Læsetid: 3 min.

Liberale udfordrer spillereglerne om EU’s topposter

I 2014 mente den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, ALDE, at demokratiet i EU var umuligt uden spidskandidatproceduren. I dag er de skeptiske over for, om den skal gentages. Denne U-vending skyldes lige dele utilfredshed med processen og flirt med Emanuelle Macron
I dag er Jean-Claude Juncker formand for EU-Kommissionen, det blev han takket være den såkaldte spidskandidatprocedure. Nu er spørgsmålet om proceduren blevet til en kampplads for kommissionsformandsposten.

I dag er Jean-Claude Juncker formand for EU-Kommissionen, det blev han takket være den såkaldte spidskandidatprocedure. Nu er spørgsmålet om proceduren blevet til en kampplads for kommissionsformandsposten.

Francois Lenoir

4. maj 2019

Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 blev spidskandidatproceduren afprøvet for første gang.

Spidskandidatproceduren er en metode til at vælge kommissionsformanden, hvor de europæiske partier hver stiller med en (eller to) kandidater til posten. Kandidaten for det parti der får flest stemmer ved europaparlamentsvalget bliver så parlamentets kandidat.

Ifølge Lissabontraktaten skal Det Europæiske Råd foreslå en kandidat til kommissionsformandsposten under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet skal derefter vælge formanden.

Den formulering blev afprøvet første gang i 2014, og da ingen vidste, hvad under hensyntagen egentligt betød, greb de centrale medlemmer i Europa-Parlamentet muligheden for at sige, at de kun havde tænkt sig at vælge en kommissionsformand, hvis denne var parlamentets kandidat.

Det udløste en mindre forfatningskamp mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd, hvor Europa-Parlamentet kom ud som vinderen, da deres kandidat Jean-Claude Juncker blev valgt som formand for kommissionen.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Lone Wienberg Hansen
Gert Romme og Lone Wienberg Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars F. Jensen

"...under hensyntagen til valget til Europa-Parlamentet."

Hvis, som det pt. ser ud i meningsmålingerne, både EPP og S&D går tilbage og den mindre ALDE gruppe går frem, så kan man vel meget fint argumentere for at vælgerne har fravalgt EEP og S&D spitzen-kandidaterne.
Man kan vel sige, at det er "under hensyntagen til" dette fravælgende resultat, at Det Europæiske Råd skal beslutte og indstille en kandidat til formandsposten i kommissionen.

En spitzenkandidat fra et EPP, der i to valg har haft tilbagegang, kan umuligt være et uomgængeligt valg, når Rådet skal indstille.

Sidste gang var Juncker EPP spitzenkandidat og blev af Rådet foreslået og siden valg af parlamentet. Men Juncker var samtidig statsminister i LX og var kendt som en meget dygtig politiker.

Det har Juncker som leder af den nuværende kommission også vist sig fortsat at være, uanset vi måske nok synes han har 'et lig eller sytten' i lasten.
Brexit er fx forhandlet i et fint samarbejde med Donald Tusk, Barnier og alle EU27 lande.

Lars :)

Peder Bahne

Proceduren for valg af magtens centrum i EU er ganske uden for folkelig kontrol og derfor udemokratisk, men hvem bekymrer sig om det ? Vi ønsker jo alle bare den stærke mand i Europa - igen ?

Jeg håber blot, at valget går rigtigt til ude i medlemslandene.

Men jeg ved også, at hvis det skal være tilfældet, så må EU altså ud i medlems-landene for at give en korrekt og rimelig information til ALLE BORGERE, og det skal være en information på borgernes niveau som de forstår.

Men her går det altså helt galt i en række medlems-lande, der selv vil bestemme og selv vil konstruere den "virkelighed"m som passer dem bedst, og som de mener, borgerne skal have.

- Og det gælder ikke blot lande som Ungarn, Poland, Tjekkiet og Rumænien - tænk blot på hvad EU blev og bliver beskyldt for i Storbritannien, Holland og Danmark, når politikerne ikke selv tør tage ansvaret for deres egen politik.