Læsetid: 5 min.

Klaus Riskær: »Selv når vi køber de dyreste kyllinger, kan vi være i tvivl om, hvorvidt de har haft det godt nok«

Det piner Klaus Riskær Pedersen fra partiet Klaus Riskær Pedersen, at vores fødevarer pakkes ind i så meget plastik og »pis og lort«, og så vil han af gastronomiske årsager »fucking nødigt« have en middagsinvitation fra Dansk Folkepartis trafikordfører
Danmarks nationalret burde være kogt torsk med håndrørt, kraftig sennep, nye dildkartofler og nye, økologiske gulerødder, siger Klaus Riskær Pedersen.

Danmarks nationalret burde være kogt torsk med håndrørt, kraftig sennep, nye dildkartofler og nye, økologiske gulerødder, siger Klaus Riskær Pedersen.

Jonas Olufson

20. april 2019

Frem mod valget taler vi hver uge med en politiker om mad, identitet og ideologi. Denne uge taler vi med Klaus Riskær Pedersen, der stiller op til folketingsvalget for partiet Klaus Riskær Pedersen.

– Fra 1-10 hvor madglad er du?

»Det er ikke mad, jeg er glad for. Det er de sociale omstændigheder omkring mad, som jeg er glad for. Hvis man tager det sociale ind i ligningen, så er jeg oppe på en otter, men hvis det bare er mad, så er jeg nede på en treer.«

– Hvor pragmatisk er du fra 1-10?

»Der er jeg sgu på et tital. Jeg er superpragmatiker.«

– Hvordan spiser man som en fra partiet Klaus Riskær Pedersen?

»Typisk har man jo en meget balanceret måde at spise på, som er tilpasset det rødkonservative parti, hvor man ikke foræder sig og stadigvæk har en sund appetit. Jeg vil tro, at vi spiser sådan, at vi spiser, til vi ikke længere er sultne, men vi spiser heller ikke, til vi er mætte – i modsætning til Liberal Alliance. De spiser jo, til de nærmest er overfodret, og så er der andre partier, der slet ikke spiser, men det må de tale med deres rådgivere om.«

– Hvad er din livret?

»Jeg laver mad selv, så al mad, jeg laver, er mine livretter. Jeg laver mad hver dag, og jeg holder meget af at lave franske egnsretter i alle deres forskellige afskygninger. Måske med et tvist af et italian touch.«

– Hvad finder man altid i dit køkken?

»I princippet det hele. Du kan finde både frugt og grønt, friske krydderier, mælkeprodukter, ost, fisk, fugl. Det er dog ikke sådan et kødkøleskab.«

– Er der aldrig noget, der bliver for gammelt, når du sådan har det hele i dit køkken? 

»Nej, vi bryster os meget af at være dygtige til at spise det hele. Hver gang vi nærmer os bunden i køleskabet, tager vi en dag, hvor vi spiser rester. Sådan en dag har vi nok en gang om ugen. Det, der piner mig mest, er alt det affald, plastik og skidt og lort, man pakker væk, når man kommer hjem med en indkøbspose. Jeg ved kraftedeme ikke, hvor meget skidt og lort der bliver båret væk. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan finde en måde at levere fødevarer ud til folk på, uden at vi skal have alt det affald.«

Rognons a la diable Riskær

  • Kalvenyre
  • Citron
  • Rosmarin
  • Skalotteløg
  • Chili
  • Prosciuttoskinke
  • Champignoner
  • Cognac
  • Portvin
  • Fløde
  • Creme fraiche
  • Salt
  • Peber

Læg kalvenyren i et fad med vand med presset citronsaft, rosmarin og peber og kom fadet i køleskabet i et døgns tid. Skift med fordel vandet en gang undervejs.

Tag kalvenyren ud, og puds den – alt fedt skal væk – og skær den ud i fine skiver. Kom salt, peber og rosmarin på, så den er klar til at blive smidt på panden.

Finhak nu skalotteløg og lidt chili, og skær lidt prosciuttoskinke ud i små fine tern. Brun skalotteløg, chili og prosciuttoskinke på en pande, og stil det til side.

Kom olie på en pande, og tænd for blusset, så der kommer god varme på. Steg nu kalvenyren. Når kalvenyren har fået lidt på alle sider, kommer du lidt cognac i og sætter ild til alkoholen, så kødet kort bliver flamberet.

Kom nu champignoner ud over kødet, og tilsæt derefter blandingen med skalotteløg, chili og prosciuttoskinke. Tilsæt nu en lille smule portvin med lidt fløde og creme fraiche. Lad det simre i fem til seks minutter og voila! Server retten med et godt glas rødvin til.

Kilde: Klaus Riskær Pedersen

– Hvad burde være Danmarks nationalret?

»Det burde være kogt torsk med håndrørt, kraftig sennep, nye dildkartofler og nye, økologiske gulerødder. Gerne med økologiske ærter, der er pillet ud af bælgen. Og i stedet for smørsovs vil jeg formentlig røre en lille beurre blanc op.«

– Hvor bevidst er du om at bruge mad som en identitetsmarkør?

»Det er jeg ikke interesseret i. Jeg ryster ofte på hovedet af alle de tosser, der uploader deres middag fra femstjernede restauranter. Det er pinligt. Man kan godt lægge noget ud, hvis det er i en social setting, hvor der er noget nærhed – med os, der har meget travlt hele tiden, er det meget rart en gang imellem at markere, at man har et liv med dem, man har kær. Det sker jo ofte, når man byder på lidt mad.«

– Hvilken politisk modstander vil du – af gastronomiske årsager – nødigst til middag hos?

»Det må være ham der trafikordføreren fra Dansk Folkeparti ... Hvad er det nu ... Kim Christiansen; ham vil jeg fucking nødigt have en invitation af til frokost eller middag. Der vil jeg sige mange tak for invitationen, men jeg er på diæt. Better safe than sorry, som vi siger.«

– Tænker du på klimaet, i forhold til hvad du spiser?

»Alt det her adfærdsregulering og symbolpolitik er ikke måden at løse klimaproblematikken på. Vi skal have nogle makro events, hvor vi skærer igennem med nogle ordentlige drag og voldsomme indsatser. Vi skal have rykket på landbruget, den tunge erhvervskørsel og flybrændsel, og endelig skal vi have omstillet privatbilismen i takt med nye teknologier, og bilmodeller kommer til. Så svaret er, at jeg ikke er med på den vogn, hvor jeg vil adfærdsregulere folks spisevaner. Her i huset rører vi ikke ting uden at tænke på, om de er sunde, økologiske – og vi tænker i høj grad også på dyrevelfærden. Selv når vi køber de dyreste kyllinger, kan vi stadig være i tvivl om, hvorvidt de faktisk har haft det godt nok – selv om de har kostet 150 kroner. Vi er glade for fisk, for fritfanget fisk må jo trods alt forventes at have haft det godt.«

Joachim Sperling: »Riskær nedtoner sin hang til luksus«

Klaus Riskær forsøger at nedtone sin hang til luksus, men jeg tror ikke på ham. Han dyrker den politisk korrekte tone for at undgå, at nogle bliver irriteret over, at man som fallent kan leve et luksusliv i et byhus til 50 mio. kr.

Jeg tror også, at Riskær med vilje lægger et røgslør ud over, hvilke kyllinger han køber.

Han ved udmærket, at de dyreste kyllinger, man kan få, er dem fra Bresse, der i Danmark koster 250 kr. kiloet – og ikke sølle 150 kr. stykket. De spankulerer rundt i små flokke i mindst fire måneder på grønne enge, før de slagtes, hvilket er noget nær det perfekte kyllingeliv. Også det ved Riskær alt om, men det er sikrest ikke at vedgå sig dekadent viden.

Jeg tænker tilbage på dengang, Klaus Riskær sidst var i politik. Efter eksklusionen fra Venstre stiftede han partiet De Liberale år 2000, men da det ikke rigtigt rykkede, åbnede han ostebutikken Den Glade Munk på Jægersborg Allé.

Her kunne man få virkelig dyr ost kurateret af Riskær himself. At den lukkede efter kort tid, tænker jeg, skyldes, at han ikke gad at stå i en butik dagen lang. Det er jo både kedeligt og hårdt arbejde, og mulighederne for at lave smarte tricks er begrænset.

Joachim Sperling er cand.polit., madøre og højreorienteret socialdemokrat. Han vurderer hver uge den politiske menu.

Serie

Stemmegaflen

Mad er gennemsyret af identitet og ideologi: Hvordan spiser en konservativ, findes der særlig venstreorienteret mad, og hvad er Dansk Folkepartis største bidrag til dansk madkultur? Frem mod valget taler Moderne Tider hver uge med en politiker om mad, identitet og politik. Og Mavefornemmelsen skifter navn til Stemmegaflen

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael W Pedersen

Better safe than sorry, sagde oksen til kyllingen da de hang med gumpen i vertikal stilling, for at få skilt hovedet fra kroppen. God påske og må hykleriet aldrig få en ende.

Anne Mette Jørgensen

Joachim Sperling.
Sikken en sviner du kommer med. du fik opmærksomhed på din onde tunge.

Eva Schwanenflügel

Anne Mette, det her er da også en gevaldig sviner fra Klaus Riskær :

"-Hvilken politisk modstander vil du – af gastronomiske årsager – nødigst til middag hos?"

"Det må være ham der trafikordføreren fra Dansk Folkeparti ... Hvad er det nu ... Kim Christiansen; ham vil jeg fucking nødigt have en invitation af til frokost eller middag. Der vil jeg sige mange tak for invitationen, men jeg er på diæt. Better safe than sorry, som vi siger."

Katrine Damm, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel - Øh.....? En sviner mht. Kim C.??? For en gangs skyld er jeg enig med Klaus Riskær. Kim C. er nok én af de sidste jeg ville sidde til bords med. Begrundelse: såvel hans holdninger som hans apparition. (I embeds medfør var jeg nødt til at omgås ham. Derfor!)

Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Arne Lund, jamen vi er da fuldstændig enige på det punkt.
I retfærdighedens navn påpegede jeg blot, at Riskær også uddeler en sviner ;-)

Erik Fuglsang, Katrine Damm og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Bortset fra dette, Besluttede vi at droppe fjerkræ i 1984, da TV visualiserede, hvilke sølle tilværelse de havde, medens de var i live, og hvor makabert og utiltalende de havde det under aflivning. Og vi har faktisk slet ikke rørt fjerkræ siden.

I øvrigt læste jeg for et par uger siden om, at man på et fjerkræslagteri flere gange havde misset af aflive kyllingerne i processen, hvorefter levende kyllinger med hovedet nedad, blev sænket ned i kogende vand og skoldet ihjel (håber man).

Problemet havde været kendt i mere end 9 måneder, hvor det regelmæssigt skete. Og slagteriets forklaring til pressen var, at dette selvfølgelig ikke måtte finde sted, "men det gik jo kun ud over et mindre antal kyllinger hver gang",

Men når liv - uanset om det er mennesker eller dyr, - bliver opfattet som en ligegyldig eller måske ligefrem fjendtlig genstand, så bliver de behandlet med ligegyldighed. Og det gør de altså også af vores fødevareindustrier.

Erik Fuglsang, nils valla, David Joelsen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Desuagtet at jeg personligt ser Riskær som et blålys, og et dårligt sted at sætte sit kryds, så synes jeg valget af illustrerende foto er lige plat nok.

Formoder at Riskær er citeret korrekt, og dermed i min optik taler teksten for sigselv.