Læsetid: 6 min.

Guldduel i det sydtyske

I et zeppeliner-lignende stadion i den nordlige udkant af München står Bayerns gamle klike af verdensmestre og serievindere over for deres hårdeste udfordring i årevis. Lørdag aften skal de dyste med himmelstormerne fra Dortmund i en kamp, der meget vel kan afgøre placeringen af det tyske mesterskab
»For mesterskabet«, står der på banneret, der prydede Borussia Dortmunds langside under søndagens kamp mod Wolfsburg, som Dortmund vandt med 2-0. Selvsikkerheden i fanskaren er i top før aftenens kamp mod Bayern München. 

»For mesterskabet«, står der på banneret, der prydede Borussia Dortmunds langside under søndagens kamp mod Wolfsburg, som Dortmund vandt med 2-0. Selvsikkerheden i fanskaren er i top før aftenens kamp mod Bayern München. 

SASCHA SCHUERMANN

6. april 2019

Klokken halv syv denne lørdag aften går hele Fodboldtyskland i stå.

Da fløjtes der nemlig op til den vigtigste kamp i Bundesligaen i mange år; opgøret mellem rækkens nummer et og to, Bayern München og Borussia Dortmund.

Kampen afvikles på den futuristisk udseende Allianz Arena i det nordlige München og vil være med til at afgøre, om velhaverne fra Sydtyskland kan fastholde deres greb om magten i det store fodboldland – eller om de bliver væltet af tronen af udfordrerne fra det gamle arbejder- og minedistrikt i Nordrhein-Westfalen.

Og det er virkelig en kamp, som tyskerne har tørstet efter.

I seks lange år har der i praksis ikke været nogen spænding om mesterskabet syd for grænsen. Dét har Bayern München vundet med forspring på 10-20 point efter sæsoner, der nærmest har haft karakter af kroningsmarcher.

Men denne gang er det anderledes. Dortmund ligger i skrivende stund to point foran Bayern München i tabellen. Og med blot seks runder tilbage i Bundesligaen efter denne weekend vil det være meget svært for de rødklædte sydtyskere at komme tilbage i guldkampen, hvis de taber i aften.

Der er lagt op til en lille finale om mesterskabet i München.

Kaotisk pressekonference

At Bayern München er så hårdt presset på et så sent tidspunkt i sæsonen, er blot et udtryk for et år, der har formet sig som et rendyrket annus horribilis for de forsvarende mestre.

Balladen startede med en berygtet og kaotisk pressekonference i oktober sidste efterår. Klubben havde fået en skidt start på sæsonen under ledelse af deres nye træner, Niko Kovac. Det havde ført til kritik i medierne, og nu mente sydtyskernes to stærke mænd, præsident Uli Hoeness og direktør Karl-Heinz Rummenigge, åbenbart at der skulle sættes et par ting på plads, så de brugte pressemødet til at lancere et frontalangreb på de forsamlede skriverkarle.

Rummenigge åbnede ballet med at true journalisterne med retlige søgsmål, hvis de vedblev med at skrive negative historier om den sydtyske storklub.

»Jeg ved ikke, om der er særlige regler for medierne, men vi vil ikke acceptere denne form for journalistik længere,« tordnede han.

»I dag er en vigtig dag, fordi vi nu informerer jer om, at vi ikke længere vil tolerere denne nedgørende og spottende måde at omtale klubben på. Vi vil beskytte vores træner, spillere og klub. Det er skandaløst, polemisk og udtryk for mangel på respekt.«

Efter dette krav fra Rummenigge til medierne om at udvise mere respekt over for Bayerns spillere overgik ordet til Hoeness, der straks demonstrerede klubledelsens egen forpligtelse over for respekt-mantraet ved at nedgøre den spanske venstreback Juan Bernat, der havde forladt klubben nogle få måneder forinden:

»Da vi spillede i Sevilla (i Champions League-kvartfinalen den forgangne sæson, red.) var han hovedårsagen til, at vi var tæt på at ryge ud. Samme dag besluttede vi, at vi ville sælge ham på grund af hans lortespil.«

Ironien i dette scenarie var ikke tabt på de tyske medier.

»Højdepunktet (på pressekonferencen, red.) var, da Uli Hoeness dundrede løs om, at klubben ikke ville tolerere en respektløs behandling af sine spillere længere – hvorefter han fuldstændig svinede Juan Bernat, der forlod klubben i sommer,« bemærkede således Bundesliga-kommentatoren Archie Rhind-Tutt.

Har sovet i timen

I det hele taget var pressekonferencen en katastrofe for sydtyskernes magtfulde duo, der blev latterliggjort i sportspressen i hele det store land. Men den mest smertende kritik kom nok fra klubbens gamle storspiller, Paul Breitner, der siden sin tid som midtbanedynamo på Bayern Münchens mesterhold fra 70’erne og start-80’erne har ernæret sig som polemisk kommentator.

»Jeg aner simpelthen ikke, hvad der skete på det pressemøde,« sagde Breitner.

»Rummenigge holder en forberedt tale om forfatningen og værdighed, hvorefter manden ved siden af ham (Hoeness, red.) ti minutter senere tramper på selv samme forfatning og korsfæster en eksspiller. For Uli har det altid handlet om familien, FC Bayern-familien. I dag må familiens børn sige: ’Vi er flove over vores far.’«

Disse ord ophidsede Hoeness og Rummenigge i en sådan grad, at de inddrog Breitners adgangskort til æreslogen på Allianz Arena. Og så var der lagt i kakkelovnen til endnu en tumultarisk holmgang i offentligheden – denne gang på klubbens ordinære generalforsamling i Audi Dome München i starten af december.

Klubbens aktionærer og tilhængere ville nemlig ikke finde sig i denne behandling af en af Bayerns helt store fodboldskikkelser. Så da Uli Heoness tog ordet på generalforsamlingen, blev han mødt af smædesange fra tilhørerrækkerne og tilråb som »løgner« og »kujon.« Og en af deltagerne havde ophængt det nordkoreanske flag med ordene »Not my president« påskrevet – så ingen skulle være i tvivl.

Bag al polemikken gemmer sig imidlertid det faktum, at balladen i Bayern i realiteten hverken handler om Breitner eller manglende respekt over for spillerne. Den handler om, at de sportsligt ansvarlige i Bayern München har sovet i timen.

Mens topklubber over hele Europa har oprustet med megadyre spillerkøb en masse i de senere år, så er Bayern Münchens rekordkøb stadig den franske midtbanespiller Corentin Tolisso, som de hentede for det i international sammenhæng relativt lave beløb på 310 millioner kroner tilbage i 2017.

Man har simpelthen undladt at udvise rettidig omhu i det sydtyske. Og konsekvensen er, at Bayern München nu råder over en aldrende trup, der virker mæt af de senere års triumfer. Når denne sæson er til ende, vil ti af de vigtigste navne på holdet have rundet 30 år, herunder Franck Ribéry, Arjen Robben, Manuel Neuer, Robert Lewandowski, Javi Martínez, Jérôme Boateng og Mats Hummels.

»De (Hoeness og Rummenigge, red.) har lavet alvorlige fejl i planlægningen af truppen,« sagde den tidligere Bayern München-stjerne Stefan Effenberg for nylig.

»De bliver nødt til at tage et alvorligt kig på karaktererne i omklædningsrummet og skille sig af med fem-seks stykker. Det er på tide med nye impulser udefra.«

Impro-jazz fra Ruhrdistriktet

Over for sydtyskernes aldrende klike står dagens modstander fra Dortmund med en trup, der har a lean and hungry look for nu at citere Cæsars ord om Cassius fra Shakespeares drama om den romerske kejser.

Det gul-sorte mandskab fra Ruhr-distriktet er overstrøet med unge himmelstormere som angrebstalentet Jadon Sancho, forsvarerne Manuel Akanji og Abdou Diallo samt midtbanedynamoen Julian Weigl og kantspilleren Jacob Bruun Larsen.

Men den største profil finder man nok på trænerbænken i skikkelse af en gråhåret og introvert fodboldtænker fra landsbyen Saint-Barthélemy i den vestlige del af Schweiz.

Hans navn er Lucien Favre, og før han kom til Westfalenstadion (eller Signal Iduna Park, som det hedder på sponsorsprog), havde han været rundt omkring i det franske og tyske fodboldlandskab, hvor han havde specialiseret sig i at løfte mellemstore mandskaber som Hertha Berlin, Nice og Borussia Mönchengladbach op i topfire i deres respektive ligaer.

Med jobbet i Dortmund er det imidlertid første gang, Favre har fået ansvaret for en decideret topklub, og den 61-årige fodboldtænker har takket for tilliden ved at skabe et mandskab, der er tro mod den tempofyldte spillestil, Jürgen Klopp i sin tid installerede i holdet, men hvor spillerne samtidig har mere frihed til at søge egne løsninger på grønsværen.

For hvor Klopp – al sin kærlighed til den såkaldte kaosfodbold til trods – i bund og grund er en strukturtræner, der tror på fasttømrede presbaner og indarbejdede løbemønstre, så dyrker Favre i langt højere grad inspirationen som en del af fodboldspillet.

Hvis man skal beskrive det i musiske termer, kan man sige, at hvor Klopp stod for hårdtpumpet fodbold med højbanepres og lynhurtige omstillinger, så tillader Favre, at hans aktører lader sig inspirere af øjeblikkets omstændigheder.

Eller som en kommentator i tysk presse har udtrykt det:

»Hvis Jürgen Klopps BVB spillede heavy metal football, så spiller Favres Dortmund moderne jazz; der er masser af rum for improvisation og individuelle udtryk, men det hele sker inden for en veldefineret ramme, der sikrer, at alle stykkerne passer harmonisk sammen.«

Undervejs i denne proces har den stilfærdige Favre også præsteret, som den første Dortmund-træner i post-Klopp-æraen, at træde ud af sin lange forgængers skygge. Det lykkedes aldrig for den über-ambitiøse Thomas Tuchel, selv om han i den tyske sportspresse blev defineret som »anti-Klopp«.

Favre har på sin egen stilfærdige måde gjort både trænerposten og mandskabet til sit eget. Og i aften skal den tilbagelænede schweizer og hans gul-sorte jazzimprovisatorer altså forsøge at vriste Bundesligaens umanerligt grimme mesterskabstrofæ, der mest af alt minder om en overdimensioneret æbleskivepande, ud af hænderne på den gamle klike fra Bayern.

Et magtskifte kan finde sted på Allianz Arena!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu