»Pogba les encaja.«
Sådan lød ordene for nylig på forsiden af spanske sportsmagasin Marca, der er kendt for sit gode kildenetværk i Real Madrid.
Løseligt oversat betyder overskriften: »Pogba passer (til Real Madrid, red.)«‚ og den kan med fordel læses som startskuddet på dét, der med al sandsynlighed bliver sommerens sæbeopera på det internationale transfermarked, nemlig føljetonen om den franske midtbanestjernes mulige skifte fra Manchester United til den spanske kongeklub.
Det er en sæbeopera, der involverer en tidligere pizzabager med gangstermanerer, en skaldet franskmand med algeriske aner og en nordmand med babyansigt.
Og resultatet på dramaet vil være med til at afgøre, om Manchester United også fremover skal betragtes som en af de største klubber i verden – eller om de røde djævle vil blive relegeret til næstøverste hylde i fodboldens interne magthierarki.
Lommegangster fra en B-film
Før vi kommer så vidt, kan vi dog slå fast, at Uniteds ledelse allerede fra begyndelsen af deres bekendtskab med Pogba burde have anet, at tilværelsen med den atletiske midtbanespiller langtfra ville blive ukompliceret.
Klubbens relation til franskmanden er så at sige født i smerte, forstået på den måde, at da United tilbage i 2009 annekterede en ganske ung Pogba, skete det efter et forløb, der fik franskmandens daværende klub Le Havre til at beskylde Uniteds ledelse for at have bestukket midtbanespillerens forældre forud for skiftet til klubben i det nordvestengelske.
»Le Havre ønsker at tilkendegive sin utilfredshed med opførslen fra Manchester Uniteds klubdirektører,« skrev Le Havre i en udtalelse, der bragte den engelske klubledelse i forlegenhed.
Og meget lettere blev det ikke at håndtere midtbanespilleren, da han først var ankommet. Ganske vist fik han en god start på talentholdet, hvor han var med til at erobre FA Cup’en for ungdomshold. Men tingene forandrede sig, da en overvægtig skikkelse med solbriller og skægstubbe gjorde sin entré på scenen.
Hans navn er Mino Raiola, og han minder så meget om karikaturen på en italiensk lommegangster fra en B-film, at man skulle tro, han var opfundet til lejligheden.
Raiola er født i provinsbyen Nocera Inferiore syd for Napoli, og han begyndte sin erhvervskarriere med at bage pizzaer i familiens pizzeria i Harleem i Holland, før han trådte ind i agentbranchen.
Hans foretrukne påklædning er shorts og en svedskjoldet T-shirt, og han er en brysk og uprætentiøs type, der ynder at bruge sin taletid i medierne på at udspy fornærmelser mod sine fjender i fodboldbranchen (af hvilke han har legio).
Han residerer i Al Capones gamle palæ i Miami, og han har været efterforsket for skattefusk og brud på transferreglerne – dog uden nogensinde at blive dømt.
Hans mest berømte klient – Zlatan Ibrahimovic – sammenlignede ham med en figur fra krimiserien The Sopranos. Og da han fik Pogba i sin stald, var der straks lagt op til problemer. Manchester Uniteds daværende træner, Alex Ferguson, kunne nemlig slet ikke holde den trinde, italienskfødte agent ud.
Eller for at citere Fergusons egne ord:
»Der er et par fodboldagenter, som jeg ikke bryder mig om, og Mino Raiola, Paul Pogbas agent, er en af dem. Jeg havde mistro til ham fra det øjeblik, jeg mødte ham. (…) Vi havde på det tidspunkt en treårig kontrakt med Paul med mulighed for en etårig forlængelse. Den ville vi gerne benytte os af. Men pludselig dukkede Raiola op på scenen, og vores første møde var en fiasko.«
Fundamentet
Resultatet af den fiasko var, at Pogba (og Raiola) afbrød forhandlingerne med Manchester United, og franskmanden skiftede til Juventus i stedet.
Her udviklede han sig til en af de mest eftertragtede midtbaneaktører i Europa, så da Uniteds ledelse i sommeren 2016 påbegyndte den sportslige genopbygning efter de mislykkede år med Louis van Gaal ved roret, besluttede man at lægge fundamentet til fremtidens storhold ved at hente Pogba tilbage til Old Trafford.
Dette lykkedes dog først efter lange forhandlinger, hvor Raiola endnu engang benyttede lejligheden til at gøre sig besværlig over for englænderne. Superagenten vidste nemlig godt, at United havde mere brug for Pogba end omvendt – og det udnyttede han til at kræve en luns på omkring 350 millioner kroner i honorar til sig selv.
Nødtvungent betalte englænderne prisen, hvorefter Pogba satte sig på et fly til Manchester, hvor hans genkomst til Old Trafford blev lanceret med en kæmpe marketingskampagne, der skulle markere, at United atter var tilbage i selskabet af storklubber, der kan rekvirere verdens største fodboldstjerner.
Knap var Pogba dog kommet ind ad døren på Carrington, som Uniteds træningsanlæg hedder, før der atter var uro omkring ham og hans gesjæftige agent.
De engelske medier begyndte nemlig hurtigt at svirre med rygter om, at Pogba var utilfreds med livet i Manchester United og ledte efter en udgang. Og allerede i januar 2018 forsøgte Raiola at skaffe sin højtbetalte klient et skifte til lokalrivalerne fra Manchester City.
Det kunne Citys træner, Pep Guardiola, med en vis ondskabsfuldhed afsløre på et pressemøde senere på foråret, hvor han tilføjede, at City i øvrigt havde afvist tilbuddet ud fra økonomiske betragtninger.
Og sidste sommer – mens Pogba strålede under VM-slutrunden i Frankrig – fløj hans driftige superagent til Catalonien, hvor han ifølge flere medier forsøgte at overtale ledelsen i Barcelona til at byde 860 millioner kroner for midtbanespilleren.
Den handel blev heller ikke til noget. Derfor har Raiola nu vendt sin opmærksomhed mod Barcelonas rivaler fra Real Madrid.
Og i modsætning til Manchester City og Barcelona ser ledelsen i kongeklubben fra den spanske hovedstad faktisk ud til at være oprigtigt interesseret i den franske midtbanestjerne.
Operation Pogba
Real Madrid står foran en travl sommer, hvor der skal skiftes kraftigt ud i en aldrende spillertrup, der ser ud til at være nået til vejs ende. Og et prestigeindkøb af en spiller af Pogbas kaliber ville være en perfekt måde for Real Madrids klubpræsident Florentino Pérez at kickstarte en ny æra på.
Derfor har Madrids ledelse ifølge flere medier i både Spanien og Frankrig iværksat en Operation Pogba, der skal sikre, at franskmanden skifter til Los Merengues i løbet af sommerens transfervindue.
Pogba har selv hjulpet processen på vej ved at udtale på et pressemøde, at »det ville være en drøm for enhver at spille for Real Madrid. Det er en af de største klubber i verden«.
Og Madrids træner, Zinedine Zidane – der ifølge forlydender i sportspressen er blevet udstyret med et indkøbsbudget på 2,6 milliarder kroner – har gengældt komplimenten ved at sige:
»Jeg kan godt lide Pogba, det er der intet nyt i. Han er en helt speciel spiller, han bringer så meget (til spillet på grønsværen, red.). (…) Hvis han en dag, når hans oplevelser i Manchester United er til ende, vil søge mod os, hvorfor skulle han så ikke komme til Real Madrid?«
Det er næppe overraskende, at denne flirt ikke er modtaget vel i det nordvestengelske. Her har Uniteds træner, Ole Gunnar Solskjær, afvist enhver tanke om, at englænderne vil lade Pogba skifte til den spanske kongeklub i sommerpausen.
Spørgsmålet er imidlertid, hvor alvorligt man skal tage de engelske afvisninger.
For den neutrale betragter begynder forløbet at minde om situationen tilbage i 2009. Også dengang stod Real Madrid foran en større genopbygning efter en mislykket sæson. Og også dengang var den internationale sportspresse fuld af rygter om, at Madrid havde kig på Uniteds største stjerne, en ung portugisisk angriber ved navn Cristiano Ronaldo.
United afviste naturligvis alle forlydender om et salg, mest mindeværdigt i form af daværende manager Alex Fergusons udbrud: »Tror du, at vi ville indgå en kontrakt med den bande? (i Madrid, red.) Jesus Christ. Jeg ville ikke sælge dem så meget som en virus.«
Få måneder senere sad Ronaldo på flyet til Madrid.
Om historien gentager sig denne sommer, vil tiden vise. Foreløbig kæmper United med næb og kløer for at holde på deres franske midtbanediamant. Seneste forlydende fra de britiske øer er, at Solskjær vil tilbyde Pogba anførerbindet efter sommerpausen for at få ham til at blive på Old Trafford.
Afgørende måneder
Man forstår også godt englændernes desperation. Uniteds kamp for at holde på Pogba kan nemlig vise sig at have afgørende betydning for, om klubben også fremover skal regnes blandt de største i Europa.
Selv om United har været gennem nogle skuffende sæsoner på det seneste, er det indtil videre lykkedes for dem at holde på deres stjernespillere – og også tiltrække nye som Romelu Lukaku og Alexis Sánchez.
Men hvis Pogba smutter til Madrid, kan symbolikken i skiftet ramme lige så hårdt som selve salget.
En exodus fra franskmandens side kan blive set som et udtryk for, at Uniteds største navne har mistet troen på, at en fremtid i United vil bringe dem de triumfer, de ønsker at opnå i løbet af deres karriere. Og hvis Pogba først smutter, så kan andre hurtigt følge efter.
Det er i hvert fald tankevækkende, at Uniteds målmand, David de Gea, endnu ikke har skrevet under på det tilbud om en kontraktforlængelse, som United har haft liggende til ham i månedsvis. Man kunne have en mistanke om, at den spanske verdensklassekeeper først lige vil vente og se, om Pogba også er at finde i omklædningsrummet efter sommerferien …
Under alle omstændigheder er der lagt op til nogle afgørende måneder for både Pogba, Raiola, Solskjær, Zidane og alle de andre aktører i sæbeoperaen Operation Pogba.
