Læsetid: 3 min.

Nyt reguleringsforslag: Techtopfolk skal gøres personligt ansvarlige for skadeligt indhold

Politikerne vil med god grund vide, hvordan techgiganterne planlægger at reducere spredningen af kriminelt indhold på internettet. Men med den seneste paniklovgivning risikerer politikerne at true brugernes ytringsfrihed på internettet
13. april 2019

I denne uge fremlagde britiske lovgivere en ny plan om at straffe Facebook, Google og andre techgiganter, der ikke stopper spredningen af skadeligt indhold på internettet. Rapporten foreslår at gøre techtopfolkene personligt ansvarlige for det skadelige indhold, som cirkulerer på deres platforme.

Ifølge planen skal der etableres en uafhængig reguleringsinstans, som har magten til at formulere et adfærdskodeks og udskrive store bøder til de virksomheder, der ikke overholder de fælles forpligtelser.

Planen skal ifølge britiske embedsfolk danne grundlaget for »verdensførende love, som gør U.K. til det sikreste sted i verden at være online«. Derfor skal der slås hårdt ned på skadeligt indhold såsom falske nyheder, terroraktivitet, børnemishandling, ekstrem vold og hadefuld tale.

Mange detaljer er endnu ikke fastsat. For eksempel mangler der stadig en klar definition af, hvilket indhold, der præcist skal gælde for »skadeligt indhold« samt en bestemmelse af, hvor hurtigt virksomhederne skal fjerne de problematiske ytringer.

Det britiske reguleringsforslag falder sammen med en voksende global bevægelse, som vil holde techgiganterne ansvarlige for det indhold, som cirkulerer på deres platforme. I sidste måned vedtog Rusland f.eks. en ny lov, som straffer techvirksomheder og brugere, som spreder fake news og information, som krænker den russiske stat.

Ligeledes har Australien netop vedtaget en lovgivning, som truer techtopfolk med fængselsstraf og techvirksomhederne med enorme bøder, hvis de ikke lynhurtigt fjerner voldeligt indhold fra deres platforme.

I alle disse politiske reguleringsforsøg findes argumentet om, at techgiganterne skal erkende deres status som medier. De skal med andre ord påtage sig udgiveransvar og målrettet kuratere indholdet på deres platforme. Men problemet er, at det ikke giver mening at kategorisere techgiganterne som medier. Hverken Facebook eller Twitter producerer nyheder eller andet indhold – Google og Amazon gør det kun marginalt.

Tyske erfaringer

Når techgiganterne bliver set som medier, så forestiller politikerne sig, at virksomhederne under skarp overvågning skal overtage ansvaret for det indhold, som eksisterer på deres platforme. Men de velmenende politiske intentioner ender med at blive en trussel for ytringsfriheden på internettet.

En af de første bekymrende reguleringsforsøg er den tyske netværkslov, som trådte i kraft i januar 2018. Lovens formål er, at techgiganterne hurtigt og effektivt skal patruljere internettet for hetz og falske nyheder.

Dengang slog flere kritikere alarm. For det første pegede de på risikoen for overmoderering. Når techgiganterne presses til at fjerne indhold under enorme bødetrusler og med korte tidsfrister, så ender det med, at virksomhederne for en sikkerheds skyld fjerner alt det indhold, hvor der blot er den mindste mistanke om problemer.

For det andet privatiserer loven den dømmende og udøvende magt til de private virksomheder. Techgiganterne skal selv vurdere, hvilket indhold der falder under loven, og de straffer selv brugerne i form af censur eller suspendering. Når virksomhederne samtidig kun skal aflevere generelle og halvårlige rapporter, så foregår fjernelsen med minimal offentlig indsigt og kontrol. Man ender med at overgive mere magt til techgiganterne snarere end mindre.

For det tredje strækker forbuddene sig fra meget alvorlige forbrydelser til indhold, som blot er del af den almindelige debat. Det vil sige, at terrorkoordinering og voldsopfordringer blandes med kritik af religioner, gengivelse af vold og diffuse krænkelser.

Kritikken af den tyske lov belyser også problemerne med de seneste reguleringsforslag. Det er naivt at tro, at private profitdrevne virksomheder besidder den journalistiske, videnskabelige og juridiske ekspertise til hurtigt og effektivt at bedømme, hvorvidt bestemt indhold er kriminelt eller blot kontroversielt.

Undgå paniklovgivning

Der er ingen tvivl om, at techgiganterne skal gøre mere for at reducere spredningen af kriminelt indhold såsom trusler, terrorkoordinering og voldsopfordringer. I den forbindelse er det med god grund, at politikerne kræver at vide, hvordan virksomhederne planlægger at gøre det.

Men det er ikke en farbar vej at gøre techtopfolk personligt ansvarlige for det skadelige onlineindhold. Det vil svare til at sagsøge postvæsenet for brevbomber. Problemer som misinformation og ekstremisme løses med andre ord ikke ved at true med at slå budbringeren af de ubehagelige synspunkter ihjel.

I stedet for at tvangsoutsource en central del af retshåndhævelsen om ytringsfrihed til profitdrevne og formelt inkompetente virksomheder skal lovgiverne være med til at sikre, at den kommende og vigtige regulering af techgiganterne tager afsæt i den fundamentale forpligtelse på ytringsfrihed på internettet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu