Kommentar
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal åbne forhold gå begge veje?

Kvinde
Moderne Tider
13. april 2019

Jeg lever i et åbent forhold med min kæreste. Han er en del år ældre end mig, og vi mødte hinanden, da jeg var 20. Derfor har han altid ment, at vores forhold ikke skulle stå i vejen for, at jeg kunne gøre mine erfaringer med andre mænd, hvis jeg havde lyst til det.

Det har jeg så gjort i mindre omfang, og det har fungeret fint. Men nu er problemet, at han pludselig, efter at vi i næsten ti år har praktiseret ordningen, også er begyndt at have en anden partner. Så bliver jeg nervøs.

Hvis han ikke har haft brug for det før, hvorfor så nu? Omvendt gælder et åbent forhold jo begge veje, men jeg er begyndt at tvivle på hans forhold til mig. Hvad skal jeg gøre?

Svar I:

Du bliver nødt til at spørge din kæreste om, hvad det er for behov, han får opfyldt hos sin nye partner, som du ikke kan tilfredsstille. Er det rent seksuelt, eller er hun en form for ekstrakæreste? Kan han måske bare godt lide at forføre unge kvinder, og er tiden nu kommet til at finde en ny?

Det er aldrig rart at opdage, at man ikke selv har hele pakken – at ens partner har lyst til andre. Men det er jo sådan set en indsigt, som din kæreste har accepteret fra begyndelsen af jeres forhold, idet han har ladet dig se andre mænd.

Hvis han svarer, at du stadig er hans livs lys, og at han ligesom dig bare har brug for at gøre nogle »erfaringer« med andre kvinder, må du overveje, om du kan leve med det. Men er du for jaloux til det, bør I nok overveje at sadle om og indgå i et godt, gammeldags monogamt forhold.

– Sebastian Abrahamsen

Svar II:

Dit brev rejser en hel del spørgsmål. Er I enige om, at I vil holde sammen uanset sidespring? Elsker I hinanden? Er din kæreste glad? Virker det, som om han har mistet interessen for dig? Jeres åbne forhold har fungeret fint i næsten ti år, skriver du, men er du sikker på, at din kæreste også hele tiden har syntes det? Måske har han også indimellem været nervøs, men har været voksen nok til at vide, at man ikke kan gå og være forelsket hele tiden. Det lyder, som om du på grund af aldersforskellen har haft din kæreste som en lidt for tryg basis. Han er jo ikke din far.

Hvis han ikke har haft brug for det før, hvorfor så nu, spørger du, men sådan spiller klaveret ikke. Han har fundet en, som han er brændt varm på, og så kan du ikke gøre meget andet end at krydse fingre og lægge mærke til, hvordan han har det. Det kan gå over, ligesom du har lagt dine affærer bag dig. Hvis I stadig er enige om at holde sammen, så gør I nok også det.

– Karen Syberg

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frede Jørgensen

Jeg tænker på om der er en fremtid, i et åbent forhold.

Jan Fritsbøger

tjah for mig lyder åbent også som midlertidigt, på den anden side havde jeg som ung en endnu yngre kæreste og efter ca 3 fantastiske års forhold, spurgte hun en dag om vi kunne holde en pause, hun gik på gymnasiet og en af fyrene viste hende vistnok interesse, i hvert fald kunne hun godt tænke sig at opleve et forhold til en anden mand, da jeg var hendes første sexpartner ville hun åbenbart godt finde ud af om der var forskel, min reaktion var "selvfølgelig" omgående at slå op så hun kunne få den frihed hun ønskede, men med den besked at det var slut ikke en pause, men vi blev ikke uvenner, måske fordi jeg forklarede at hvis jeg ikke var den hun ville have var magien væk og jeg ville ikke kunne vende tilbage til vores forhold efter en pause, problemet er så at jeg sådan set fortrød nærmest med det samme og siden da har tænkt på om en pause måske alligevel kunne have været en mulighed, især fordi der senere skete ting for hende som udløste massive psykiske problemer ( en grim voldtægt som hun alligevel ikke meldte )

må nok lige pointere at jeg aldrig ville overveje et åbent forhold, både fordi jeg ikke ville kunne leve med hendes bollen udenom, men især fordi jeg ikke selv har lyst til andre end den jeg elsker.
hvad skal man med sex uden den man elsker ? har dog oplevet at en 3diepart blev inviteret med af min kæreste men da det var en anden kvinde havde jeg ikke noget problem med det ;o)

Anders Sørensen

Selvfølgelig går et åbent forhold begge veje. Ellers ville det være et halvåbent forhold.

Det var dog et pudsigt spørgsmål. Hvis din tilgang til et forhold er at du skal have en masse frihed mens din partner skal være dedikeret til dig vil jeg nok våge at kalde dig selvoptaget og forkælet.

Uanset hvad der tidligere er foregået kan du ikke forvente mere af din partner end han kan af dig.

Torben K L Jensen

Det kræver stoisk empati og vilje at bryde jæger/samler forholdet den er nedlagt som instinkt i vores DNA. Det moderne samfund har blødt linjerne op men ingen kommer udenom den lange,lange vej til mål og da særlig ikke i urolige tider hvor beskyttertrang og aggression følges ad med individualiseringen af ansvaret for samfundet. Det er en privatisering af det sociale gen.

Rikke Nielsen

Tror ikke på et åbent forhold. At du i det hele taget kan få dig til at have andre partnere end din "primære" partner (eller hjemmehyggetrolden, eller hvad du nu kalder ham), viser du ikke holder nok af ham. Det gør dit spørgsmål så også... skræmmende egoistisk tilgang...