Læsetid: 10 min.

Svenske anklagere: Samtykkeloven virker

Amnesty International efterlyser samtykkelov i voldtægtssager, og regeringen har nedsat et ekspertudvalg, der skal se på sagen. Men modstandere af forslaget har rejst tvivl om, hvorvidt det vil føre til flere domme. En gennemgang af 20 sager, ført efter den svenske lov om samtykke trådte i kraft sidste år, tyder ifølge anklagere imidlertid på, at den har haft en effekt
Amnesty International udsendte i denne uge en rapport, der kritiserer den danske voldtægtslovgivning og domspraksis. Rapporten angribes hårdt i det juridiske fagmiljø. Det samme gør ngo’ens kampagne for at få samtykkekriteriet ind i lovgivningen. Her fra Amnestys demonstration for samtykkelovgivning tidligere på året.

Amnesty International udsendte i denne uge en rapport, der kritiserer den danske voldtægtslovgivning og domspraksis. Rapporten angribes hårdt i det juridiske fagmiljø. Det samme gør ngo’ens kampagne for at få samtykkekriteriet ind i lovgivningen. Her fra Amnestys demonstration for samtykkelovgivning tidligere på året.

Rasmus Flindt Pedersen

9. marts 2019

Nogle kvinder går med en gruppe mænd til en efterfest. En af mændene er meget fuld og gør tilnærmelser over for en af kvinderne, som afviser ham.

Senere falder kvinden i søvn på en sofa, men vågner ved at manden, der er nøgen, rører ved hende. Han fjerner hurtigt hendes bukser og trænger ind i hende med sin penis. Han støder tre til fire gange, trækker sig ud og efterlader kvinden på sofaen. Hun har afvist ham flere gange tidligere. Men på sofaen når hun ikke at protestere, før det er overstået.

Den svenske mand blev idømt to års fængsel for voldtægt efter den nye svenske lov om samtykke, som ændrer definitionen af en voldtægt. Før definerede loven voldtægt som sex under tvang. Den krævede altså, at en anklaget havde været voldelig, truende eller udnyttet, at offeret eksempelvis var for fuld eller for bange til at sige fra. Nu er voldtægt i Sverige sex, hvor den ene part ikke frivilligt har givet sit samtykke i enten ord eller handling.

Flere gerninger kan dømmes

Sagen er en ud af fire sager, der ifølge Sveriges Radios Ekot-redaktion viser, at den nye svenske samtykkelov fører til flere domme for voldtægt. Deres opgørelse, som selvsagt ikke er videnskabelig, bygger på de 20 domme, der er afsagt, efter loven trådte i kraft 1. juli sidste år og frem til november. I 16 ud af de 20 domme ville sagerne også have ført til en dom for voldtægt med den gamle lov. Men i de resterende fire tilfælde har den skærpede lovgivning ifølge anklagere, der har ført de pågældende sager, og som Ekot har interviewet, haft afgørende betydning for domfældelsen. Ekot har søgt aktindsigt i samtlige indberettede domstolsafgørelser til og med november sidste år.

»Vi har fået en helt ny spilleplade nu. De sager, hvor vi nu kan dømme for voldtægt, ville tidligere højst være blevet dømt som seksuel chikane eller forulempelse (som ifølge svensk lov er en mildere forseelse end voldtægt, red.) og ville sandsynligvis have ført til nogle måneders fængsel eller bøder,« sagde statsanklageren i Stockholm Christina Voigt, der førte sagen om kvinden til efterfesten, til Sveriges Radio i november.

Der er altså flere gerninger, der kan dømmes som voldtægt med den nye lov end med den gamle, mener hun. 

Sagen beskrev statsanklageren Christina Voigt i øvrigt som ret almindelig: Kvinden var træt, kun lidt beruset og blev meget overrasket og chokeret over, hvad der skete på sofaen. Derfor nåede hun ikke at sige fra. Den svenske mand har siden nægtet sig skyldig og anket dommen.

Gråzonen mindskes

Debika Ray Berghof er ligesom Christina Voigt statsanklager i Stockholm og har netop afholdt et seminar om den nye svenske samtykkelov.

Hun forklarer, hvorfor gerningsmanden ikke kunne været blevet dømt for voldtægt efter den gamle lov:

»Offeret var vågen, og gerningsmanden anvendte ikke vold eller trusler. Men offeret var ikke tilstrækkeligt beruset til, at forudsætningerne i den gamle lov om udnyttelse i beruset tilstand var opfyldt. Med den nye samtykkelovgivning kræves der tydelighed og frivillighed. Og det, man prøvede i denne sag, var, om offeret havde deltaget frivilligt. Hvis hun ikke havde, havde gerningsmanden så forstået det, og havde han forsøgt at sikre sig, at det var frivilligt?«

Det fandt retten ikke. Og derfor blev manden dømt. 

Ifølge den nye skærpede lovgivning kan der nu idømmes mindst to og højst seks års fængsel for voldtægt. Desuden har man indført en anden ny bestemmelse i loven, som betyder, at en »groft uagtsom« gerningsmand nu kan straffes med op til fire års fængsel. Man skal altså ikke kunne undskylde sig med, at man troede, at offeret var indforstået.

I en af de fire sager, som Sveriges Radio refererer til, blev den anklagede dømt for uagtsom voldtægt. I de tre andre sager blev der idømt to år for voldtægt.

Generalsekretær i det svenske Advokatsamfundet, Anne Ramberg, har tidligere kaldt samtykkeloven, der blev vedtaget af en enig svensk Riksdag, for »politisk populisme«.

Hun mener,  det er for tidligt at drage konklusioner i forhold til effekten af den svenske samtykkelov.

»Men der findes et meget stærkt pres i samfundet for, at den nye lovgivning skal føre til flere domme. Det ligger der en fare i. Hvis antallet af domme (ved en nærmere undersøgelse, red.) ikke øges, men tværtimod falder i forhold til antallet af anmeldelser, hvilket ikke kan udelukkes, risikerer tiltroen til retsvæsenet at lide skade,« skriver hun i en mail til Information.

Forældet

Afdækningen af de første sager efter den nye svenske samtykkelov er interessant i en dansk sammenhæng, fordi den danske regering efter lang tids modstand nu også er klar til at se på, hvorvidt der skal indføres en samtykkelov i Danmark. På en konference på Christiansborg om den danske voldtægtslovgivning i slutningen af oktober sagde ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) blandt andet:

»Mit mål er at beskytte kvinderne bedre ved at få dømt flere voldtægtsforbrydere og ved at skabe en holdningsændring i forhold til voldtægt.«

Og for nylig nedsatte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) en ekspertgruppe, der skal indhente erfaringer om samtykkelovgivning fra andre lande.

Amnesty International har længe presset på for, at Danmark følger andre landes eksempel og indfører en samtykkelov. Tirsdag i denne uge offentliggjorde menneskerettighedsorganisationen så en rapport, der kritiserer den danske lovgivning for at være forældet. I rapporten har Amnesty blandet andet analyseret de juridiske argumenter ved 352 lukkede voldtægtssager samt 94 voldtægtssager, der førte til dom.

Amnesty konkluderer på den baggrund, at selv om der ifølge dansk lovgivning kan dømmes i voldtægtssager, hvor der ikke er tegn på vold, så kræver det i praksis ofte beviser på fysisk vold eller på, at ofret har kæmpet imod, før en voldtægtssag fører til domfældelse. I samtlige af de gennemgåede sager var der tale om fysisk vold i de sager, der førte til dom, fremgår det af rapporten.

Dommerforeningen, der er kritisk over for rapporten, er uenig i Amnestys konklusioner.

»Det er ikke rigtigt, at der kun bliver dømt i sager, hvor der er beviser på fysisk vold,« sagde medlem af Dommerforeningens bestyrelse Lene Sigvardt således i Deadline tirsdag, hvor hun også kaldte rapporten fejlbehæftet og misvisende.

Normativt sigte

Debatten i Sverige og Danmark har været præget af mange af de samme argumenter for og imod en revision af lovgivningen. Og baggrunden for at den svenske seksualforbrydelseskommission i 2014 tog spørgsmålet op, bygger blandt andet på en kritik, som ligner den, Amnesty rejser.

De svenske domstole havde fulgt den daværende voldtægtslovgivning. Og de frifandt i flertallet af sager om overgreb, der havde fundet sted uden antydning af vold, trusler, tvang eller udnyttelse. Men kritikerne af den daværende lov mente på linje med Amnesty, at den ikke tog hensyn til de medicinske og videnskabelige forklaringer på, hvordan ofre kan reagere i forbindelse med denne type af forbrydelser. For eksempel at offeret ’fryser’, en psykologisk mekanisme, hvor passivitet både kan være lammende frygt og chok eller simpelthen en strategi for at overleve.

Til gengæld har modstandere af at indføre krav om samtykke hævdet, at en samtykkelov vil være ren signallovgivning.

Et argument som højesteretsdommer og formand for den svenske seksualforbrydelseskommission, Mari Heidenborg, på lange stræk har været enig i. Kommissionen nåede alligevel frem til at anbefale en samtykkelovgivning i Sverige. Blandt andet fordi det »normative« og »pædagogiske« sigte med loven ifølge Heidenborg er vigtigt. Loven skal med andre ord klargøre, hvad der er strafbart, hvilket kan føre til færre overgreb.

Blår i øjnene

I Danmark har flere advokater og juridiske eksperter haft svært ved at se, hvad der skulle stå i en ny samtykkebaseret lovgivning, som ikke allerede står i lovgivningen.

Henning Fuglsang Sørensen, der er lektor i strafferet ved Syddansk Universitet, mener ikke, at en samtykkelov vil ændre afgørende på antallet af domme. Det sagde han til DR’s P1 tirsdag, som en kommentar til Amnesty Internationals rapport:

»Amnesty er ude i det bedste ærinde i alle verdener. Men jeg må bare sige, at man stikker de forurettede blår i øjnene, hvis man tror, at det her vil medføre en eneste domfældede mere, end vi ser i dag. Det kommer ikke til at ske. Man har en overdreven tro på, at man kan håndtere det inden for strafferetten.«

Forelagt de relativt få sager, som Sveriges Radio har gennemgået i det knap halve år efter den svenske lovs ikrafttræden, vurderer Henning Fulgsang Sørensen, at den omtalte svenske sag ville have ført til domfældelse i Danmark. Selv om den eksisterende danske lovgivning altså ikke har en samtykkebestemmelse som den svenske lov:

Den svenske lov

§ 1: »Den som gennemfører et samleje eller en anden seksuel handling, som med hensyn til krænkelsens alvor er sammenlignelig med samleje, med en person, som ikke deltager frivilligt, dømmes for voldtægt til fængsel i mindst to år og højst seks år. En person kan aldrig anses for at deltage frivilligt, hvis:

1. Deltagelsen er en følge af mishandling, anden vold eller trussel om en kriminel handling, trussel om at tiltale eller angive nogen for kriminalitet, eller trussel om at udsende et skadeligt budskab om nogen.

Eller:

2. Gerningsmanden utilbørligt har udnyttet, at personen på grund af bevidstløshed, søvn, alvorlig frygt, beruselse eller anden påvirkning (af stoffer, red.), sygdom, kropsskade, psykisk forstyrrelse eller i øvrigt med hensyn til omstændighederne har befundet sig i en særligt udsat situation.

Eller:

3. Gerningsmanden har formået at få personen til at deltage ved alvorligt at misbruge, at personen står i afhængighedsforhold til gerningsmanden.

Er forbrydelsen med hensyn til omstændighederne at anse for mindre grov, dømmes for voldtægt til fængsel i højst fire år.«

§ 1a: »Den, der begår en gerning omfattet af § 1, og er groft uagtsom angående den omstændighed, at den anden person ikke deltager frivilligt, dømmes for uagtsom voldtægt til fængsel i højst fire år. Hvis gerningen med hensyn til omstændighederne er mindre alvorlig, skal [gerningsmanden ikke dømmes til ansvar, red.].

Kilde: regeringen.se

»Med det forbehold, at jeg kun har et meget summarisk grundlag at forholde mig til, så lyder det for mig umiddelbart, som om det også efter dansk lov vil være strafbart – ifølge det man kalder ’voldtægt nummer to’, der handler om hjælpeløs tilstand. Gerningsmanden udnytter, at hun har sovet, og inden hun når at komme rigtig til bevidsthed og fatte, hvad der foregår, har han klaret det, han skulle. Om der så ville blive dømt efter det, vil være en vurdering af beviserne. Men med hensyn til det rent objektive vil jeg mene, at det allerede er kriminaliseret i dansk ret,« siger Henning Fulgsang Sørensen.

Derfor mener lektoren heller ikke, at en samtykkebestemmelse i Danmark vil føre til flere domfældelser.

Henning Fulgsang Sørensen mener til gengæld, at det kan give god mening at undersøge, hvorvidt man skal indføre en sproglig opdatering af voldtægtsbestemmelsen.

»Fordi det passer bedst med, hvordan vi taler om de her ting i dagligdagen. Men vi skal ikke stille de desværre mange tusind kvinder, der oplever sig udsat for et seksuelt overgreb, i udsigt, at de via en samtykkebestemmelse vil få nemmere ved at få, hvad de opfatter som deres gerningsmænd, dømt« siger Henning Fulgsang Sørensen.

Han tilføjer, at den største risiko ved en eventuel samtykkelovgivning for ham at se ikke er, at tiltalte risikerer at stå med en omvendt bevisbyrde. Men at man i stedet »svigter nogle kvinder ved at give dem et dårligt redskab«.

Lettelse for anklageren

Generalsekretæren i det svenske Advokatsamfundet, Anne Ramberg, frygter imidlertid, at loven fører til lettere bevisførelse for anklageren. 

»Den omstændighed, at man har indført dels et krav om frivillighed, dels en bestemmelse om grov uagtsomhed, risikerer at lede til lettere bevisførelse for anklageren og en forklaringsbyrde for den tiltalte,« pointerer Anne Ramberg og tilføjer, at det jo også »kan defineres som øget effektivitet.«

Ramberg mener desuden, at loven indebærer en risiko for en mere eller mindre »vilkårlig« bedømmelse af, hvornår der forligger et samtykke, og hvornår der ikke gør.

»Som loven er udformet, skal frivilligheden ikke bare foreligge, men komme til udtryk i hvert nyt moment. Nogen nærmere beskrivelse af, hvordan det skal tolkes, eksisterer af naturlige årsager ikke. Det er overladt til den enkelte dommer at afgøre, og dermed er der åbent for fortolkning,« skriver hun i mailen til Information.

Statsanklager Debika Ray Berghofs opfattelse er imidlertid, at voldtægtssager er lige så svære for hende og hendes kolleger at føre beviser i. Som oftest er der ikke vidner til hændelserne. Og den nye svenske lov ændrer ikke på, at det i sidste ende fortsat vil være ord mod ord.

»Vi har den samme problematik som før, når det gælder en ord mod ord-situation – uanset om det handler om vold eller spørgsmålet om frivillighed. Så i Sverige er det ikke blevet lettere for anklagerne at føre beviser i voldtægtssager. Bevisbyrden ligger fortsat hos anklageren, og beviskravet er stadig det samme,« siger hun og ligger her på linje med formanden for den svenske seksualforbrydelseskommission, Mari Heidenborg, der gentagne gange har understreget, at kravet til bevisførelse er akkurat det samme som tidligere med den nye lov.

Den danske lov

»For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der

1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller

2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.«

§ 260 definerer ’ulovlig tvang’ som følger:

1. Ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,

2. ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen angår.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
  • Frede Jørgensen
Alvin Jensen, Gert Romme, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen og Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man må lige overveje at en bevisbyrde skal løftes. Der vil altid være en del af den begåede kriminalitet der uheldigvis ikke kan opklares. Mads har en god pointe i at forhold, specielt forhold hvor der er fysiske beviser, skal anmeldes prompte.

Mads Jakobsen

"...når gældende lovgivning og retspraksis gør at det kan være ’lovligt’ altså ikke ulovligt at voldtage at voldtage sovende bevidstløs kvinde."

Som allerede nævnt siger loven det stik modsatte.

Tom Finkel og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Påstand mod påstand. Anklagede er uskyldig indtil andet er bevist. Skal du anmelde voldtægt med odds 1 til 10 i anklagedes favør ? Vil en voldtægtsmand voldtage et offer med odds 10 til 1 for en gratis omgang ?

Noget er skævt og har været det meget længe. Er der ingen konstruktive ideer.

Samtidig afhøring af begge parter med professionelle, kompetente afhørere med speciale i voldtægtssager måske ?

Mange voldtægtsmænd går fri. Få voldtægtsmænd bliver uretmæssigt dømt. Et hængeparti fra patriarkatet, som jeg ser det.

Jesper Frimann Ljungberg

@Peder Bahne
Din kommentar er IMHO også ude i hampen. At dømme flere skyldige på bekostning af at dømme flere uskyldige er et NOGO i enhver retsstat.
Den her diskussion viser bare, hvor langt ude debatten generelt er kommet.

Det er bare at trække et af ‘de simple kort der rammer folk i følelsesmellemgulvet’ så er alle de grundlæggende principper og menneskerettigheder på vej ud af vinduet.

......

// Jesper

Poul Kristensen, Jens Jensen, Peder Bahne og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Peder B

Du siger en masse vrøvl - og jeg gider ikke høre på det

Men den her er sgu ok, fra dig:

»Samtidig afhøring af begge parter med professionelle, kompetente afhørere med speciale i voldtægtssager måske ?«

Peder Bahne. "Mange voldtægtsmænd går fri. Få voldtægtsmænd bliver uretmæssigt dømt. Et hængeparti fra patriarkatet, som jeg ser det."

Få voldtægtsmænd bliver uretmæssigt dømt? Det må antages at være korrekt. Derimod dømmes en del ikke-voldtægtsmænd for voldtægt og det er et problem der er nogle der er villig til at gøre meget større.

René Arestrup

@Rikke Nielsen
Jeg ved ikke hvad det er der får dig til at tro, at jeg lader mig styre af følelser?
Jeg forsøger, så vidt det er mig muligt, at argumentere sagligt for de problemer, der helt åbenlyst er forbundet med samtykke-lovgivning og en eventuelt ændret retspraksis.
Som allerede skrevet, kan jeg godt se, at der er et problem, men jeg har endnu til gode at forholde mig til konkrete løsninger, der ikke gør vold på helt almindelige retsprincipper, ligesom jeg stadig er skeptisk over for forestillingen om at man, ved lov, kan regulere sig til en bestemt seksuel adfærd, som dels stiller kvinder bedre og som ikke samtidig vil gøre menneskelivet unødigt kompliceret.
Men jeg er da lutter ører.

"at man, ved lov, kan regulere sig til en bestemt seksuel adfærd, som dels stiller kvinder bedre og som ikke samtidig vil gøre menneskelivet unødigt kompliceret"

"Skal vi stoppe her ?"
"Nejiiii"

Muligvis er vore love fra fortiden utidssvarende i dag, - men dengang var de måske i overensstemmelse med datiden, og i nutiden desværre ikke tidssvarende, og så må de laves om.

Det kan godt virke noget svært og bekymrende, så fanatisk og hadefuldt som slaget her på tråden angiver, for der har da udviklet sig til den rene skyttegravskrig, og det er bestemt ikke befordrende for en fornuftig dialog.

Lad det nu ikke kamme over ligesom "#metoo" kampagnen, der havde sin berettigelse, men også endte i fanatisme over fornuft, det tjener nemlig intet formål.

Hvis man tænker tilbage og får øje på situationer, som kunne være problematiske under den fremtidige lovgivning, skal det ikke stoppe den. Den seriøse lovgivning opererer ikke med tilbagevirkende kraft. Det er ikke #metoo det her.

René Arestrup, der er faktisk ikke nogle problemer med implementering af lovgivning og ændret lovgivning og ændret retspraksis i forhold til lande vi normalt sammenligner os med, det ser ud til at det virker i en vis udstrækning og det helt uden at knægte vores helt almindelige retsprincipper.
Du er, læser jeg ud af din kommentar loren ved, ved lov at regulere en seksuel adfærd, der indebærer at man stiller kvinder bedre efter det i årtusinder lissom bare har været i orden at mænd bare sådan per definition havde ret til at mase deres penis ind i kvinders kropsåbninger.
Du har nok ret René, vi må nok hellere overveje lidt længere, før vi laver forhastet lovgivning.

Man kunne evt. sidestille falske anmeldelser og forsøget på kynisk at frihedsberøvet et andet menneske gennem løgn med lige netop voldtægt for at øge retssikkerheden og gøre risikoen ved beviseligt falske anklager større for anmelderen. Det duer ikke at have omvendt bevisbyrde, udvidet strafferamme og så samtidig ingen konsekvenser ved at anmelde folk ud fra et hævnmotiv.

Jemma Beale sagen fra Storbritannien og vores egen Frederecia Banegårdssag viser at det slet ikke er så svært at få uskyldige dømt og at meget allerede tillægges anmelderens troværdig.

Mange sager bliver i dag afvist fordi man ikke kan løfte bevisbyrden. Meget trist. Specielt når der er tale om en voldtægt der så ikke kan klare vejen igennem retten og til dom. Jeg forstår behovet for at øge retsfølelsen på dette område for ofre for voldtægt men det kan ikke ske uden at undergrave halvdelen af befolkningens retssikkerhed meget groft. Derfor skal samtykkelovgivning efter min mening gå hånd i hånd med øget straf for falsk anmeldelse.

Jesper Frimann Ljungberg

Katrine Damm skrev:
'Du er, læser jeg ud af din kommentar loren ved, ved lov at regulere en seksuel adfærd, årtusinder lissom bare har været i orden at mænd bare sådan per definition havde ret til at mase deres penis ind i kvinders kropsåbninger'

Det er de så absolut ikke i dag, og skal ikke være i fremtiden. De problemer vi har på området i dag løses bare ikke ved en lovgivning, der ikke ændrer noget og defacto gør mange mænd og kvinder til voldtægts udøvere på papiret, hvis de feks. kunne finde på at vække deres partner på en lidt 'alternativ' måde.

Problemet med lovgivning er, at der er ikke nogen.. jamen jamen.. som vi så med bla. knivloven, og meget af den lovgivning der har med indvandring at gøre.

lad os hellere få gjort noget, der faktisk virker.. ved problemet. For det er da et problem.

// Jesper

Mads Jakobsen

"... at man stiller kvinder bedre efter det i årtusinder lissom bare har været i orden at mænd bare sådan per definition havde ret til at mase deres penis ind i kvinders kropsåbninger."

Og der har vi den så. Loven skal strammes så nutidens mænd kan straffes for eventuelle overgreb op gennem historien.

René Arestrup

@Katrine Damm
'Du er, læser jeg ud af din kommentar loren ved, ved lov at regulere en seksuel adfærd, der indebærer at man stiller kvinder bedre efter det i årtusinder lissom bare har været i orden at mænd bare sådan per definition havde ret til at mase deres penis ind i kvinders kropsåbninger.'

Det lugter fælt af, at du er drevet af et hævnmotiv.....

Ib Gram-Jensen

Skal vi ikke slå koldt vand i blodet? Der ligger ikke i en samtykkelovgivning som sådan - og vi har ikke set, hvordan et konkret forslag om en sådan lovgivning ser ud - nogen omvending af bevisbyrden. Pointen er først og fremmest en ændret definition på, hvornår der i lovens forstand er tale om voldtægt. Som loven er nu, er voldtægt defineret som samleje fremtvunget ved vold, trussel om vold eller andre former for ulovlig tvang eller ved at bringe den anden part i en tilstand, hvor hun eller han ikke kan modsætte sig handlingen. Med en samtykkelov er der tale om voldtægt, når den anden part ikke har givet samtykke.

I praksis er den væsentlige forskel, at med den nuværende lov skal anklagemyndigheden bevise, at der er anvendt tvang som defineret, mens anklagemyndigheden med en samtykkelov skal bevise, at der ikke er blevet givet samtykke. Det vil indebære, at den anklagede kan blive dømt, hvis den anden part bevisligt har været i en tilstand, hvor vedkommende umuligt kunne give samtykke, mens den anklagede med nuværende lovgivning kan hævde at have været i god tro, da der ikke blev givet afslag eller ydet modstand. Ellers vil det i fravær af fysiske tegn på magtanvendelse eller vidner stadig være påstand mod påstand, og tvivlen skal som altid komme den anklagede til gode. Så angsten for standretter, hvor den uskyldigt anklagede er ude af stand til at bevise sin uskyld, virker noget overdrevet. Og meget af diskussionen her forekommer dermed at køre på stråmandsargumenter.

At sikre sig, at den anden part er indforstået med, at man har sex sammen, bør vel under alle omstændigheder i sig selv være noget ganske selvfølgeligt?

René Arestrup

@Ib Gram-Jensen
'Og meget af diskussionen her forekommer dermed at køre på stråmandsargumenter.
Det kommer vel helt an på den konkrete udformning af en evt. ny samtykkelovgivning?
Desuden er det vel et åbent spørgsmål hvordan et juridisk holdbart 'samtykke' skal udmøntes i praksis. Taler vi om en form for kontraktforhold eller hvad?
I så fald vil jeg vende tilbage til min indledende kommentar i denne tråd og konstatere, at dette er et solidt argument for et liv i cølibat...

Mads Jakobsen

Ib Gram-Jensen skrev: "Som loven er nu, er voldtægt defineret som samleje fremtvunget ved vold, trussel om vold eller andre former for ulovlig tvang eller ved at bringe den anden part i en tilstand, hvor hun eller han ikke kan modsætte sig handlingen. "

Det er simpelthen forkert. Man behøver ikke at BRINGE den anden part i en tilstand, hvor hun eller han ikke kan modsætte sig handlingen. Det er nok at den anden part ER i en tilstand hvor hun eller han ikke kan modsætte sig handlingen, uanset om det skyldes insulinchok, en kæmpe brandert eller at nogle helt andre har bedøvet offeret.

Når vi er ovre i §216 stk. nr. 2 anden sætning, så er ingen form for tvang påkrævet for at der forlægger voldtægt. Samtykket formodes automatisk at være fraværende, og alt hvad der skal til er, at bevise det at det faktisk skete og at gerningsmanden havde forsæt.

Ib Gram-Jensen

René Arestrup
Naturligvis kommer det an på den konkrete udformning af en eventuel samtykkelov, hvilke argumenter, der i givet fald er relevante for og imod den; men udgangspunktet for diskussionen her er den svenske, som siger, at der er tale om voldtægt, hvis man gennemfører samleje eller dertil svarende handlinger, uden at den anden part deltager frivilligt, og i øvrigt opregner en række former for tvang, som kan sammenlignes med den nuværende danske lovgivnings præciseringer. Amnesty Internationals forslag er en lov, der definerer sex uden samtykke som voldtægt. Ingen af stederne står der noget som helst om omvendt bevisbyrde. Så derfor synes der ikke at være grundlag for, som du gør (10. 3. 19:39), at skrive at:

"Det ville klæde jer furier, hvis I lige gad vende skråen og forholde jer til de principielle problemstillinger, der uværgerligt følger af en retstilstand, hvor man skal bevise sin uskyld, henholdsvis hvordan en samtykke-erklkæring skulle tage sig ud i praksis?"

Der er ikke tale om, at man skal bevise sin uskyld, det er anklagemyndigheden, der skal bevise, at der ikke var tale om frivillighed. Og den svenske lovs ordlyd siger intet om, at frivillighed behøver at være andet og mere end et ganske almindeligt "ja" til sexuelt samkvem. Jurister har da også ytret tvivl om, hvorvidt en samtykkelov vil føre til flere domfældelser, fordi det stadig vil være påstand mod påstand, hvor der ikke er fysiske beviser eller vidner på tvang. Alligevel forudsættes det i flere indlæg, at bevisbyrden bliver omvendt, men det er der altså ikke belæg for.

Forskellen mellem den nuværende lov og en samtykkelov vil i givet fald nok nærmest være den, at loven tydeligere peger på, at hvis man ikke sikrer sig, at den anden part deltager frivilligt, dvs. får vedkommendes (frivillige) samtykke, så kan man risikere at gøre sig skyldig i voldtægt. Det kan også udelukke argumenter ud fra "udfordrende" adfærd og påklædning og lignende, der ikke længere kan undskylde, at man troede osv., og dermed vil færre voldtægtsofre måske vælge at undlade anmeldelse. Men der er næppe grund til at tro, at risikoen for at blive uskyldigt dømt bliver større.

Alvin Jensen, Mogens Holme og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Mads Jakobsen
Du har helt ret, fejlen skyldes ordlyden i Den Store Danske Encyklopædi, hvor voldtægt defineres som "samleje, der er fremtvunget af den ene part ved at bruge vold, trussel om vold eller andre former for ulovlig tvang eller ved at bringe den anden part i en tilstand, hvor hun eller han ikke kan modsætte sig handlingen." Jeg beklager.

Rikke Nielsen

René Arrestrup

".. stiller kvinder bedre og som ikke samtidig vil gøre menneskelivet unødigt kompliceret.
Men jeg er da lutter ører..."

Det ville have klædt dig, at du bakkede op omkring at stille kvinder bedre SELVOM det gjorde menneskelivet mere kompliceret. De kvinder der blive udsat for krænkelser - også i retssystemet - er vel også mennesker? Eller er de bare kollateral damage? Et acceptabelt spildprodukt som skåner dig for problemer?

Mads Jakobsen

Ib Gram-Jensen skrev: "hvis man ikke sikrer sig, at den anden part deltager frivilligt, dvs. får vedkommendes (frivillige) samtykke, så kan man risikere at gøre sig skyldig i voldtægt."

Det kan jo forstås på to måder.

1) At straffelovens normale forsætsregler forsat skal gælde. Altså skal man så, for at der er tale om voldtægt, være helt med på at der ikke foreligger samtykke, hvilket er det samme som i dag.

2) At sjusk nu også kan straffes. Man handlede uagtsomt, var ikke omhyggelig nok, og ja, så blev man skyldig i voldtægt. Det er en stramning i forhold til nu.

Ib Gram-Jensen skrev: "Det kan også udelukke argumenter ud fra "udfordrende" adfærd og påklædning og lignende, der ikke længere kan undskylde, at man troede osv.,"

Det tror jeg ikke du skal regne med. Hvis man skal bevise at man har fået et samtykke til sex, er det jo rimeligt oplagt at tage alt det nonverbale med.

For nonverbalt samtykke skal vel stadig gælde? Hvis det ikke er tilfældet, så tror jeg mange voldtægtsofre vil få sig en slem overraskelse når voldtægtsmandens advokat pointere at offeret ifølge loven voldtog voldtægtsmanden.

René Arestrup

@Ib Gram-Jensen
Jamen, hvad er et samtykke så, i helt konkret forstand?
Og så har jeg svært ved at se, at den svenske model på nogen måde vil stille kvinder bedre. Det vil jo stadig være ord mod ord.

Ib Gram-Jensen

Mads Jakobsen
Man kan også blive for spidsfindig. Den der aktivt og uopfordret indleder et samleje eller en dermed sammenlignelig handling kan naturligvis ikke hævde at deltage ufrivilligt i det, men har umisforståeligt demonstraret sin vilje til det. Hvis man ikke sikrer sig, at den anden part deltager frivilligt, kan man ganske rigtigt risikere at gøre sig skyldig i voldtægt, hvis voldtægt er defineret som samleje eller en dermed sammenlignelig handling med en person, som ikke deltager frivilligt. Man kan så diskutere, om man skal operere med begrebet uagtsom (eventuelt groft uagtsom) voldtægt, men det afgørende er, at den anden part reelt deltager frivilligt; den svenske lov taler ikke om samtykke, men lægger indirekte op til, at man får dette og dermed kan være sikker på, at kravet om frivillighed er opfyldt.

Hvis man rent faktisk ønsker, at den anden part deltager frivilligt, og nødigt vil risikere at begå et overgreb på nogen, kan det vel heller ikke være det store problem at spørge vedkommende, om han eller hun er med på det? Og er der tale om frivillighed, er risikoen for en efterfølgende anklage, endsige dom, for voldtægt vel også ret minimal?

Ib Gram-Jensen

Mads Jakobsen
Man kan også blive for spidsfindig. Den der aktivt og uopfordret indleder et samleje eller en dermed sammenlignelig handling kan naturligvis ikke hævde at deltage ufrivilligt i det, men har umisforståeligt demonstraret sin vilje til det. Hvis man ikke sikrer sig, at den anden part deltager frivilligt, kan man ganske rigtigt risikere at gøre sig skyldig i voldtægt, hvis voldtægt er defineret som samleje eller en dermed sammenlignelig handling med en person, som ikke deltager frivilligt. Man kan så diskutere, om man skal operere med begrebet uagtsom (eventuelt groft uagtsom) voldtægt, men det afgørende er, at den anden part reelt deltager frivilligt; den svenske lov taler ikke om samtykke, men lægger indirekte op til, at man får dette og dermed kan være sikker på, at kravet om frivillighed er opfyldt.

Hvis man rent faktisk ønsker, at den anden part deltager frivilligt, og nødigt vil risikere at begå et overgreb på nogen, kan det vel heller ikke være det store problem at spørge vedkommende, om han eller hun er med på det? Og er der tale om frivillighed, er risikoen for en efterfølgende anklage, endsige dom, for voldtægt vel også ret minimal?

Mads Jakobsen

"Man kan også blive for spidsfindig."

Ikke når man vil omskrive en paragraf i straffeloven.

"Den der aktivt og uopfordret indleder et samleje eller en dermed sammenlignelig handling kan naturligvis ikke hævde at deltage ufrivilligt i det"

Så "hun deltog aktivt" er så et legitimt forsvar, og anklagemyndigheden skal så bevise at det gjorde hun ikke... hvorefter retssagen kommer til at handle om hendes adfærd, bevisbyrden bliver nøjagtig lige så tung som nu, og feministerne nøjagtig lige så sure.

"Hvis man rent faktisk ønsker, at den anden part deltager frivilligt, og nødigt vil risikere at begå et overgreb på nogen, kan det vel heller ikke være det store problem at spørge vedkommende, om han eller hun er med på det?"

Jeg mener der er et stykke fra at argumentere for fodformet snusfornuft og til at smide folk op til tolv år i fængsel.

Ib Gram-Jensen

René Arestrup
Samtykke er en tilkendegivelse af enighed eller tilladelse. Et entydigt samtykke kan A få fra B ved at spørge, om B har lyst til, hvad A nu gerne vil foretage sig sammen med B, og få svaret "ja" (uden at der er noget fysisk eller andet pres på B), eller eventuelt ved, at B af sig selv erklærer at være med på det. Så har A ret til at mene, at der er tale om frivillighed. Samtykket gælder, indtil B eventuelt udtrykkeligt melder fra over for at fortsætte (og for at forebygge en mulig misforståelse her: der er naturligvis kun tale om et overgreb, hvis A fortsætter på trods af B's melden fra, et samtykke kan selvfølgelig ikke ophæves med tilbagevirkende kraft).

Fordelen vil som nævnt i en tidligere kommentar kunne være, at anmelderen af en voldtægt ikke skal gennem et belastende forhør vedrørende sin påklædning, opførsel osv., idet det ligger i ændringen, at det ikke er nok at tro, at den anden part nok var villig, fordi hun eller han osv. uden aktivt at sikre sig, at der er tale om frivillighed. Det vil ganske rigtigt være ord mod ord, hvis der ikke foreligger beviser for, om der blev givet samtykke eller ej, men det drejer sig også om at markere en norm: at man, når man tager initiativ til sex, sørger for at få at vide, hvorvidt den anden part også har lyst. Er det ikke også en meget naturlig form for ansvarlighed så vidt muligt at undgå fejltagelser i den sammenhæng?

Ib Gram-Jensen

Mads Jakobsen,
For nu at skære det ud i pap: hvis man fra begyndelsen er initiativtageren til seksuelle aktiviteter, kan man logisk set ikke påstå, at det var mod sin vilje, man deltog i dem, selv om den anden part ikke udtrykkeligt spurgte og fik ja til, at man var interesseret i dem. Og med at være initiativtageren mener jeg noget mere direkte end at gå rundt og se "udfordrende" ud på stedet eller lignende, hvis du skulle være i tvivl om det. I det svenske eksempel med den sovende kvinde og den svenske mand er det indlysende, at manden ikke er blevet voldtaget, selv om han ikke meddelte sit samtykke til noget, og at han som den udfarende part skulle have sørget for, at kvinden var med på sex, hvis han ikke skulle risikere at begå voldtægt.

Og endelig: hvad er det egentlig for et problem du åbenbart har med at spørge, om den anden part er med på legen eller ej? Hvis der kan være nogen som helst tvivl, hvad er der så i vejen for at rydde den af vejen med et meget enkelt spørgsmål? For du er vel ikke ligeglad med, om du risikerer at udsætte et andet menneske for et overgreb eller ej?

Mads Jakobsen

Ib Gram-Jensen, inde i dit hoved har du konstrueret en virkelighed med udfarende part (A) og en passiv part (B), og du forestiller dig at forsvarsadvokaterne bare vil spille med på den leg. Det vil de ikke. De vil sige: "Bevis at min klient er en A. Indtil da må han have alle en B's fuldfede rettigheder."

Og så er du ved at køre så træt i din argumentation at du føler trang til at påstå at jeg "har et problem" med dit eller dat. Og det skønt du intet ved om mig eller mit sexliv. Du er altså klar til, ud af den blå luft, at konstruere et narrativt som du finder personligt tilfredsstillende. Og det er du ikke ene om...

... I en sag der handler om hvem og hvor mange der skal op til tolv år i fængsel.

René Arestrup

@Ib Gram-Jensen
Samtykke til hvad? Hvor længe? På hvilken måde og på hvilke forudsætninger?
Er der en en fortrydelsesret? Og hvornår kan den i givet fald aktiveres?
Du kan godt selv se det, ikke?
Hvis du skal dække alle tænkelige juridiske flanker af, bliver det meget hurtigt en monstrøs konstruktion, som givetvis vil komme til kort alligevel.
For slet ikke at tale om den fuldstændig forkrøblende virkning et sådant misfoster vil have på mænd og kvinders fuldstændige naturlige interaktion.
Og det 'kun' fordi der er en lille gruppe mænd (vil jeg påstå) som er forskruede eller dårligt opdraget. Og - fristes jeg til at tilføje - en lille gruppe kvinder, som er parate til at bringe alle midler i spil for at statuere et eksempel overfor den anden halvdel af befolkningen - ultimativt det endegyldige opgør med 2000 års kvindeundertrykkelse og sexisme.
Det er jammerligt.

Ib Gram. Når så to teenagere står og råsnaver på dansegulvet inden de render ud på toilettet og boller uden at udveksle andet end støn på vejen hvem er så egenligt den aktive part?

Ib Gram-Jensen

Tom Finkel,
Hvis de begge er lige aktive og begge ganske uden tvang går med ud på toilettet, er der vel i praksis ikke noget problem, da ingen af dem bagefter vil føle sig krænket. Men det er måske alligevel ingen dårlig idé, at folk lærer at sætte ord på, hvad de gerne vil, og hvad de er enige om, når der erfaringsmæssigt også kan opstå misforståelser?

Ib Gram-Jensen

René Arestrup
Nej, jeg kan faktisk ikke se, at det skulle være særligt ødelæggende for noget, at parterne sætter ord på, om de er enige om seksult samvær eller ej, med ret for begge parter til at sige fra undervejs, hvis der er noget, de ikke er med på. Der er mig bekendt ingen, der har foreslået, at man skal sætte en kontrakt op, som i detaljer fastslår, hvad man skal foretage sig eller lade være med.

Det der undrer mig ved diskussionen er stadig, hvordan tanken om, at man sikrer sig, at begge (eller alle) parter deltager frivilligt, kan vække så voldsomt postyr.

Alvin Jensen, Mogens Holme og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Mads Jakobsen
Jeg kender ganske rigtigt intet til dig eller dit sexliv, jeg kan derimod konstatere, at du ikke svarer på spørgsmålet om, hvad der er galt med at spørge den potentielle partner, om vedkommende er med på seksuelt samvær.

Diskussionen er fra begyndelsen blevet afsporet af, at en præcisering af kravet om frivillighed er blevet gjort tydeligere i svensk lovgivning - uden at forskellen til den danske (der må ikke bruges tvang) reelt er særligt stor - og tanken om samtykke er blevet modtaget, som om der var tale om en kastraktion af alt hankøn. Det er altså ikke nogen dramatisk forandring, der lægges op til.

Når bevisbyrden i voldtægtssager under alle omstændigheder er så svær at løfte, virker angsten for, at mænd bliver retsløse, faktisk ret hysterisk - eller testerisk, som det blev foreslået. Det er givet, at en justering af lovgivningen i stil med den svenske ikke løser problemet med voldtægt, men jeg kan ikke se, at den skulle gøre nogen skade i form af flere domme over uskyldige.

Ib Gram du skriver: "hvis de begge er lige aktive".

Skal loven arbejde med en gradbøjning af aktivt engagement? Er det kun den "mest aktive" ud af to aktive der kan voldtage?

Hvordan kan du i øvrigt vide at ingen vil føle sig krænket? I Fredericia sagen blev der sparket til et par trusser på gulvet og grint efter samlejet. Det gjorde at pigen i det øjeblik følte sig krænket og fortrød hele samlejet med store konsekvenser til følge for de tre drenge.

Ib Gram-Jensen

Tom Finkel
For nu at få afsluttet spidsfindighederne: den engelske lovgivning opererer med et krav om samtykke, som kan være verbalt eller tilkendegivet med kropssprog. Hvis parterne hhv, spørger og giver verbalt samtykke, er der ingen tvivl, heller ikke om hvordan kropssproget skal fortolkes. Begge parter kan være så aktive, at der ikke kan være rimelig tvivl om, at de er med på den, uden at man behøver at regne decimaler ud.

At den ene part på et senere tidspunkt føler sig krænket og fortryder det foregående, ophæver naturligvis ikke frivilligheden indtil dette tidspunkt. Igen vil det være påstand mod påstand, hvis der ikke er fysiske beviser eller vidner, i et tilfælde hvor en af parterne efter først at have deltaget frivilligt/givet samtykke af en eller anden grund fortryder eller føler sig krænket med tilbagevirkende kraft og anmelder et overgreb, som altså reelt ikke har fundet sted - og som den anden part eller de andre parter selvfølgelig ikke skal hæfte for. Hverken den svenske formulering om frivillighed eller det engelske krav om samtykke vil stille den uskyldigt anmeldte dårligere i et sådant tilfælde.

Falske anmeldelser af voldtægt forekommer desværre - det har sådan set ikke i sig selv noget med en lovændring i stil med den svenske eller engelske at gøre. Derimod kan et udtrykkeligt spørgsmål og svar - og almindelig respekt og hensynsfuldhed fra begge sider - forhindre misforståelser parterne imellem.

Javist, hvis svenske anklagere siger det må det jo väre rigtigt. De havde jo også helt ret i sagen om Thomas Quick.

Mads Jakobsen

"Jeg kender ganske rigtigt intet til dig eller dit sexliv, jeg kan derimod konstatere, at du ikke svarer på spørgsmålet om, hvad der er galt med at spørge den potentielle partner, om vedkommende er med på seksuelt samvær."

Der er det galt med det at den undladelse ikke er det samme som voldtægt.

Din fodformede lænestolssnusfornuft vil sende tusinder af unge, liderlige og fulde mennesker i fængsel hvis den bliver ophøjet til lov.

Ib Gram-Jensen

Mads Jakobsen
For at afslutte pindehuggeriet: det er ren paranoia, hvad du påstår. For det første vil den svenske variant ikke have den konsekvens, da den ikke forlanger samtykke, men kun frivillighed (hvilket man kan sikre sig, at der er tale om fra en potentiel partners side ved at spørge); for det andet er anklagerens bevisbyrde ikke lettere med hverken den svenske eller engelske variant, eftersom det i begge tilfælde stadig vil være påstand mod påstand, hvis der ikke er fysiske beviser eller vidner på, at der ikke var tale om hhv. frivillighed og samtykke; og for det tredje forudsætter dit scenarie, at der er tusindvis af partnere, som anmelder den anden part for voldtægt, hvilket det turde være en (ret sjælden) undtagelse at gøre, hvis de ikke mener at være blevet voldtaget, ligesom de stadig ville have svært ved at bevise, at de var det.

Mads Jakobsen

Ib Gram-Jensen

Diskussioner af straffeloven ER pindehuggeri. Hvis du tror straffeloven er stedet for brede, folkeopdragende tiltag der skal sælge dine fikse ideer under trussel om 12 års fængsel (dog uden at gøre den store forskel, vistnok), så er du farlig for dine omgivelser.

Ib Gram-Jensen

Mads Jakobsen,
Yderligere diskussion tjener ikke noget formål, men hvis vi skal blive ved pindehuggeriet en sidste gang, så er strafferammen kun på de 12 år, du kører frem med, hvis der er tale om samleje med et barn under 12 år, voldtægt af en særligt farlig karakter, eller særligt skærpende omstændigheder - og der er langt mellem dette og så at glemme at få samtykke. Allerede der er kæden røget af.

Diskussionen drejer sig om en præcisering af, hvornår der er tale om voldtægt, og hvis man vil ændre den nu gældende definition, kan man bruge den svenske variant, den britiske eller, hvis det forekommer bedre, en helt tredje. Det er uundgåeligt OGSÅ en politisk diskussion, fordi definitionen også er en markering af, hvad der er i orden, og hvad der ikke er.

8 år er stadig en høj strafferamme, og retssikkerheden er naturligvis et afgørende spørgsmål, men jeg kan ikke se noget holdbart argument for, at hverken den svenske eller den britiske variant i praksis gør det lettere for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden. Der skal ikke føres bevis for, at der var givet samtykke (verbalt eller med kropssprog) eller var tale om frivillighed, men bevis for, at der IKKE var det. Så medmindre der er fysiske beviser eller vidner på dette, er det stadig påstand mod påstand, og tvivlen skal skal stadig komme den anklagede til gode. Og diskussionen virker i hvert fald som pindehuggeri på den dårlige måde, når du selv skriver "dog uden at gøre den store forskel, vistnok" - nej, hvorfor skulle tusindvis af deltagere i frivillig sex pludselig begynde at anmelde partnerne for voldtægt , endsige være i stand til at få dem dømt?

Ib Gram. Du skriver “Falske anmeldelser af voldtægt forekommer desværre - det har sådan set ikke i sig selv noget med en lovændring i stil med den svenske eller engelske at gøre. Derimod kan et udtrykkeligt spørgsmål og svar.”

1. Jo de har bestemt noget at gøre med lovgivningen når man vil gøre det nemmere at dømme folk for voldtægt. Vil man det er det helt naturligt at øge strafferammen og definitionen for falske anmeldelser også. Den ganle parole med at det “kun” er 4-8% der er falske anmeldelser holder bare ikke. Her er der også mørketal præcist ligesom ved voldtægt fordi også her bliver der ikke undersøgt/forsket i hvor mange afviste anmeldelser der så rent er fabrikerede og dermed strafbare.

2. Spørgsmål og svar siger du. Jo, som udgangspunkt en god idé men selvfølgelig kun hvis ansvaret herfor ikke er kønsbestemt men er samtlige parters ansvar. Selvfølgelig skal lovgivningen også virke på den måde at en mand der ikke er blevet spurgt og heller ikke har gjort modstand kan anses for voldtaget af en kvinde hvis det er hendes initiativ og hun aktiv har udført handlingen.

Ib Gram-Jensen

Tom Finkel,
For at præcisere: hverken den svenske eller britiske lovgivning - og det var dem, jeg skrev om, ikke lovændringer i almindelighed - har flyttet bevisbyrden fra anklagemyndigheden til forsvaret. Og da det under alle omstændigheder er svært at løfte bevisbyrden i voldtægtssager (sjældent vidner, ofte påstand mod påstand), er det svært at se, hvorfor en ændring af dansk lovgivning i retning af enten den svenske eller den britiske skulle fremkalde en epidemi af falske anmeldelser, endsige justitsmord.

For min skyld kan man godt hæve strafferammen for (bevisligt) bevidst falske anmeldelser, hvis det skal være - at blive uskyldigt anklaget for voldtægt må være en meget ubehagelig oplevelse, også selv om man bliver frikendt - men det vil stadig være svært at få nogen dømt på en falsk anmeldelse, hvis der ikke er fysiske beviser eller vidner på, at der ikke var tale om frivillighed, eller at der ikke blev givet samtykke (eller at der overhovedet fandt seksuelt samkvem sted).

Den britiske lovgivning forudsætter mig bekendt ikke, at det er mænds særlige ansvar at spørge om samtykke. Hvem der end spørger, har naturligvis dermed tilkendegivet at være villig til seksuelt samkvem, den anden part/de andre parter kan så give eller ikke give samtykke verbalt eller med kropssprog. Her vil verbale svar så minimere risikoen for, at der opstår misforståelser, hvor den ene part mener at have fået samtykke, mens den anden føler sig krænket. Men uanset om der blev spurgt, og uanset om der i så fald blev svaret det ene eller det andet, verbalt eller med kropssprog, kan en anklaget, hvis der ikke er fysiske beviser eller vidner, stadig hævde at have spurgt og fået samtykke, og hvadenten der er sandt eller ej, kan det ikke modbevises. Så et krav om samtykke gør det ikke i sig selv lettere at dømme for voldtægt.

Når der er blevet flere anmeldelser i Storbritannien, skyldes det måske snarere, at anmelderne får en mindre afskrækkende behandling af politiet og/eller ændrede holdninger omkring kvinders og mænds adfærd mere generelt. Og det er ret sikkert også dér, og ikke direkte ved hjælp af lovgivning og straf, at fænomenet voldtægt kan bekæmpes. Men lovgivningen kan på den anden side bidrage til holdningsændringer ved markere, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt.

Ib Gram. Den britiske lovgivning er fuldstændig skæv og 100% indrettet på "beleave all women"-princippet hvor man som mand er skyldig indtil den kriminelle bag de falske anklager indrømmer sine løgne.

Jemma Beale sagen fra London viser perfekt problemet hvor en kvinde kommer med nye anklager konstant, får udkyldige, tilfældige mænd sat i fængsel og stadigvæk ynkes som et offer når det år efter afsløres at hun er løgner. Ramaskrig blandt the guardians journalister og feministiske bloggere. Retssystemet var jo patriarkalsk og Jemma Beale var et offer og skulle bestemt ikke i fængsel i 10 år. Det til trods for at retssystemet havde afvist flere af hendes anklager uden at spørge sig selv om hvorfor man har en kvinde der bliver voldtaget 15 gange af fremmede mænd i forskellige sager.

Herhjemme har vi Fredericia-sagen som topmålet af juridisk svigt. Dem vil der komme flere af hvis ikke man udvider strafferammen betragteligt for falske anklager.

Ib Gram-Jensen

Tom Finkel, det er så din påstand om fremtiden. Det sker jo desværre, at uskyldige bliver dømt, men fastholder man princippet om, at det er anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden, og at den anklagedes skyld skal bevises hinsides rimelig tvivl, vil det stadig, og uanset krav om samtykke, være svært at blive uskyldigt dømt i en voldtægtssag - og for den sags skyld også at løfte bevisbyrden, når den anklagede er skyldig.

Dermed kan det også være svært at afgøre, om der er tale om en falsk anmeldelse, når en voldtægtssag ender med frifindelse, fordi bevisbyrden ikke kan løftes. Anklagemyndigheden skal også kunne løfte den, når nogen bliver anklaget for falsk anmeldelse, og at den ikke kan løftes mod en anklaget for voldtægt beviser ikke i sig selv, at anmelderen bevidst kom med en falsk anmeldelse. Det kan altså meget vel ende med påstand mod påstand, og uden at nogen kan kendes skyldig. Det er, ikke mindst i betragtning af begge forbrydelsers alvor, et problem, men næppe et problem, som nogen lovgivning kan løse.

Men at et krav om samtykke i sig selv skulle fremkalde en epidemi af falske anmeldelser - og justitsmord - ser jeg ingen grund til at tro. Og der kan vi så passende lade diskussionen hvile.

Du modsiger argumentet for samtykkelovgivningen som har til hensigt direkte at styrke den ene part i påstand mod påstand situation. Udgangspunktet bliver anklagen, herefter skal forsvaret bevise at der er afgivet samtykke.

I øvrigt skal man også lægge mindre vægt på fysiske beviser som før har vejet tungt.

Ib Gram-Jensen

Tom Finkel,
Med den nuværende lovgivning skal anklagemyndigheden bevise hinsides rimelig tvivl, at der er brugt vold, trusler om vold eller anden ulovlig tvang, eller at den pågældende ikke var i stand til at modsætte sig handlingen. Med et krav om samtykke som det britiske vil anklagemyndigheden skulle bevise hinsides rimelig tvivl, at der ikke var givet samtykke, verbalt eller med kropssprog. Samtykkelovgivning kan muligvis gøre en forskel med hensyn til efterforskningen, specielt hvordan anmeldere forhøres, og dermed få flere til at anmelde voldtægt, men kan dårligt i sig selv gøre det lettere at løfte bevisbyrden. Så hvis nogen forventer, at der dømmes skyldig i en større andel af voldtægtssager på grund af samtykkelovgivning svarende til den britiske, vil de sandsynligvis blive skuffede. Bedre argumenter for en sådan lovgivning er, at den lægger op til en behandling af anmeldere, som er mindre afskrækkende (hvilket ikke er det samme som at der fældes dom efter deres påstand), og at grænsen mellem acceptabelt og uacceptabelt defineres tydeligere. Man kan naturligvis forestille sig et skrækscenarie, hvor man ved domstolene taber hovedet og i praksis vender bevisbyrden om, men hverken det eller at alle mulige personer skulle begynde at strø om sig med falske anmeldelser virker særligt sandsynligt.

Det kan du være uenig i, men så må det blive ved påstand mod påstand også her.

Det er helt sikkert et problem at politiet ikke må stille bestemte spørgsmål til anmelderen uanset om de har formodninger om at der slwt ikke er tale om voldtægt. Det kan føre til øget spild af ressourcer hos politiet og føre til at flere sager hvor der reelt ikke er tale om voldtægt kommer i en retssal fordi der bliver restriktioner på at tvivle anmeldelseres troværdighed. Udgangspunktet bliver at en voldtægt har fundet sted og nogen skal fængsles og i forhør. Det i sig selv er en voldsom magt at give et menneske over et andet.

Ib Gram-Jensen

Tom Finkel,'
jeg vil ikke fortsætte denne diskussion, da ingen af os bliver overbevist af den andens argumenter, og den efterhånden kører i ring. Blot vil jeg bemærke, at ingen af gode grunde kan vide, hvordan en samtykkelovgivning i givet fald kommer til at se ud, og at jeg stadig ikke kan se, at kravet om samtykke i sig selv gør det lettere for anklagemyndigheden at løfte bevisbyrden. Hvis der er et problem med, hvad politiet må spørge om, er det et problem ved de nuværende forhold, ikke ved en mulig fremtidig lovændring.

Sider