Interview
Læsetid: 4 min.

Efter 50 år er porno stadig et tabu – og den bliver mere og mere hardcore

Pornoens udfordringer i dag er, at ingen taler om det, men alle bruger det. Samtidig bliver pornoen mere og mere grænseoverskridende og aggressiv, mener sexologistuderende og tantrabehandler Gry Sara Winkler
Hvad sker der, når det hele tiden bliver mere og mere grænseoverskridende, voldeligt eller aggressivt? Har vi altid haft drifter i den retning? Og hvor efterlader det os? Det synes jeg, vi skal tale med især de unge om, siger Gry Sara Windelev

Hvad sker der, når det hele tiden bliver mere og mere grænseoverskridende, voldeligt eller aggressivt? Har vi altid haft drifter i den retning? Og hvor efterlader det os? Det synes jeg, vi skal tale med især de unge om, siger Gry Sara Windelev

Moderne Tider
25. maj 2019

– Er danskerne blevet mere puritanske her 50 år efter billedpornografiens frigivelse?

»Både ja og nej. Det bliver sværere og sværere at tale om porno, selv om det er noget, stort set alle bruger. Men jeg synes ikke, vi er kommet videre de seneste 50 år. Det er stadig tabuiseret. Vi skal have en mere åben dialog om sex og porno og om det at sætte grænser, så vi kan få sat en stopper for alle de seksuelle overgreb, der bliver begået mod unge kvinder og mænd.«

– Hvad er god porno?

»Det er lige præcis det, der tænder dig. Der er selvfølgelig en grænse for, hvad man bør få andre mennesker med i. Hvis man har en parafili – altså en seksuel afvigelse, hvor man tænder på særlige ting, for eksempel lemlæstede mennesker eller børn – er vi ude i noget, der er helt forkert. Men pornoen i dag indeholder så mange kategorier, at der er noget for næsten enhver smag. Jeg ser selv meget lidt porno, jo ældre jeg bliver, for jeg tænder ikke rigtig på det, hvis der er kvinder med. For mig skal det enten være noget ægte eller noget råt eller dyrisk.«

»For eksempel tænder jeg på gayporn med to mænd. Men jeg behøver heller ikke at leve det ud, fordi porno for mig er et quickfix, som jeg bruger meget sjældent og stort set kun alene. Dvs. jeg bruger det ikke som optakt. Mens sex med et andet menneske er noget tantrisk, langvarigt og dybt.«

Gry Sara Windelev

  • Født i 1973.
  • Læser til holistisk sexolog og tantrabehandler. Arbejder til daglig som kok på Islands Brygge, er tidligere madskribent og forfatter til to kogebøger. Blogger på missgreyclub.dk og www.kønkærlighed.dk sammen med journalist Rasmus Thomsen, hvor de skriver om kærligheden til det modsatte køn.
  • Professionelt hjertebarn er arbejdet med mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb.
  • Deltog fredag i en paneldebat i anledningen af 50-året for ophævelsen af forbuddet mod billedpornografi i Danmark, der dengang skabte international sensation og bidrog til den seksuelle frigørelse gennem friere rammer for erotiske billeder og film

– Hvorfor tænder du ikke på porno med kvinder?

»Jeg synes, det virker falsk, med mindre det er amatørporno. Jeg kan godt tænde på noget råt, men så er det som sagt med to mænd eller shemales – mænd, som har fået opereret bryster f.eks. og ligner kvinder. Det er noget, der for mig intet har med virkeligheden at gøre. Det tænder mig overhovedet ikke, hvis det er kvinder, der bliver udsat for noget råt eller dyrisk.«

– Hvorfor sagde du ja til at sidde i et debatpanel om porno?

»Fordi jeg finder det interessant, hvad mænd har at sige om porno. Og så mener jeg, det er vigtigt, at vi taler med de nye generationer om porno. Jeg kan høre rundt omkring, at unge og især helt unge piger taler om, at de har analsex, hvilket jeg synes er meget voldsomt i den alder. Og det kommer helt givet fra pornoen. Alle ser det, men man taler ikke om det. Og hvordan skal unge så lære at sætte grænser og undgå at lade sig presse ud i noget, de ikke har lyst til. Jeg hører heldigvis også, at de fleste unge godt ved, at porno er fiktivt. Men det er ikke alle, der ved det, og seksualundervisningen kommer ikke rundt om det heller.«

– Hvad er pornoens udfordringer i dag?

»Den bliver mere og mere hardcore, og der kommer hele tiden nye, grænseoverskridende kategorier inden for porno. For eksempel Alabama hot pocket, hvor manden har afføring i kvindens skede eller mund, og de så knalder bagefter. Eller shemales, transpersoner eller gravide, der har afføring på en glasplade. Der skal hele tiden noget mere på. Det, danskerne søgte mest på sidste år på PornHub, er teensex. Er det unge under 15 år? Det ved jeg ikke. Men hvad sker der, når det hele tiden bliver mere og mere grænseoverskridende, voldeligt eller aggressivt? Har vi altid haft drifter i den retning? Og hvor efterlader det os? Det synes jeg, vi skal tale med især de unge om. Jeg synes, der skal mere kærlighed, blidhed og ømhed ind i pornoen, så ville der måske også være flere kvinder, der så det.«

– Hvad kommer folk typisk med til dig som tantrabehandler?

»Det handler ofte om folk, der har manglende sexlyst, er generte eller lider af erektil dysfunktion. Det kan også være nogle, der gerne vil udvide deres sexliv eller nogle, der har for meget sexlyst, som de ikke kan styre. Folk tror, at tantra er en massage med happy ending. Men den form for happy ending, jeg som tantrabehandler giver, er, at man får løst op for nogle traumer og problemer, så man kan fungere bedre som menneske. Så vi arbejder meget med meditation, åndedræt og kropsberøring. Det er langtfra altid berøring af kønsorganerne, og hvis det er, så er det massage og punkter, man trykker på, som kan udløse spændinger.«

»Og så arbejder jeg meget med folk, der lider af senfølger for seksuelle overgreb. Det er ikke nok at få hjernen lappet sammen hos en psykolog. Overgreb gemmer sig også i kroppen, hvor det kan give ubehagelige flashback.«

– Hvilken bog ligger på dit natbord?

»Jeg læser meget faglitteratur. Og lige nu er det en bog af psykologen Anne Agerbo, Fra offer til overlever, som handler om terapiformen Act.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frede Jørgensen

Jeg vil godt bestille tid.