Læsetid: 12 min.

Tanker fra en flydetank

Bare en enkelt tur i en flydetank kan lindre angst og depression og skabe en udbredt følelse af »total fredfyldthed«, viser forskning. Uden at nogen kan forklare hvorfor. Sammen med en ven besøgte jeg en holistisk terapeut for at undersøge en terapiform, der siden 1950’erne har balanceret mellem videnskabelige gennembrud og frygt for mødet med sig selv i mørket – og for fortidens forsøg med LSD, delfiner og dybe åndedræt
Flydetanken har altid været omgærdet af mystik. Den amerikanske hjerneforsker og fysiker John C. Lilly opfandt den første udgave af flydetanken i 1954 for at undersøge, om hjernen virkelig slår fra, og om kroppen falder i søvn, når den ikke bliver udsat for udefrakommende sanseindtryk – sådan som andre forskere påstod på daværende tidspunkt. Og hvis ikke, hvordan reagerer hjernen så, når den hverken skal koncentrere sig om kropsvægt, lys eller lyde?

Flydetanken har altid været omgærdet af mystik. Den amerikanske hjerneforsker og fysiker John C. Lilly opfandt den første udgave af flydetanken i 1954 for at undersøge, om hjernen virkelig slår fra, og om kroppen falder i søvn, når den ikke bliver udsat for udefrakommende sanseindtryk – sådan som andre forskere påstod på daværende tidspunkt. Og hvis ikke, hvordan reagerer hjernen så, når den hverken skal koncentrere sig om kropsvægt, lys eller lyde?

Emilie Noer Bobek

20. april 2019

En kvinde med snehvidt hår tager imod os med samlede håndflader foran brystet og viser ind til en entré med røgelse og levende lys.

»Goddav, de herrer. Kom indenfor.«

Bare det at træde ind over dørtærsklen til Miriam Dinesens hus er rimelig langt fra en tur i svømmehallen. Især for et menneske, der aldrig rigtig har beskæftiget sig med selvudvikling eller noget så simpelt som sin egen vejrtrækning. Det har min ven Asker ikke, men vores vært forsikrer ham om, at han er i gode hænder.

»Nu skal du bare slappe af og trække vejret dybt,« siger hun og trykker tre fingre i brystet på min ven, inden hun fjerner sin hånd og langsomt sender sin ånde ud, dér hvor fingrene netop har trykket.

Miriam Dinesen er fra Belgien, men de seneste 20 år har hun arbejdet med selvudvikling og spiritualitet i Danmark. Hun kombinerer alt fra tantra, buddhisme, shamanisme til den her hvide tank i midten af huset, flydetanken.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Christiansen
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • David Zennaro
  • ingemaje lange
  • Jørn Andersen
  • Eva Schwanenflügel
Randi Christiansen, Klaus Lundahl Engelholt, David Zennaro, ingemaje lange, Jørn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hans Ditlev Nissen

Også i det moderne manifesterer ånden sig i en religiøs forstand; ikke på trods af det moderne, som mange moderne tænkere har forestillet sig, men netop gennem det.
Derfor må et moderne menneske have en moderne spititualitet, eller åndelighed.
De traditionelle abrahamsreligioner, buddhismer, taoismer osv blir efterhånden mere og mere moderniserede. Men som traditionelle er de netop ikke moderne.
Vi kan hente meget inspiration der, især nogle af deres 'spirituelle teknikker' ville det være dumt ikke at lære af.
Men vi kan ikke bygge på traditionel religiøsitet. Vi må bygge på erfaringer af den moderne verden, især gennem moderne menneskers spirituelle erfaringer.
Moderne mennesker er fx 'psykologiske'. Det betyder at mange af de problemer, som spirituelle oplevelser (åndens religiøse manifestationer) altid har givet den enkelte, er noget vi må forholde os psykologisk til, snarere end mytologisk eller metafysisk. (Man kunne også sige at vi trækker på psykologiens metafysik.)
Hvad enten den erklærer det selv eller ej, må en moderne spiritualitet være en form for psyko-spiritualitet. Netop sådan en der er ved at udvikle sig, efterhånden som vi finder ud af mere og mere om forskellige fænomener der knytter sig til meditation. Vi har brug for en udforskning af dem, en slags moderne meditations-fænomenologi, som denne artikel bidrager til.

Jacob Andersen, ingemaje lange, Jan Weber Fritsbøger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans Ditlev Nissen

For at illustrere det:
Information havde for nylig en artikel om den danske religionsstifter Martinus.
Det tiltrækker mig ikke personligt, men hvis jeg skulle læse mig gennem noget af hans tekst, skulle det være for at finde eventuelle beskrivelser af direkte spirituelle oplevelser, og så se bort fra al hans spekulative metafysik.
Min vurdering er at det ikke ville være besværet værd.
Tiden er nok bedre brugt på at udvikle sine meditationers funktionelle 'flydetank'.

Jan Weber Fritsbøger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg har haft en direkte oplevelse som medførte at jeg blev troende, før oplevelsen var jeg søgende med tendens til ateisme, nu tror jeg på det guddommelige (gud) men stadig ikke på nogen religioner, problemet med religionerne er at mennesker har sat deres præg og tilføjet egne ideer, mange af dem så bizarre at den ramte religion fremstår helt forfejlet, på trods af at der også er tanker som er sande i samme religioner,

@Hans Ditlev Nissen:
"Det tiltrækker mig ikke personligt, men hvis jeg skulle læse mig gennem noget af hans tekst, skulle det være for at finde eventuelle beskrivelser af direkte spirituelle oplevelser, og så se bort fra al hans spekulative metafysik."

Jeg har ikke abonnement, så jeg har desværre ikke adgang til at læse hele artiklen og ved derfor heller ikke, om den påstår det modsatte - men jeg har selv læst hele Martinus' hovedværk og lidt til, og der er ingen spekulativ metafysik overhovedet.

Martinus var hundrede procents mystiker, og alt, han har skrevet, er derfor baseret på hans egen direkte oplevelse. Martinus selv påstod at han var i stand til at indstille sig mentalt på guddommen (hele universet) og derigennem 'se', hvordan alting hænger sammen.

Hele hans værk er udelukkende beskrivelser af disse hans egne direkte oplevelser, og der er derfor ingen spekulation involveret.

Jeg var selv agnostiker med tendens til ateisme indtil jeg begyndte at læse Martinus.

Randi Christiansen, Martin Rønnow Klarlund, Jørn Andersen og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Indrømmer blankt, at jeg ikke har læst artiklen, men jeg kom straks til at tænke på det afsnit af Simpsons, hvor Lisa og Homer er i flydetank.
Lisa and Homer try Floating.

@Steen Sohn:
"Jeg kom straks til at tænke på det afsnit af Simpsons, hvor Lisa og Homer er i flydetank."

Det var også der, jeg første gang stødte på fænomenet :-)

Hans Ditlev Nissen

Tor Brandt
jeg var så for "spekulativ" dér, i forhold til Martinus.
Det du skriver, svarer til det der står i artiklen.
Jeg tror stadig, at jeg ville have for svært ved at vurdere, om det han skriver er rigtigt.
Og så må man jo lade det ligge, med eller uden begrundelse.
(Jeg ville dog være tilbageholdende med at henvise til Simpsons eventuelle fremstilling af de pågældende emneområder.)

@Hans Ditlev Nissen:

Ja, langt størstedelen af det, Martinus skrev, er ikke noget, man endeligt kan bestemme rigtigheden af før man evt. selv har udviklet et tilstrækkeligt åndeligt sansesæt. Og det skulle ifølge Martinus vare et par tusinde år endnu, før vi allesammen er nået dertil, så det har lidt lange udsigter. Derfor er det selvfølgelig en tro ligeså vel som alt muligt andet. Men for mit vedkommende er Martinus' analyser den bedste forklaringsmodel, jeg endnu er stødt på.

Så længe man ikke ved noget med sikkerhed, er det jo logisk at hælde til den model, man finder mest sandsynlig, og der har Martinus' verdensbillede for mig vist sig langt overlegent hvad angår sammenhæng, logik og forklaringskraft.

Hvis det har interesse, kan man i øvrigt læse store dele af Martinus' værk gratis på martinus.dk. Og for en god ordens skyld skal jeg nævne, at jeg selv adskillige gange har læst afsnit, hvor tænkte, at nu var det for langt ude, for så blot senere at få lukket alle hullerne i andre afsnit. Martinus excellerer virkelig i logisk sammenhæng - og det ville i sig selv være en nærmest uoverskueligt stor bedrift, hvis han selv skulle have spekuleret sig til verdensbilledet (selv de bedste filosoffer har som regel adskillige logiske brister). Især denne imponerende sammenhæng har for mig været en meget overbevisende faktor ift. min tro på rigtigheden af verdensbilledet.

Det afhænger vel af hvor man bor, lever man i Tyskland eksempelvis, er der nok mere grobund for psykologiske industrielle dramaer i de ca. 60000 tanker det moderne menneske underholder sig med pr. døgn, i Indien er der nok større chance for sprituelle udfoldelser.
For de fleste vil spiritualitet være en umulig opgave inklusiv mig selv.