Læsetid: 4 min.

Et liv er forbi: »Danmark er paradis på jord«

Hvis nogen kritiserede Danmark, tog Viktor Hegedüs landet i forsvar. Han følte, han stod i gæld til det land, der havde taget imod ham og hans familie, efter at de flygtede fra Ungarn
Hvis nogen kritiserede Danmark, tog Viktor Hegedüs landet i forsvar. Han følte, han stod i gæld til det land, der havde taget imod ham og hans familie, efter at de flygtede fra Ungarn

Privatfoto

20. april 2019

Når Viktor Hegedüs stod i kø hos bageren, talte han med de andre kunder. Og i weekenderne, hvis han og familien var ude med deres sejlbåd, ’Dick Sand’, gik der ikke længe, før han talte med andre bådejere.

Sådan var det også, da han var yngre og boede i Ungarn.

Når han var ude på landet for at undervise i historie som led i sit ungdomspolitiske arbejde, lagde folk mærke til ham. Det gjorde de også, da han sammen med studenteroprørerne deltog i protesterne mod det kommunistiske styre. Men det fik også konsekvenser.

Da sovjetiske kampvogne rykkede ind i Ungarn i efteråret 1956 for at slå modstanden mod styret ned, stod Viktor Hegedüs for skud. Omkring 2.000 ungarere blev dræbt, men Viktor Hegedüs flygtede ud af landet sammen med sin kone, Elisabeth Hegedüs, og deres fireårige søn.

Det var egentlig ikke, fordi Viktor Hegedüs mente, det var nødvendigt at flygte. Han var sikker på, at det hele nok skulle gå, men Elisabeth forstod faren. Hun var den skeptiske af de to, og han var dybt forelsket i ’böbe’, som han kaldte hende, så de endte med at tage afsted.

Viktor Hegedüs

  • Født 17. maj 1927 i Baja, Ungarn.
  • Læge med speciale i radiologi.
  • Død 17. november 2018 i København.
  • Efterlader sig hustru, fire børnebørn og ti børnebørn.

Stofprøver

Samtidig med at de flygtede, blev Ungarnshjælpen iværksat i Danmark, og i stort opslåede tv-show blev der samlet ind til ungarske flygtninge.

I den toværelses lejlighed på Solbakken Kollegium i København, som Viktor Hegedüs og hans familie kom til at bo i, kom frivillige forbi med møbler og stofprøver, så de kunne vælge, hvilket betræk de ville have på deres genbrugssofa. Frivillige sørgede også for en tremmeseng og en trehjulet cykel til sønnen.

Med hjælp fra nye venner, der læste medicin, kom Viktor Hegedüs ind på medicinstudiet i København. I Ungarn havde han allerede færdiggjort et par semestre af studiet, og i Danmark fik han lov til at gå til eksamen i de fag, han havde bestået i hjemlandet.

Viktor Hegedüs bestod igen og efter  tre og et halvt år i Danmark var han færdiguddannet læge. Senere videreuddannede han sig i Sverige og USA og blev speciallæge i radiologi – det man tidligere kaldte røntgen.

Viktor Hegedüs fortalte ofte om, hvor generøs Danmark havde været over for hans familie. Han kaldte Danmark for »paradis på jord« og forklarede det med, at han i Danmark havde fået gode venner, et godt job og fire børn, som alle fik en akademisk uddannelse. Og lige så længe Viktor Hegedüs var ved sine fulde fem, forsvarede han Danmark, hvis nogen kom med kritik.

Hans lægesøn kunne godt finde på at være kritisk over for udviklingen i det danske sundhedsvæsen, men hvis Viktor Hegedüs syntes, han var for kritisk, afbrød han med et: »Det kan du ikke sige.«

Flere gange skrev han også til kongehuset og takkede for, at Danmark havde taget imod ham og hans familie, senest da han havde boet i Danmark i 50 år.

I skjul

Viktor Hegedüs voksede op i det sydlige Ungarn. Hans mor gik hjemme, hans far passede familiens trælasthandel. Hver lørdag forsøgte hans mor at få ham med i synagogen, men Viktor Hegedüs gjorde – lige som sin far – alt for at undgå det.

Faren var fortaler for en bredere tilgang til tilværelsen og tog Viktor Hegedüs med på det nærliggende hotel og indførte ham i bridgespillets mysterier.

Da nazisterne gjorde deres indtog i Ungarn i 1944, blev både Viktor Hegedüs og hans mor og far imidlertid smerteligt bevidste om deres jødiske identitet. Faren blev sendt i kz-lejr, moren gik under jorden hos en katolsk familie, og Viktor Hegedüs blev hjulpet af byens borgmester, der gemte ham i sin kælder sammen med en flok andre jødiske drenge.

Viktor Hegedüs og hans mor overlevede krigen, det gjorde faren ikke.

Viktor Hegedüs undgik helst at tale om Anden Verdenskrig, men da han blev ældre, tog han tilbage til sin hjemby Baja og satte en mindeplade op for at hædre borgmesteren og de andre, som vovede at trodse nazisterne.

Kontakt til patienter

Viktor Hegedüs imødekommenhed og til tider store armbevægelser var ledsaget af et stort temperament, som familien kaldte »paprika«. 

Som røntgenlæge var det hans job at kigge på billeder fra røntgen- og scanningsundersøgelser, mens andre læger havde kontakt til patienterne og overleverede beskeder til ham som radiolog.

Men Viktor Hegedüs insisterede ofte på selv at se til patienterne, hvis der var noget, der ikke gav mening, eller nogle symptomer, der ikke passede sammen – til stor irritation for nogle kolleger.

Men lige så hurtigt konflikter opstod, lige så hurtigt løste han dem igen, fordi han ikke bar nag. Han betragtede verden som god – selv om den ikke altid havde været det i hans tilfælde.

Viktor Hegedüs stoppede først med at arbejde som læge, da han fik konstateret demens som 78-årig, og hans personlighed begyndte at skrumpe.

Langsomt svandt hans enorme viden om litteratur, klassisk musik og hans evne til at tale fem sprog. Men på hans dødsleje beskrev de ansatte på plejehjemmet ham stadig som imødekommende og positiv – den side af ham forsvandt aldrig.

Serie

Et liv er forbi

På denne plads fortæller vi hver uge om en afdød person på basis af samtaler med de pårørende.

Hvis du har mistet en, som du synes, at Informations læsere bør kende til, så skriv til modernetider@information.dk.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu