Læsetid: 9 min.

Filosofiens rockstjerner Slavoj Zizek og Jordan Peterson mødes til samfundskritisk stadionkoncert

Det er giganternes kamp i moderne popfilosofi, når konservative Jordan Peterson og marxisten Slavoj Zizek mødes foran en udsolgt arena
Det er giganternes kamp i moderne popfilosofi, når konservative Jordan Peterson og marxisten Slavoj Zizek mødes foran en udsolgt arena

Emilie Noer Bobek

13. april 2019

De to kombattanter har udvekslet spydigheder i månedsvis. Deres fans sviner hinanden til på internettet. Alle 3.200 sæder i Torontos Sony Centre-arenaen er udsolgt, selv om de dyreste billetter har kostet 7.500 kroner. Resten af verden kan følge braget live, pay-per-view, for 100 kroner via en særligt oprettet hjemmeside.

Spektaklet minder om det, der går forud for en VM-kamp i sværvægtsboksning. Der mangler bare en indvejning og to letpåklædte nummerpiger, og det er endnu for tidligt at udelukke det sidste.

Fredag i denne uge mødes to professorer for at diskutere, om marxisme eller kapitalisme skaber de bedste forudsætninger for lykke.

Som det ofte er tilfældet i et godt show, er hovedpersonerne stærke, næsten karikererede, karakterer.

Slavoj Zizek er en fedladen og kronisk usoigneret marxistisk filosof fra Slovenien, som taler med en bemærkelsesværdig lesben og snøfter og tørrer sig for næsen med sin bare hånd mellem hver anden sætning.

Den canadiske psykologiprofessor Jordan Peterson er blevet et ikon på moderne, konservativ ordentlighed. Han går i jakkesæt, har vandkæmmet hår og lever altid selv op til den første regel i sin bestseller 12 Rules for Life om, at mænd skal gå med rank ryg.

Det virker umiddelbart besynderligt, at to ældre mænd, som turnerer rundt med hver sin version af, at »alting var bedre i gamle dage,« kan skabe begejstring nok til at fylde en arena. Men Slavoj Zizek og Jordan Peterson er intellektuelle superstjerner, hvis samfundskritikker har givet unge mennesker over hele verden et sprog for deres frustrationer.

Når de mødes, er det ikke bare en akademisk udveksling. Det er en spektakulær kulturbegivenhed.

Identitetspolitik

Hele historien startede naturligvis der, hvor alle de mest opildnede akademiske diskussioner har deres afsæt i disse år. Uanset om man kalder det politisk korrekthed, intersektionel feminisme eller identitetspolitik, kan de fleste nok konstatere, at spørgsmål som racistiske ord i gamle tekster, transpersoners repræsentation i kulturen og hvide menneskers privilegier bliver diskuteret mere og med større intensitet end tidligere.

Det er et af tidens store, politiske skel. Den ene gruppes vrede over krænkelser af minoritetsgrupper, bliver altid mødt af den anden parts raseri over ‘de politisk korrektes tyranni’.

Det er også politisk korrekthed — et ord de begge bruger flittigt og hånligt — som binder Jordan Peterson og Slavoj Zizek sammen.

Den slovenske filosof kastede den første sten, da han i februar 2018 skrev en klumme i den britiske avis The Independent under overskriften »Hvorfor finder folk Jordan Peterson så overbevisende? Fordi venstrefløjen ikke har styr på sit eget hus.«

Pointen havde Zizek allerede præsenteret flere gange. Politisk korrekthed er falsk.

»Det er bare en form for selvdisciplin, som ikke forhindrer dig i at overvinde racisme. Det er bare undertrykt, kontrolleret racisme,« har han tidligere sagt.

Dele er venstrefløjen er for optaget af identitetsmarkører som race, etnicitet, seksualitet eller køn. Det betyder, at der bliver fremsat krav om særrettigheder, som er i konflikt med princippet om universalisme, ligesom at kampen for symbolske hensyn og bestemte ‘korrekte’ tiltaleformer skygger for de egentlige problemer, som i Zizeks univers altid er økonomisk og politisk strukturelle.

Konservativ revolution

Duellen begynder altså med, at der bliver udpeget en fælles fjende, som de forstår forskelligt. Jordan Petersons har gjort det til sit projekt at kritisere den venstreorienterede identitetspolitik, som han betragter som kulturmarxistisk trussel mod det vestlige samfund.

Første gang han dukkede op i medierne var i 2016, da han nægtede at imødekomme en af sine studerendes ønske om at blive tiltalt med et kønsneutralt pronomen som for eksempel ‘hen’.

»Jeg har studeret autoritarisme i 40 år, og det starter altid med folks forsøg på at kontrollerede det ideologiske og lingvistiske territorium,« sagde han dengang.

Siden da har folk været rasende på ham, og han har været rasende populær. Ikke mindst blandt unge, hvide mænd.

Man kan se Jordan Peterson som et oprør fra fortiden. Han insisterer på klassiske konservative værdier. Mænd er mænd, og kvinder er kvinder, og det gode samfund hviler på ægteskabets ukrænkelighed.

Når Jordan Peterson lægger en video på youtube, og det gør han relativt tit, er der cirka en million mennesker, som ser med. Hans bog 12 Rules for Life fra 2018, hvor han opfordrer mænd til at rydde op på deres værelser, rette ryggen og tage sig selv alvorligt, er solgt i næsten tre millioner eksemplarer.

Jordan Peterson var skuffet over Slavoj Zizeks klumme.

»Helt oprigtigt, havde jeg forventet mig noget bedre,« skrev Jordan Peterson til sine mere end en million følgere på Twitter som svar, inden han henvendte sig til en falsk profil under Zizeks navn og udfordrede ham til en debat.

Fans

I Danmark er der også begejstrede følgere af de to tænkere, som glæder sig. Henrik Jøker Bjerre, som er lektor i filosofi ved Aalborg Universitet, er godt klar over, at debatten mellem Zizek og Peterson risikerer at ende som »fis i en hornlygte«.

»Hele arrangementet virker som et stort anlagt show, og der er sådan en stemning af begejstrede fangrupperinger over det,« siger han.

Men Henrik Jøker Bjerre kommer nok til at se den alligevel. Han har fulgt Slavoj Zizek i årevis. Det var en »overvældende oplevelse«, da han som studerende i slutningen af 1990’erne blev præsenteret for hovedværket Ideologiens sublime objekt.

»Jeg anede ikke, at man kunne være filosof på den måde. Vittigheder, eksistentielle spørgsmål og store filosofiske indsigter, som alt sammen tog udgangspunkt i klassiske film, hverdagsbetragtninger og aktuelle begivenheder,« forklarer Henrik Jøker Bjerre.

Udover sine snørklede og overraskende analyser af Batman-filmene, computerspil eller Starbucks’ personalepolitik, er den marxistiske filosof måske bedst kendt for at provokere venstrefløjen.

Han tager på all-inclusive ferie til Dubai for at spise McDonalds-burgere af mishandlede køer, mens han sidder på tagterrassen af en skyskraber bygget af filippinske slaver. Meningen med det hele er selvfølgelig, at økologi og politisk forbrug ikke tjener andre formål end at få venstreorienterede mennesker til at have det så godt med sig selv, at de glemmer at kæmpe for egentlig forandring.

Efter finanskrisen blev hans kapitalismekritik en central inspiration for Occupy-bevægelsen. Men siden da er han blevet mindre populær, erkender Henrik Jøker Bjerre.

Under flygtningekrisen i 2015 og 2016 beskyldte han venstrefløjen for at underkende problemerne ved indvandring og betydningen af kulturforskelle. Og han er kun blevet mindre populær blandt mange venstreorienterede, siden han også begyndte at kritisere politisk korrekthed.

»Stadig oftere ender jeg i diskussioner, som jeg hurtig bliver træt af, hvor venstreorienterede siger ‘Ha, der kan du bare se. Zizek er ikke den helt, vi gjorde ham til. Han er racist, misogyn og eurocentrisk, og hvad ved jeg,’« siger Henrik Jøker Bjerre.

»Men overordnet set har han jo ret. Hvis vi for eksempel ikke vil se en stakkels flygtning på motorvejen nytter det ikke at tro, det handler om tolerance eller næstekærlighed. Så bliver vi nødt til at diskutere de strukturelle ting.«

Ikke kujon 

I starten af april, da datoen i Sony Centre-arenaen for længst var booket og billetterne udsolgt, lagde Jordan Peterson en video på youtube.

»Ligesom med olympiske sportsbegivenheder er der noget særligt ved at følge begivenhederne, mens de udspiller sig. Det handler nok om at være en del af en større, kollektiv oplevelse,« siger han.

Alle skal kunne følge med live over internettet, fortsætter han. Kun 14 dollars og 95 cent. 

»Bare gå ind på www.petersonvszizek.dk. På den måde kan vi levere et professionelt produkt og forfølge eventuel profit. Dr. Zizek har erklæret, at han giver sin andel til velgørenhed.«

Et andet sted på YouTube kan man se Slavoj Zizek sidde og brede sig på bagsædet af en bil under et interview med Russia Today. Hans vilde gestikuleren blev kun afbrudt, når han skulle bruge håndryggen til at tørre sig under næsen.

Nu vil Jordan Peterson pludselig møde ham til debat i London og live på BBC, forklarer han.

»Retorisk er han ret god, så vi har lavet en meget præcis aftale,« fortæller Slavoj Zizek.

De to skal tale i en halv time hver, så har de ti minutter til at gå i rette med hinandens oplæg, og så er der spørgsmål fra salen bagefter. Men han sagde også ’ja’ for ikke at fremstå som en kujon.

»Så er det også lidt tricky rent politisk. Jeg vil gerne tale til de mennesker, der er tiltrukket af Jordan Peterson, fordi han er træt af politisk korrekt idioti, og fortælle dem, at hvis de selv er trætte af politisk idioti, skal de ikke gå til ham. De skal stemme på Bernie Sanders.«

Truede, hvide mænd

Slavoj Zizek er ikke akademisk rockstjerne på samme måde, som han var engang. Og han har aldrig været en popstjerne på samme måde som Jordan Peterson er det.

Han er først og fremmest de venstreorienterede universitetsstuderendes helt, og det er ikke forkert at sige, at Slavoj Zizek blot er gæstestjerne i Jordan Petersons omrejsende cirkus, når de mødes fredag

Når Jordan Peterson kalder det en »marxistisk løgn«, at hvide mennesker har særlige privilegier, eller erklærer, at han betragter »ideen om, at kvinder er blevet undertrykt gennem historien som en frastødende teori«, så ræsonnerer det tilsyneladende med unge mænd i alle samfundslag.

En af dem er er Theodor Mikkelsen. Han er 25 år, selvstændig og bor i Køge. Han er også veganer, poledancer og crossdresser engang imellem. Da Jordan Peterson holdt foredrag i Bremen Teater i København i november, var Theodor Mikkelsen en af mange, som forgæves forsøgte at skaffe en billet til overpris.

Han mener nemlig, at den hvide mand er under angreb.

»Man får at vide, at al ens succes skyldes, at man er en hvid mand og ikke, at man rent faktisk kan noget,« siger Theodor Mikkelsen.

»Jordan Peterson forsøger at sætte grænser for, at vi alt for ofte og i stort set alle sammenhænge betragter det maskuline som noget negativt,« siger Theodor Mikkelsen, der med stor begejstring har læst 12 Rules for Life og også følger Jordan Peterson på youtube.

Det har været en øjenåbner, fortæller han. I dag er han nået til den erkendelse, at han ikke mener, at det skal være et mål i sig selv at nedbryde forskelle og uligheder mellem kønnene med magt, kvoter og lovgivning.

»Mange af dem er udtryk for naturlige og dokumenterbare biologiske og psykologiske forskelle mellem mænd og kvinder.«

 – Hvordan oplever du konkret, at du som hvid mand er under angreb?

»Hvis en mine venner er fuld og kommer til at klapse en pige bagi eller prøver at kysse hende uden at spørge konkret først, risikerer man uden videre at blive dømt som en pervers, hvid mand. Det er man måske også, men tit bliver det også kaldt et voldtægtsforsøg.«

Bedste og værste

Nogle hævder, at Zizek og Petersons møde i arenaen udtrykker alt det værste ved den intellektuelle offentlighed i det 21. århundrede. At det reducerer idédebat til en kommerciel stadionkoncert, hvor to polemikere konkurrerer om, hvem der kan levere de mest provokerende oneliners, som deres fans kan dele som små videoer på internettet.

»Intet er et større spild af tid,« som mediet The Stranger skrev.

Andre ser det som et tegn på, hvor åbent og inkluderende det akademiske felt er blevet.

Intelligentsia skaber begejstring langt ud over snævre lukkede kredse på universitetet eller røgfyldte parisiske cafeer. Tænk engang. To radikale samfundsteoretikere, som bekender sig til hver sin bizarre, og i manges øjne miskrediterede psykoanalytiker – Zizek til Lacan, Peterson til Jung – skal diskutere grundlæggende samfundsstrukturer og lykke. Og på fredag kommer billethajer til at stå foran en kæmpe arena og sælge pladser til mange tusinde kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Toke Kåre Wagener
  • Niels Duus Nielsen
Kurt Nielsen, Toke Kåre Wagener og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Kampen mellem det 20. århundredes to store verdensanskueler endte åbenbart ikke med, at amerikanismen sejrede, siden den nu kan genopføres som farce. Eller også gjorde den - i det 20. århundrede blev der trods alt ikke taget entre til klassekampen. Jeg glæder mig imder alle omstændighederne til at se piratkopierne af debatten, det bliver helt sikkert underholdende.

Det mest spændende er, at begge filosoffer arbejder med hver sin overordnede metafysik, som indeholder modpartens synspunkt som særtilfælde. For Peterson er konfrontationen med kaos - repræsenteret ved Zizek - et nødvendigt korrektiv til den rigide orden, som altid truer med at stivne til et tyranni, men da han ser kaos som den største fare i disse tider, kæmper han for mere orden i verden. Omvendt søger Zizek at sprænge rammerne for traditionel tænkning ved konstant at opfordre til mere kaos - Zizeks kulturkritik er netop vendt mod de rigide tankestrukturer, som skaber en falsk orden og fjerner fokus fra det væsentlige.

PS: Det er lidt uretfærdigt at kalde de to filosoffer for "pop" - de har begge skrevet dybsindige og svært tilgængelige værker, som det kræver både skoling og viden at forstå fuldt ud. At de så også forsøger at formulere deres tanker i læse-let udgaver for de brede masser, gør ikke deres grundlagsforskning til popfilosofi.

ingemaje lange, Bjørn Pedersen, Torsten Jacobsen, Kurt Nielsen, Toke Kåre Wagener, Torben K L Jensen, Touhami Bennour, Gustav Alexander og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Niels Duus Nielsen,

Er det ikke tværtimod næsten for generøst at indkludere Peterson som filosof, selv hvis det bliver med 'pop' som præfiks? Manden er psykolog og har ingen erfaring eller ekspertise i at diskutere eller forstå politisk filosofi. Det er tydeligt i hans karakteriseringer af marxismen som en morallære styret af misundelse, eller sammentrækningen af 'kulturel' og 'marxisme' i beskrivelsen af marxismens teoretiske modpol, Postmodernismen. Den tendens forstår Peterson jo mærkværdigt nok som et udtryk for marxisme.

Jeg synes det virker tydeligt at han er på dybt vand og primært holder sig ovenvande, fordi hans fans heller ikke selv har en egentlig forståelse af politisk filosofi.

Egentlig havde jeg hellere set ham diskutere med en mere klassisk, økonomisk marxist såsom Richard Wolff, der har en mere rationel, empiristisk og økonomisk tilgang til diskussioner som ovenstående. Det bliver let at overbevise de uindviede i det gale i Zizek's mærkværdige sammensurium af Lacan, Hegel og Marx.

Mihail Larsen, Maria Jensen, Kurt Nielsen, Maya Lumina, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Jeg ved ikke om Petersen og Zizek debat vedrører hele verden eller det halve verden. Vi har kun en verden det andet halve er jo underordnet den første halve. Derfor tales om Kaos. For mig det kaos hedder nedtælling af Vesten´s tid. Trump har draget konklusionen: Vesten skal ikke gå i krig som det var i det sidste 15 år. det slår katastrofale fejl.
Den 21 år hundred brændpunkt er i Mellem Østen og Nord Afrika Den anden bølge af den anden bølge af det "Arabiske forår" er begyndt. Jeg gettec på at Vesten får ikke noget at lave i dette år hundred. Bare en slags tilskuer.

Jens Thaarup Nyberg, Trond Meiring, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Til Theodor Mikkelsen: man kan noget, som hvid mand, fordi andre hvide mænd på forhånd har skabt definitionen for, hvad det vil sige at kunne noget.

Kenneth Krabat, Britta Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Jacobsen

Gustav Alexander,

Nu bliver jeg helt nysgerrig:

Kræver det en universitetsgrad at forstå 'politisk filosofi'? Er det simpelthen lukket land for vi almindelige dødelige? Og - hvis dét er tilfældet - bør vi så ikke med det samme få indført et rent teknokrati? Vi kan da ikke have, at ganske almindelige mennesker sådan kloger sig med meninger om samfundets bedste indretning?

Personligt kan jeg slet ikke forestille mig bedre administratorer og forvaltere af menneskeligt liv og samkvem end netop eksperter i 'politisk filosofi'... ;)

Christian De Thurah og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Bah, ovenstående er fra min hånd.

Sådan går det, når man skriver fra sin faders maskine..

At de to debatører vælger at mødes til en arena tvekamp med en billetpris på op til 7 500 kr, er tankevækkende, filosofi på vareform, eller bare et ego borst? eller en fed check...
For mig nærmer det sig idioti, men jeg kan jo blive overrasket....

Mihail Larsen

Peterson er ikke filosof, og Zizek er ikke marxist.

Men pyt, hvem tror i forvejen på kommercielle reklamer?

Gustav Alexander, Trond Meiring, Jens Thaarup Nyberg og Allan Madsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

"Det er tydeligt i hans (Jordan Petersons) karakteriseringer af marxismen som en morallære styret af misundelse"

Virkelig? Jeg havde indtrykket af, at han så marxismen som udtryk for misforstået omsorg og/ eller et desperat korstog mod vindmøller i et forsøg på at føle sig god. Jeg mener sågar at han har udtalt sig imod for stor ulighed fordi det kan destabilisere samfund.

Niels Duus Nielsen

Mihail Larsen, Peterson er ikke fagfilosof ligesom Zizek, men vi er alle filosoffer for Vorherre. Om Zizek er marxist eller ej er en lang diskussion, som jeg ikke orker nu, så jeg vil nøjes med konklusionen: Mihail Larsen er ikke marxist!

:-)

Og kort til Gustav Alexander: Peterson er ganske rigtigt galt afmarcheret mht. politisk filosofi, men man kan ikke fratage ham, at han tilbyder visse metafysiske indsigter.

Niels Duus Nielsen

Og så er jeg åbenbart gået glip af at læse et af Torsten Jakobsens politisk ukorrekte indlæg, inden det blev slettet af censuren. Ærgerligt, da det var Torsten Jakobsen, der i sin tid henledte min opmærksomhed på Peterson, hvis tanker jeg har siden brugt meget tid på at tænke over.

Niels Duus Nielsen

Til Torsten: Jeg er kommet ud af boblen og kan nu læse og kritisere Peterson uden barmhjertighed.

Han er en visionær metafysiker, men en kombination af universitært snæversyn - en tendens til at tro, at livet på universiteterne er et billede på livet i resten af verden - og en total mangel på forståelse af marxismen og postmodernismen som korrektiver til hhv. den klassiske liberalisme og modernismen, har gjort ham til objektivist.

Han siger selv, at han ikke har læst Ayn Rand, hvilket blot viser, at man skal læse bredt, så man ikke kommer til at tro, at de tanker, man går og har sig, er spritnye og banebrydende.

Jeg fastholder, at manden udfolder en tankevækkende og frugtbar metafysik i sit værk "Maps of meaning", mens hans "12 Rules" er popfilosofi.

Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen, du er ikke gået glip af noget. Torsten Jacobsen kom bare til at skrive sit indlæg under navnet Poul Erik Jacobsen. Auto log in er en konstant fare for det moderne menneske...

Torsten Jacobsen, ingemaje lange og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Poul Erik Jakobsen,

Man skal naturligvis ikke have en universitetsgrad for at forstå politisk filosofi. Min spæde påstand er nærmere, at man skal have læst det for at forstå det og det har Jordan Peterson tydeligvis ikke. Mit problem med ham er ad mere generelle linjer: Vi ser sjældent filosoffer udtrykke sig skråsikkert om andre fagfelter en deres eget (foruden når Zizek løst ævler om biogenetik, som han spænder for sin filosofiske kæphæst). Jeg synes derimod at der er udbredt tendens til at andre faggrupper udtaler sig om filosofi: Enten indirekte i form af ingeniører/STEM-uddannede, der mener at have løst 'det sociale spørgsmål' bare sådan uden videre (og uden orientering i filosofien) eller, her, ved Peterson, der som psykolog underkaster den politiske filosofi en søgt psykologisk forklaring (såsom Marxisme er jo bare generaliseret misundelse). Manden ved måske hvad misundelse er på et psykologisk plan, men han har ingen idé om marxismen, da han ikke i bredere omfang har læst Marx.

Så, ja. Alle kan forstå filosofi, hvis de altså gider at læse det først. Det synes jeg tilgengæld også at man bør, før man fremturer med store forklaringsmodeller på idehistoriske udviklinger og brud (såsom Petersons idé om overgangen fra marxisme - 'kulturel marxisme' altså, i hans ord, postmodernismen.

Og nu er din sidste kommentar formentlig ironisk, men jeg tillader mig alligevel at tage den seriøst, da eksperter i politisk filosofi ganske rigtigt ville forvalte vores samfund langt bedre end samfundets administrativt uddannede forvaltere, hvis eneste evner består i nedskæring, rationalisering og ensretning.

Mads Jakobsen,
Peterson er jo ikke ultraliberal, hvorfor han heller ikke er dogmatisk fortaler for ulighed som en dynamisk motor for økonomisk vækst. Han ser dog ikke marxismen som en teori om kapitalistisk økonomi, men som en ideologi født af psykiske prædispositioner til misundelse og - som du siger - misforstået omsorg.

Det står dog centralt i begge udlægninger at marxismen, i Petersons perspektiv, er renset for empiri, økonomi osv. og at alle disse elementer 'blot' er affødt af ovenstående psykisk/emotionelle prædispositioner. Det synes jeg er en letbenet måde at undgå at tilgå en teoretisk diskussion i sin substans.

Niels Duus Nielsen,
Hvis du har tid og overskud vil jeg gerne høre om de metafysiske indsigter, som du ser i Peterson. Jeg kan jo have afskrevet ham for hurtigt. Det er da tankevækkende at en af Informations mere engagerede/dybdegående debattører ser noget i ham, som jeg muligvis har overset i min generaliserede irritation på ham.

Mihail Larsen, ingemaje lange og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ganske kort:

Peterson ser verden som ophængt mellem en tendens til kaos og anomi og en tendens til orden og tyranni. Mennesket står i midten af denne modsætning, som den aktive agent, "helten" fra eventyrene, der formidler mellem orden og kaos og skaber social balance: For meget kaos fører til anarki, for meget orden fører til tyranni.

Konservativismen tenderer mod stivnede formalia og tyranni, anarkismen tenderer mod en tilstand, hvor alting flyder. Det sunde samfund opretholder en levende debat mellem fortalerne for større orden og fortalerne for større frihed, "strammerne" og "slapperne" fordi vi har brug for begge mennesketyper.

Petersons fejltagelse er, at han ser vor tids verden som entydigt i bevægelse mod anomiske tilstande, hvorfor han har stillet sog på konservatismens side, i modstrid med sine egne anbefalinger i "Maps if Meaning", hvor han understreger, at et afbalanceret samfund har brug for både strammere og slappere for ikke at køre enten i den totalitære eller den anarkiske grøft..

Set fra et canadisk universitært perspektiv har Peterson muligvis ret i sin analyse, måske hersker regelløsheden indenfor nordamerikansk akademia. Jeg tillader mig dog at tvivle, for fra et europæisk perspektiv synes verden at stivne stadig mere i unødvendige regler og indskrænkninger af en lang række borgerlige rettigheder.

Men jeg er en typisk "slapper" og jeg antager, at Peterson hele vejen igennem har været en typisk "strammer". Derfor ser han "klassisk liberalisme" (= libertarianisme) som den gyldne middelvej, mens jeg ser en eller anden form for demokratisk socialisme som det mest frugtbare kompromis.

Petersons fejltagelse er efter min ringe mening, at han tilsyneladende helt glemmer, at der ifølge hans egne teorier er brug for kaos, hvis ikke verden skal fryse til i et betonhelvede.

Fordelen ved at leve i et akademisk elfenbenstårn er, at man har et vidt udsyn og et godt overblik, ulempen er, at man aldrig rigtigt oplever den undertrykkelse og de uretfærdigheder, som såkaldt "almindelige" mennesker trækkes med hver dag. Lenin sagde engang noget i stil med: "Tilgiv de studerende, for ingen befolkningsgruppe er så langt fjernet fra produktionen som netop dem".

Mads Jakobsen

Gustav Alexander, har du noget link til et sted hvor Peterson bruger "misundelses" argumentationen? For jeg har aldrig hørt ham bruge den vinkel.

Hvad angår Petersons manglende anerkendelse af marxismens empiriske og økonomiske analyser, så ser han Sovjet Unionen som selve arketypen på en menneskeskabt fiasko, og, under hans sandhedsbegreb (*), betyder det at marxismen er endegyldig, faktuelt forkert.

(*) Som jeg personligt ikke er superstor fan af.

Jens Thaarup Nyberg

Ville Marx selv anerkende den marxisme vi ser og har set ?
Men frem for alt var Marx vist lidt af en Platoniker, og som Platon indså han sent, at meget afhang af mentaliteten i det politiske lag.

Touhami Bennour

Jeg har fået marxismen med "Altusser og balibar" og andre; dog den revolutionnære klasse: arbejder klasse" blev fortolket i følge Formand MAO teori, ( kamp for "demokrati" i det arabisk verden giver Formand MAO ret.Det var nødvendig med det måske . Hvad angår marxismen teori, jeg skal sige som "Sartre": Existentialismen er Humanismen" og så Marxismen er humanismen( jeg tror dog ikke det er i Altusser´s menig

Selvom analyse af "merværdi"teori" virker overbevisende" Så forbliver "løn pørgsmålet uklare. Hvad er lønnen? ingen kan sige det. Derfor tales der om "omfordeling" af formuer. og det har alle i alle tider tænkt på, ( også religioner. I Islam findes "obligatorisk Almisser"så ingen sulter.( jeg siger ikke det skal fastholdes) jeg tror de andre samfund har løst det problem på deres måde også. Det var teori og adskiller sig fra økonomisk politikken.

Kenneth Krabat

Før menneskene kom til, var orden og kaos det samme. Det er menneskene, der misbruger den kortsigtede hjernes mønstergenkendte, snævert repetative elementer som understøttelse og kanonisering af selvidealisering: HVOR mange splinter kan der være i stolesædet, før det er rigeligt?