Det lyder næsten så mærkeligt, at det ikke er værd at beskæftige sig med, medmindre man er økonominørd eller en yderliggående venstreorienteret, der drømmer sig væk fra økonomernes gængse logikker.
Længe har den alternative økonomiske teori, Modern Monetary Theory (MMT) – der dybest set går ud på, at en stat med egen valuta ikke behøver at bekymre sig om statsgæld og offentlige underskud, fordi man kan lade seddelpressen finansiere sin gæld – kun fået opmærksomhed blandt snævre kredse af dedikerede økonomer eller i udkanten af internettet.
Men lige pludselig befinder MMT – eller det, nogle muntert kalder den Meget Mærkelige Teori – sig i centrum af den politiske og økonomiske debat i USA.
Hele fire demokratiske præsidentkandidater fra Bernie Sanders og Elizabeth Warren til Kirsten Gillibrand og Cory Booker bekender sig til den, og det fremadstormende kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez vil bruge den til at finansiere sin Green New Deal. Andre prominente økonomer som Nobelprisvinderen Paul Krugman og chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, bruger tid på at forholde sig til kritisk til den, så helt mumbo jumbo kan det vel ikke være – eller hvad?
Vende på hovedet
Først og fremmest er tingene ikke, som de plejer, i de vestlige demokratier. Hverken når det gælder politik eller økonomisk ortodoksi. Meget bliver vendt på hovedet i disse år. Og det er præcis, hvad MMT gør.
»MMT vender de økonomiske logikker om – både hvad angår penge- og valutapolitikken og finanspolitikken. Og fortalerne for teorien bruger den, fordi de tror, at der findes en anden måde at finansiere den offentlige sektor på, end ved at staten opkræver skatter,« forklarer Niels Storm Knigge, økonom i tænketanken Kraka, der på linje med mange andre økonomer forholder sig kritisk til teorien.
Når budgetternes bånd så ikke længere begrænser, skal politikerne give borgerne en jobgaranti og sikre fuld beskæftigelse. Til gengæld skal de bruge skatterne til at sikre, at priserne ikke stiger, fordi der kommer for mange penge ud mellem folks hænder, mener MMT-bevægelsen.
Okay, du synes måske stadig det lyder skørt. Men hæng lige på lidt endnu.
For det væsentlige er faktisk først at forstå, hvorfor MMT er i vælten lige nu. Det forklarer nemlig en hel del om, hvad det er, teorien kan gøre godt for.
For MMT er ikke mere obskur, end at USA er blandt flere lande, der faktisk lige nu gør det, som teorien foreskriver.
Hvis argumentet er, at en stat ikke behøver at frygte gæld og offentligt underskud, fordi man blot kan trykke penge i centralbanken for at dække gælden, uanset hvilke projekter – skattelettelser, grøn omstilling eller uddannelsesinvesteringer – man måtte ønske at finansiere, så er det faktisk mindre omstridt i dag end tidligere.
Som det førende amerikanske finanssite Bloomberg forklarer om MMT, bliver »finanspolitiske stimuli nu brugt til at sætte yderligere gang i en ekspanderende økonomi – på en skala, som ikke er sket siden 1960’erne«.
Trump og gælden
Også Donald Trump gør det, noterer de mestendels venstresnoede MMT-fortalere, selv om de er dybt uenige i det, han så bruger pengene på. Præsidenten synes nemlig at forfølge sine økonomiske målsætninger (lavere selskabsskatter og højere militærudgifter) for så at bekymre sig om statsgælden, der nærmer sig én billion dollar, senere.
»Jeg mener ikke, at god vækstpolitik nødvendigvis behøver at være så besat af gæld,« sagde Trumps økonomiske rådgiver Larry Kudlow forleden ifølge Bloomberg.
Som Lars Andersen, direktør i tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, formulerer det:
»Du kan sagtens køre med store offentlige underskud, hvis der er tillid til landet og dets besluttende myndigheder. Det er derfor, USA kan køre med meget store underskud på statens finanser og meget stor gæld. Ligesom Japan. Cuba eller Argentina kan ikke gøre det.«
Inflationsspøgelset
Inflation er ellers noget, vi historisk har lært at frygte. Og siden 1970’ernes krise har især Den Europæiske Centralbank, ECB, bygget videre på den tyske Bundesbanks »inflationsaversion«, som Niels Storm Knigge udtrykker det, for at sikre, at priserne holder sig i ro og forhindre fald i købekraft og i valutaens værdi.
Økonomerne har også altid set inflation som koblet til arbejdsløshed på kort sigt. Men igen. Der er rekordlav arbejdsløshed i USA. Og inflationen udebliver.
Som Trumps økonomiske rådgiver spurgte: Behøver vi være så besatte af gæld?
Og nej, det gør vi faktisk ikke, lyder det også fra førende økonomer som Paul Krugman, den tidligere finansminister i Bill Clintons regering og nuværende Harvard-rektor, Larry Summers, og den tidligere cheføkonom i Den internationale Valutafond (IMF), Oliver Blanchard. Og de er ellers yderst kritiske over for MMT.
Som Larry Summers formulerede det i en kronik i The Washington Post for nylig, så har MMT’s fortalere sådan set en pointe, når de siger, at man bør gentænke finanspolitikken i en tid med lave renter.
Deres påstande om, at jobgarantier kan finansieres af centralbankers seddelpresse, uden at det vil have konsekvenser, anser Summers imidlertid for at være »komiske«.
Keynes
Men alt i alt er angsten for statsgælden altså ved at bløde lidt op.
»Der begynder at komme en diskussion i bredere kredse om, at man ikke skal være så bange for statsgælden, for som systemet er lige nu, så er renterne meget lave,« siger Niels Storm Knigge.
Den tiårige danske statsobligation bliver for eksempel handlet til omkring nul procent i rente. Det betyder, at staten kan låne næsten gratis i de næste ti år.
»Hvis man investerer de penge, man optager som gæld, i noget med tilpas stort positivt samfundsøkonomisk afkast, så bør man sådan set gøre det,« siger Kraka-økonomen.
»Det er derfor, at Alexandria Ocasio-Cortez siger, at man kan finansiere Green New Deal på den måde. Men det kan også være uddannelse, man investerer i, hvis et land kan skabe tilstrækkelig effekt af det til at øge den økonomiske vækst og dermed betale gælden.«
Men det her med at stimulere økonomien gennem offentlige investeringer og ekspansiv finanspolitik er jo faktisk kernen i keynesiansk økonomisk politik. Så hvordan adskiller MMT sig egentlig fra Keynes?
Det gør MMT heller ikke for det meste af teoriens vedkommende, siger Lars Andersen fra AE-Rådet:
»Jeg betragter mest af alt MMT som gammel vin på nye flasker.«
Det gør Niels Storm Knigge også:
»90 procent af teorien er noget, alle økonomer er enige i.«
Hovedpointen i keynesiansk økonomisk politik er, at rammer man en krise, så er der masser af slack, som økonomerne kalder det, i økonomien. Det betyder ubrugt produktionskapacitet for eksempel i form af arbejdskraft. Så hvis man kan sparke gang i beskæftigelse og vækst igen, så finansierer gælden sig selv. Forskellen er, at MMT’s fortalere vil bruge statens pengetrykkeri til at sætte gang i økonomien.
Den fremadstormende demokrat Alexandria Ocasio-Cortez argumenterer for, at vi befinder os i en krigslignende situation med hensyn til klimaforandringerne. Hun vil derfor bruge Moderne Monetary Theory til at finansiere sin Green New Deal.
Alexandria Ocasio-Cortez og folkene bag Green New Deal vil desuden målrette den ubrugte produktionskapacitet i økonomien mod den grønne omstilling, forklarer Niels Storm Knigge.
»Det er der ikke noget forkert eller nyt i. Og man behøver sådan set ikke nogen ny teori for det. Men MMT adskiller sig ved, at man tror, at man kan opnå en særlig magisk effekt ved at lade seddelpressen køre.«
Uenigheden med mainstreamøkonomerne går så blandt andet på, om det her ikke på en eller anden måde alligevel vil give inflation – og at MMT derfor ikke giver noget bud på, hvordan den offentlige sektor kan finansieres på lang sigt.
»MMT-fortalernes problem er, at de ikke kan redegøre for, hvordan det fungerer på lang sigt. På lang sigt handler det nemlig om reale ressourcer, ikke om hvorvidt man trykker penge eller ej,« siger Niels Storm Knigge.
Desuden er Kraka-økonomen skeptisk over for at lade politikerne styre inflationen gennem skatter. Han har svært ved at se, at de skulle kunne gøre det lige så effektivt, som en uafhængig centralbank, der i dag bruger renteinstrumenter til at bekæmpe inflation.
»Forestil dig, at inflationen pludselig begynder at stige, og det er politikerne, der skal beslutte sig for at bekæmpe det gennem at sætte skatterne op – og vi så er tæt på et valg. Hvor stor er sandsynligheden lige for det,« spørger han retorisk.
Krigslignende
Til gengæld kan det lyde logisk for folk, der som Alexandria Ocasio-Cortez har sat alle kræfter ind på at bekæmpe klimaforandringerne, at vi befinder os i en krigslignende situation med hensyn til klimaet, hvor man skal mobilisere. Og det er faktisk også sådan, Alexandria Ocasio-Cortez ofte argumenterer.
»I sådan en situation har USA før skiftet gear og brugt økonomien til at finansiere og muliggøre en krig,« siger Niels Storm Knigge.
»Så en del af argumentationen fra folkene bag Green New Deal er, at hvis du har nogle fabrikker, der producerer forbrugsgoder, så skal de nu producere til gavn for klimaet. Det er fint nok, men er det den korrekte økonomiske prioritering? Det er en anden diskussion.«
Niels Storm Knigge peger på, at mange mainstreamøkonomer mener, at det mest effektive er at beskatte det, vi ikke bryder os om. I dette tilfælde CO2. Tankegangen er så, at markedet vil løse problemet for os, hvis vi sætter den rigtige pris.
»Det er økonomernes løsning, som politikerne bare ikke indtil videre har kunnet blive enige om på globalt niveau,« siger han.
Og hvor efterlader det os så i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt MMT er venstrefløjens våde drøm, der ikke kan realiseres?
»Det, der adskiller Alexandria Ocasio-Cortez og hendes kampagne fra klassisk keynesianisme, er måske lidt naivitet i forhold til, hvad der kan lade sig gøre,« siger Lars Andersen fra AE-Rådet.
Men måske kan man også betragte den nye teori på en anden måde. Som et redskab til at diskutere, hvorvidt der er nogle alternative værktøjer, vi kan tage i brug, som vi ikke har brugt længe, fordi den har stået på økonomisk smalhals og sparepolitik.
Både Niels Storm Knigge og Lars Andersen hilser debatten velkommen.
»Nu har nedskæringspolitikken været gældende længe nok, og så prøver man via MMT at sætte en ny dagsorden og skabe debat om, hvorfor man egentlig skal have balance mellem udgifter og indtægter på de offentlige budgetter,« siger Lars Andersen.
Logikken i MMT er vel klar nok når man véd at omstillingen,klimamålene og FN´s globale mål for bæredygtighed - vil koste det samme som hele verdens samlede gæld er der i realiteten intet alternativ til MMF. Så bliver der talt om inflation der altid stammer øget forbrug - men denne gang er der tale om investeringer i infrastrukturer der ikke udleder CO2 og danner et globalt netværk som det geniale "Belt and Road Initiative" som intet land kan undslå sig i fremtiden fordi der endnu ikke findes et vestligt alternativ. En anden ting der bliver nødvendig er at få en digital verdensvaluta bundet til block-chain teknologien og en ny guldstandard i stedet for den politiske petro-dollar som USA misbruger på det groveste. Og hvorfor så det ? Tiden går - tik-tock-tik-tock.
Ikke et ord om DiEM25?
USA startede QE (quantitative easing) og den model kører over hele verden - også i EU med 5 års forsinkelse - så hvis USA starter med MMT for at finansiere New Green Deal vil EU være nødt til at følge trop - helt sikkert mod Tysklands vilje.
Værdien af en "gode" afhænger simpelt hen blot af, hvad man vil give for denne "gode", hvis man skal køb den.
Eksempel 1:
Nu er den danske krone nok ikke et godt eksempel, for den kan kun anvendes i lille Danmark. Men hvis der er mange, som vil købe (veksle over), og få der vil sælge, så stiger kronens værdi. Og modsat hvis mange vil sælge, og kun få vil købe.
Eksempel 2:
Et gammelt hus består egentlig blot af en samling gamle byggematerialer. Men hvis mange mangler bolig, og derfor gerne vil købe huset, kan sælgerene få en høj pris for det. Altså er værdien steget, selv om det fortsat blot består af en samling gamle byggematerialer, og prisen kan let stige så meget, at den overstiger prisen på helt nye byggematerialer.
Og helt det samme kan man faktisk fastslå, også gælder en stats gæld. Og derfor kan det hele hænge sammen.
Fordobles pengemængden, så fordobles inflationen. Når QE siden finanskrisen ca. har fordoblet pengemængden, og ‘man’ siger der ikke har været inflation, så skyldes det at huspriser og aktiekurser ikke medregnet fuldt i det officielle ‘inflationsindeks’. Så ‘end of the day’, så bliver det et politisk spg. hvad vi vil bruge (de nye) penge på.
@ Henrik Roed,
Du har ret i, at det øger de inflative kræfter. Men i disse år med rente omkring 0 er der stort set ingen inflation.
Og det vil faktisk være ønskeligt med 2% - 5% inflation. Det er jo netop derfor at nationalbanker og centralbanken pusler så meget med renterne, at de ligefrem bliver negative.
Det kommer ikke så meget an på, hvor mange penge staten giver ud - som hvad den får for dem.
I tidligere regeringsperioder har staten bygget broer, veje, havne, universiteter - og plantet plantager i Vestjylland.
Generelt går politikerne ( undtagen V og K ) ud fra, at stigende indtægter i befolkningen fra investeringerne over få år vil bringe pengene ind igen.
Der har imidlertid været en vis skævhed til fordel for entreprenørindustrien - broer, motorveje etc.
I nutiden er det mindst ligeså påkrævet at se til, at erhvervsmulighederne - også med nye uddannelser - reelt når frem til den faktiske befolkning, også i yderdistrikter og på øer.
Det er ikke ideelt med pendlingsafstande på 50 - 100 km.
Der må være en tendens til lukkede øjne hos verdens MMT økonomi tosser.
Kig på Venezuela, Zimbabwe, Tyrkiet, Italien m.fl , hvor det jo går forrygende trods de store statsunderskud.
Så lad endelig seddelpressen køre, så bliver alle lykkelige.
En kort tid.
Menneskelig økonomi er ren fantasi - så egentlig ja, vi kunne finansiere den grønne omstilling eller genoprette den sociale balance, ved at trykke flere penge.
Problemet er dog, at økonomierne, igen primært i fantasien, men alligevel med betydelig kraft, hænger sammen som relative størrelser.
Så alle verdens lande skal lade seddelpressen rulle og investere nogenlunde ens, for at der ikke går lort i det hele.
Altså mere end allerede!
"Tryk flere penge til at finansiere den grønne omstilling", lyder det ikke lidt som en kendt amerikansk strofe fra Reagan tiden; "trickle down økonomien - giv flere penge til de rigeste, så bliver der flere penge til de fattige, så fattigdommen bliver udryddet"!
- Jeg tvivler på tryllestaven virker på den måde.
Espen Bøgh,
Det giver da slet ikke mening. Hvordan er det lige du mener de to ting kan sammenlignes?
Trickle down økonomi og grøn omstilling finansieret ved udvidelse af den offentlige økonomi?
Når samfundet/stater har ledige resourcer, arbejdskraft, og store problemer; økonomisk depression/krige/global opvarmning, sætter staten de ledige resourcer igang via lånte penge eller seddelpressen, ref. 30'ernes brobyggerier i DK eller dæmningsbyggerierne i USA, ja sågar motorvejsbyggerierne i Tyskland, fulgt op af oprustning, der forplantede sig til F, UK, USA=fuld beskæftigelse og løsning af et samfundsskabt problem. Altsammen for penge fra seddelpressen, med deraf følgende inflation, betalt af alle i samfundet. Hokus pokus, så det kan vi vel gøre igen, til løsning af vort selvskabte miljøproblem. Intet nyt under solen og "guldfoden" har vi forlængst forladt. Der er kun een gud tilbage at tro på; mammon, for den får verden til at fungere.
Gert Romme - husk lige på at Danmark har haft en fastkurspolitik på kronen bundet til - først den tyske D-mark,senere euroen i de sidste 25 år og grunden til at vi har et gevaldigt overskud på betalingsbalancen (som forresten Tyskland) - med andre ord - Danmark lever højt på den sydeuropæiske gæld og høje arbejdsløshed fordi gælden ikke er spredt over hele euro-zonen med euro-obligationer der skal være på plads inden EU kan gennemføre et reelt MMT projekt.
Den officielle inflation i DK ligger på lidt over 1 pct. Det giver et råderum for staten mhp. at skabe flere penge, hvis staten vil, uden at overskride EU's officielle inflationsmål på 2 pct. Problemet i DK er ikke den inflation, som beregnes ud fra almindelige forbrugsgoder og udmøntes i forbrugerprisindekset. Problemet er den 'skjulte' inflation, som priserne på boliger udgør. Priserne på boliger stiger med 5-7 pct om året pga. bankernes spekulation i vores boliger. Hvis vi kunne stoppe denne spekulation (ved at begræsne finanssektorens pengeskabelse), ville det give staten større råderum for at skabe penge. Det er muligt, at man ville være nødt til at hæve skatter og afgifter, hvis boligpriserne kun steg i samme takt som den officielle inflation (forbrugerprisindekset), men under alle omstændigheder ville staten få et større pengepolitisk råderum. Hvis DK også trådte ud af Finanspagten, kunne vi opnå en større finanspolitisk selvstændighed. Det betyder ikke, at alle problemer ville være løst, men vi ville kunne gøre os fri af tysk sparehysteri, som dikterer nedskæringer i den offentlige sektor uanset om det går op eller ned.
Udsigten til, at den næste amerikanske præsident vil føre en slags MMT politik er til stede. Det er primært af den grund til, at mange amerikanske topøkonomer er begyndt at tage MMT alvorligt. Der oprustes, men argumenterne er tyndbenede. Man lader som om - formentlig mod bedre vidende - at MMT plæderer for uendelig pengeskabelse, og fremmaner derefter inflationsspøgelset. Her er hvad en keynesianer som Larry Summers kan svinge sig op til: https://www.cnbc.com/video/2019/03/05/larry-summers-modern-monetary-theo...
Det er mildest talt tyndbenet. Man kunne ønske sig en mere lødig kritik, men tilsyneladende er inflationsspøgelset, det eneste argument man har .
Det største problem for højrefløjen er formentlig, at MMT vil få argumentet om, at der ikke er penge i statskassen til at brase sammen. Folk ville opdage, at en stat som råder over sin egen valuta ikke opkræver skatter og afgifter for at dække statens udgifter, og så er fanden løs - set fra en neoliberal vinkel. Fra den synsvinkel er det en katastrofe, hvis politikerne tager magten over pengene tilbage til staten. Staten og dens folkevalgte politikere kunne f.eks. finde på at prioritere høj beskæftigelse frem for lav inflation.
Det danske samfund er ekstremt finansialiseret. Formentlig mere end USA, hvor både den private pengeskabelse og den private gæld er lavere end i Danmark. Lav inflation er altid kreditorernes (finanskapitalens) prioritet, fordi inflationen kan risikere at udhule deres fortjenester, når renten og inflationen nærmer sig hinanden. Derfor forudsætter en økonomisk politik med andre prioriteter et opgør med finanskapitalens magt over dansk økonomi. P.t. har vi en situation, hvor de fire største finansielle supermarkeder (Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Nykredit) sidder på en kapital på 6400 mia kroner. Det er ca. tre gange det danske BNP. Alene Danske Bank har en balance, som udgør 175 pct af det danske BNP. De fem største Wall St. banker har tilsammen en balance, som udgør 60 pct af det amerikanske BNP.
Peter Beck-Lauritzen
28. april, 2019 - 11:16
Præcist. Når krigen bryder ud er statslig pengeskabelse aldrig noget problem. Den amerikanske økonom, Jeffrey Sachs, har beregnet, at den såkaldte grønne omstilling vil koste en procent af verdens årlige produktion (Information 13. april). Om tallet er korrekt, kan jeg ikke vurdere, men hvis der havde været tale om en krig, var vi for længst gået i gang.
Torben K L Jensen
28. april, 2019 - 12:29
Fastkurspolitik giver ikke i sig selv overskud på betalingsbalancen. Det gør eksporten og en udlandsgæld som er mindre end udlandets gæld til os. Den svenske krone er ikke bundet til euroen, og Sverige ophævede den svenske krones binding til d-marken allerede i begyndelsen af 90erne.
Sidste gang, der var pres på kronen, brugte Nationalbanken det jo: de imødekom efterspørgslen for at holde holde værdien i ro - og købte så tilbage, da det hele stilnede af.
Af hjertet tak til redaktionen for at lade sobre Mette-Line Thorup håndtere dette område, der lader til at være overvejende gammel vin på nye flasker.
Artikelen inddrager en stribe fornuftige folks synspunkter og fremlægger for og imod, så jeg i min glæde over ikke at skulle høre på kredsen fra "Gode Penge" og omegn, helt ser igennem fingre med den til det sexistiske grænsende præsentation af Alexandria Ocasio-Cortez yndige træk.
Måske kan det indvendes, at de reale ressourcer ikke behandles særlig meget. Det kræver vel nogle ledige hænder til at bygge de vindmøller med videre, hvis der skal være nogen fidus i at trykke penge til at betale dem løn for at gøre det? I USA's tilfælde skal de så først indvandre fra Latinamerika og opkvalificeres før det kan ske?
Mikkel Dahl, 28. april, 2019 - 11:10
Jamen hvor vandrer pengene da hen, i sol og vindenergi(forhåbentlig) og ikke i statslig administration til ingen verdens nytte.
Det bliver så en satsning på at pumpe disse mange penge ud i kapitalen, der sælges disse varer, og forbruget til at producere disse vare tærer vel på ressourcer der ikke er klimavenlige på nogen som helst måde, og måske i den sidste ende bidrager til yderligere problemer med at nå disse klimamål.
Kapitalen profiterer og klimaet ender måske med at tabe mere end det vinder.
Ivan - Når jeg nævner vores overskud på handelsbalancen (ca. 130 mia. om året) tænker jeg på den gamle overvismand - Christen Sørensen´s forslag her på siderne om at bruge det overskud til vindmølleparker og forskning. Det kræver så også at vi melder os ud af finanspagten med euro-landene.
I øvrigt mener jeg at staten har ret til at tjene penge på det staten investerer i fordi staten ikke kan gå fallit (ideen bag MMT) og dermed garanterer stabilitet og troværdighed - den troværdighed Danmark har med en AAA-rating og dermed en rente på statsobligationer omkring nul. Alt det "markedet" ikke kan.
Henrik Brøndum
28. april, 2019 - 14:06
Hvad har Alexandria Ocasio-Cortez's udseende at gøre med Foreningen Gode Penge? Er det ikke dig, som er mandschauvenisten her? Hvis du tror, at Gode Penge og MMT er det samme, så har du ikke forstået nogen af dem. MMT har ingen teori om, hvordan den finansielle sektor skal styres. Det skyldes måske, at en af MMT's grundlæggere er Wall St. spekulant? (Warren Mosler)
For det ville jo være helt ude i hampen at bruge verdens militærbudget til grønne tiltag. Va 2.600 mia kr om året.
Det ikke en ny ide den dygtige Paul Krugman har foreslået at usa kan komme deres gæld til livs ved at trykke 1 trillion dollar mønter og deponere dem i FED.
Jeg kan ikke læse hele artiklen, men jeg tror næppe, at nogle har fundet en model hvor man kan øge penge mængden, uden det vil få de samme konsekvenser, så tidligere forsøg, altså hyper inflation.
Zimbabwe. Den 14.11.08 havde landet en inflation på 89,7 trilliarder. %
Men igen, det man opnår med inflation er at middelklassen blankes af og de rige der har mulighed for invistering i andre "objekter" har deres på der tørr.
https://www.dr.dk/nyheder/udland/grafik-saa-mange-penge-bruger-verdens-m...
https://www.businessinsider.com/nobel-prize-winner-paul-krugman-obama-mu...
Der findes til enhver tid naive mennesker, der håber på, at der findes en let og uproblematisk genvej til at ophæve de økonomiske tyngdelove.
Helt ligesom når potentielle fallenter bruger deres sidste penge på at købe en lottokupon i håbet om en gevinst, der vil løse alle deres økonomiske problemer.
Du forstår vist ikke alvoren Jens - Enten løser man klimakrisen på den ene eller den anden måde ellers er der ganske simpelt ikke dyrkbare områder og ferskvand nok til at føde verdens befolkning.
Resten kan du forestille dig hvis 1 mia. sultne og tørstige mennesker går amok. Du vil ikke ønske dig at de kommer og banker på din dør.
Der findes til enhver tid naive mennesker, som tror på, at der findes noget så åndssvagt som økonomiske tyngdelove. Det er som regel mennesker, som er ude af stand til at se kritisk på det bestående system, og som er ude af stand til at forstå, at alt hvad mennesker har skabt kan ændres af mennesker. Vor tids ekstremister er de, som ikke forstår, at en økonomi, som er i krise uden vækst ikke er bæredygtigt hverken klimamæssigt, socialt eller økologisk.
@Torben KL Jensen, jeg forstår til fulde alvoren. Klimakrisen er en alvorlig sag. Derfor er det både naivt og uansvarligt, at bilde sig selv og andre ind, at løsningen er så enkel som at starte seddelpressen.
@Ivan Breinholt Leth, alkymister, Baron von Münchhausen og MMT-tilhængere har samme tilgang til virkeligheden og samme mangel på respekt for indsigt.
Det kan jo også, Jens Winther, ses som en ren og skær nødvendighed, hvis private velhavere skal kunne beholde deres formuer i fremtiden.
@Steffen Gliese, klimahensyn skal efter min(!) opfattelse tages i hele samfundets, anstændighedens og ikke mindst fremtidige generationers interesse. Hensynet til fremtidige generationer er en af de mest centrale, borgerlige værdier - minder jeg om.
Jeg er ikke specielt nervøs for private velhaveres formueinteresser. De ubehagelige effekter af klimaændringer påvirker alle mennesker, men konsekvenserne rammer helt sikkert omvendt proportionalt med formue. Om ikke andet er mulighederne for på forskellig vis at isolere sig fra ubehagelighederne større, jo rigere man er. Og det gælder, uanset om du tænker på klimaændringerne i sig selv eller de konsekvenser, klimaændringer kan få (immigration eller endog folkevandringer).
Der findes også meget rige mennesker, som har forstået, at der er noget som er helt galt. Naturligvis findes den slags rige personer ikke i andedammen Danmark, hvor virkelighedsfornægtelsen er tyk som brun dansk sovs. Ray Dalio er at finde blandt verdens 100 rigeste personer:
"Forleden advarede han således mod, at økonomien »ikke virker for størstedelen af amerikanerne« og at den »skaber stigende indkomst-, velstands- og mulighedsulighed, der udgør eksistentielle trusler mod USA«. Han påpeger – som mange andre – at der kun »har været lille eller ingen fremgang i realindkomsten for de fleste (amerikanere) i årtier« og at »indkomstuligheden er så høj, som den nogensinde har været.« "
"Ray Dalio priser sig sikkert lykkelig for, at han ikke er en del af den danske offentlige debat. For så skulle han bruge sin tid på at svare de danske ulighedsfornægtere, der gang på gang forsøger at gå i rette med nye rapporter, der viser, at ikke alle vinder på den økonomiske globalisering. Debattører, der som religiøse fanatikere, holder fast i enkle tal og historier om, at hvis bare vi havde fortsat ned ad Reagans og Thatchers sti, så ville alt være meget bedre."
https://finans.dk/debat/ECE11329575/selv-en-milliardaer-kan-se-at-oekono...
@Ivan Breinholt Leth, at skulle se dig bebrejde andre for virkelighedsfornægtelse - tjah, man skal høre meget før ørerne falder af..
Jens Winther
Det glæder mig, at du følte dig ramt.
@Ivan Breinholt Leth, så må jeg skuffe dig!
Qe og mmt lyder som suppe på en pølsepind. Men krukken kan gå så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem. Som vi har set.
"MMT-fortalernes problem er, at de ikke kan redegøre for, hvordan det fungerer på lang sigt. På lang sigt handler det nemlig om reale ressourcer, ikke om hvorvidt man trykker penge eller ej,« siger Niels Storm Knigge"
Lufkasteller og casinopenge? Hvad kan man få for dem? Føde, klæder og bolig? I det lange løb?