I retten: ’Jeg har ikke sagt til mine forældre, at jeg er sigtet i den her sag’

Tiltalte, J, ser nydelig ud, da han ankommer til Retten på Frederiksberg. Hans hår er højt og tilbagestrøget, lakskoene er blanke og bukserne pressede.

Han er 20 år gammel og tiltalt for noget, der skete, da han var 17 år og gik i gymnasiet.

Retssagen er en del af Umbrella-komplekset, hvor over 1.000 personer – primært unge – er sigtet for distribution af videooptagelser af mindreårige med seksuelt indhold. Før J’s sag kunne komme for retten, skulle der falde dom i ni prøvesager, som nu danner præcedens for, hvordan de mange sager skal straffes.

J forholder sig roligt, mens anklageskriftet bliver læst højt. Han er sigtet for at have delt én af de to sexvideoer af mindreårige, Umbrella-komplekset omhandler, med 20 af sine facebook-venner.

Kort fortalt handler Umbrellasagen om en 15-årig pige fra Nordsjælland, som i 2015 blev videofilmet af en flok drenge, mens hun havde seksuelt samkvem med en jævnaldrende.

Videoerne blev delt uden parrets samtykke og spredte sig hurtigt. I dag er det stort set umuligt at få videoerne fjernet, da de er delt på nettet så mange gange. Pigen, som optræder i videoen, har i pressen fortalt, at de mange delinger har fået hende til at overveje selvmord. 

Derudover er tiltalte sigtet for at have krænket blufærdigheden hos de 20 drenge, han har sendt videoen til. J nægter sig skyldig i begge forhold.

Nervøs og i panik

»Har du en facebookprofil,« spørger anklageren.

»Ja,« siger tiltalte og oplyser sit brugernavn.

»Er der en e-mail tilknyttet den,« spørger anklageren.

»Ja,« siger J og oplyser sin e-mailadresse.

Via Facebook har politiet fået dokumentation for, at der en dag i 2015 klokken 13:59 er delt én af Umbrella-videoerne fra tiltaltes facebookprofil via Messenger til 20 af hans klassekammerater.

Den efterfølgende korrespondance er sparsom, og i bevismaterialet er der ikke udtaget mere end et par enkelte kommentarer.

Her skriver tiltalte blandt andet det fulde navn på den 15-årige pige, som optræder i videoen. Hvad drengene ellers skriver om eller bruger tråden til, er der ingen i retssalen ud over tiltalte, som ved.

J forklarer, at han godt kan se, at videoen er sendt fra hans profil, men at det ikke er ham, der har sendt den.

»Jeg har aldrig nogensinde set den video,« siger han.

J’s forklaring er, at en anden må have sendt videoen fra hans computer, som hele dagen har stået fremme i klassen logget ind på Facebook. Han fortæller også, at ’facerape’ var ret almindeligt, da han gik i gymnasiet, og at klassekammerater tit overtog hinandens profiler og lavede »pranks«.

Anklageren fremhæver, at tiltalte tidligere under en politiafhøring har udtalt sig på en måde, som indikerer, at han har set videoen og kender dens indhold. I rapporten er J citeret for at sige, at han »var sikker på, at pigen i videoen var over 18 år«.

Anklageren fremhæver, at det kunne J kun sige, hvis han rent faktisk havde set videoen. Forsvareren pointerer, at J aldrig har underskrevet politiafhøringen og kritiserer, at han i øvrigt blev afhørt uden at have talt med en advokat.

Tiltalte medgiver, at der er forskel på, hvad han tidligere har sagt til politiet, og hvad han i dag siger i retten. Han slår dog fast, at det, han siger i dag, er sandheden.

»Jeg var meget nervøs, dengang jeg talte med politiet, for jeg er aldrig blevet afhørt før. Jeg gik lidt i panik. Jeg følte, at politiet havde bevist det, så på en måde troede jeg, at jeg havde gjort det,« siger J.

Da den 56 sekunder lange videosekvens bliver afspillet, foregår det for lukkede døre for ikke at krænke de medvirkende yderligere. Da Informations journalist vender tilbage til retssalen, er stemningen knuget, og man fornemmer, at retten netop har været vidne til noget ubehageligt.

Et ungt menneske

Forsvareren spørger tiltalte, hvilke konsekvenser det vil have for ham, hvis han bliver dømt. Inden da fremhæver hun hans gode sociale og økonomiske forhold og faktummet, at han ikke tidligere er straffet. J forklarer, at det kan få indflydelse på hans arbejde og fremtid.

»Jeg har ikke sagt til mine forældre, at jeg er sigtet i den her sag, for jeg synes, det er superpinligt« tilføjer han, hvilket forklarer, hvorfor han er mødt helt alene op og kun har sin advokat at støtte sig til.

Anklageren finder tiltaltes forklaring utroværdig. Han tror ikke på, at nogen har sendt videoen, men at det er J selv, der har sendt den til sine kammerater. Derudover mener han, at tiltalte skal straffes for at distribuere børneporno.

»Efter min opfattelse kan man se, at pigen i videoen er under 18 år. Man kan høre det på måden, hun udtrykker sig på, og se det på hendes ansigt og kropsbygning,« siger anklageren.

På spørgsmålet om, hvad drengene ellers brugte samtaletråden til, svarer J »lektier og fodbold«, og netop derfor mener anklageren også, at tiltalte skal dømmes for at have krænket blufærdigheden hos de 20 modtagere.

»Tråden blev ikke brugt til at sende den slags videoer, og ingen har i det udsnit af samtalen, som vi kan se, efterspurgt en sådan video,« siger han.

Skulle retten finde tiltalte skyldig i alle forhold, mener anklageren, at straffen bør være 20-40 dages betinget fængsel. Og som minimum bødestraf.

Forsvareren ønsker tiltalte pure frifundet.

»Men,« supplerer hun, »skulle retten finde, at min klient skal dømmes, håber jeg, at I vil have med i jeres overvejelser, at ved siden af mig sidder et ungt menneske, som er på vej ind i livet, og som skal forholde sig til noget, der er sket for flere år siden.«

Domsmandsretten voterer. De finder det bevist, at det er J, der har delt videoen, og at han dermed har krænket de to 15-åriges blufærdighed. Til gengæld finder de det ikke bevist, at tiltalte med forsæt ville dele børnepornografisk materiale.

Derudover bliver J fundet skyldig i at have krænket modtagerne af videoens blufærdighed og idømmes fem dagbøder a 500 kroner. Endelig dømmes J til at betale en godtgørelse til de to forurettede fra videoen på henholdsvis 5.000 kroner og 1.000 kroner.