Læsetid: 3 min.

Et liv er forbi: »Man havde aldrig klamme håndflader med Vognsen«

Christian Vognsen kæmpede for at forbedre undervisningen for alle. For som barn havde han lært, at uddannelse var noget, man måtte kæmpe for
Christian Vognsen kæmpede for at forbedre undervisningen for alle. For som barn havde han lært, at uddannelse var noget, man måtte kæmpe for

Privatfoto

27. april 2019

Som lærer i 1950’ernes grundskole skilte Christian Vognsen sig ud, fordi han ikke afstraffede sine elever. Han havde andre måder at skabe respekt omkring sig på, og den respekt hang ved livet igennem. Helt frem til sin død deltog han i sine gamle klassers sammenkomster – så sent som i september 2017 kørte han som 87-årig selv sin bil fra Skive til Hobro for at deltage i et 55-årsjubilæum.

Søn af en ålefisker

Christian Vognsen blev født i den lille by Valsted ved Nibe i 1929. Faderen var ålefisker, og det foregik ikke med motorbåd. Man stagede sig ud tidligt om morgenen og røgtede ruser. Bagefter sejlede man til Nibe og solgte sine ål på auktion. Moren passede køkkenhaven og hønsene. Det levede de af.

Mens kammeraterne kom ud at tjene efter konfirmationen, var det vigtigt for Christian Vognsens forældre, at deres børn uddannede sig. Så sammen med sine søskende cyklede han de 11 kilometer til Nibe, hvor realskolen lå. Og havde han glemt blækregningen, cyklede han tilbage igen.

Skolen passede Christian Vognsen godt, og han havde et vist ’duksegen’. I hvert fald førte han karakterbogen for læreren. Og hvis der var nogle af de stille piger, som han ikke mente blev tilstrækkeligt set, eller som havde det svært derhjemme, så rettede han deres karakter en tak op. Det kontrollerede læreren alligevel ikke.

Ingen klamme håndflader

Da Christian Vognsen var færdig med sin realeksamen som 17-årig, tog han arbejde som lærer, indtil han kom på seminariet i Silkeborg. Her mødte han sin første hustru, Grete Jensen (senere Vognsen), som han fik to børn med, en pige og en dreng. De arbejdede sammen som lærere på en skole i Hobro og var gift i 23 år.

I 1950’erne var det normalt, at valget stod mellem ørefigner eller eftersidninger, hvis eleverne kom for sent. Men sådan var det ikke med Vognsen. Han slog ikke.

»Man havde aldrig klamme håndflader med Vognsen. Vi kunne mærke, at han så helt anderledes på os, end de andre lærere gjorde. Han så os ikke som nogen, der skulle afrettes,« husker Bente Paulli, der havde Christian Vognsen som lærer i matematik fra 2. klasse og senere i fysik.

Da Christian Vognsen stoppede sit arbejde som lærer, blev han leder af Forsvarets Civilundervisning og sørgede for, at soldaterne fik deres 8. og 9. klasse og realeksamen. Siden blev han afdelingsinspektør på Danmarks Lærerhøjskole (i dag DPU), da der i 1969 blev oprettet en afdeling i Skive. Skolen skulle sikre videreuddannelse af lærere.

Blå bog: Christian Vognsen

  • Født den 9. marts 1929.
  • Uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. i Pædagogik fra Danmarks Lærerhøjskole.
  • Død september 2018.
  • Efterlader sig fire børn, otte børnebørn og seks oldebørn.

Ingen fjumreår

Sammen med sin anden hustru, Inge Stagis, dannede Christian Vognsen en læsekreds, som han fortsatte efter hendes død i 2001. De to fik akkurat 25 år sammen, og undervejs var børneflokken blevet udvidet fra to til fire.

Christian Vognsen dyrkede sine egne grønsager og krydderurter hele livet igennem.

Han elskede det enkle liv, men udstyret var altid i orden. Ingen havde flere bukser, skjorter og kasketter af mærket Fjällräven. Han stod på ski, indtil han var midt i 80’erne, og på familiens årlige skitur overnattede han gerne i sit lille telt med sovepose, liggeunderlag og trangiasæt til tebrygning.

Christian Vognsen holdt sig orienteret og ajour livet igennem. Næsten 80 år gammel gik han i gang med at studere filosofi ved Aarhus Universitet.

Så hvis et barnebarn ville tage et sabbatår fra studierne, skulle der være en god forklaring. De skulle ville noget med det. Det faldt derfor ikke i god jord, da barnebarnet Anna præsenterede ideen om ikke bare ét, men to sabbatår med rejser og frivilligt arbejde. Christian Vognsen kunne ikke se fidusen.

Først da datteren Ane Stallknecht blandede sig og glattede ud ved at kalde sabbatplanerne for »læring til livet«, købte bedstefar ideen. Som han sagde: »Man skal tage sin tilværelse alvorligt.«

For nogle år siden besluttede Christian Vognsen, at han ville gøre noget for sine børn, børnebørn og oldebørn og inviterede hele familien på ferier i Tyskland.

Senest i påsken 2018, hvor turen gik til Harzen med sammenklappelig rollator og kørestol.

I juni 2018 fik han en lille hjerneblødning, som betød, at han ikke kunne tale klart og udtrykke sine tanker, selv om hjernen ellers fungerede. Han døde 89 år gammel.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Anne Albinus
  • Jørn Andersen
Anker Nielsen, Steffen Gliese, Anne Albinus og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer