Læsetid: 5 min.

I retten: ’Jeg tilbød at hjælpe ham og bad ham sende mig NemId og sygesikring’

I retssal 13 i Roskilde Byret kræves en ung afghansk mand, der har boet i Danmark med sin familie, siden han var ti år, udvist for vold og afpresning
Tiltalte nægter, at der var tale om trusler eller afpresning, kun et tilbud om hjælp.

Tiltalte nægter, at der var tale om trusler eller afpresning, kun et tilbud om hjælp.

Mia Mottelson

2. marts 2019

»Hvor er det, jeg har set dig før?« spørger tiltalte B, der ankommer til retten i følgeskab af to betjente.

»Mhm mig …« spørger en kvinde og peger på sig selv.

Der er ingen andre i rummet. B nikker.

Kvinden forklarer, at hun er journalist ved Køge Dagblad.

»Jeg plejer jo at holde øje med jer,« siger hun uden at uddybe, hvem ’jer’ er – men B lader ikke til at undre sig det mindste.

23-årige B er tiltalt for at have forurettet en 44-årig mand, M, ved to forhold: vold og afpresning. Den påståede vold fandt sted i maj 2017 ved Jersie Station i Solrød Strand. Her er B tiltalt for at have presset M til jorden, hvorefter han skulle have hoppet op på ryggen af ham og påført M skader i ansigtet.

Forud for episoden havde B på et ikke nærmere bestemt tidspunkt truet M til at udlevere sit NemId og sygesikring, ifølge anklageskriftet med henblik på afpresning.

B sætter sig i vidneskranken. Han virker påfaldende rolig, selv om anklageren allerede i fremlæggelsen af anklageskriftet begærede »påstand om udvisning«.

Anlageren kræver ubetinget fængsel og udvisning på basis overvågningsvideoen journalen fra hospitalet.

Mia Mottelson
Anklageren vil vide, hvorfor B mødtes med M.

B siger, at han flere gange var rendt ind i M nede ved kiosken i blokken, hvor han ofte stod og drak. Han forklarer, at M skyldte ham 3.000 kroner, og at han en dag opsøgte ham og bad ham betale sit udestående, men M var flad.

»Så var det, jeg tænkte: Hvis du ikke kan betale, så må du bare tage et af de der lån,« siger B.

»Et lån …«

»Ja, sådan et kviklån – men det kunne M ikke finde ud af,« siger B:

»Det var derfor, jeg tilbød at hjælpe ham og bad ham sende mig NemId og sygesikring. Det var ingen trusler eller afpresning forbundet med det.«

Desværre lykkedes det ikke for B at hjælpe M med lånet, da han ikke var kreditværdig.

Jersie Station kl. 17:05

Anklageren trykker play, og en overvågningsvideo fra gerningstidspunktet begynder. I første omgang er det bare myldretidstrafikken, der passerer forbi. Men så: »dér«!

Anklageren stopper videoen og peger. B kommer ned ad trappen fra togperronen og går ind i tunnelen, som skinnerne løber over. Kort efter går også M ind i tunnelen. Hun trykker play igen.

»Oooog … dér,« siger anklageren, og alle kniber deres øjne for rigtignok at konstatere, at noget, der kunne ligne håndgemæng, udspiller sig til højre i billedet. Så får M tilsyneladende vristet sig fri, hvorefter B sætter efter ham og river fat om hans skulder, så M mister balancen og falder. B bøjer sig derefter ned, og de glider begge ud af kameraets vinkel.

Anklageren spørger, hvad der skete i tunnelen på Jersie St.

»Altså, jeg kunne slet ikke genkende M – han var sådan helt fra den og virkede nervøs og aggressiv. Så jeg bad ham slappe af, tage en dyb indånding og bare snakke normalt, du ved.«

»Hvordan vil du forklare skrammerne, M ifølge hospitalsrapporten havde fået i hovedet,« spørger anklageren.

»Altså, der står, at jeg hopper på ham – det gjorde jeg ikke. Han snublede, og jeg hjalp ham op, og så begyndte han igen at råbe og skrige, og lige pludselig tager han sin mobil og kaster den op på skinnerne. Jeg ved ikke, hvad der sker, men han går op gennem sådan en stikkende busk …«

»En tjørnebusk …« hjælper forsvareren.

»Ja! Sådan en – og da han kommer tilbage, har han rifter i hovedet.«

Tiltalte var sigtet efter

  • Straffelovens § 244 § 244: Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Stk. 2. Begås forhold, der er nævnt i stk. 1, gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.
  • Straffelovens § 281 § 281: For afpresning straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 288, 1) den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende forhold, 2) den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller med at fremsætte sande ærerørige beskyldninger for derigennem at skaffe sig eller andre en vinding, der ikke er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet anledning til truslens fremsættelse

Anklageren går ud for at hente M, der skal vidne, men hun kommer tomhændet tilbage. Hun ringer. Intet svar. B smiler.

En af betjentene ringer til centralen for at høre, om de kan sende en vogn. B smiler ikke.

»Tror ikke, det kan lade sig gøre – vi har kraftedeme så mange psykisk syge, der flakker rundt,« svarer vagthavende, og B smiler igen.

B siger, at det passer ham perfekt, hvis sagen bliver udskudt. Han har nemlig en anden sag kørende, hvor han også står til betinget udvisning, og »to gule kort giver rødt,« siger han.

Så siger betjenten, at M er på vej, og B råber:

»Fuck mand«!

En ordentlig koger

M tager plads i vidneskranken. Han ser ædru, men træt ud.

»Jeg kan ikke huske noget som helst … jeg har ikke lyst – nej, jeg vil ikke.«

Han vrider sig. Dommeren siger, at hun godt forstår, at situationen påvirker ham. Hun spørger, om det er bedre, hvis B forlader rummet.

»Det hjælper sgu da ikke på min hukommelse,« siger M.

»Prøv at høre her: Jeg rendte rundt i en ordentlig koger dengang. Jeg kan ikke huske noget af alt det der med penge og den der station.«

Anklageren viser M underskriften på politiets vidneafhøring.

M nikker. Han kan ikke løbe fra, at det er ham.

Forsvareren kræver frifindelse, da retten kun har fået forelagt en grumset video og et vidne, der intet kan huske, som han siger.

Mia Mottelson
I anklagerens procedure lægger hun netop vægt på detaljeringsgraden i M’s anmeldelse, samt overvågningsvideoen og journalen fra hospitalet, der beskrev sårene i M’s ansigt. Hun kræver B idømt to til tre måneders ubetinget fængsel samt udvisning af landet.

Forsvareren kræver modsat sin klient frifundet. Han siger, at politirapporten og journalen fra hospitalet ikke har nogen bevisværdi. Det er i retten, at »beviser skal fremføres, og vi har ikke set andet end en grumset video og et vidne, der intet kan huske«.

Dommerne forlader salen, og B siger, han er nervøs.

»Det er noget, der ikke længere er rigtigt i vores retssystem, og det ved du også godt,« siger han, og forsvareren nikker.

Frifindelse. Der er ikke ført tilstrækkeligt bevis.

B knytter sine hænder.

»Yes man,« råber han og giver advokaten hånden.

Han går over til de to betjente, der står klar til at eskortere ham tilbage i sin celle.

»Ha’ en god dag alle sammen,« siger han og vinker.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Eva Schwanenflügel
David Zennaro, Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu