Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: 21.000 lp’er, to gravsten og en telefonboks i haven

Radiovært og snedker Per Oxholm satte en ære i at samle på alt det, han kunne komme i tanke om. Størst var hans pladesamling og hans stolthed over sønnerne
Per Oxholm.

Per Oxholm.

Privatfoto

6. april 2019

Da Per Oxholm var otte år gammel, fik han en cremefarvet plastikgrammofon af sin moster.

Hans far var lige død af et hjertestop, og alt var vendt på hovedet i familiens hjem i Kolding. Faren havde været klippen i familien på fire. Den klippe, der hver dag til fast tid kom kørende hjem på sin knallert og hvis snedkerløn holdt familien oven vande.

Mosteren forærede ham også en plade. Debutpladen med et nyt, engelsk rockband, The Rolling Stones. Per Oxholm hørte den på repeat og musikken blev hans flugt. Indtil den ikke længere var et tilflugtssted, men bare en oase.

Alpehuen og Gitte

Farens død ændrede familien. Moren, som havde været hjemmegående og taget sig af Per Oxholm og hans fire år yngre lillebror på fuldtid, skulle pludselig på arbejdsmarkedet for at kunne sætte mad på bordet. Nye mænd kom og gik, men ingen blev.

Blå bog: Per Oxholm

  • Født den 15. juni i 1956.
  • Radiovært, ejendomsmester og storsamlende musikelsker.
  • Efterlader sig sin kone Gitte, to sønner, to svigerdøtre og et barnebarn.
  • Død den 6. februar 2019

Per Oxholms ungdom var rodet. Han kunne ikke finde sin plads. Indtil han besluttede sig for at gå i sin fars fodspor. Han kom i voksenlære som møbelsnedker og begyndte at gå med alpehue, som hans far også havde gjort for at dække sin skaldede isse.

Alpehuen blev Per Oxholms kendetegn.

En sommerdag i 1983 var han på besøg i Vejle. Han boede i Aarhus, men skulle i byen med nogle venner. Hans kæreste, som han boede sammen med i Aarhus, var lige gået fra ham, og det var heldigt, for den sommerdag mødte han Gitte.

De blev et par, købte et hus i Vejle og giftede sig også, men Gitte insisterede på at beholde sit efternavn. Det forstod Per Oxholm ærligt talt ikke, for han tilbød hende jo sit flotte efternavn. Men Gitte holdt fast.

21.000 plader og to gravsten

Til gengæld fik Per Oxholm lov til at sætte sit præg på parrets lille hus, som han langsomt omformede til ét stort museum over gamle ting og sager.

For han var samler. Næsten mere end noget andet, hvis man spørger Gitte.

Huset var fyldt med gamle emaljeskilte, transistorradioer i alle regnbuens farver, plakater og designmøbler, og i haven står en gammel telefonboks, som han havde fået transporteret hjem fra London. Da der ikke var mere plads i huset, begyndte han at bygge til. Huset knopskød tilbygninger og skure, som han hurtigt fyldte med samlerobjekter.

Den ting, som Per Oxholm havde flest af, var plader. Dem havde han i omegnen af 21.000 af, og han kendte hver og en af dem ned til pladenummeret. Lp’erne og singlerne havde et skur for sig – uden vinduer, men med plader fra gulv til loft.

Gitte gav hurtigt op over for samlermanien, det kunne ikke rigtig betale sig at protestere, opdagede hun.

Det eneste hun nedlagde veto imod, var hans relativt beskedne samling af gravsten. De to sten måtte stå i garagen.

De to konger

I mange år omsatte Per Oxholm sin passion for musik til morgenradio på lokalradioen VLR. Om aftenen gik han ind i sit pladerum og udvalgte morgendagens spilleliste.

Da radioen blev opkøbt af The Voice og indførte faste spillelister, blev han fyret, hvilket passede ham godt. Han fik, hvad han selv kaldte sit drømmejob – en stilling, som ejendomsmester i Vejle. Her kunne han passe lejlighederne og sig selv.

Selv om Per Oxholm var samler, havde han kun to af det, som han var allermest stolt af. Sønner.

»Jeg har to konger, Christian og Frederik,« plejede han at sige.

Hans største mission var at få sine to drenge i lære, som ham selv og faren før ham. Christian blev elektriker og senere civilingeniør, og Frederik blev maskinsnedker og senere bygningskonstruktør.

Han kunne slet ikke holde stoltheden for sig selv. Den boblede over, og han var overbevist om, at alle syntes, det var lige så interessant at høre om de to sønner, som han selv syntes, det var at fortælle.

Tungen på stenen

Som 55-årig købte Per Oxholm en Harley Davidson. Han opkaldte den efter Keith Richards’ kone, Patti.

Da Per Oxholm døde, var han ved at planlægge en tur til USA, hvor han selvfølgelig skulle se The Rolling Stones live.

Han troede ikke, han skulle dø. Både fordi lægerne blev ved med at afprøve nye behandlingstyper, men også fordi han ikke var sådan en, der døde før tid.

Derfor havde han heller ikke fået snakket med sin familie om sine ønsker for begravelsen. Men Gitte vidste to ting om ham. Han elskede The Rolling Stones og hadede at blive forbigået i stilhed. Han ville gerne skille sig ud.

Så han blev begravet i sin Rolling Stones-sweatshirt over sin Harley Davidson-T-shirt og med den sorte alpehue på hovedet.

Hans gravsten er en samler værdig. Her er rockbandets kendemærke, den store tunge, nemlig hugget ind.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

  • Et liv er forbi: Orto Ignatiussens liv var som Østgrønland: Barskt og smukt

    29. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Orto Ignatiussen, der vandt Tasiilaqs børns tillid og blev nomineret til en Oscar, men han overvandt aldrig alkoholen
  • Et liv er forbi: En rigtig socialist går ikke op i sit hår

    22. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Steven Johannes Lêgene, som var kendt i Svendborg som politisk aktivist og kæmpede for retten til kortere sagsbehandling for syge og svage, som ikke kan arbejde. Til sidst var det Steven Johannes Lêgenes selv, der var syg og slidt og måtte søge om førtidspension
  • Et liv er forbi: Den pligtopfyldende murerarbejdsmand fra Rødovre

    15. juni 2019
    Hver uge fortæller Information om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende. I denne uge om Per Bossen fra Rødovre, der mødte livet og døden med det samme gode humør
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Steffen Gliese
  • Stig Bøg
Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu