Læsetid: 6 min.

Superagenten Jorge Mendes vinder hver gang

De store europæiske fodboldligaer går ind i de sidste måneder af sæsonen, og transferrygterne er allerede i fuld gang. Professionelle atleter er transnationale varer, og bag den hidsige pengepolitik står de nye superagenter. Mød kongen over dem alle, portugisiske Jorge Mendes
Mendes er tidligere natklubejer i Porto og ejer fodboldagenturet Gestifute samt et ukendt antal affilierede investeringsselskaber. The Guardian har flere gange gravet i den 53-årige agents forretningsmetoder, og ifølge avisen blev Mendes’ navn skabt på noget, der ligner monopol på salg af portugisiske spillere.

Mendes er tidligere natklubejer i Porto og ejer fodboldagenturet Gestifute samt et ukendt antal affilierede investeringsselskaber. The Guardian har flere gange gravet i den 53-årige agents forretningsmetoder, og ifølge avisen blev Mendes’ navn skabt på noget, der ligner monopol på salg af portugisiske spillere.

Pierre-Philippe Marcou

30. marts 2019

750 millioner kroner. Så mange penge måtte Juventus F.C. slippe, da den italienske fodboldgigant fra FIAT-byen Torino købte Cristiano Ronaldo, femdobbelt Ballon d’Or-vinder, fra Real Madrid i sommeren 2018.

Da var det tredje gang, agenten Jorge Mendes tjente penge på sin guldfugl med brandnavnet CR7. Ret beset et røverkøb, når man betænker, at der lige nu kun er fire megastjerner på fodboldens øverste hylde: Ronaldo, Lionel Messi, Kylian Mbappé og Neymar.

Wolverhampton Wanderers – eller bare Wolves – spiller i den engelske Premier League. Klubben arbejder tæt sammen med Jorge Mendes. Lidt for tæt, mente Leeds’ ejer, Andrea Radrizzani, som skrev på sin Twitter-profil marts 2018, at samarbejdet var »ulovligt og unfair«.

Sagen var nemlig, at Mendes optrådte som agent og rådgiver for ejerne af Wolves, det kinesiske konglomerat Fosun. Og minsandten om ikke Fosun havde købt en del aktier i Mendes’ fodboldagentur. I slutningen af april 2018 fremlagde English Football League (EFL) deres dom: Mendes var ikke skyldig. Han var jo ikke formelt tilknyttet Wolverhampton.

Monopollignende position

Mendes er tidligere natklubejer i Porto. Han ejer fodboldagenturet Gestifute samt et ukendt antal affilierede investeringsselskaber.

Ifølge The Guardian, som ad flere omgange har gravet i den 53-årige agents forretningsmetoder, blev Mendes’ navn skabt på noget, der ligner monopol på salg af portugisiske spillere. Mendes mener således selv at have stået for op mod 70 procent af alle spillertransaktioner i Portugals tre topklubber, Sporting Lisbon, Benfica og FC Porto, i perioden 2001 til 2010.

September 2018 opgjorde Forbes Mendes’ egenkapital til 650 millioner kroner.

På verdens top-5 over »superagenter« er Mendes kun overgået af Constantin Dumitrascu, som blandt andet har Edinson Cavani og Douglas Costa i sin stald. Til gengæld er Dumitrascu et mysterium. Han er aldrig i medierne, og mange mener, at han slet ikke findes.

Mendes’ handler inkluderer salget af Cristiano Ronaldo fra Sporting til Manchester United i 2003 for 120 millioner. Da Real Madrid købte ham i 2009, var prisen steget til 800 millioner. Den portugisiske træner José Mourinho har også været en god handel for Mendes.

»Mou« kom fra Porto til Chelsea i 2004, hvor han med Mendes’ hjælp også hentede spillere fra hjemlandet som Ricardo Carvalho og Tiago Mendes.

Uklare ydelser

I sommeren 2014 gjorde Mendes en ekstra god forretning. James Rodríguez, colombiansk midtbaneoffensiv med umiskendelig teenagepige-appel, havde haft et forrygende VM. Han var på alles læber, og Real Madrid var på jagt efter ham. Den spanske kongeklub endte med at købe ham for 720 millioner kroner fra Monaco.

Allerede året før havde Rodríguez’ agent, Jorge Mendes, dog været med til at afhænde den colombianske guldfugl fra Porto til Monaco for lige knap 400 millioner kroner. Ved den lejlighed skrev Porto i deres årsberetning, at de havde betalt Gestifute 30 millioner kroner for »relationsomkostninger«.

Hvad denne ydelse præcis dækker over, er uklart.

Det er ikke det sædvanlige agenthonorar, for det afklares alene mellem spilleren og agenten. Sandheden er sandsynligvis, at »relationsomkostninger« er et miks af en såkaldt »broker deal« – altså et honorar for at sørge for, at aftalen kommer i stand – og betaling for at få andel i spilleren som vedvarende investeringsobjekt.

Det handler om at smede, mens spillerne er varme. Så kan de skifte klubber ofte – til høje priser. Det gælder også for Radamel Falcao, som Mendes flyttede fra Porto til Atlético Madrid i 2011.

Gestifute delte de 30 millioner, de fik i relationssalær, med et andet selskab, Orel, og historien gentog sig i 2013, da Falcao skiftede til Monaco for 500 millioner og derefter til United på en låneaftale i 2014. Da var Falcaos markedsværdi faldet til næsten en tiendedel. Til gengæld havde man fået det maksimale ud af ham, mens han var en glohed vare.

I strid med FIFA’s regler

Mendes og forretningspartneren Peter Kenyon (som stod bag salget af David Beckham til Real Madrid i 2003) søsatte i 2012, delvist under dække af Gestifute, et forretningsprospekt rettet mod private investorer og hedge funds. Målet var at rejse 700 millioner kroner til at købe andele i fodboldspillere.

Pengene skulle placeres i en fond kaldet Quality Sports V Investments LP. Fonden bor i Jersey, som er kendt for at være et skattely. Gestifute og Kenyons eget firma, Opto, fungerer i prospektet som konsulenter for fonden og investorer, der skal bistå med at identificere de bedste spillere og de mest lukrative transferer. Flere steder i prospektet nævnes Mendes’ guldrandede portefølje med Cristiano Ronaldo og José Mourinho i spidsen.

Men tredjepartsejerskab, herunder etableringen af hedge funds og offshoreselskaber, er i stærk strid med FIFA’s regler. Således fastslår artikel 19.8, at en spillers agent skal søge at undgå enhver interessekonflikt i forbindelse med købs- eller salgsaktivitet, og tilsvarende stadfæster artikel 29.1, at en agent ikke må eje eller på anden måde have andel i investeringer, der angår kompensationer i forbindelse med fremtidige transferer af en spiller.

En agent må altså ifølge FIFA’s reglementer ikke have alle de kasketter på, som Jorge Mendes har: Han optræder som traditionel spilleragent. Han er »broker« for den købende (eller sælgende) klub. Og han tilbyder sin konsulentbistand til investorer, der vil købe en bid af fodboldspillere.

Gråzonen opstår ved spørgsmålet om, hvorvidt de to FIFA-artikler skal tolkes sådan, at agenter ikke direkte må investere i de spillere, de er agenter for, eller sådan at de netop godt må rådgive andre i tilsvarende investeringer.

Mel Stein er bestyrelsesformand for Foreningen af Fodboldagenter i England, og han mener, at en agent godt både kan repræsentere en spiller og agere broker i transferer mellem klubber. Men som han tilføjer over for Guardian:

»Det, der til gengæld ikke må ske, er, når en agent vil tjene penge på begge ender af en transfer uden først at sikre sig, at der ikke er en interessekonflikt. Jeg tror simpelthen ikke på, at tredjepartsejerskab gør dét muligt,« udtaler Mel Stein.

FIFA har derimod ingenting gjort. Da Guardian for flere år siden fremlagde beviser på, at Jorge Mendes var dybt viklet ind i tredjepartsforhandlinger og oprettelsen af private investeringsfonde i direkte strid med fodboldens regelsæt, svarede en talsmand fra FIFA:

»Vi kan ikke fra FIFA’s side kommentere på dette, når der er tale om en hypotetisk anklage. Vores disciplinære udvalg kan først beslutte noget efter en grundig analyse af en specifik sag.«

Private købmænd vinder frem

Således med frit spillerum troner Jorge Mendes på magttoppen af en moderne fodboldkultur, der på få år har skiftet kurs. Vi har været vant til, at klubber blev købt af store korporationer som led i en »backdoor funding«.

Tænk på Chelsea F.C. og finansbaronen Roman Abramovitj. Eller Paris Saint-Germain, som eksklusivt er købt og betalt af indtægter fra landet Qatars oliereserver, blandt andet med henblik på at benytte den franske hovedstadsklub som spydspids i en storstilet medie- og branding-offensiv.

I stedet skal vi vænne os til, at spekulationer i fodboldmarkedet i stigende grad overlades til private købmænd, der investerer i rådgivning og udveksling af økonomiske rettigheder til spillere, som så kan blive handlet til højeste pris inden for en kort, men lukrativ periode. Ligesom James Rodríguez og Radamel Falcao i sin tid.

I dag køber man rettighederne til en broker, der kender gamet og kan handle til fuldfed pris. Man køber ikke bare et investeringsobjekt i form af en fodboldspiller i høj konjunktur, men også et investeringskendskab.

Forsigtighed

Meget tyder på, at Mendes & Co. har lært af lektien fra den sidste finanskrise, hvor boligboblen sprang. Der kan nemlig sagtens ske noget lignende i den engelske Premier League. Cash flowet er enormt, alle vil investere, og selv middelmådige spillere bliver handlet for millioner over den reelle markedsværdi.

Ergo er Mendes og Gestifute – og vrimlen af associerede skuffeselskaber og hedge funds – allerede i gang med at præparere nye fodboldmarkeder.

I 2016 meldte Gestifute sit indtog i russisk divisionsfodbold, herunder Dynamo Moskva, idet selskabet forudså, at brandværdien ville stige voldsomt med afholdelsen af VM i Rusland 2018.

Peter Lim er forretningsmand med base i Singapore. I maj 2014 købte han den gældsramte, spanske klub Valencia. Vennen og forretningspartneren Jorge Mendes sørgede for, at Lims første træner i det spanske eventyr blev Nuno Espiriti Santo. Santo er tilfældigvis Mendes’ allerførste klient tilbage fra 1997, da den portugisiske målmand blev solgt fra Vitória Guimaraes til spanske Deportivo La Coruña.

Rygterne siger, at Mendes, Kenyon, Lim og et ukendt antal tredjepartsejere vil bruge Rusland og erfaringerne fra high risk hedge funding som rambuk for fremtidens fodboldstormagt (og dem fra Wolverhampton Wanderers): Kina.

Rui Pinto har med sit læk af hemmelige dokumenter bragt nogle af fodboldens største navne i forlegenhed og banet vej for en række straffesager og kulegravninger af spilleres og klubbers dubiøse forretningsmetoder
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu