bo meget tæt på Martinus Instituttet på Mariendalsvej på Frederiksberg, men anede ikke, at hans lejlighed på 1. sal var bevaret.

Man kan på Frederiksberg Ældre KIrkegård se Martinus' kiste i eget rum ved siden af kolumbariet. Rummet er udsmykket med typisk symboler. Og så er der jo et Martinus Center i Klint i Nykøbing Sjælland med små træhytter. Om sommeren giver det indtryk af feriekolonistemning.

Det er et udmærket udgangspunkt, at alt er levende.Martinus-repræsenatanten nævner i den passus kun fysiske ting - endda oparbejdede og forarbejdede kommercielle produkter ... bobob,,, men mere interessant i den sammenhæng end blenderen og juicen i den er : ideer - og deres organisationer (to forskellige størrelser iøvrigt). Idekomplekser - eller memeplex'er kaldet for smartasses der vil swinge lidt Dawkins - varetager egne interesser ganske som en organisme, ikke deres følgeres, som ideen om nødvendigt ser som kanonføde (homo sacer's)

Grethe Preisler

Det er nok bare mig, der lider af en beklagelig og upassende mangel på sans for okkulte materier og såkaldt esoteriske erfaringer. Men jeg gad da egentlig godt vide, hvor den formue på 40 mio. danske kroner, Martinus Instituttet på Frederiksberg angiveligt har på kistebunden til at finansiere udbredelsen af profeten Martinus Thomsens evangelium til menneskehedens frelse og forbedring, egentlig stammer fra.

@Grethe Preisler:
"Det er nok bare mig, der lider af en beklagelig og upassende mangel på sans for okkulte materier og såkaldt esoteriske erfaringer. Men jeg gad da egentlig godt vide, hvor den formue på 40 mio. danske kroner, Martinus Instituttet på Frederiksberg angiveligt har på kistebunden til at finansiere udbredelsen af profeten Martinus Thomsens evangelium til menneskehedens frelse og forbedring, egentlig stammer fra."

Vel dels fra salg af litteratur og kurser, og så mener jeg også, der har været en del donationer gennem tiden fra velhavende personer, som støttede/støtter sagen.