Læsetid: 9 min.

Filosofiens rockstjerner Slavoj Zizek og Jordan Peterson mødes til samfundskritisk stadionkoncert

Det er giganternes kamp i moderne popfilosofi, når konservative Jordan Peterson og marxisten Slavoj Zizek mødes foran en udsolgt arena
Det er giganternes kamp i moderne popfilosofi, når konservative Jordan Peterson og marxisten Slavoj Zizek mødes foran en udsolgt arena

Emilie Noer Bobek

13. april 2019

De to kombattanter har udvekslet spydigheder i månedsvis. Deres fans sviner hinanden til på internettet. Alle 3.200 sæder i Torontos Sony Centre-arenaen er udsolgt, selv om de dyreste billetter har kostet 7.500 kroner. Resten af verden kan følge braget live, pay-per-view, for 100 kroner via en særligt oprettet hjemmeside.

Spektaklet minder om det, der går forud for en VM-kamp i sværvægtsboksning. Der mangler bare en indvejning og to letpåklædte nummerpiger, og det er endnu for tidligt at udelukke det sidste.

Fredag i denne uge mødes to professorer for at diskutere, om marxisme eller kapitalisme skaber de bedste forudsætninger for lykke.

Som det ofte er tilfældet i et godt show, er hovedpersonerne stærke, næsten karikererede, karakterer.

Slavoj Zizek er en fedladen og kronisk usoigneret marxistisk filosof fra Slovenien, som taler med en bemærkelsesværdig lesben og snøfter og tørrer sig for næsen med sin bare hånd mellem hver anden sætning.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Toke Kåre Wagener
  • Niels Duus Nielsen
Kurt Nielsen, Toke Kåre Wagener og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Kampen mellem det 20. århundredes to store verdensanskueler endte åbenbart ikke med, at amerikanismen sejrede, siden den nu kan genopføres som farce. Eller også gjorde den - i det 20. århundrede blev der trods alt ikke taget entre til klassekampen. Jeg glæder mig imder alle omstændighederne til at se piratkopierne af debatten, det bliver helt sikkert underholdende.

Det mest spændende er, at begge filosoffer arbejder med hver sin overordnede metafysik, som indeholder modpartens synspunkt som særtilfælde. For Peterson er konfrontationen med kaos - repræsenteret ved Zizek - et nødvendigt korrektiv til den rigide orden, som altid truer med at stivne til et tyranni, men da han ser kaos som den største fare i disse tider, kæmper han for mere orden i verden. Omvendt søger Zizek at sprænge rammerne for traditionel tænkning ved konstant at opfordre til mere kaos - Zizeks kulturkritik er netop vendt mod de rigide tankestrukturer, som skaber en falsk orden og fjerner fokus fra det væsentlige.

PS: Det er lidt uretfærdigt at kalde de to filosoffer for "pop" - de har begge skrevet dybsindige og svært tilgængelige værker, som det kræver både skoling og viden at forstå fuldt ud. At de så også forsøger at formulere deres tanker i læse-let udgaver for de brede masser, gør ikke deres grundlagsforskning til popfilosofi.

ingemaje lange, Bjørn Pedersen, Torsten Jacobsen, Kurt Nielsen, Toke Kåre Wagener, Torben K L Jensen, Touhami Bennour, Gustav Alexander og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Niels Duus Nielsen,

Er det ikke tværtimod næsten for generøst at indkludere Peterson som filosof, selv hvis det bliver med 'pop' som præfiks? Manden er psykolog og har ingen erfaring eller ekspertise i at diskutere eller forstå politisk filosofi. Det er tydeligt i hans karakteriseringer af marxismen som en morallære styret af misundelse, eller sammentrækningen af 'kulturel' og 'marxisme' i beskrivelsen af marxismens teoretiske modpol, Postmodernismen. Den tendens forstår Peterson jo mærkværdigt nok som et udtryk for marxisme.

Jeg synes det virker tydeligt at han er på dybt vand og primært holder sig ovenvande, fordi hans fans heller ikke selv har en egentlig forståelse af politisk filosofi.

Egentlig havde jeg hellere set ham diskutere med en mere klassisk, økonomisk marxist såsom Richard Wolff, der har en mere rationel, empiristisk og økonomisk tilgang til diskussioner som ovenstående. Det bliver let at overbevise de uindviede i det gale i Zizek's mærkværdige sammensurium af Lacan, Hegel og Marx.

Mihail Larsen, Maria Jensen, Kurt Nielsen, Maya Lumina, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg ved ikke om Petersen og Zizek debat vedrører hele verden eller det halve verden. Vi har kun en verden det andet halve er jo underordnet den første halve. Derfor tales om Kaos. For mig det kaos hedder nedtælling af Vesten´s tid. Trump har draget konklusionen: Vesten skal ikke gå i krig som det var i det sidste 15 år. det slår katastrofale fejl.
Den 21 år hundred brændpunkt er i Mellem Østen og Nord Afrika Den anden bølge af den anden bølge af det "Arabiske forår" er begyndt. Jeg gettec på at Vesten får ikke noget at lave i dette år hundred. Bare en slags tilskuer.

Jens Thaarup Nyberg, Trond Meiring, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Til Theodor Mikkelsen: man kan noget, som hvid mand, fordi andre hvide mænd på forhånd har skabt definitionen for, hvad det vil sige at kunne noget.

Kenneth Krabat, Britta Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Jacobsen

Gustav Alexander,

Nu bliver jeg helt nysgerrig:

Kræver det en universitetsgrad at forstå 'politisk filosofi'? Er det simpelthen lukket land for vi almindelige dødelige? Og - hvis dét er tilfældet - bør vi så ikke med det samme få indført et rent teknokrati? Vi kan da ikke have, at ganske almindelige mennesker sådan kloger sig med meninger om samfundets bedste indretning?

Personligt kan jeg slet ikke forestille mig bedre administratorer og forvaltere af menneskeligt liv og samkvem end netop eksperter i 'politisk filosofi'... ;)

Christian De Thurah og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Bah, ovenstående er fra min hånd.

Sådan går det, når man skriver fra sin faders maskine..

At de to debatører vælger at mødes til en arena tvekamp med en billetpris på op til 7 500 kr, er tankevækkende, filosofi på vareform, eller bare et ego borst? eller en fed check...
For mig nærmer det sig idioti, men jeg kan jo blive overrasket....

Mihail Larsen

Peterson er ikke filosof, og Zizek er ikke marxist.

Men pyt, hvem tror i forvejen på kommercielle reklamer?

Gustav Alexander, Trond Meiring, Jens Thaarup Nyberg og Allan Madsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"Det er tydeligt i hans (Jordan Petersons) karakteriseringer af marxismen som en morallære styret af misundelse"

Virkelig? Jeg havde indtrykket af, at han så marxismen som udtryk for misforstået omsorg og/ eller et desperat korstog mod vindmøller i et forsøg på at føle sig god. Jeg mener sågar at han har udtalt sig imod for stor ulighed fordi det kan destabilisere samfund.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, Peterson er ikke fagfilosof ligesom Zizek, men vi er alle filosoffer for Vorherre. Om Zizek er marxist eller ej er en lang diskussion, som jeg ikke orker nu, så jeg vil nøjes med konklusionen: Mihail Larsen er ikke marxist!

:-)

Og kort til Gustav Alexander: Peterson er ganske rigtigt galt afmarcheret mht. politisk filosofi, men man kan ikke fratage ham, at han tilbyder visse metafysiske indsigter.

Niels Duus Nielsen

Og så er jeg åbenbart gået glip af at læse et af Torsten Jakobsens politisk ukorrekte indlæg, inden det blev slettet af censuren. Ærgerligt, da det var Torsten Jakobsen, der i sin tid henledte min opmærksomhed på Peterson, hvis tanker jeg har siden brugt meget tid på at tænke over.

Niels Duus Nielsen

Til Torsten: Jeg er kommet ud af boblen og kan nu læse og kritisere Peterson uden barmhjertighed.

Han er en visionær metafysiker, men en kombination af universitært snæversyn - en tendens til at tro, at livet på universiteterne er et billede på livet i resten af verden - og en total mangel på forståelse af marxismen og postmodernismen som korrektiver til hhv. den klassiske liberalisme og modernismen, har gjort ham til objektivist.

Han siger selv, at han ikke har læst Ayn Rand, hvilket blot viser, at man skal læse bredt, så man ikke kommer til at tro, at de tanker, man går og har sig, er spritnye og banebrydende.

Jeg fastholder, at manden udfolder en tankevækkende og frugtbar metafysik i sit værk "Maps of meaning", mens hans "12 Rules" er popfilosofi.

Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen, du er ikke gået glip af noget. Torsten Jacobsen kom bare til at skrive sit indlæg under navnet Poul Erik Jacobsen. Auto log in er en konstant fare for det moderne menneske...

Torsten Jacobsen, ingemaje lange og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Poul Erik Jakobsen,

Man skal naturligvis ikke have en universitetsgrad for at forstå politisk filosofi. Min spæde påstand er nærmere, at man skal have læst det for at forstå det og det har Jordan Peterson tydeligvis ikke. Mit problem med ham er ad mere generelle linjer: Vi ser sjældent filosoffer udtrykke sig skråsikkert om andre fagfelter en deres eget (foruden når Zizek løst ævler om biogenetik, som han spænder for sin filosofiske kæphæst). Jeg synes derimod at der er udbredt tendens til at andre faggrupper udtaler sig om filosofi: Enten indirekte i form af ingeniører/STEM-uddannede, der mener at have løst 'det sociale spørgsmål' bare sådan uden videre (og uden orientering i filosofien) eller, her, ved Peterson, der som psykolog underkaster den politiske filosofi en søgt psykologisk forklaring (såsom Marxisme er jo bare generaliseret misundelse). Manden ved måske hvad misundelse er på et psykologisk plan, men han har ingen idé om marxismen, da han ikke i bredere omfang har læst Marx.

Så, ja. Alle kan forstå filosofi, hvis de altså gider at læse det først. Det synes jeg tilgengæld også at man bør, før man fremturer med store forklaringsmodeller på idehistoriske udviklinger og brud (såsom Petersons idé om overgangen fra marxisme - 'kulturel marxisme' altså, i hans ord, postmodernismen.

Og nu er din sidste kommentar formentlig ironisk, men jeg tillader mig alligevel at tage den seriøst, da eksperter i politisk filosofi ganske rigtigt ville forvalte vores samfund langt bedre end samfundets administrativt uddannede forvaltere, hvis eneste evner består i nedskæring, rationalisering og ensretning.

Mads Jakobsen,
Peterson er jo ikke ultraliberal, hvorfor han heller ikke er dogmatisk fortaler for ulighed som en dynamisk motor for økonomisk vækst. Han ser dog ikke marxismen som en teori om kapitalistisk økonomi, men som en ideologi født af psykiske prædispositioner til misundelse og - som du siger - misforstået omsorg.

Det står dog centralt i begge udlægninger at marxismen, i Petersons perspektiv, er renset for empiri, økonomi osv. og at alle disse elementer 'blot' er affødt af ovenstående psykisk/emotionelle prædispositioner. Det synes jeg er en letbenet måde at undgå at tilgå en teoretisk diskussion i sin substans.

Niels Duus Nielsen,
Hvis du har tid og overskud vil jeg gerne høre om de metafysiske indsigter, som du ser i Peterson. Jeg kan jo have afskrevet ham for hurtigt. Det er da tankevækkende at en af Informations mere engagerede/dybdegående debattører ser noget i ham, som jeg muligvis har overset i min generaliserede irritation på ham.

Mihail Larsen, ingemaje lange og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ganske kort:

Peterson ser verden som ophængt mellem en tendens til kaos og anomi og en tendens til orden og tyranni. Mennesket står i midten af denne modsætning, som den aktive agent, "helten" fra eventyrene, der formidler mellem orden og kaos og skaber social balance: For meget kaos fører til anarki, for meget orden fører til tyranni.

Konservativismen tenderer mod stivnede formalia og tyranni, anarkismen tenderer mod en tilstand, hvor alting flyder. Det sunde samfund opretholder en levende debat mellem fortalerne for større orden og fortalerne for større frihed, "strammerne" og "slapperne" fordi vi har brug for begge mennesketyper.

Petersons fejltagelse er, at han ser vor tids verden som entydigt i bevægelse mod anomiske tilstande, hvorfor han har stillet sog på konservatismens side, i modstrid med sine egne anbefalinger i "Maps if Meaning", hvor han understreger, at et afbalanceret samfund har brug for både strammere og slappere for ikke at køre enten i den totalitære eller den anarkiske grøft..

Set fra et canadisk universitært perspektiv har Peterson muligvis ret i sin analyse, måske hersker regelløsheden indenfor nordamerikansk akademia. Jeg tillader mig dog at tvivle, for fra et europæisk perspektiv synes verden at stivne stadig mere i unødvendige regler og indskrænkninger af en lang række borgerlige rettigheder.

Men jeg er en typisk "slapper" og jeg antager, at Peterson hele vejen igennem har været en typisk "strammer". Derfor ser han "klassisk liberalisme" (= libertarianisme) som den gyldne middelvej, mens jeg ser en eller anden form for demokratisk socialisme som det mest frugtbare kompromis.

Petersons fejltagelse er efter min ringe mening, at han tilsyneladende helt glemmer, at der ifølge hans egne teorier er brug for kaos, hvis ikke verden skal fryse til i et betonhelvede.

Fordelen ved at leve i et akademisk elfenbenstårn er, at man har et vidt udsyn og et godt overblik, ulempen er, at man aldrig rigtigt oplever den undertrykkelse og de uretfærdigheder, som såkaldt "almindelige" mennesker trækkes med hver dag. Lenin sagde engang noget i stil med: "Tilgiv de studerende, for ingen befolkningsgruppe er så langt fjernet fra produktionen som netop dem".

Mads Jakobsen

Gustav Alexander, har du noget link til et sted hvor Peterson bruger "misundelses" argumentationen? For jeg har aldrig hørt ham bruge den vinkel.

Hvad angår Petersons manglende anerkendelse af marxismens empiriske og økonomiske analyser, så ser han Sovjet Unionen som selve arketypen på en menneskeskabt fiasko, og, under hans sandhedsbegreb (*), betyder det at marxismen er endegyldig, faktuelt forkert.

(*) Som jeg personligt ikke er superstor fan af.

Jens Thaarup Nyberg

Ville Marx selv anerkende den marxisme vi ser og har set ?
Men frem for alt var Marx vist lidt af en Platoniker, og som Platon indså han sent, at meget afhang af mentaliteten i det politiske lag.

Touhami Bennour

Jeg har fået marxismen med "Altusser og balibar" og andre; dog den revolutionnære klasse: arbejder klasse" blev fortolket i følge Formand MAO teori, ( kamp for "demokrati" i det arabisk verden giver Formand MAO ret.Det var nødvendig med det måske . Hvad angår marxismen teori, jeg skal sige som "Sartre": Existentialismen er Humanismen" og så Marxismen er humanismen( jeg tror dog ikke det er i Altusser´s menig

Selvom analyse af "merværdi"teori" virker overbevisende" Så forbliver "løn pørgsmålet uklare. Hvad er lønnen? ingen kan sige det. Derfor tales der om "omfordeling" af formuer. og det har alle i alle tider tænkt på, ( også religioner. I Islam findes "obligatorisk Almisser"så ingen sulter.( jeg siger ikke det skal fastholdes) jeg tror de andre samfund har løst det problem på deres måde også. Det var teori og adskiller sig fra økonomisk politikken.

Kenneth Krabat

Før menneskene kom til, var orden og kaos det samme. Det er menneskene, der misbruger den kortsigtede hjernes mønstergenkendte, snævert repetative elementer som understøttelse og kanonisering af selvidealisering: HVOR mange splinter kan der være i stolesædet, før det er rigeligt?