Feature
Læsetid: 4 min.

I retten: »Når jeg selvskader, er det ret vigtigt, at man ikke forsøger at stoppe mig«

I retslokale 104 ved Retten på Frederiksberg er en 19-årig psykisk ustabil kvinde tiltalt for at have sat ild på sin stue på Frederiksberg Psykiatrisk Hospital, angrebet flere ansatte med en neglesaks og taget kvælertag på en sygeplejerske
Moderne Tider
13. april 2019
Tiltalte, som er en 19-årig kvinde tiltalt for brandstiftelse og trusler mod offentligt ansatte, forklarer, at hun havde en forestilling om brandstiftelsen som en form for forsvar. 

Tiltalte, som er en 19-årig kvinde tiltalt for brandstiftelse og trusler mod offentligt ansatte, forklarer, at hun havde en forestilling om brandstiftelsen som en form for forsvar. 

Mia Mottelson

Der er allerede fra starten opmærksomhed på at tage hensyn til den unge tiltalte kvinde i retslokale 104. Hun har i en periode over 15 måneder fra 2017-18 været indlagt på Frederiksberg Psykiatrisk Hospital, men bor nu i egen lejlighed i forbindelse med et bosted med 19 timers støtte i døgnet.

Det er under sin indlæggelse, at den 19-årige M er tiltalt for i alt fem forhold.

Da dommeren tager plads, forklarer forsvareren Peter La Cour, at han har tilladt sig at aftale med sin klient, at hun kan få lov til at blive siddende mellem forsvareren og sin far i stedet for i vidneskranken midt for, hvis der er behov for det. 

M er klædt helt i sort, lang kjole, lang jakke og højhælede sko. Hun er tiltalt for brandstiftelse på sin stue den 29. maj 2018 og for at have truet med at overfalde tre ansatte, der ville undersøge, om hun var i besiddelse af lightere og saks, hvorefter hun løb frem mod dem med saksen løftet med den spidse ende imod dem. Og endelig for den 20. september 2018 at have overfaldet en sygeplejerske samme sted med slag, spark og kvælertag.

Forsvareren procederer for, at tiltalte kun skal betale halvdelen af sagsomkostningerne grundet imdkomst og sygdom.

Da anklageren er færdig, siger forsvareren, at han har en forventning om, at hans klient vil erklære sig skyldig i alle forhold. Anklageren indleder med at spørge om, hvad der sker den 29. maj, hvor M har besøg af sin mor på sin stue.

»Jeg får det rigtig dårligt«, siger M og begynder at græde, men fortæller, at hun tager neglesaks og lightere fra morens taske og truer hende til at gå ud.

Derefter sætter hun ild på sit sengetøj, der ligger på gulvet, men har så svært ved at huske, hvad der sker, ud over, at der kommer en ansat, og der bliver sprøjtet vand på hende. Hun har stadig neglesaksen, da hun søger ud på et badeværelse, der ligger i forlængelse af stuen, hvorefter hun overmandes af tilløbende personale, der også har forsøgt at slukke ilden.

»Jeg havde den her forestilling om, at hvis jeg satte ild på, så kunne jeg have en form for forsvar imod, at nogen ville henvende sig til mig.«

Da det bliver forsvarerens tur til at udspørge M, siger han:

»Jeg ved, det er magtpåliggende for dig at få sat nogle ord på de reaktioner, der kom,« siger han og beder M forklare om sin almene situation på tidspunktet for hændelsen.

Hun forklarer, at hun ville forsvare sig over for personalet pga. sin »psykiske tilstand«, og at hun fik det dårligere under indlæggelsen.

Anklageren kræver behandlingsdom.

»Er det ligefrem sådan M, at de her forhold skyldes, at du var på hospitalet?« spørger forsvareren.

»Jaaa,« svarer tiltalte.

Det er noget, som forsvareren og også M’s far senere hæfter sig ved. Fordi det kommer frem under forsvarerens udspørgen, at grunden til, at M var indlagt i de lange perioder, var, at hun ikke havde fået tilbudt et passende bosted til afløsning for et, hvor samarbejdet var gået i stykker.

»Jeg har brugt det meste af mit liv på at finde bosteder,« som faren siger på et tidspunkt, hvor han får lov til at komme med en bemærkning.

M har været anbragt uden for hjemmet, siden hun var 13 år og boet forskellige steder, fordi det har været svært at finde steder, som kunne rumme hende.

Frigørelsesgreb

Anklageren går over til at udspørge M om det næste forhold, som handler om en episode den 20. september 2018, hvor hun er på sin stue og begynder at banke sit hoved ind i en væg.

»Det gjorde jeg ofte. Og jeg kan huske, der blev åbnet en dør. Jeg får ikke set, hvem det er. Men når jeg selvskader, er det ret vigtigt, at man ikke forsøger at stoppe mig.«

Herefter løber M ud på gangen og slår den første, hun møder. Mere kan hun ikke huske.

Men det kan det første vidne, Anne, som er den sygeplejerske, der både har været en af de tre ansatte, der forsøgte at slukke ilden på stuen i maj og blev truet med en saks – og senere modtog slag, spark og fik taget kvælertag på gangen, da M forlod stuen efter at have været i gang med at slå hovedet ind i væggen.

Vidnet forklarer, at hun er blevet truet med en saks og senere er blevet sparket, slået og har fået taget kvælertag.

Vidnet er iført lyse bukser, en lyserød jakke og korte støvler. Hun forklarer, at hun følte sig truet af M med saksen i hånden, hvorfor der blev tilkaldt politi og brandvæsen.

Anklageren løfter armen med en kuglepen i hånden for at få afklaret, hvorvidt saksen blev holdt i en overhåndsposition. Vidnet bekræfter. Og forklarer efterfølgende om den anden episode, der ender med, at M tager kvælertag på hende i ti til 15 sekunder, så det sortner for øjnene. 

M sidder stille med nedslået blik.

»Vi har lært frigørelsesgreb, men lige i det sekund virker det ikke,« fortæller vidnet.

En kollega forsøger med et greb på M’s næseryg, som anvendes til at frigøre. Men det fungerer ikke pga. det blod, der kommer fra M’s pande efter selvskaden. Til sidst overmandes M og bæltefikseres, som under den tidligere episode, og får noget beroligende medicin.

Da vidnet forlader vidneskranken, går hun forbi M’s mor på tilhørerpladserne, siger noget lavmælt og stryger hurtigt moren på kinden.

Af en retspsykiatrisk erklæring, der bliver læst op, fremgår det, at M har har forskellige psykiske diagnoser bl.a. Aspergers, ADHD og depression og er blevet behandlet med elektrochok, antidepressiv og antipsykotisk medicin.

Forsvareren siger, at han ikke har noget at indvende mod anklagerens krav om en behandlingsdom. Men han procederer for, at tiltalte kun skal betale halvdelen af sagsomkostningerne pga. psykisk sygdom. Efter 15 minutters pause kundgør dommeren, at det bliver resultatet af dagens retsmøde.

Serie

I retten

Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her