Læsetid: 3 min.

Det har været en uge med bål og brand

Først blev biler og containere antændt efter Rasmus Paludan demonstration på Blågårds Plads. Så udbrød der brand i den 800 år gamle kirke Notre Dame i Paris. Til det kom Donald Trump med et godt råd på Twitter – nemlig at hælde vand på flammerne. Smart
Katolikker beder for Notre Dame.

Katolikker beder for Notre Dame.

Vincent Isore

20. april 2019

Der var bål og brand i gaderne i København fra ugens begyndelse. En klaphat havde nemlig anmeldt en demonstration på Blågårds Plads og dermed provokeret en masse andre klaphatte, som valgte at smadre biler og antænde containere for lige at markere, at de trods alt var de største klaphatte.

Det ville den oprindelige klaphat naturligvis ikke have siddende på sig, så han anmeldte endnu flere demonstrationer i løbet af ugen.

Det var et ræs mod bunden også på de sociale medier, hvor repræsentanter for både højre- og venstrefløjen kæmpede om at være mest inkonsistente i deres holdninger til ytrings- og forsamlingsfriheden.

På venstrefløjen undrede flere sig over, at Tibet-demonstranter blev gemt væk, mens Rasmus Paludan fik politibeskyttelse. Man glemte lidt, at Tibet-sagen jo netop er en skandale, fordi demonstranterne ikke fik lov til at demonstrere.

Omvendt var det på højrefløjen. Her stod Dansk Folkeparti, som for nylig mente, at det var på sin plads at forbyde en muslimsk mindedemonstration for ofrene fra terrorangrebet i Christchurch på Rådhuspladsen, nu pludselig som den store garant for ytrings- og forsamlingsfriheden.

Det var, som om begge fløje havde glemt det gamle ordsprog: frihed for Hizb ut-Tahrir såvel som for Rasmus Paludan. Eller hvordan det nu er.

Et godt råd

Mandag aften opstod der en brand af noget mere alvorlig karakter i Paris. Igen var de sociale medier i høj grad budbringeren, da de frygtelige billeder af den 800 år gamle kirke Notre Dame med store flammer op igennem taget blev delt. Man håbede instinktivt, at de smukke stenmure ville kunne klare det.

Det var på en måde øjenåbnende, hvor stor symbolsk betydning en bygning kan have, uden at man sådan lige havde gået og tænkt over det. Mange var vitterligt påvirkede af branden og delte deres medfølelse med franskmændene.

Det dummeste tweet i den forbindelse var naturligvis fra Donald Trump, som opfordrede franskmændene til at hælde store mængder vand på bygningen. Og kom med tilføjelsen »must act quickly!« Så ved I det!

Man kan selvfølgelig vende den om og sige, at Donald Trump gennem tiden har sagt og skrevet mange ting, som er væsentligt dummere. Vand i højt tempo er trods alt et godt råd, når det kommer til brandslukning.

Vi skal huske, at de sociale medier også kan bruges til gode og smukke ting. Tag nu delingen af en tilfældig video af gode, franske borgere, der brød ud i spontan sang, foran den brændende kirke.

Sangen fungerede som en slags bøn for at redde bygningen, men også som en desperat forsvarsmekanisme: Vi må stå sammen her, uanset hvad der sker – og vi markerer det ved at synge i fællesskab. Så skal man altså være lavet af sten så hård som den i Notre Dames kirkemur for ikke at blive bare en lille smule rørt.

Videoen var også en påmindelse om, hvor god stil franskmænd egentlig har. Det er svært at forestille sig, at en lignende optagelse af en fællessang fra Danmark, USA, Finland, ja, nærmest hvor som helst i verden, ville have samme poetiske og fine stemning i sig.

Hvad ville vi overhovedet synge? Ville vi kunne en salme? Næppe. »Så længe jeg lever«, måske? »Der er et yndigt land«? Det er svært at se det blive rigtigt godt. De kan noget, franskmændene, og sangen foran Notre Dame er et fint billede på det.

Om det var på grund af Donald Trumps gode råd eller den smukke parisiske fællessang, vides ikke, men det lykkedes de franske brandmænd at slukke branden, inden den nåede at ødelægge hele kirken.

Så nu skal den genopbygges, hvilket tager fem år, hvis man spørger Emmanuel Macron og væsentligt længere, hvis man spørger folk med forstand på den slags genopbygninger. Men uanset hvornår den står færdig, er både bygningen og dens symbolik heldigvis bevaret.

Her på ugerevyen har vi tidlig deadline på grund af påsken, kald det bare en halvugerevy. Derfor ved vi ikke, hvad der står i den længe ventede Mueller-rapport. Om Trump har brug for store mænger vand i højt tempo og den slags.

Vi ved heller ikke, hvordan sagen om klaphatten Rasmus Paludan udvikler sig frem mod ugens slutning for den sags skyld. Et kvalificeret gæt er dog, at han som en anden Jesus vil genopstå og anmelde endnu flere demonstrationer, som igen vil provokere andre klaphatte. Hvorefter klaphatte på de sociale medier stadig vil være inkonsistente i deres holdninger til hans ret til at gøre det.

Serie

Ugerevyen

Ugerevyen giver dig et stærkt idiosynkratisk overblik over de mest interessante begivenheder i ugen der gik. Vi dækker både indland, udland og dyrenes verden.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer