Læsetid: 8 min.

Fire ud af ti ved ikke, hvad der er sundt og usundt. Lægen Ida Donkin prøver at svare i ny bog

Myter og misinformation har erstattet videnskab i sundhedsdebatten. Det har efterladt borgerne grundforvirrede om deres sundhed og banet vej for, at helsetrends og alternativ behandling vinder indpas på bekostning af eksempelvis vacciner. Lægen Ida Donkin advarer i en ny bog mod udviklingen, der kan koste menneskeliv – og allerede har gjort det
Ida Donkin savner ikke den ultimative autoritet, der tidligere omgav lægestanden. Sundhed er blevet demokratiseret, siger hun. Men der er brug for at sortere de mange sundhedsmyter, falske nyheder og andet støj fra, siger hun.

Ida Donkin savner ikke den ultimative autoritet, der tidligere omgav lægestanden. Sundhed er blevet demokratiseret, siger hun. Men der er brug for at sortere de mange sundhedsmyter, falske nyheder og andet støj fra, siger hun.

Anders Rye Skjoldjensen

25. maj 2019

I 1998 publicerede den britiske læge Andrew Wakefield et studie i det ansete tidsskrift The Lancet. Det fik fatale konsekvenser for folkesundheden verden over. Og har det stadig.

Studiet var kun baseret på 12 deltagere, og det var derudover fejlbehæftet og datamanipuleret. The Lancet trak det derfor tilbage, mens Wakefield fik frataget sin lægelicens på grund af uetisk opførsel og videnskabelig uredelighed. Men trods de fatale mangler er studiets konklusion om, at mæslingevaccinen skulle forårsage autisme hos børn, kommet til at spille en hovedrolle i den vaccineskepsis, der i de seneste år har resulteret i en global stigning i antallet af mæslingetilfælde.

I Danmark er tilslutningen til MFR-vaccinen mod bl.a. mæslinger dog fortsat stor, viser tal fra Statens Serum Institut, og i dag går næsten halvdelen af alle danske børn på skoler, hvor mellem 90 og 100 procent er dækket af vaccinen.

I sin nye bog Sygt eller Sundt – Sådan overlever du det næste sundhedsråd bruger den 32-årige læge Ida Donkin eksemplet med Wakefields studie for at illustrere, hvor hurtigt der opstår falske myter om sundhed. I dag har 44 procent af danskerne således svært ved at finde rundt i, hvad der er sundt og usundt, viser en rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen.

Videnskabens monopol udfordres

I bogen retter Ida Donkin ikke kun en skarp kritik mod dårlig forskning, men også mod de opportunistiske politikere, klikhungrende medier og mirakelkurslovende alternative behandlere, der er med til at mudre sundhedsdebatten.

»Som læge, forsker og mor til to små piger oplever jeg, at mange er grundlæggende usikre på, om de lever et sundt liv. Der florerer så mange halve sandheder og misforståelser på sundhedsområdet. Det skaber tvivl om hele sundhedsvæsenet og mistillid til etablerede anvisninger – eksempelvis om vaccine. Og så er det med til at underminere videnskab som en grundpille i vores samfund,« siger Ida Donkin, der også er en del af bestyrelsen i Læger Formidler.

Det er en frivillig forening, som er grundlagt og drevet af læger, der ønsker at udbrede viden om sygdom og sundhed.

Formålet med Ida Donkins bog er både at vise, hvor galt det går, når youtubestjerner, pseudoforskning og folkestemninger udfordrer videnskabens monopol på sundhed. Men også at guide til den forvirrende sundhedsjungle, hvor stadigt flere farer vild i googlediagnosticeringer, helsetrends og regulær misinformation.

»Ofte er sundhedsmyterne harmløse. Det gør ikke nogen forskel, om man tager en juicekur eller ej. Men det kan også være dødeligt alvor. Bogstaveligt talt. I dag dør mennesker verden over af sygdomme, de kunne have være vaccineret mod,« siger Ida Donkin.

»Forvirringen er ikke den største udfordring for vores sundhed. Det er ulighed og livsstilsbetingede sygdomme. Men vi taler ikke nok om konsekvenserne af de mange myter og misinformation i sundhed. Det er derfor, jeg har skrevet denne her bog. Der er nødt til at komme fokus på emnet.«

Farlig alternativ behandling

Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer i dag sundhed som »en tilstand af fuldstændig fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fraværet af sygdom eller skavanker«.

Med den definition har Jordens øverste sundhedsorgan blåstemplet jagten på det uopnåelige, mener Ida Donkin.

»I dag er sundhed blevet et statussymbol. Med superfood, detox og andre såkaldte mirakelkure stræber vi – og her mener jeg især den mest privilegerede del af samfundet ­– hele tiden efter at optimere os selv. Men hvis man er sund og rask, fungerer nyrer, lever og milt som et sindssygt godt udrensningssystem, der selv klarer det hele. Det er snyd, når vi bliver lovet, at produkter og behandlinger kan gøre vores hud 20 år yngre eller booste vores immunsystem. Forskningen viser, at det reelt ikke er tilfældet,« siger hun.

Ideen om, at vi er syge, indtil det modsatte er bevist, er en guldgrube for mange forskellige interessenter, som Ida Donkin i sin bog samler under paraplybetegnelsen ’bekymringsindustrien’.

»Medier og influencers søger klik gennem sensationelle og følelsesmæssige anekdoter – det giver læsere og annoncepenge. Alternative behandlere og medicinalindustrien udnytter bekymringer og denne stræben efter komplet velbefindende til at sælge deres produkter og ydelser. Forskere og institutionerne bag søger medieomtale for at promovere deres arbejde. Politikerne udnytter følelser og frygt og fordrejer fakta for at vinde stemmer. Og læger og myndigheder har fejlet gennem mangelfuld envejskommunikation,« opremser hun.

I bedste fald er bekymringsindustriens tilbud om ingefærshot og gojibær, naturmedicin og kosttilskud eller alternative behandlingsformer som zoneterapi og healing bare spild af penge. Måske kan tiltagene tilmed have en gavnende placeboeffekt, påpeger Ida Donkin.

Men i værste fald kan det gå galt. Rigtig galt. I 2017 døde en 71-årig dansk kræftsyg mand efter en akupunkturbehandling mod hikke, fortæller Ida Donkin. Nålestik på brystkassen punkterede angiveligt begge hans lunger, og han døde få timer efter behandlingen. Samme år var der ifølge hende tre øvrige tilfælde af punkterede lunger efter akupunktur, dog uden døden til følge.

Løsningen er ikke at forbyde alternativ behandling, understreger Ida Donkin. Den kan ifølge hende have »en kæmpe berettigelse«, især fordi trygheden, nærværet og den gode tid, som alternative behandlere kan tilbyde, ikke altid er at finde i det offentlige sundhedssystem.

»Men det skal være mere gennemskueligt, hvad alternativ behandling kan, og hvornår det er en dårlig idé. I dag oversælges det, selv om loven for markedsføring af sundhedsydelser eksplicit skriver, at man ikke må påstå udokumenterede effekter. Det er tarveligt over for de syge og sårbare. Og så mangler patienterne sikkerhed. Der er hverken journalpligt eller et uafhængigt nævn at klage til, hvis noget går galt,« siger hun.

I dag udbyder eller henviser næsten hver anden praktiserende læge til akupunktur, der også tilbydes på de fleste danske fødeklinikker. Ida Donkin anerkender det forvirrende i, at hun advarer mod en behandlingsform, der for mange opleves som en integreret del af sundhedsvæsenet.

»Ingen ved rigtig, hvornår akupunktur blev en del af vores sundhedssystem. Men politikerne har svigtet på det her område. De har liberaliseret markedet for alternative behandlinger, men glemt at tage hensyn til patienterne. Og så har de været med til at sætte rammer for vores sundhed uden at skelne til videnskaben. Det bidrager til den udbredte forvirring om, hvad der egentlig virker,« siger hun.

Sundhedspopulisme

Det er svært at snakke politisk indblanding i sundhed, uden at emnet falder på medicinsk cannabis. Den 1. januar 2018 trådte en fireårig forsøgsordning i kraft, der gjorde det muligt for læger at udskrive præparater med medicinsk cannabis til patienter. Dermed var det for første gang i danmarkshistorien ikke lægevidenskaben, men politikerne, der godkendte brugen af et nyt lægemiddel.

Ida Donkin: ’Sygt eller sundt’.

Som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) slog fast et halvt år senere i et interview med Alt for damerne:

»Jeg mener, at lægerne og videnskaben er bagud i forhold til befolkningen og globale trends. Og da jeg tiltrådte som minister, havde jeg for længst mistet tålmodigheden.«

’Sundhedspopulisme’ betegner Ida Donkin politiseringen af sundhed i sin bog. Det mærkat efterlader ikke nogen tvivl om, at hun er kritisk over for fænomenet.

»Politikerne blander sig i et område, de traditionelt har overladt til eksperterne. Det er ikke nødvendigvis et problem, at folk tager sagen i egen hånd og prøver lykken med medicinsk cannabis uafhængigt af sundhedsvæsenet. Men med den politisk vedtagne forsøgsordning bliver cannabis blåstemplet og talt op som et mirakel, det ikke er,« siger hun.

– Når politikerne er valgt til at anvise retningen i vores land, er det vel også rimeligt, at de gør det på sundhedsområdet?

»Selvfølgelig skal der være plads til politikernes ideologier, holdninger og følelser. Ellers ville embedsværket jo bare lovgive. Men nogle områder, såsom hvem der bør få adgang til hvilken medicin, er så vigtige, at de bør være forbeholdt kvalificerede fagfolk – og ikke politikere uden sundhedsfaglig baggrund, der gødes af personhistorier eller stærke patientforeninger.«

­Mange har gode erfaringer med medicinsk cannabis. Er lægevidenskaben ikke nødt til også at lytte til dem, især når det tager så lang tid at producere forskning på området?

»Videnskaben er også baseret på enkeltfortællinger. Her er bare tale om halvanden million i stedet for tre kendte, der råber højt. Thalidomid-skandalen fra 1959, hvor et kvalmestillende middel til gravide viste sig at medføre misdannede børn, er et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, når medicin indføres uden at være tilstrækkeligt testet. Videnskaben er grundig, og derfor tager den tid – det er der brug for mere respekt for,« siger Ida Donkin.

Ikke bedre i gamle dage

Også medierne spiller ifølge Ida Donkin en skurkerolle i forhold til befolkningens forvirring om sundhed, som har givet anledning til hendes bog.

HPV-sagen er et skoleeksempel på, hvordan unuanceret mediedækning med brug af misvisende personhistorier og vildledende ekspertkilder decideret kan skade befolkningens helbred, mener hun.

I tiden efter TV 2’s dokumentar De vaccinerede piger, som blev sendt i marts 2015, faldt tilslutningen til HPV-vaccinen i Danmark dramatisk fra 90 til 47 procent. I dag er tilslutningen dog igen steget, og i 2018 begyndte 38.624 piger på HPV-vaccinationsprogrammet ifølge tal fra Statens Serum Institut. Det er en stigning på over 20 procent sammenlignet med 2017.

»De store nyhedsmedier har en tendens til at puste enkeltstående forskningsresultater eller personhistorier op uden at skæve til den videnskabelige konsensus på området. Et nyt studie giver sjældent ny viden i sig selv, men trækker alligevel forsider og overskrifter. Der er brug for flere nuancer og mere baggrundsviden til læserne. Og så skal journalisterne gå mere kritisk til os forskere og vores resultater, vi er ikke sandhedsvidner,« siger Ida Donkin, som anerkender, at det kan være svært at afsætte ressourcerne i en økonomisk presset mediebranche.

­­­– Hvis både medier, politikere og internettets mange afkroge efterlader befolkningen så desillusioneret om, hvad er der sundt eller sygt, var alting så bare bedre dengang, lægen var samfundets ultimative autoritet?

»Nej, nej, slet ikke. Grundlæggende er den udvikling, jeg skitserer, jo en demokratisering af sundheden. Det er virkelig positivt og har gjort så meget godt for patienter, der i dag langt nemmere selv kan søge viden og indgå i fælles beslutningstagen med deres læge,« siger Ida Donkin.

»Men der er brug for at sortere de mange sundhedsmyter, falske nyheder og andet støj fra. Det har myndighederne, såsom Sundhedsstyrelsen, også et ansvar for at bidrage til. Ligesom forskere og læger skal blive bedre til at formidle deres viden. Ellers opstår der et tomrum, som pseudovidenskaben kan udfylde. Forhåbentlig kan jeg med min bog bidrage til at gøre det tomrum lidt mindre.«

 Ida Donkin: ’Sygt eller sundt’. 216 sider. 199,95 kr. Lindhart og Ringhof.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er meget svært at undgå den tanke, at også det etablerede lægevæsen er interessent i kampen om troværdig behandling.
Ida Donkin bruger selv enkeltstående tilfælde som eksempler på akupunkturs fejlskud, men det er jo ikke repræsantativt for ALLE akupunkturbehandlinger.

Kampen om 'sandheden om helbred og sundhed' og dens interessenter fortsætter nok et par år endnu.

Karen Grue, Trond Meiring, Thomas Tanghus, Jørn Andersen, Katrine Damm, Nis Jørgensen og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar

Det handler vist om brødnid, og om lægestanden der ser skævt til at så mange frekventerer de alternative behandlere. Tydeligt, at DOnkin ikke vil forholde sig til de mange (inkl. mig), der har haft gode resultater af at blive behandlet alternativt.
Lægestanden (her: Donkin) forsøger at holde fast i det behandlermonopol, hun og hendes kollegaer har, men som takket være de alternative (de seriøse!!) er på retur. Vel kan lægerne meget, men det ville klæde dem om de erkendte, at de ikke er alvidende. Fx ved læger ikke ret meget om kost og ernæring og om hvordan denne kan bruges både som forebyggelse og som helbredelse.
I tidens løb er mange såkaldte lægelige sandheder styrtet i grus. Indtil for få år siden var det en indiskutabel "sandhed", at et mennesker skulle indtage lige så mange gram protein om dagen som man havde kropsvægt. Her viser det sig, at mange sagtens kan klare sig med under det halve, nogle endda mindre.
Tilfældene af fejlmedicinering og -diagnosticering er legio - det taler Donkin ikke om. Ved hun det ikke? Det burde hun gøre.

Torben Arendal, Trond Meiring, Hanne Koplev og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
John Østergaard Madsen

Hvad skal vi med viden når vi har personlige erfaringer? Tidligere oplevede mange at de blev raske efter åreladning. Lad os da tage den behandling i brug igen ... eller måske er personlige erfaringer ikke det samme som viden alligevel? Og ja, læger tager fejl og laver fejlslutninger. Men lægevidenskaben er stadig svær at slå når det kommer til at forlænge levealder, minimere børnedødelighed og hæve sundhedstilstanden generelt i befolkningen. Jeg er glad for at alle min børn stadig er i live. Og alle mulige andres børn.

Allan Madsen

"Alt er giftigt, som den gamle apoteker sagde, det kommer kun an på mængden."
Det gælder måske også gode råd om sundhed mm. fra både læger og andre.
Brug selv din "sunde" fornuft...

Det alternative marked kan mere end at være flinke mod patienterne. Og det er jo blot et sprøgsmål om lovgivning, hvis man vil have ordnede forhold på det område.
Der er flere gode foreninger, som frivilligt varetager kvaliteten og etikken, det burde Ida Donkin vide.
Lægestanden/sundhedsvæsnet er selv med til at forvirre begreberne, fordi de ikke tager det alvorligt, at en stor del af befolkningen bruger alternativ behandling. Det er ikke kun placebo, der gør folk raske i det alternative behandlingssystem.
Mange af de tiltag, som de alternative har taget, er senere taget op af sundhedssystemer, dog unde at kreditere de alternative. F eks blev der harceleret over fiskeolie. Nu kan man få det på apoteket.
De alternative arbejdede allerede i 80'erne, og sikkert også før, med tarmbakterier. Det er nu det store hit i sundhedssystemet.
Nu har DR lavet et program: "Lægen flytter ind", som nærmest er en kopi af de programmer, som Lene Hansson lavede for år tilbage. Hendes var dog mere tilbundsgående end "lægen flytter ind".
De alternative har ikke de resourcer som sundhedssystemet har. Behandlerne betaler selv deres uddannelse, og al forskning bliver varetaget for egne penge.
I Tyskland er der et fint samarbejde med alternativ og konventionel behandling.
Kunne vi snart få det her, Ida Donkin?????
Det ville løse en del af de problmer, du nævner. Regn ikke med, at de alternative forsvinder.

Jørn Andersen, Trond Meiring, Lise Lotte Rahbek og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Sammenligningen mellem cannabis og thalidomid er virkelig langt ude. Cannabis er nok et af de mest testede stoffer på markedet. Måske ikke klinisk testet, med placebo og blindforsøg osv., men der er efterhånden så mange, der ryger eller har røget hash uden hverken at få handicappede børn eller dø af det, at sammenligninger med helt uprøvede medikamenter er grotesk.

Jeg har stor tillid til min læge, og til lægevidenskaben generelt. Men dette interview viser, at også læger lader sig styre af deres følelser, fuldstændig ligesom politikerne.

Det tager seks-syv år at blive læge; er der nogensinde nogen, der har testet, om lægeuddannelsen har mentale bivirkninger, såsom overdreven professionel stolthed, overdreven faglig selvtillid og manglende åbenhed overfor anderledes tænkende?