Spillet om Pogba er i gang

»Pogba les encaja.«
Sådan lød ordene for nylig på forsiden af spanske sportsmagasin Marca, der er kendt for sit gode kildenetværk i Real Madrid.
Løseligt oversat betyder overskriften: »Pogba passer (til Real Madrid, red.)«‚ og den kan med fordel læses som startskuddet på dét, der med al sandsynlighed bliver sommerens sæbeopera på det internationale transfermarked, nemlig føljetonen om den franske midtbanestjernes mulige skifte fra Manchester United til den spanske kongeklub.
Det er en sæbeopera, der involverer en tidligere pizzabager med gangstermanerer, en skaldet franskmand med algeriske aner og en nordmand med babyansigt.
Og resultatet på dramaet vil være med til at afgøre, om Manchester United også fremover skal betragtes som en af de største klubber i verden – eller om de røde djævle vil blive relegeret til næstøverste hylde i fodboldens interne magthierarki.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »