Læsetid: 5 min.

Vi anmelder EP-valgets mærkeligste valgplakater

Det kan godt være, at det kommende folketingsvalg har taget en del af den opmærksomhed, der burde have været tillagt europaparlamentsvalget. Men på Information går hverken europaparlamentsvalget eller de til tider mærkelige valgplakater ubemærket hen
Kandidaterne til Europa-Parlamentet fik lige et par dages forsping til at sætte plakater op, inden folketingsvalget blev udskrevet. 

Kandidaterne til Europa-Parlamentet fik lige et par dages forsping til at sætte plakater op, inden folketingsvalget blev udskrevet. 

Philip Davali/Ritzau Scanpix

11. maj 2019

Da Lars Løkke Rasmussen udskrev valg, døde supereuropæernes forsigtige håb om en ny europæisk offentlighed. I hvert fald for denne gang.

Her på Moderne Tiders redaktion gætter vi i hvert fald på, at der de næste tre uger vil blive sagt ’Rasmus Paludan’ mindst ni gange, for hver gang nogen siger ’CETA’, ’udstationeringsdirektiv’ eller ’fælles momsregler’. Kun en ting kan redde kandidaterne til europaparlamentetsvalget fra at drukne helt: De fik lov til at hænge plakater op først.

Vi anmelder her en håndfuld af de mest offensive plakater – eller lad os bare være ærlige: de mest underlige og mærkelige

SF

Margrete Auken m.fl. 

En klassisk valgplakat. Et stort billede af kandidaten under et fikst og letforståeligt budskab. Kampagnefolkene i SF har sandsynligvis været tilfredse med sig selv og hinanden, da de fandt på: »Klimaet kan ikke holde til mere varm luft.« Det er fængende, og alle ved, at det er helt i orden at bruge politiske klicheer som »varm luft«, så længe man lige vrider dem en halv omgang og bruger dem lidt dobbelttydigt.

Problemet er, at den grafiske afdeling har klokket i det.

Ser man plakaten i forbifarten – eller fra mere end 15 meters afstand – kan man kun se tre ting: Aukens ansigt, SF’s logo og ordene ’VARM LUFT’.

Det skaber nogle andre associationer hos folk, end kampagnefolkene havde håbet på. Man kan kalde det en form for freudiansk fortalelse, hvor SF uforvarende ender med at bekræfte en fornemmelse, mange venstreorienterede vælgere har i forvejen: Uanset hvor indædt SF forsøger at profilere sig som grønne og klimaprogressive, er de hverken det mest eller næstmest ambitiøse parti på området.

De Konservative

Charlotte Libach

Wauw – her er en kvinde, der vil fremad.

Sådan tænker man, når man ser den konservative Charlotte Libachs valgplakat. Den neonfarvede trikot. Racercyklen. Det insisterende blik og det faste greb om styret. Der er ingen tvivl om, at Charlotte Libach er en målrettet kvinde, og plakaten er lidt af en genistreg, da den appellerer bredt.

For det første rokker den ved alles opfattelse af, at konservative politikere er ekstremt kedelige mennesker. Og for det andet aftvinger den anerkendende blikke fra alle feministisk tænkende forbipasserende og ikke mindst hyggemotionisterne, som udgør en irriterende stor del af befolkningen.

Til sidst appellerer hun til alle de ægte konservative og/eller historieinteresserede ved helt ublu at sammenligne sig selv med Margaret Thatcher – the Iron Lady.

Presser man citronen rigtig hårdt, kan man måske også argumentere for, at hun rammer Game of Thrones-fansene, som på uhyggelig vis også udgør en meget stor del af befolkningen. Hun er Khaleesi: Jernkvinden på vej mod jerntronen, hvorfra hun kan kontrollere alle EU’s medlemslande.

Liberal Alliance

Anders Burlund

Ideen er god. Fribytteren Anders Burland jagter nådesløst guld og nye eventyr på de syv have, langt fra statsbureaukrati og momsregulering. Det er et sjovt billede på de libertære idealer, og efter to pragmatiske år i regering har Liberal Alliance også brug for at signalere, at de stadig er, grrr, et farligt protestparti.

Udførelsen er til gengæld ikke specielt vellykket. Plakaten ser billig ud. Kombinationen af mat orange og blå er decideret svær at kigge på, og partiets logo med i’et er ikke genkendeligt for nogen.

For et parti, som altid taler om vækst og fremgang, virker det besynderligt, at deres plakat ligner noget fra sidste århundrede.

Med sit lyse strithår, dunglatte ansigt og den milleniumbrede slipseknude har Anders Burlund svært ved at bære rollen som lovløs frihedshelt. Med klap for øje og en papegøje på skulderen ligner han bare en handelsskoleelev på vej til udklædningsfest.

Schiller Instituttets Venner

Tom Gillesberg

En miniput i dansk politik, en gigant i lygtepælene. Tom Gillesberg og Schiller Instituttets Venner står bag flere af årtiets mest mindeværdige valgplakater. Med et fast greb hvor budskaber, der på en gang er komplet uforståelige og sært forførende, som ‘Glass Steagall ikke EU-fascisme’ og ’Danmark med i den nye Silkevej’, placeres midt i et omfattende grafisk univers, har de udfordret og overskredet hele genren.

Man er aldrig helt sikker på, om ideerne er vokset ud af stort fremsyn eller en paranoid konspiration. Årets plakat er måske deres bedste til dato. Den er ikke en politisk reklame, men en lille science fiction.

Vi bliver præsenteret for en fremtid, hvor verdens stridende stormagter (og Danmark) har indgået et galaktisk samarbejde om at udvinde energi fra månen. Man ser en russisk kosmonaut hjælpe en amerikansk kollega. I forgrunden smiler en kvindelig astronaut til den kulturelt progressive vælger, og bagerst står en raketfallos og signalerer, at Tom Gillesberg er handlingens mand, der kan gøre det hele muligt.

Radikale

Eva Borchorst Mejnertz

For Eva Borchorst Mejnertz vokser træerne ikke ind i himlen, men i hjernen. Det synes at være budskabet med hendes utraditionelle plakat, som på én og samme tid både er fascinerende og makaber.

Der er noget drømmende og alfeagtigt over nåleskoven, som hun nærmest bærer som en krone. Men der er også noget bestialsk over skalperingen, hvor kraniekassen er brudt op og hullet plantet til med grønt.

Grafisk er det en smuk plakat – den er radicool og kommer til at gå rent hjem hos den kreative klasse. Og i en valgkamp, hvor klimaet ser ud til at blive den store hovedperson, er det godt tænkt at udskifte sin hjernemasse med nåletræer. Det sender et stærkt – og måske lidt ekstremt signal om, hvor meget Eva Borchorst Mejnertz drømmer om en grønnere fremtid.

Enhedslisten 

Gud, hvor er han sød. Den lille dreng ligner en blomst, der springer ud. Med åben mund og tungen først skyder han op mod himlen, og den gule regnjakke folder sig omkring hans ansigt som gule blomsterblade.

Enhedslisten, som tidligere fandt det useriøst og leflende at have billeder af de enkelte kandidater på deres valgplakater, har valgt at trække patoskortet. Hvis du var i tvivl om, hvorvidt Enhedslisten mener, at der også i fremtiden skal være glade børn, giver plakaten et klart svar.

Det er lidt ligesom, når Søren Pape (K) rutinemæssigt gentager, at han er på ofrenes – og ikke de kriminelles – side. Det er næsten for meget. Nogle vil måske opfatte plakaten som et kvalmende, følelespornografisk guilt trip. Men helt ærligt. Prøv lige at se, hvor nuttet han er. Plakaten må virke. 

Er du for Enhedslisten eller imod lykkelige børn i regnvejr?

Serie

EP-valg 2019: Et nyt EU

Det er det mest spændende valg til Europa-Parlamentet i vor tid. Uanset hvad, bliver det et helt nyt EU, der træder frem på den anden side. De britiske parlamentarikere er måske væk, på godt og ondt, og de seneste års politiske opbrud i Europa skaber mulighed for helt nye alliancer til at løse de problemer, der mere end nogensinde bekymrer europæerne: klima, migration og social uretfærdighed.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Joen Elmbak
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Ervin Lazar
  • Benno Hansen
Joen Elmbak, Thomas Tanghus, David Zennaro, Ervin Lazar og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

niels astrup

Drengen i Øs plakat har en regnjakke på, som minder mig, stærkt, om et eller andet. Og det er ikke tyske turister på Fanø.

Benno Hansen

Gillesbergs plakat kommunikere perfekt, at han er bindegal.

Eva Borchorst Mejnertzs kunne næsten være lavet af Erik Johansson.

Kim Houmøller, Thomas Tanghus, Rune Stahl og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Betty Bøvling

Hvordan ser jeg om plakaterne henviser til EU eller til folketingsvalget?
Skilteskoven virker allerede forvirrende på mig

Nikolaj Lykke Nielsen

Eva Borchorst Mejnertz må have rigtig meget jord i hovedet, hvis hun kan dyrke en hel lille granskov dér.
Badum-tssj & og jeg lukker selv døren efter mig :)