Læsetid: 8 min.

Længe før Rasmus Paludan og demonstrationerne på Nørrebro begyndte forskere at undersøge gadevoldens logik

I denne uge så vi en velfærdsstatslig lightudgave af de optøjer, der har hærget belastede boligområder i flere vesteuropæiske lande de seneste 15 år. Den konkrete anledning var den racistiske provokatør Rasmus Paludan fra partiet Stram Kurs, men forskningen viser, at den slags optøjer følger nogle faste mønstre og rationaler, uanset hvad der antænder dem
Der stod en sky af røg over Nørrebro i søndags. Unge kastede brosten og kanonslag, satte ild til biler og barrikaderede sig bag brændende containere. 

Der stod en sky af røg over Nørrebro i søndags. Unge kastede brosten og kanonslag, satte ild til biler og barrikaderede sig bag brændende containere. 

Janus Engel

20. april 2019

Søndag eftermiddag stod Rasmus Paludan midt på Blågårds Plads i en lille firkant markeret med rød og hvid afspærringstape. Efter først at have kigget ind i kameraet på sin vens telefon og udråbt sig selv som »samfundets vogter« og »danernes lys«, trak han en læderindbundet, sort koran op af et blåt IKEA-net.

»Vi kan lige så godt gå i gang,« sagde han.

Først slap den kun lige hans hånd. Så kastede han den et par meter op i luften, og lod den lande på jorden.

»Det er jo bare den store luderbog,« råbte han højt.

Fem minutter senere sad lederen af det højreekstreme parti Stram Kurs på bagsædet af et af politiets blå salatfade.

Indtil da var alting forløbet som forventet. Rasmus Paludan var kommet med kamera og koran, og en stor gruppe mennesker var mødt op for at demonstrere imod hans provokationer. Lokale familiefædre, unge mænd, kvinder i tørklæder og venstreorienterede aktivister.

Det kunne nemt være blevet ved det. Sådan gik det bare ikke. De uroligheder, som Rasmus Paludan blev eskorteret i sikkerhed fra, eskalerede først, da han var forsvundet.

En time senere var der stort set kun unge mænd med indvandrerbaggrund tilbage, og der stod en sky af røg over Nørrebro.

De unge kastede brosten og kanonslag, satte ild til biler og barrikaderede sig bag brændende containere. Politiet kastede tåregasgranater, og Ekstra Bladet kunne endda rapportere, at en gruppe betjente havde set sig nødsaget til at trække våben, dog uden at affyre dem.

Natten mellem søndag og mandag, da det hele endelig var forbi, havde optøjerne varet 12 timer og spredt sig til Christianshavn og Amager. 23 mennesker var anholdt, og politiet kunne konstatere 70 ildspåsættelser.

Pøblens sprog

Scenerne på Nørrebro var dramatiske og voldelige. Københavns gader danner kun sjældent ramme om deciderede gadekampe. Til gengæld har der været noget for enhver politisk smag i optøjerne.

Mange har hæftet sig ved den racismedømte Rasmus Paludans unødige og samfundsøkonomisk belastende provokationer. Andre har konstateret, at volden har vundet over ytringsfriheden, eftersom Paludan efterfølgende er blevet nægtet at demonstrere igen på Blågårds Plads og andre steder i københavnsområdet.

Endelig har de, der er bekymrede for islamistiske kræfter på Nørrebro, kunnet læse i Berlingske, at der blev delt angiveligt islamistiske videoer under optøjerne, og at en mand optrådte i en T-shirt med Islamisk Stats logo på.

I et bredere perspektiv er brændende biler og uroligheder i udsatte boligområder i Vesteuropa imidlertid ikke noget nyt fænomen. Derfor har den internationale forskning også beskæftiget sig en hel del med baggrunden for, at spændinger i udsatte boligområder med mange indvandrerunge pludselig kan udvikle sig til uroligheder og optøjer.

I en ny svensk forskningsartikel, Marginalization and Riots: A Rationalistic Explanation of Urban Unrest, definerer to svenske forskere fra Uppsala Universitet, Markus Holdo og Bo Bengtsson, tre sociale mekanismer, der kan føre til, at fortrinsvis unge pludselig begynder at sætte ild til biler og kaste ting mod politiet.

Det handler dels om, at volden kan retfærdiggøres. Eksempelvis med racistiske provokationer eller politiets angiveligt uretfærdige visitationer af indvandrerunge. Dels om, at urolighederne åbner en mulighed for, at kriminelle bandegrupperinger, der er i evig konflikt med politiet, kan opsøge en voldelig konfrontation med ordensmagten.

Endelig er simpel spænding, kammeratskab og en følelse af handlekraft også faktorer, der – kombineret med underliggende sociale indikatorer som dårlig uddannelse og marginalisering på arbejdsmarkedet – kan forklare, hvorfor uroligheder pludselig spreder sig. Ofte med ildspåsættelserne som et spektakulært symbol på, at man har ’registreret’ sig som deltager.

På et pressemøde søndag aften kunne chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov da også konstatere, at de første uroligheder var »bredt funderet«. Hvorefter det var »områdets utilpassede unge og folk med bandetilknytning«, som forsøgte »at fortsætte urolighederne«.

Og det passer godt med det generelle billede på urolighederne, der har udspillet sig i europæiske forstæder og udsatte boligområder de senere år, lyder vurderingen fra sociolog Malcolm James, der ved University of Sussex blandt andet har forsket i baggrunden for britiske gadeuroligheder:

»Den typiske reaktion fra mange politikere er, at gadeuroligheder er ballademagere og pøblens sprog. Men der er også et mønster og et rationale, som oplevet racisme, marginalisering eller manglende tillid til politiet, hvis man graver lidt dybere. Selv hvis mange af deltagerne ikke har tydelige krav, og urolighederne opstår mere eller mindre spontant.«

’Politiet hjælper ham’

Selv om medierne ivrigt har forsøgt, er det kun i meget få tilfælde lykkedes at få demonstranterne selv til at forklare, hvorfor og med hvilket formål de tyede til vold og hærværk.

Søndag eftermiddag, midt under urolighederne talte Radio24syv med en gruppe drenge, der ønskede at optræde anonymt, men med egne ord havde kastet »brosten, fyrværkeri, og hvad de ellers lige kunne finde, efter politiet«.

Det var forkert, det Rasmus Paludan gjorde. Han skændede Koranen, og de følte sig nødsaget til at reagere.

»Det er jo ikke politiet, som har gjort det,« indvendte reporteren.

»Nej, men de beskytter ham,« sagde en af drengene.

»Han kommer og kaster med Koranen, og politiet hjælper ham.«

Senere kunne Berlingske berette, at der under optøjerne cirkulerede en række videoer på nettet, som appellerede til muslimer om at deltage i kampene med politiet.

»Det racistiske danske politi skyder på muslimer for at beskytte en racistisk person, som har sat ild til Koranen,« lød det på arabisk i en af videoerne.

Dagen efter, da der var nye uroligheder i Albertslund, talte Informations udsendte med en ung mand, der beskrev Rasmus Paludan som »politikernes lille marionetdukke«, der var sendt ud for at provokere.

»Levebrødspolitikere er kun ude på at rakke ned på indvandrere og tale udlændingepolitik,« sagde han.

De få udsagn fra demonstranter eller sympatisører kredser om det samme budskab: Når kampen mod Paludan udviklede sig til en kamp mod politiet, skyldes det, at de opfatter hans ekstreme racisme som et spejl af den generelle racisme i samfundet. Ligesom Paludan er politikerne grundlæggende ude på at chikanere og provokere det muslimske mindretal, og når politiet beskytter Paludan, viser det bare, at det officielle Danmark tager parti på samme side som racismen.

Rasmus Paludan (i midten) brænder Koranen på en éngangsgrill på Christiansborg Slotsplads i København, fredag den 22. marts 2019.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Politihad

Gadekampene er muligvis de unges måde at udtrykke deres frustration og vrede over et samfund, de oplever som socialt uretfærdigt og racistisk. Men når de kæmper på gaden, er politifolkene altså den konkrete modstander. Det er dem, de kaster sten efter.

Ifølge Sebastian Roche, der er seniorforsker ved Frankrigs nationale forskningscenter CNRS, er forholdet mellem politi og unge indvandrere i de udsatte kvarterer afgørende for at forstå denne type af optøjer:

»Man går ikke uden videre på gaden og sætter ild til biler og kaster sten mod politiet. Det kræver noget.«

Optøjer er kaotiske, men de er ikke irrationelle, påpeger Sebastian Roche. 

Når man vælger at gå på gaden og være voldelig, er det resultatet af en indre forhandling. De unges vold er både en moralsk overskridelse og forbundet med store personlige risici.

»Det kræver, at tilstrækkeligt mange i gruppen har en negativ opfattelse af politiet som uretfærdigt og racistisk,« siger Sebastian Roche.

Optøjerne er som regel udløst af konkrete sager om politivold.

De massive uroligheder, som spredte sig til hele Frankrig i 2005 og førte til næsten 3.000 anholdelser, var i første omgang en reaktion på, at politiet havde jagtet tre uskyldige teenagedrenge med minoritetsbaggrund. Drengene gemte sig i en lokal transformerstation, fik stød, og to af dem omkom.

På samme måde var optøjerne i Storbritannien i 2011 og Sverige i 2013 udløst af sager om politivold. Og i 2008 var der uro fire nætter på Nørrebro, fordi unge minoritetsdanskere følte sig brutalt behandlet af politiet i de såkaldte visitationszoner.

Det var ikke politivold, som udløste urolighederne i denne uge. Men det betyder ikke, at protesterne ikke handlede om politiet, vurderer Sebastian Roche.

Når politiet beskytter en højreradikal provokatør, får de unge nemt det indtryk, at politiet tager parti imod dem og med de højreradikale, forklarer han.

Selv om årsagerne og de sociale mekanismer bag de europæiske optøjer ofte er de samme, er det væsentligt at sondre mellem omfanget og intensiteten af dem.

En del af forklaringen på, at der kun sjældent er optøjer i Danmark – og at de ikke tilnærmelsesvis når samme proportioner som i Storbritannien og Frankrig – er, at danskerne har bemærkelsesværdig høj tillid til politiet.

»Den er ganske vist lavere blandt unge i de udsatte boligområder, men stadig meget høj i et europæisk perspektiv,« siger Sebastian Roche.

Store optøjer i belastede boligområder

  • I efteråret 2005 var Frankrig i undtagelsestilstand i tre uger. Der var voldelige optøjer i udsatte boligområder i stort set alle større franske byer. Tre døde, mere end 8.000 biler blev brændt, og godt 3.000 mennesker blev arresteret. Det hele begyndte, da politiet jagtede tre uskyldige teenagedrenge med minoritetsbaggrund. Drengene gemte sig i en lokal transformerstation, de fik stød, og to af dem omkom.
  • I 2011 skød Londons politi en sort mand, som de hævdede var bevæbnet. De fandt aldrig våbnet, og så eksploderede sociale boligbyggerier – de såkaldte council estates– over hele Storbritannien. Fire mennesker døde, og der blev brændt, smadret og plyndret for 1,7 milliarder kroner.
  • I maj 2013 skød og dræbte svensk politi en 69-årig mand i Stockholm-forstaden Husby. En efterfølgende demonstration mod politivold udviklede sig til voldelige sammenstød med politet, der spredte sig til en række andre områder i Sverige og fortsatte i en uge.

En antiracistisk bevægelse

Sociolog Malcolm James fra University of Sussex mener imidlertid, at begivenhederne i København kan være en streg i sandet i forhold til den racisme, de unge siger, de oplever i samfundet.

Han sammenligner årsagen til optøjerne på Nørrebro med Southall-opstanden i Vestlondon for 40 år siden, hvor politiet kom i konfrontation med antifascister, der demonstrerede mod den højreradikale gruppe National Front.

Et typisk eksempel på højreorienterede provokationer og demonstrationer i områder med mange første- og andengenerationsindvandrere, som Storbritannien oplevede i de år. Med voldelige optøjer til følge.

»Det var hovedsagelig unge, der havde energien, og en følelse af, at de ikke længere ville tolerere den form for racisme. Nogle havde endda set nogle af deres venner blive dræbt af yderliggående højreorienterede grupperinger. Samtidig følte de unge, at politiet beskyttede de højreorienteredes ret til at demonstrere,« forklarer Malcolm James.

»Men samtidig var det faktisk begyndelsen på en større antiracistisk bevægelse i Storbritannien, som fik masser af momentum.«

Kædedans

Optøjerne var stadig i gang, da Rasmus Paludan bebudede, at han ville gentage sit stunt på Blågårds Plads tirsdag. Politiet afviste dog at lade ham gøre det. Processen gentog sig flere gange i løbet af ugen. Paludan forsøgte at anmelde nye demonstrationer, og politiet nægtede at lade ham gøre det med henvisning til hensynet til den offentlige orden.

Samtidig samlede 200 mennesker sig i en antiracistisk kædedans på Blågårds Plads.

Om det er et tegn på en ny antiracistisk bevægelse er for tidligt at sige. Rasmus Paludan har allerede afholdt 53 demonstrationer i 2018 og mindst 19 i 2019. Og han har tænkt sig at fortsætte.

Dagen derpå efter søndagens demonstration på Blågårdsgade på Nørrebro i København. Her er det resterne efter en nedbrændt skurvogn.
Læs også
Rasmus Paludan er kendt for at afholde provokerende happenings, hvor han bl.a. skænder koranen.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Hansen
  • Torben K L Jensen
  • Runa Lystlund
  • Lillian Larsen
  • Flemming Berger
  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Carsten Hansen
  • Espen Bøgh
  • Katrine Damm
  • Christian Mondrup
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Toft Sørensen
Henrik Hansen, Torben K L Jensen, Runa Lystlund, Lillian Larsen, Flemming Berger, Alvin Jensen, Gert Romme, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Hansen, Espen Bøgh, Katrine Damm, Christian Mondrup, Maj-Britt Kent Hansen, Niels Duus Nielsen, Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Ferling

@ Eva - Jeg har udtrykt mig dårligt. Jeg er ikke modstander af monoteisme. Jeg indser de problemer, der kan være, men mener faktisk at det er en forudsætning for en højere kulturel udvikling at man søger efter det ene svar, der er det sande.

Baaldyrkelsen mener jeg er udtryk for en mere umoralsk kultur, der giver sig hen i, hvad der nu kan give oplevelser og jeg ser en ubehagelig nutidig tendens i samme retning.

Kristendommen i DNT er radikalt ligestillende i en grad, så man ikke kan have den som forskrift for sin livsførelse, men må nøjes med at have den som pejlemærke. Den er pudsigt nok langt langt mere radikal end islam.

Jeg tror også at mennesker er disponerede for at mene at der er mere mellem himmel og jord, for at sige det på den måde.

Jeg kan ikke gennemskue RP's person og forholder mig mest til det principielle.

Søren Ferling

@ Eva

"Angiveligt stoppede Gud Abraham i sit forehavende, og fra da af var der en anden ’overenskomst’ mellem Herren og ’det udvalgte folk’.
Abraham var således en barnemorder in spe, og det var ikke ham selv der angrede sit forehavende.
Men hvad har Baal med sagen at gøre?"

"Uden at ville blande mig i, hvad Steffen vil svare, så mener jeg at det er afbrydelsen af den gamle skik med at ofre børn til guddomme. DGT kan synes barskt, men jeg mener det var civiliserende i den sammenhæng - ligesom jeg også mener det er tilfældet med 'øje for øje og tand for tand', som ellers bruges om primitiv rå retshåndhævelse - men det rationelle er jo at eliminere, dem, der står en i vejen, så det er mildere end før.

Baal var en ildgud og frugtbarhedsgud, som dyrkedes vidt og bredt - kig i wiki - https://da.wikipedia.org/wiki/Baal - https://en.wikipedia.org/wiki/Baal

Mit bud er, at Løkke udskriver valg i morgen, så når Paludan ikke at samle nok underskrifter, det betyder at jeg ikke får underholdning.

Henrik Brøndum: "For mig er frihedsrettighederne vigtigere end alt andet. Om der skal 600, 6.000 eller 600.000 betjente til at beskytte Paludans infantile demonstrationer er lige meget. Det handler om et princip, som jeg gerne betaler for om jeg så skal spise havregrød hver dag og bo i en hytte.
Gadedrengene forlanger principielt at koranen skal undtages fra håneretten. Den slags krav skal bekæmpes med hård hånd."

Så når Paludan vil ophæve Grundlovens paragraf 67 der garantere religionsfrihed skal det vel også bekæmpes med samme hårde hånd som "gadedrengene"? Så skal der vel også 600, 6.000 eller 600.000 tusinde betjente til at beskytte Kongeriget imod det? Den rettighed spiser du også gerne havregrød og bor i en hytte for? Eller er det kun lige de paragraffer du kan tilslutte dig der er værd at bo i hytter for?

Mads Jakobsen

Søren Ferling skrev: "Baaldyrkelsen mener jeg er udtryk for en mere umoralsk kultur..."

Jeg er enig. Det må vi trods alt lade Islam. Hvis vi i stedet havde en milliard Baal Molok tilbedere på vores sydlige grænse, ville det være endnu værre.

Niels Duus Nielsen

Mads Jakobsen, hvad jeg vil have dig til at forstå er, at den kristne institutionaliserede terror er mindst lige så forkastelig som den muslimske. Når kristne terroriserer gør de det med loven i hånd, og grunden til, at dette er muligt for dem er, at de skriver lovene.

Andetsteds i avisen er der en artikel om, at bomberne på Sri Lanka er gengældelse for massakren i New Zealand. Men som alle argumenter om gengældelse fører dette argument til overvejelser over, hvorledes denne blodfejde begyndte. Hvem løsnede det første skud?

Uanset hvordan du vender og drejer det, kommer du ikke uden om, at europæerne fik sig en gigantisk fordel på verdensplan, da de fandt på at montere kanoner på skibe. Disse bevæbnede transportmidler gjorde det muligt at projicere magt ud over den ganske verden, i Guds navn endda. De andre folkeslag i verden reagerede selvfølgelig imod at få frataget deres selvbestemmelse, og således begyndte denne onde cirkel.

Før vi anerkender, at vi har handlet uretfærdigt, vil vi aldrig forstå, hvad der bragte os i den nuværende situation. At tro, som amerikanerne, at angrebet på Twin Towers alene var et udslag af ondskab, og intet havde at gøre med USAs handlinger i Mellemøsten, vil blot sikre, at vi aldrig vil standse volden, for enhver gengældelse vil skabe grobund for nye gengældelser den anden vej, så længe den onde cirkel er intakt.

Hvordan bryder vi den onde cirkel? Måske vi skulle stoppe med at lade vore automatreaktioner styre vore handlinger, men i stedet forsøge at få en dialog op at stå med den formodede fjende, som måske har sine grunde til at reagere voldeligt? Jeg taler ikke om terroristerne, som er uden for argumentatorisk rækkevidde, men om de mennesker, som tilfældigvis har samme religion som terroristerne, men som ikke er parate til at gå så vidt som fundamentalisterne. For ligesom de fleste kristne ikke går ind for at angribe tilfældige uskyldige mennesker med bomber og droneangreb, er de fleste muslimer ikke så vrede, at de går ind for at sprænge tilfældige uskyldige mennesker i luften.

Mads Jakobsen, du bruger din ytringsfrihed til at tale et problem op, i stedet for at tale det ned. Det er din ret, men det ændrer ikke på, at du gør dig selv en bjørnetjeneste, hvis du ønsker fred på jord. Ved at skære milliarder af mennesker over den samme læst er du med til at fastholde problemet. De unge mennesker, som brændte affaldscontainere af på Nørrebro, var ikke terrorister, men blot vrede unge mennesker, der reagerede på den massive diskrimination, de bliver udsat for i det danske samfund; en diskrimination, som dine ytringer er med til at forstærke. Afbrændingen af Koranen var blot den udløsende faktor, vreden stikker langt dybere og næres af langt mere end religiøs fanatisme.

Niels Duus Nielsen

PS til de af jer, som begræder blasfemiparagraffens afskaffelse: Stod det til mig, afskaffede vi alle begrænsninger for ytringsfriheden og lod folk sige lige hvad de har lyst til. Enhver begrænsning vil være arbitrær og vi derfor kunne misbruges. For så vidt ord kun er varm luft, er de ikke i stand til at skade andre, og bør derfor være tilladte. Det er når ordene bliver til handling, at vi skal gribe ind, ikke før.

Der er forskel på sårede følelser og en blodtud, for man kan dø af en blodtud, mens jeg endnu har til gode at se en krænkelse eller en "stødende kommentar" slå et mennesker ihjel.

Niels vi er først lige ved at forstå konsekvenserne af psykisk vold. Vi skal vel ikke følge vores fremskridt op med at lovliggøre trusler?

Ifølge Berlingske stormer galningens parti frem. Lige nu har over 12.000 støttet opstillingen med deres underskrift.

Grethe Preisler

@Niels Duus Nielsen,

"Psykisk vold" er ikke vold. Vold er fysisk. Så hvad med at kalde det noget andet?"
Hvad så med "chikane", "voksenmobning" og/eller "moderat psykisk pres"?
Så vidt jeg kan deducere mig frem til, er Rasmus Paludans bidrag til teater-kunsten fuldstændig magen til det, som DF's udlændinge og integrations-ordfører MF og Ridder af Dannebrogsordenen Martin Henriksen har brilleret med i hver eneste valgkamp fra det øjeblik det lykkedes ham at få foden indenfor i folketinget på sin egen charmerende facon med flæskesvær og vingummibamser til småpiger og -drenge i følge med voksne af anden etnisk oprindelse end hr. Henriksen himself. Anders Fogh Rasmussen og senere Lars Løkke Rasmussens nyttige idioter.

Men bevar os vel - det er da herligt for 'os fra den intellektuelle venstrefløj' med alle de rigtige meninger, at dem, vi gerne snarest vil have udskiftet med nogle andre og bedre begavede, har deres egne nyttige idioter at falde tilbage på. Så vi kan polere glorien og stille os an som 'forsvarere for Rasmus Paludans gadeteater i ytringsfrihedens hellige navn' uden risiko for selv at få puhbad på vores egne små fedtede jomfruelige naller ... ;o)

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mads Jakobsen

Niels Duus Nielsen skrev: "hvis du befandt dig blandt de uvaskede masser lihesom jeg, ville du vide, at diskriminationen er massiv."

Er det noget man kan dokumentere, eller er diskriminationen vævet af et stof som man kun kan se hvis man er en af de rette troende?

Niels Duus Nielsen skrev: "Til din første indvendig kan jeg nævne, at det måske er de materielle goder, der får indvandrerne til at søge til Danmark? Og indvandrernes børn rammes jo ikke af dit argument, de er født som danskere."

No shit Sherlock, det er de materielle goder. Du ved, de materielle goder som skabes i lande der bruger rule of law og den videnskabelige metode. Og jo, indvandrernes børn rammes af mit argument, for de kan immigrere ligesom deres forældre kunne. De kunne vælge et af de mange, mange lande som åbenbart ikke er så racistiske og undertrykkende overfor muslimer som Danmark. Men det gør de jo ikke, vel?

Niels Duus Nielsen skrev: "jeg føler mig ikke skyldig over, hvad mine forfædre har gjort, men det er med til at forklare, hvorfor vi står med de problemer, som vi har."

Men hvis vi bruger den samme type argumentation til at forklare hvorfor muslimerne står med de problemer de har, så er vi racister. For deres problemer er jo blevet dem påført af de onde hvide.

Niels Duus Nielsen skrev: "din forklaring er meget, meget enklere og meget, meget nemmere at forstå for folk, der ikke har så mange brikker at flytte med: Muslimerne er skyldige i alt ondt, der sker her i Danmark, alene fordi de er muslimer."

Hvor jeg påstået det? Spørger jeg, vel vidende at du ikke vil svare. For ham der har brug for en let og dum forklaring er dig. Du har brug for at tro at du kæmper mod de onde, onde racister. Pas på! Den vindmølle er i virkeligheden George Bush! Fat dit sværd oh ædle Hvide Ridder, blæs til angreb som i ungdommen så fjern!

Opdatering.
Paludans parti er nu oppe på på godt 17.000 anbefalere og mangler således kun godt tre tusinde, inden de er opstillingsberettigede.
Der er trængsel på den yderste højrefløj. Hvis de alle får under to procent, er der tale om et udtalt stemmespild, hvilket kan hjælpe en 'rød' regering til 'magten.'

Stadigvæk er han og hans såkaldte “parti” en national skamplet.

Jeg glæder mig allerede til at paludan kommer i internationale medier.

Sider