Læsetid: 13 min.

Tommy Ahlers er en anderledes minister: De studerende skal vide, at meget viden er foreløbig

Mange var skeptiske, da Tommy Ahlers blev uddannelses- og forskningsminister. Men i dag – knap et år senere – er den tidligere iværksætter med den anderledes facon populær blandt forskere, studerende og politiske modstandere. Han forstår området og virker oprigtigt interesseret, siger de. Hans udfordring bliver at skaffe penge
Det er fint med mig, hvis man vil ud og arbejde lidt, inden man starter på universitetet, eller når man er færdig med sin bachelor. Det synes jeg ikke, politikerne skal bestemme, siger Tommy Ahlers om den perfekthedskultur, uddannelsessystemet er blevet underlagt de senere år.

Det er fint med mig, hvis man vil ud og arbejde lidt, inden man starter på universitetet, eller når man er færdig med sin bachelor. Det synes jeg ikke, politikerne skal bestemme, siger Tommy Ahlers om den perfekthedskultur, uddannelsessystemet er blevet underlagt de senere år.

Peter Nygaard Christensen

2. marts 2019

Godt ti minutter inde i interviewet læner Tommy Ahlers med foldede arme og hvilende på albuerne sin overkrop ind over bordet, så hans ansigt kommer helt tæt på bordpladen. Og i øvrigt også på mig, som sidder på den anden side.

Vi er på ministerkontoret i Uddannelses- og Forskningsministeriet, som ligger ved siden af Børsen og har udsigt over Knippelsbro.

Tommy Ahlers vil understrege en vigtig pointe, noget han brænder for, og bliver nærmest liggende sådan længe, mens han taler videre. I virkeligheden understreger han en anden pointe: At han ikke er, som ministre er flest.

Lad os bare sammenligne med Helge Sander, den mest indflydelsesrige minister på området i nyere tid. Ham har jeg interviewet flere gange, og jeg har aldrig set Helge Sander ligge ind over et bord på den måde.

Tommy Ahlers kommer ikke fra politikerverdenen, men fra den mere uformelle og kreative iværksætterbranche. Han har opbygget flere techfirmaer og tjent mange millioner kroner på at sælge dem igen. Men i dag er han minister, og det er han glad for:

»Det har været helt fantastisk. Jeg var lidt bekymret for, hvordan det ville være, men jeg føler, at det reelt er muligt at skabe forandringer gennem politik,« siger han.

Løvens hule

Da Tommy Ahlers for knap et år siden blev udnævnt til forskningsminister, var der mange, der var skeptiske. I den brede befolkning var han bedst kendt fra tv-programmet Løvens Hule, hvor investorer køber dele af iværksættervirksomheder. Hvordan skulle han kunne være minister? Men i dag er han populær. Både blandt forskere, studerende og politiske modstandere.

En af de positive er Majken Schultz, der er professor på CBS og formand for Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg:

»Da han startede, var der mange, der sagde ’tak skal du ellers have’. De fleste kendte ham kun fra fjernsynet, og det er ikke nødvendigvis et plus. Men han har overrasket positivt. Han lader til at have en oprigtig interesse for området, og det kan man ikke undgå at have respekt for. Det er det, vi alle sammen gerne vil have fra en minister. Det er passionsbusiness,« siger Majken Schultz.

Tommy Ahlers

  • Født den 18. november i 1975 i Haderslev.
  • Uddannelses- og forskningsminister for Venstre.
  • Uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2001.
  • Tidligere stifter og administrerende direktør for onlinetjenesten Zyb, som i 2008 blev solgt for en kvart milliard til Vodafone. Efterfølgende startede han virksomheden Podio, der blev solgt for et tilsvarende beløb. Desuden investor og direktør i flere andre startupvirksomheder.
  • Tidligere strategikonsulent hos McKinsey.
  • Medlem af Disruptionrådet.

Politisk er der også nye toner at spore.

Hvis vi igen går tilbage til Helge Sanders tid som minister under Fogh-regeringen, så skulle der dengang være kort vej »fra forskning til faktura«. Derfor var der stort fokus på den såkaldte ’strategiske forskning’, hvor forskningen skal løse konkrete udfordringer. Det fik mange universitetsansatte til at beklage sig over manglen på forskningsfrihed. Men når man spørger den nye minister, er det den frie grundforskning, han hylder:

»Jeg har stor respekt for grundforskningen. Som tidligere iværksætter ved jeg, at der er ting, der aldrig bliver til noget. Det skal man acceptere. Og man ved aldrig, hvor der opstår noget værdifuldt. Min anden virksomhed, som jeg endte med at sælge til Vodafone for en kvart milliard, bygger på en afledt idé fra mit første firma. Jeg anede simpelthen ikke, at den idé ville opstå, for det var noget helt andet, jeg forsøgte med mit første firma,« siger Tommy Ahlers.

Også på uddannelsesområdet står Tommy Ahlers for en ny linje. De studerende skal mere end bare kunne stoffet:

»Jeg mener, at det er vigtigt, at de studerende får en stærk kernefaglighed. Det må vi insistere på, når det er en universitetsuddannelse. Det kan ikke bare handle om ’at lære at lære’. Men når det er sagt, så skal de studerende også være ’robot-proof’, altså kunne det, som en robot ikke kan lære – kritisk sans, kreativitet, forstå menneskelige behov og handlinger. Og så skal de lære at turde fejle. De skal lære at stille spørgsmål. De skal vide, at meget viden er foreløbig. Det, vi tror, vi ved, skal udfordres.«

I januar skrev psykologiprofessor på Aalborg Universitet Svend Brinkmann på Twitter:

»Jeg var kritisk, da @aahlers blev minister. Jeg frygtede, at iværksætteren ville bevæge universitetet væk fra dannelsestraditionen, men nu har han sløjfet karakterbonussen og vil justere karakterskalaen – Ros for det!«

Brinkmann henviser til de mest markante ændringer, Ahlers indtil videre har fået igennem: En fjernelse af karakterbonussen, så unge ikke længere kan få et forhøjet gennemsnit, hvis de starter hurtigt på en uddannelse efter gymnasiet. Og udvidelse af retskravet for de studerende, som gør, at man nu kan gå ud og arbejde nogle år, når man er bachelor – for så at vende tilbage til universitetet og tage en kandidatuddannelse.

Tommy Ahlers’ tiltag bunder i et ønske om at gøre op med en studiekultur, som han mener, er ødelæggende for de unge mennesker, fordi den lægger vægt på det perfekte resultat. Derudover er de nye tiltag udtryk for en frihedstanke, fortæller han:

»Det er fint med mig, hvis man vil ud og arbejde lidt, inden man starter på universitetet, eller når man er færdig med sin bachelor. Det synes jeg ikke, politikerne skal bestemme,« siger han.

Det betyder ikke, at han ønsker sig tilbage til tiden med evighedsstuderende og specialer, som det tog 10 år at skrive – noget, som Helge Sander i øvrigt med succes fik sat en stopper for:

»Jeg vil ikke bestemme, hvornår man skal læse, men når man er inde på uddannelsen, vil jeg til gengæld gerne bestemme, hvor lang tid det skal tage,« siger Tommy Ahlers.

Tommy Ahlers’ seneste store udmelding på uddannelsesområdet er, at han vil gøre op med 12-skalaen.

Næsten for meget ros

I januar var Jakob Mark, som er forskningsordfører i SF, ude og rose ministeren på Twitter:

»Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op med @aahlers. Han gør det mega godt og hugger hele mit valgprogram.«

Den slags ord fra en oppositionsordfører til en minister er mildest talt ikke hverdag:

»Nej, det er ikke tit, jeg roser så meget,« siger Jacob Mark.

»Tommy må være den minister, der har fået mest ros, og det er fuldt fortjent, for han har fandeme gjort det godt.«

Jacob Mark fremhæver også opgøret med karakterbonussen, retskravet og karakterskalaen, men der er også områder, hvor han er uenig med ministeren og frem for alt er det »hans stil,« der gør den største forskel:

»Han kommer til at elske, at jeg siger det her – det er næsten lidt for meget. Men det er mit indtryk, at han reelt vil gøre tingene anderledes. Han er oprigtigt nysgerrig og har lyst til at samarbejde. Han kommer udefra. Og de dårlige politiske vaner, hvor man altid ved, hvad den anden vil sige, og hvordan forhandlingerne ender på forhånd, har han slet ikke,« siger Jacob Mark og fortsætter:

»Han skyder aldrig en noget i skoene, og han er fordomsfri. Han lytter til, hvad vi siger, og går gerne på kompromis for at få alle med. Og så brænder han virkelig for det. Lige fra små detaljer i pædagoguddannelsen til de helt store linjer i uddannelsessystemet.«

Kærligheden er gengældt. Tommy Ahlers taler lige så pænt om sine modstandere, som de taler om ham:

»Ordførerne fra de andre partier har en god og konstruktiv tilgang – det er nemt at arbejde sammen med dem, og jeg kan rigtig godt lide dem. Vi vil jo alle det bedste for uddannelserne og forskningen, ellers var vi jo ikke gået ind i det område,« siger han.

Om sin stil siger Tommy Ahlers, at det er helt bevidst, at han har taget noget af den mere åbne og positive iværksættertradition med ind i politik:

»Jeg har nok haft en tendens til at hyle som de ulve, jeg er iblandt. Så hvis jeg er i et miljø, smitter det af på mig. Det handler også om, hvor gammel man er, og hvor meget man har prøvet. Derfor var jeg meget opmærksom på, at jeg ikke skulle gøre det, når jeg kom over i politik. Jeg synes, jeg har forsøgt at bevare min egen stil. Og det er blandt andet at have en åben tilgang,« siger han.

Lakmusprøven

En af de forskere, som ofte har været kritisk over for skiftende ministres universitetspolitik, er Peter Harder, som er professor i engelsk på Københavns Universitet. Jeg vil mene, at han er en god lakmusprøve, når man skal teste en ministers popularitet blandt forskerne. Jeg ringer til ham uden at vide, hvad han synes om Tommy Ahlers, og han udtrykker straks begejstring:

»Jeg kan ikke andet end at synes godt om ham. Han virker som et meget sympatisk menneske, og han har tanker, som flugter godt med det, vi folk på universiteterne synes, det hele drejer sig om. I modsætning til det målevanvid, som vi har været udsat for,« siger Peter Harder som nævner det bebudede opgør med karakterskalaen som et billede på, at Ahlers ser anderledes på området end sine forgængere:

»I dag har vi en skala, hvor man får den højeste karakter for at kunne stoffet. Og så trækker man ellers fra. Hvis det er sådan, man ser på universitetet, så kan man lige så godt nedlægge butikken. Vi gamle røvhuller, vi har selvfølgelig aldrig givet karakterer på den måde, men i det omfang, at nogen har gjort, som reglerne siger, er det forfærdeligt. Derfor er det et vigtigt opgør.«

Uddannelses- og forskningsministre gennem tiden

  • Svend Bergstein (CD) 1993-1994.
  • Frank Jensen (S) 1994-1996.
  • Jytte Hilden (S) 1996-1998.
  • Jan Trøjborg (S) 1998-1999.
  • Birte Weiss (S) 1999-2001.
  • Helge Sander (V) 2001-2010.
  • Charlotte Sahl-Madsen (K) 2010-2011.
  • Morten Østergaard (R) 2011-2014.
  • Sofie Carsten Nielsen (R) 2014-2015.
  • Esben Lunde Larsen (V) 2015-2016.
  • Ulla Tørnæs (V) 2016-2016.
  • Søren Pind (V) 2016-2018.
  • Tommy Ahlers (V) 2018-

Peter Harders argumenter imod 12-skalaen er præcis de samme, som ministeren har:

»Det er at lære de unge noget helt forkert: At hvis man bare læser alt og kan stoffet, så kan det ikke blive bedre. Jeg mener, at der skal noget ekstraordinært til, før man kan få den højeste karakter. Noget, hvor man tænker ’wow, det var en vild tanke’. Sådan er det også i iværksætterbranchen. Der kan det faktisk være ok.. med et par fejl, hvis man har en ekstraordinær idé.«

Johan Hedegaard Jørgensen, som er formand for Danske Studerendes Fællesråd – en organisation, som også er vant til at forholde sig kritisk til skiftende ministre – beskriver Tommy Ahlers som »reel, flink og behagelig,« og så er han »ikke politikerglat«, siger han:

»Han taler ikke uden om. Han er ærlig og bruger ikke lige så mange floskler, som mange politikere gør.« Han roser også ministeren for opgøret med præstationskulturen.

Majken Schultz fra CBS og Videnskabernes Selskab er enig:

»I professionaliseringen af politik kan man helt glemme, hvad det betyder, at en person virker, som om han eller hun brænder for sagen.«

Hun pointerer, at Tommy Ahlers’ forgænger, Søren Pind, også virkede passioneret, men at der ellers har været »en lang periode med skiftende ministre, som har givet området en stedmoderligt behandling. Det er ikke høj prestige at være forskningsminister«. Derfor har der været flere svage ministre eller ministre, som gerne ville videre og have et mere prestigefyldt ministerium.

»Jeg håber, at han kan medvirke til at skabe mere prestige om forskningsministeriet. Det er der, man investerer i Danmarks fremtid, så det burde være det allervigtigste ministerium. Jeg håber, at han kan give det lidt tyngde.«

Mere grøn omstilling

Tommy Ahlers har indtaget en ny positur på ministerkontoret på Børsgade. Han har smækket sin højre fod op på den stol, der står ved siden af ham og placeret sin albue på det løftede ben, mens han hviler hovedet på håndfladen. Fra den position fortæller han om nogle af de ting, han mener, der skal forskes mere i.

For selv om Tommy Ahlers er tilhænger af grundforskning og frihed, så er der også nogle områder, som er vigtigere end andre. Særligt to: teknologi og grøn omstilling.

I forhold til teknologien, mener Tommy Ahlers, at vi bliver nødt til at være bedre, så vi kan følge med – og videreudvikle på noget af den forskning, som kommer fra andre lande.

Når det kommer til grøn omstilling, er det ifølge Tommy Ahlers et af de områder, hvor netop forskningen kan bidrage med noget afgørende vigtigt for samfundet:

»Lokale, danske klimapolitiske tiltag kan være fine, men de hjælper ikke meget i det store billede, fordi vi er så lille et land. Dansk forskning kan derimod blive udbredt til hele verden og derfor have reel stor betydning,« siger han og tilføjer at det grønne kommer til at gennemsyre alt fremover:

»Ligesom vi i dag ikke kan forestille os at pitche en idé uden et element af teknologi, så vil vi om nogle år ikke kunne forestille os at pitche en idé uden et grønt element.«

Derfor mener han, at der skal satses meget mere, end det er tilfældet i dag. Han er dog også opmærksom på problemet med at sikre friheden for forskerne:

»Når man stiller den slags politiske mål, vil nogle sige, at det ikke er fri forskning længere. Derfor skal vi finde en måde at gøre det på, hvor man bevarer friheden. Men jeg mener, at vi skal sige, at en procentdel af al forskning skal være inden for grøn omstilling.«

Ministeren vil dog ikke svare på, hvor mange procent det konkret skal være. Faktisk er han lige ved at sige det, men han stopper sig selv og siger:

»Det er præmaturt, det tør jeg ikke sætte tal på endnu.«

Måske er det fordi, han trods alt tænker lidt som en politiker og ved, at det kan give ballade i forskerkredse at melde det for skarpt ud. Han lover dog, at der kommer til at ske noget:

»Det skal fylde meget mere fremover. Næste gang, der skal forhandles om forskningsmidler, kommer det til at være et stort tema.«

Selvfølgelig skal de studerende have en kernefaglighed, men de skal først og fremmest have det, robotyerne ikke har: kritisk sans, kreativitet og forståelse for menneskelige behov, mener Tommy Ahlers.

Anders Rye Skjoldjensen

Og så er vi henne ved noget af det, Tommy Ahlers har fået kritik for – og som bliver en af hans helt store udfordringer, hvis han fortsætter som minister efter valget: økonomien.

Uddannelses- og forskningsområdet er blevet beskåret med to procent årligt over de seneste år og vil blive det fortsat frem til 2022. Utilfredsheden med besparelserne er stor. Og både Majken Schultz fra CBS, Peter Harder fra KU og Johan Hedegaard Jørgensen fra Danske Studerendes Fællesråd nævner det, da jeg taler med dem.

Tommy Ahlers mærkede det selv, da han i februar gik ud og sagde, at han ville bruge 190 millioner kroner på talentprogrammer – og primært fik kritik for det. Når man har taget 20 milliarder med den ene hånd over de seneste år, hvad skal det så hjælpe at komme med 190 millioner med den anden hånd? Sådan spurgte flere debattører og fagpersoner.

»Jeg var faktisk overrasket. Jeg kom jo med 190 millioner, så jeg havde ikke regnet med at få kritik for det. Men det fik jeg, og det er fint, jeg har forståelse for det,« siger Tommy Ahlers, som med egne ord allerede kæmper for at få penge til sit område.

Han understreger, at det er lykkedes at få sat en udløbsdato på besparelserne i 2022. Omvendt mener oppositionen, at det for uambitiøst, og at besparelserne skal fjernes hurtigst muligt.

»Jeg synes også, det er værd at understrege, at der fortsat bliver brugt rigtig mange penge på forskning og universiteterne,« siger Tommy Ahlers, som igen lyder helt ministeragtig.

Han er også blevet kritiseret for at være med til at sætte et loft over antallet af udenlandske studerende. Det stemmer ikke specielt godt overens med ministerens åbne og udadvendte tilgang til området. Og det er ifølge Majken Schultz den forkerte vej at gå »i en tid med så stærke nationalistiske vinde«.

Parentes

Om Tommy Ahlers er en glad parentes i Forskningsministeriets historie, eller om han kommer til at præge området mange år frem i tiden, ved vi endnu ikke.

Da Helge Sander stoppede som videnskabsminister i 2010, havde han siddet i ni år. Men i de følgende ni år har der været hele syv ministre på pladsen. Hvis Tommy Ahlers fortsat skal være minister i en blå regering efter valget, er han dog ikke i tvivl om, hvor han helst vil være:

»Jeg vil gerne være uddannelses- og forskningsminister fremover. De tre ting, jeg interesserer mig mest for er uddannelse, klima og iværksætteri. Der er andre ministerier, hvor man kan arbejde med nogle af tingene, men det er kun her, jeg kan arbejde med dem alle tre.«

Han kigger ud ad vinduet og siger, at han jo også har udsigt over Knippelsbro, underforstået at Uddannelses- og Forskningsministeriet er det rigtige ministerium for Tommy Ahlers:

»Jeg synes ærligt talt også, at området fortjener en minister, der sidder i mange år. Om det så bliver mig, der fortsætter – eller min efterfølger fra et andet parti,« siger Tommy Ahlers.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Nikolai Beier
  • Kurt Nielsen
  • Gert Romme
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
Erik Karlsen, Nikolai Beier, Kurt Nielsen, Gert Romme, Steffen Gliese og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jeg synes, at en kommende rød regering skal invitere Tommy Ahlers til at fortsætte sit genopretningsprogram - med flere penge på finansloven.

Anders Olesen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen, Ole Frank, Berith Skovbo, Kurt Nielsen, John Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

ja uforudsigelighed, utryghed og konstant forandring er blevet dagens dagsorden, intet af dette trives med den inderste menneskelige natur, at påstå andet er løgn.

Prisen kender vi alle, og flere vil i fremtiden komme til, at betale den!

Ole Frank, Henrik Rasmussen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, tryghed og faste rammer er grundlaget for, at forandring, dynamik og uforudsigelighed kan udfoldes. Når folk ikke skal frygte fremtiden eller blot hinanden, er muligheden for og lysten til at indgå i en positiv udvikling mod det stadigt bedre til stede.

Anders Olesen, Rolf Andersen, Anne Mette Jørgensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Og jeg synes godt om hans tanker om at den højeste karakter ikke skal gives til den der kan pensum men til en der kan pensum + en sjat mere + bruge det til noget der ikke er en del af undervisningen.

Karaktersystemet i dag giver ikke plads til tænkning eller ekstraordinært, men kun til begrænsninger: Hvis du kan pensum får du højeste karakter og spild ikke tid på at kunne eller lære noget mere . Du kan alligevel ikke få højere karakter.

Min mor har været censor i folkeskolens afgangsklasser i matematik i en menneskealder under 13 skalaen og siger at hun har givet enkelte 13 taller og hun følte at det var godt at kunne give noget til de der kunne mere end pensum eller bruge pensum på en anden måde,

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Mette Jørgensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Bjarne Toft Sørensen

Har Information, ved valget af citat til rubrikken, ønsket at fremstille uddannelses - og forskningsministeren som en banal person? Eller hvad?

Rubrikken giver udtryk for noget, som enhver studerende, med et elementært kendskab til videnskabshistorie og videnskabsteori, ikke kan være uenig i.

Steffen Gliese

Men, Bjarne Toft Sørensen, det er også en banal sandhed, som meget, meget let forbigås i akademisk storhedsvanvid.

Anders Olesen, Rasmus Larsen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Mange rædsler indenfor f.eks. psykiatrien kunne have været undgået, hvis denne banale sandhed var blevet iagttaget - tænk bare på det hvide snit, elektrochock etc.
Og det gælder inden for ALLE fagdiscipliner - akademiske eller ej - der er hos mange en indgroet uvilje mod at opgive gamle "sandheder". Det er nemlig så besværligt, at få sit sit faglige verdensbillede udfordret og skulle til at tænke nyt.
Så banalt eller ej er overskriftens udsagn vigtigt altid at holde sig for øje.

Jørgen Wind-Willassen

Universiteternes omkostninger (mio. kr., løbende priser)
år 2013 2014 2015 2016 2017
mio kr 26.824,8 27.316,4 27.469,0 27.392,3 28.528,0
https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/universiteter/okonomi/...
Kontroller selv.
Helt slemt ser det ikke ud. Svært at se den voldsomme besparelse.
Nu kan der være kommet flere studerende, men samlet er der altså IKKE skåret ned på universiteterne i Danmark, de senere år.
Tværtimod.

@Jørgen
Det er noget vås du skriver. Der er mange flere studerende, nybyggerier og løn og prisstigninger. 2% besparelse er en halvering på 26 år.

Kan godt være at megen viden kun er midlertidig, derfor er metoden også det vigtigste i en moderne Uni uddannelse. Men jeg har efterhånden på fornemmelsen at der hverken er viden eller metode på de fremdriftramte danske unier.

Steffen Gliese

Stig Larsen, verden er ubestandig, så der er hele tiden behov for ny begrebslighed til at begribe og forklare tingenes tilstand - samtidig med at vi bliver mere vidende igennem adgang til mange flere kilder.
Det er jo universitetets produkt: teknologi til at forstå elementerne i den verden, vi befinder os i.