Interview
Læsetid: 5 min.

Pernille Vermund: »Mad er mit kærlighedssprog nummer ét«

Pernille Vermund fra Nye Borgerlige elsker frisk fisk og stegt flæsk, og går op i både tilberedelsen og selve måltidet
Pernille Vermund fra Nye Borgerlige elsker frisk fisk og stegt flæsk, og går op i både tilberedelsen og selve måltidet

Jacob Ehrbahn

Moderne Tider
30. marts 2019

Frem mod valget taler vi hver uge med en politiker om mad, identitet og ideologi. Denne uge taler vi med Pernille Vermund, der er partistifter og kandidat for Nye Borgerlige.

– Hvor madglad er du på en skala fra 1-10?

»Jeg er 10. Megamadglad. Vejen til mit hjerte går gennem min mave. Jeg kan mærke, at når jeg kommer ud, er folk er overraskede over, hvor meget jeg spiser. Jeg er 1,62 høj, og man skulle tro, når jeg spiser så meget, at jeg også var 1,62 bred. Jeg har en relativ god appetit. Mad er mit kærlighedssprog nummer ét.«

– Hvor højreorienteret er du fra 1-10?

»Jeg vil sige, at jeg er en 9’er«

– Hvad er din mest borgerlige madoplevelse?

»Min mest borgerlige madoplevelse må simpelthen også være min største madoplevelse, som jeg havde, da jeg var relativt ung. Jeg var 20 år. Det var på en restaurant i Sønderjylland, som ikke findes længere, som hed Christies. Den lå i en gammel dansk villa, en rigtig sønderjysk rødstensvilla, med hvide bondehusvinduer, og den blev kørt af en superdygtig kok hjemme hos ham selv og hans kone. Man var i et traditionelt dansk hjem, men fik samtidig serveret mad på gourmetniveau. Vi fik fem retter mad – en kombination af danske og franske retter. Og jeg kan stadig huske nogle af de retter, vi fik og fornemmelsen af, at jeg blev helt høj af det. Det var en kombination af, at det var utroligt nærværende, ærligt og ikke forstilt – men samtidig på et meget højt niveeau. Det var ikke gourmet, som på Noma, ’nu spiser vi en græshoppe’ – det var ikke radikalt på nogen måde. Men man fik noget for pengene og en god oplevelse.«

Helstegt rødspætte med smørsovs og nye kartofler

  • Hent rødspætten direkte på havnen.
  • Flå fisken og klip hale og finner af.
  • Vend den i rugmel og steg den i saltet smør.
  • Imens koges nye danske kartofler – ikke skrællede, de skal pilles – i meget saltet vand.
  • Lige når man har vendt fisken, og den er ved at være færdig, tipper man panden og skovler et par skefulde af smørret op fra panden og hælder det over rødspætten.

Serveres med kartoflerne, et drys frisk persille fra haven og en skive citron.

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»Man finder altid æg og bacon og ost og smør og mælk. Det er basis. Og mange krydderier.«

– Hvad burde være Danmarks nationalret?

»Jeg er meget til stegt flæsk med persillesovs, men æbleflæsk er jeg også pjattet med. Så det må være en af de to. Og i hvert fald noget med gris. Nej, det må nok blive æbleflæsk. Ude i haven har jeg tre æbletræer, og om efteråret, når de bliver modne, så kan jeg mærke, at det er tid til en gang dansk æbleflæsk.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad aktivt som identitetsmarkør?

»Jeg vil sige, jeg bruger mest mad som markør i forhold til mine børn. Jeg er selv opdraget med, at måltider betyder meget, og det giver jeg videre til mine børn. Jeg har været alene med mine drenge hver anden uge i mange år. Vi spiser altid sammen både morgenmad og aftensmad og frokost sammen i weekender. Så sidder vi sammen og nyder det fælles måltid.«

– Men bruger du også mad til at markere dig udadtil og fortælle, hvem du er?

»Næh, det gør jeg nok ikke.«

– Hvilken politiske modstander ville du af gastronomiske årsager nødigst til middag hos?

»Alternativet er jo nok dem, jeg er mest uenig med, men de vil nok typisk lave vegetarisk mad, og der findes rigtig mange lækre vegetarretter, hvis man er dygtig til det. Men uanset folks politiske overbevisning, vil jeg nok nødigst til middag hos en, der ikke gider bruge tid på maden, som ikke gør sig umage med at lave den, og som sidder og glor på telefonen, mens man spiser uden at værdsætte måltidet.«

– Hvad er Nye Borgerlige største bidrag til dansk madkultur?

»Det er en kombination af vores landbrugspolitik og miljøpolitik: Jeg har fra begyndelsen i min tid i politik, kæmpet for at stoppe sandsugning i Øresund. I mange år har man ødelagt havbunden og dermed Øresund, som er det indre farvand i Danmark, der har den største diversitet i dyrelivet og allerflest gode spisefisk. Og selv om man nu gudskelov har fået sat en stopper for det, kommer den slags til at betyde meget for, hvilke fisk vi kan få på middagsbordet. Og så er der landbrugspolitikken, hvor vi er store fortalere for at tale dansk landbrug op ikke ned. Danmark har et af de mest effektive landbrug i verden, hvor forbrugerne samtidig er sikre på at få fødevarer, hvor der er taget mest muligt hensyn til naturen, så man kan føle sig tryg, når man lægger en dansk agurk eller æble i indkøbskurven.«

– Næste gang skal vi tale med Kristendemokraterne. Hvad forestiller du dig, at man spiser i kristendemokratiske kredse?

»Det er jo Vestjylland, så det må være noget med medister og grønlangkål.«

– Hvad er din livret?

»Det er nok fisk. En friskfanget rødspætte fra Øresund med nye kartofler, persille, smørsovs og en skive citron.«

Joachim Sperling: Det syn på mad kan man ikke sætte en finger på

Jeg er uenig med Pernille Vermund i stort set alt vedrørende EU, indvandring og den offentlige sektors størrelse. Men hvad angår hendes syn på madens position i forhold til familie og livsstil, må jeg bare lægge mig fladt ned. Hun kører på havnen og henter sine rødspætter og sørger også for, at børnene får noget ordentligt at spise. Hun piller kartoflerne i stedet for at skrælle dem, og så har hun god appetit.

Det virker autentisk, og det kan vælgerne også godt lide.

Men hvad angår Christies i Sønderjylland må der være tale om en erindringsforskydning, for kroen eksisterer fortsat. Blot er det ikke længere familien Christensen, der kører restauranten i Sdr. Hostrup. Men pyt, det ændrer ikke på, at Pernille Vermund må tages alvorligt, og at vi kommer til at høre endnu mere til hende, når hun inden for de næste tre måneder bliver valgt til Folketinget.

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Han vurderer hver uge den politiske menu

 

Serie

Mavefornemmelsen

Selv om mad er fuld af politik og symbolik, smager det heldigvis stadig godt. I denne serie spørger vi politikere og fagfolk om deres forhold til mad, og vi guider til en aktuel ret, som du heldigvis bliver både klogere og mættere af. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Runa Lystlund

TL;dr betyder efterfølgrnde.Too long; didn't read (abbreviated TL;DR and tl;dr).

Der er dog en forskel på os to Lars Steffensen. Jeg læser og kommenterer, måske uinteressant efter din mening. Du derimod kommenterer uden at læse. Nogle har det bedst med ikke at lytte til andre, derved får de altid ret.

Runa Lystlund

TL;dr betyder efterfølgrnde.Too long; didn't read (abbreviated TL;DR and tl;dr).

Der er dog en forskel på os to Lars Steffensen. Jeg læser og kommenterer, måske uinteressant efter din mening. Du derimod kommenterer uden at læse. Nogle har det bedst med ikke at lytte til andre, derved får de altid ret.

Eva Schwanenflügel

Lars Steffensen

Du misser nogle væsentlige pointer.

For det første har jeg på intet tidspunkt kaldt Pernille Vermund nynazist, tværtimod har jeg redegjort for at hun selv slet ikke har interesse på den front.

Hun er finansieret af Seier-brødrene fra Schweiz.
Derimod er nogle af hendes følgere nynazister, og de reklamerer selv med det.

Jeg har heller aldrig kaldt dig for modbydelig.
Men nævnte at det du sagde om mig var modbydeligt.
Der er forskel.

Eva Schwanenflügel

I øvrigt mener jeg det er meget uhøfligt at kommentere på et indlæg man ikke engang orker at læse.

Sider