Adam Tooze: »Europæisk føderalisme er svaret. Der er ingen vej tilbage«

Adam Tooze er på vej ud ad døren, da han tager telefonen. Det er tidlig morgen på Manhattan, hvor den britiske økonomihistoriker har boet i knap et årti, men 52-årige Tooze har allerede været på benene i flere timer.
Tæt program, siger han: Efter vores interview skal han vejlede en ph.d.-studerende om økonomiske sanktioner efter Første Verdenskrig, og så beværter han et arrangement med den tyske og den franske udenrigsminister på sin arbejdsplads, Columbia University.
Jeg ved, at der især er én ting, som alle spørger Adam Tooze om.
Siden han sidste år udgav den meget omtalte bog, Crashed, om finanskrisen i 2008, spørger alverdens journalister og studerende ham igen og igen: Er vi på vej mod en ny krise? Så det vil jeg også gøre til sidst i dette interview. Men først spørger jeg ham, hvorfor alle egentlig spørger om det.
»Jo,« svarer Tooze, »efter 2008 er vi blevet hyperoptagede af finansiel ustabilitet.«
Mest læste
Information.dk
Anbefalinger
- Henrik Rasmussen
- Bjarne Bisgaard Jensen
- Steffen Gliese
- Pietro Cini
- Jens Thaarup Nyberg
- Bjørn Pedersen
- Torben K L Jensen
- Stig Bøg
- Mihail Larsen
- David Zennaro
- Kurt Nielsen
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Jeg tror ingen forstår verdensøkonomien! Men gælden må afskrives eller nedbringes og det er deflatorisk. EU har politisk ført en økonomisk politik på tyske betingelser. Hvem var de første til at bryde den europæiske stabilitets pagt? Tyskland! (så kunne alle de andre også). Man var blevet advaret mod indførelse af EURO (The Rotten Hearth of Europe). Citat fra J.Delors: Det er risikabelt at indføre EURO. men nu gør vi det! EU har i den grad fejlet! Derfor går det ned af bakke, år for år!
Meget af hans analyse virker både interessant og set med historiske briller indlysende (især pointen om at der egentlig aldrig har eksisteret en "liberal verdensorden"), men at man bør/skal løse manglen på økonomisk vækst i Europa med føderalisering af EU skal vel ikke forståes som en demokratisk løsning? Er det økonomiske hensyn om stigende vækst, der skal/bør afgøre hvordan stater skabes og omdannes? Et capitakrati?
Vi skal i Europa naturligvis blive bedre til i fællesskab af kunne udfordre de amerikanske og kinesiske økonomier, men er den eneste, bedste vej virkelig at vi centraliserer mere, og organiserer Europa som én stat, med én økonomi?
økonomi er en fejl !
problemet består i sin enkelhed i at man vælger facit først (vækst) hvorefter man regner på hvordan man når frem til dette,
og indtil nogen indser at vækst som facit er fejlen, vil økonomien kun kunne finde de forkerte løsninger.
Præcis, Jan Weber Fritsbøger, som den evige jagt på nye måder at beskæftige folk på.
Vi skal blive bedre til at udfordre....
Rettelse : Vi skal blive bedre til at samarbejde for at kunne redde Kloden som menneskeligt habitat.
Feks. - At tilslutte EU til Kina´s "Road and Belt Initiative" for at eliminere "truslen" fra Kina ud fra devisen : Hold dine venner tæt - men hold dine fjender endnu tættere - på den anden side er der ikke råd til at have fjender nu om dage med truslen om klimaændringer hængende over alles hoveder og der er slet ikke råd til at føre regime-krig mod Venezuela for deres olie skal blive i undergrunden - ikke overlades Koch-brødrene for så véd alle hvad der sker - Venezuela får aldrig råd til den nødvendige omstilling.
Ja, Adam Tooze. En *venstreorienteret* europæisk føderalisme er sandelig svaret. Men om det er føderalisme eller intergovernmentalisme, så kan det kun gå galt med mere EPP, ALDE og højrepopulisme.
Desværre har venstrefløjen travlt med at kravle op i træer og på pedestaller. »EU er grundlæggende neoliberalt, så nej tak.« Sludder pludder. Derfor en stor respekt til DiEM25 og deres projekt European Spring, som netop står for den hårdt tiltrængte pro-europæiske venstrefløj. Fra Varoufakis' egen mund kunne man for nylig høre, at en europæisk føderation var målet. Ja tak herfra! Kom glad!
Man kan dertil spørge om de grunde vi har til at ønske mere union eller mindre er de rigtige. Er konkurrencen og vækst gode grunde til at tage et føderalistisk standpunkt?
Jeg er ikke nødvendigvis særlig føderalistisk indstillet - dertil har Danmark over tid mistet alt for meget af det helt exceptionelle, vi havde udviklet, til en mainstreaming, hvor alt nødvendigvis for os måtte blive ringere. Jeg tror derfor altid på minimumskrav og på det gode eksempel, løbet er nok bare desværre kørt.
Men påpegningen af det idiotiske i den førte økonomiske politik kan jeg fuldkommen være med på, det var jo præcis en sådan politik, der gang på gang har forhindret, at skuden blev rettet op - fordi den grundlæggende tror, at et abstractum som 'kapital' kan findes forud for de aktiviteter, der skaber værdierne.
Etablering af formuer fortæller os kun ét: at fordelingen af værdier i verden ikke hænger sammen med markedets prissætning.